Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Gode Stabile Job med Atomkraft

Lige her og nu er lige under 450 energiproducerende atomreaktorer i drift på hele kloden.

To tredjedele af dem er over 30 år gamle, en fjerdedel af dem er over 40 år.

Uanset hvor optimistisk man er om levetidsforlængelsers pris og success, vil halvdelen af disse værker blive dekommisioneret i løbet af de næste to årtier.

(Til sammenligning bliver der bygget på ca. 50 reaktorer lige nu, 10 af dem i Kina.)

Frankrig har f.eks lige annonceret at Fessenheim 1 bliver lukket d. 30 juni, den første af 14 der skal lukkes inden 2035, ud af de ialt 58 franske reaktorer.

Lidt afhængigt af hvordan man tæller, er der kun ca. en snes atomreaktorer der er blevet dekommisioneret og prisen har i runde træk været en million dollars per MW(e).

Man må formode at det kan gøres billigere når man får taget på det.

Lad os sige det kommer ned på halvdelen:

200 reaktorer gange 400 MW(e) gange ½M$ delt med tyve år = et par milliarder dollars om året.

Det vil forsyne mange "nukees" med både brød, smør, æg og salt i resten af deres karriere.

Det er en god ting, for hvis man kigger på planerne for de ny "små modulære" atomkraftværker, kommer der til at gå noget tid før der sker noget for alvor.

I UK håber Rolls-Royce på at komme igang med deres projekt i 2029 og man kunne få den mistanke at de prøver at holde sagen ude af fjernsyn og radio ved at vælge Trawsfynydd i Wales til den første installation.

Hvis man graver dybt i nyhedsstrømmen er der tegnet mange krydser på landkort til den slags projekter efterhånden: Richland i Washington state, Clinch River i Tennessee, Estland osv. osv.

Det er klogt at være ude i god tid med den slags, men først skal skidtet jo bringes til at virke.

Projektet i Estland fokuserer lige nu på GE's 300MW kogendevandsreaktor for hvilken papirarbejdet forceres igennem så hurtigt som muligt og kan man ikke fremskynde papirarbejdet på anden vis, kan man altid købe nogle politikere til at skubbe på.

Projektet i Estland har en interessant vinkel: I 2025 er det meningen at de baltiske lande skal løsrives fra det russiske elnet og kobles på EU's kontinentale netværk via Polen, men der er ikke en kinamands chance for at GE reaktoren er oppe at køre til den tid[1].

Den officielle betegnelse for det 20% berigede brændsel til Oklo's 1.5MW "fire&forget" mikroreaktor er tilsyneladende "HALEU" - "High Assay Low Enrichement Uranium".

Jeg ved ikke hvem de forventer bliver snydt af at de kalder det "højt-indhold-lavtberiget-uran", men nissen er tydeligvis allerede flyttet med over i "den nye atomkraftbranche".

phk

[1] Det næste logiske trin ville være at "lukke ringen" omkring Østersøen, men det vil kræve enten distribueret frekvensstyring, f.eks via Galileosatelitterne, (hvis det virker) , eller dramatisk forstærkede forbindelser mellem Tyskland/Polen, Sjælland, Fyn/Jylland, Norge og Sverige. Ingen jeg har talt med tror det bliver "i deres tid".

Emner : Atomkraft
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Estland har åbenbart et middelbehov for noget i retning af 500MW, og de har forbindelser til Finland og Rusland.
"Projektet i Estland fokuserer lige nu på GE's 300MW kogendevandsreaktor for hvilken papirarbejdet forceres igennem så hurtigt som muligt og kan man ikke fremskynde papirarbejdet på anden vis, kan man altid købe nogle politikere til at skubbe på."

Kører Finland og (vestlige) Rusland synkront med Sverige og Norge?

  • 5
  • 1

Kører Finland og (vestlige) Rusland synkront med Sverige og Norge?

SE f. eks.

https://energia.fi/en/energy_sector_in_fin...

og fra dette link

"The Russian and Estonian grids do not have AC connections with the Nordic grid. Finland and Estonia are connected by the DC links Estlink 1 (350 MW) and EstLink 2 (650 MW). There are three 400 kV transmission links from Finland to Vyborg, Russia. Russia and Finland are also connected by 110 kV connections from Ivalo and Imatra in Finland. These enable the connection of hydropower plants in Russia to the Finnish grid."

  • 10
  • 0

"Den officielle betegnelse for det 20% berigede brændsel til Oklo's 1.5MW "fire&forget" mikroreaktor er tilsyneladende "HALEU" - "High Assay Low Enrichement Uranium".

Jeg ved ikke hvem de forventer bliver snydt af at de kalder det "højt-indhold-lavtberiget-uran", men nissen er tydeligvis allerede flyttet med over i "den nye atomkraftbranche"."

HEU starter først ved 20% og over, derfor.

HALEU er brugt i mange civile forsøgsreaktorer og er der er intet problem med at bruge det i mikroreaktorer og undgå brændselsskift i levetiden, så længe det er beriget under 20%, typisk 19,75%.

  • 7
  • 1

Sjælland, Sverige, Norge og Finland er synkront sammenkoble (AC).
De Baltiske lande er sammenkoblede med det russisk elnet.
Finland har en stor (~1000 MW) jævnstrømsforbindelse til Rusland (som sjov og usædvanligt nok, kun kan overføre energi i retning Finland).
Så (Sjælland-Norge)-Sverige-Finland er ikke elektrisk synkrone med det vestlige Rusland.

De PHK har talt med, har ret i at en (AC) ring rundt om Østersøen har meget lange udsigter. Selv uden Rusland som en del af ringen, vil omkostningerne langt overgå fordelene.

  • 6
  • 0

Men navnet er stadig rent spin.

Ja altså vi kan også bare kalde det LEU, men det er vel for at differentierer det er beriget højere end de typisk idag brugt i kraftværker 4,95% beriget brændsel.

For at det skulle være spin, skulle det jo være for at bortforklarer et problem, som så ikke eksisterer andet end ude på den konspiratoriske fløj.

Men altså HALEU er jo reelt blevet "promoveret"/skabt som et alternativ til HEU i forsøgsreaktorer rundt om i verden, hvilket jo er en stor fordel i forhold til reguleringen med våbenegnet materiale.

Det har dog mange andre anvendelsesområder end forsøgsreaktorer. Feks. små sikre kernekraftværker hvor materialet er helt indkapslet så selve reaktoren bliver udskiftet og selve brændselsskift foregår på feks. Et centralt sted, hvilket om noget gør den del billigere og lettere at overvåge og regulerer, samt det også gør selve kraftværket væsentligt billigere og reelt autonomt.
Men også kernedrevet raketmotorer og lette mikroreaktorer til rumfart og reelt essentielt for at kunne opholde sig længere ude i solsystemet end vores planet og kunne producerer alt det kræver og kunne leve uden forsyninger over længere tidsrum.

  • 4
  • 6

Var der ikke (engang?) jævnstrømsforsyning mellem sverige og danmark? Mindes i hvert fald noget med at stå under nogle kraftige jævnstrømskabler på Læssø for mange år siden.

  • 0
  • 0

Der var kun tre reaktorer på Risø: DR1, DR2 og DR3, og DR2 blev allerede lukket og pillet ned i 70’erne og 80’erne. De andre tre “anlæg” var hot-cell, teknologihal og behandlingsstationen, dvs. håndteringsanlæg, isotopproduktpakning, og affaldshåndtering. Dvs. ingen reaktorer i de tre andre anlæg.

Se planen fra 2003 for en summering: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attach...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten