Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
folkeforsker blog bloghoved

Gør-det-selv genetik til formidling og kunstprovokation

Der blev gensplejset og delt mikroorganismer, da kunstorganisationen The Art Catalyst i London inviterede offentligheden og biohackere indenfor til workshops og diskussion om garagebiologi i forbindelse med "udstillingen" Lab Easy.

Illustration: Martin Malthe Borch

Det er koldt, og folk trækker jakken tæt til sig på vej ud af metroen, mens de bevæger sig elegant ind og ud mellem hinanden. Jeg er i centrum af London, her er sorte taxaer og folk i stilsikker beklædning. Jeg ringer på, bliver buzzet ind i en opgang beklædt i rødt velour, der hænger ned fra loftet som et scenetæppe før en forestilling. The Arts Catalyst har støttet og faciliteret mange kunstprojekter, ofte kritiske og i feltet mellem kunst og forskning. For en biohacker var det krydret med lidt respekt at træde ind i disse lokaler, hvor Steve Kurtz for nylig havde været med til at lancere kunstnergruppen The Critical Art Ensemble’s nye bibliografiske værk ""Disturbances"".

Det store åbne kontor, som jeg træder ind i, er fyldt op med hjemmelavet laboratorieudstyr, en blanding af elektronikskrot og billige plastikdimser. Overalt er der helt- eller halvfærdige eksperimenter: Et oppustet kunstigt hjerteaf levende bakterier og cellulosepapir flyder rundt i en rødlig væske. Det er forbundet til et par glas med kampfisk af en samling slanger. Det virker, som om bakteriehjertet pumper ilt til fiskene.

En post-it med skriften "do not lick content" markerer de molekylærbiologiske eksperimenter, der er gemt inde i et varmeskab lavet af en plastikkasse. Et par fine blå bakteriekolonier afslører det succesfulde resultat af en tidligere cis-gensplejsning. Gensplejsningerne er udført med genomicon kit'et, et gør-det-selv gensplejsningssæt designet af en gruppe studerende til iGEM-konkurrencen for et par år siden. Thomas Landrain, ph.d. i syntesebiologi og stifter af biohackerspacet La Paillasse i Paris, laver en DNA-gel i et sugerør, mens dentyske biohacker Rüdiger Trojok kigger på bjørnedyr i et webcammikroskop, der er fint monteret i en specialdesignet, laserskåret kasse.

På et andet bord er svampe og bakterier ved at forgæremælk, sojabønner og grøntsager til kulinariske specialiteter. Vi rydder op efter gårsdagens bioelectronix workshop og de sidste citronbatterier og mere specielle bakteriebatterier (microbial fuel cells.).Det lykkedes os at få høstet strøm fra de små spande med bakterier og mudder, om end det ikke var meget.

Balancegang mellem samarbejde, forskningsformidling og kunst provokation

I programmet til den obligatoriske debat- og refleksionsaften står der: "Diskussion om den lovlige og etiske gråzone, og fremtiden for lovløs videnskab." Kunstnere og designere har ofte været de flittigste deltagere til diybio-workshops.Det er et umage parløb, hvor kunstnerne gerne vil provokere, og diybio forskerne gerne vil udforske og lave nogle flere eksperimenter i stedet for blot at side og snakke. Om man laver eksperimenter eller kunst, afhænger ofte blot af farven på de LED'er, man bruger, og om man krydrer med lidt reflekterende tekst. Til denne workshop var der to emner, der kunne provokerede førnævnte gensplejsninger samt indsamling af gæsternes spyt til at lave DNA-test. Sidstnævnte var et eksperiment, hvor deltagerne fik serveret en række forskellige drinks, som de skulle bedømme på forskellige skalaer. Disse resultater vil blive sammenlignet med resultaterne af de genetiske test af deres spyt for at finde ud af, om deres foretrukne drinks er mest bestemt af deres gener eller måske deres arv og miljø. Når man gav sit spyt, skulle man samtidig fraskrive sig alle rettighederne til den viden, der måtte gemme sig i generne.

Men der har ikke været den store storm på biohacker-mijøet fra den etablerede forskningsverden. I forbindelse med disse events har der kun været én henvendelse, og det var fra Simon Park fra University of Sussex.Han kontaktede Asa Calow fra Madlab (Manchester), der havde organiseret alle de forskellige workshops. Han spurgt ind til og brokket sig over uforsvarlige procedurer “Problemerne stammede fra et billede af mig på twitter, jeg kogte agar, men teksten beskrev det som ”Genetiske eksperimenter””,forklarer Asa. Vi inviterede ham på besøg, og ”efter dette var han beroliget og forsikret, men kunne blot konstaterer at han ”Ikke var vant til at se biologiske forsøg udført på denne måde””. Det var svært at gennemskue, om hans lidt hurtige kritik var manglende indsigt i vores projekter eller blot lidt irritation over den opmærksomhed, som udstillingen får, og over Madlabs samarbejde med en kunstinstitution, han selv har forsøgt at få i tale gennem længere tid. I forhold til andre kommentarer fra universiteter og medier generelt fortsætter Asa: “Det har været det samme hver gang, vi har lavet workshops med ”Genetisk modifikation” i titlen; så har interessen [fra universiteterne] kun drejet sig om, hvorvidt det er lykkedes os eller ej under disse vanskelige vilkår.”

Misbrug eller samarbejde

Jeg tror, at gør-det-selv biologiens uafhængighed og dens jomfruelighed gør, at vi ofte bruges i andres kommunikation. Der er flere institutioner, virksomheder og grupperinger, der gerne vil identificeres med diybio- og hackermiljøets åbne, frie, kreative værdier. Dette har vi også mærket hos Labitat og Biologigaragen. Som biohackere skal vi hele tiden balancere vores ønske om støtte, samarbejde og udbredelse af vores budskab med en eventuel uheldig identifikation med nogle værdier, vi ikke kan stå indefor. Asa er enig og tilføjer: ”Så længe vi får budskabet ud og står som afsender, så kan folk skrive, hvad de har lyst til om os”. Problemet opstår, hvis de ikke refererer til vores projekter og til de personer, der har lavet arbejdet, dem der har deltaget, contributed. Der skal stå, at det er open source, og der skal være tydelige referencer og links til dokumentationen, ellers kan man jo ikke efterprøve og bygge videre selv, hvis man bliver inspireret. For at afhjælpe dette skal vi også blive bedre til at dokumentere vores arbejde. Her kan vi helt sikkert lære noget af kunstnerne og designerne, der har arbejdet under de vilkår altid.

Europæisk gør-det-selv biologisk samarbejde

Sidst på ugen havde vi et uformelt DIYbio.eu møde, hvor de deltagende biohackere delte vores tanker, og snakkede om projekter vi kunne lave i fællesskab i femtiden. Det kan være svært at finde et fælles fodslag, når nogle har fokus på formidling, uddannelse og workshops, og andre kæmper mod patenter i lægemiddel- og biotekindustrien, og igen andre opbygger systemer til deling af viden og manualer. Alle er dog enige om at støtte open source inspiration og vidensdeling samt at forsøge at samle manualer, vejledninger og at opbygge platforme, der kan bruges til læring og organisering af vores projekter. Samtidig var det klart, at ingen rigtig har tid og lyst til lave det organisatoriske arbejde, dvs. at vi bliver nødt til at søge midler, så vi kan betale en af os for at gøre det. Hvis det lykkes, står vi med et nyt problem, nemlig at det at udvikle open source software kun kræver en computer, mens udvikling af open source hardware kræver plads og midler i en helt anden skala. Det giver igen et problem, for hvordan får man penge ind i et så frit og fladt miljø, uden at det går ud over dynamikken, passionen og den sociale styrke. Det sidder jeg og reflekterer lidt over, mens jeg pakker mig ind i min jakke i den kolde metro på vej til Gatwick.

Nogle af de tilstædeværende til diybio.eu mødet. Fra venstre: * Ellen Jorgensen, Genspace, New York * Brian Degger, Transitlab, Newcastle * Sandra Ross, The Art Catalysts, London * Simon, London Hackspace * Kristijan Tkalec, Biotechna, Ljubljana. * Sara Tocchetti, Ph.d. candidate, Science and Technology Studies. * Paula Pin, Calafou, Barcelona. * Cathal Garvey Indiebiotech, Ireland. * Marc Dusselier, Hackteria, Switzerland & Indonesia. Ikke på billedet: * Gjino Šutić, Medialab og Biotweaking, Zagreb. * Rüdiger Trojok, Openbioprojects * Martin Malthe Borch, Biologigaragen og Labitat, København.

Mere gør-det-selv laboratorieudstyr

Andre blogpost om Lab Easy: * The Arts catalyst lab easy page * Post from London biohackspace about the diybio-salon and the talks.

Flere billeder og inspiration kan findes på min Flickr' profil: http://www.flickr.com/photos/mmborch Alle billeder: Martin Malthe Borch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først