højttaler q113 blog

Gode højttalere er større end videnskaben

En god højttaler består af 50 % videnskab og 50 % kunst. Det er min påstand. Og det er særligt de kunstneriske kvaliteter, der opleves som den virkelige forskel mellem højttalere.

Illustration: Privatfoto

Formet af videnskaben. Sej ser den ud, den specielle diskanthøjttaler til Q113 Revolution. Nu skal den til sin første virkelige eksamen.

Inden længe bevæger vores udviklingsprojekt sig bort fra de klassiske ingeniørdyder og over i en mere uvidenskabelig verden. Vi har gennem flere måneder lavet beregninger, simuleringer, samt elektriske og akustiske målinger. Der er lavet tekniske tegninger, bygget prøver og lavet måleopstillinger. Vi er nu kommet så langt, som videnskaben kan føre os. Vi har godt nok ikke haft alle verdens målemetoder i brug, men vi har været vidt omkring og har nu færdige tegninger og præcise opskrifter på fire højttalere.

Jeg vil påstå, at her slutter udviklingsprocessen for de fleste af verdens højttalere. Her hvor måleudstyret kan fortælle os, at produktet både er forsvarligt og godt, skal der mere end almindelige overtalelsesevner til at overbevise f.eks. ledelsen af en Fjernøstlig koncern, at der stadig er mere at hente i konstruktionerne. For hvad skulle det lige være?

Afprøvning i lytterummet. Det er nu vi finder ud af hvordan væghøjttaleren egentlig lyder. Højttaleren er Q113 Revolution wall.

Man kan vel måle alt

Findes der noget vigtigt, der ikke kan måles? Findes der noget i højttalerens verden, der ikke kan beskrives gennem akustik, elektronik eller mekanik? Det målbare udgør jo en stor del af egenskaberne i produktet. Højttaleren er i sig selv et stykke teknik og et succeskriterium for konstruktionen kan f.eks. være, at overgå sin forgænger på en række sammenlignelige punkter. Det kan alt sammen måles, så hvad kan med rimelighed vægtes på højde med målinger?

Det kan mennesket

Når alle de store ord om videnskaben er sagt, står der tilbage, at vi stadig ikke ved nok om hvordan mennesket opfatter lyd. Der findes en vifte af egenskaber, der er målbare, men der findes ingen sammenfatning af menneskets komplekse måde at opleve lyd på. Oplevelsen kan simpelthen ikke måles og hjernen er stadig en sort boks, som videnskaben endnu ikke har fundet nøglen til. Derfor skal vi lytte og eksperimentere med højttalerne, for at forme deres lyd.

Vi skal i gang med voicing

Som du har læst i det tidligere afsnit, er alle fire udgaver af Højttaler Q113 nu bygget som rigtige højttalere, men med deres delefiltre bygget som midlertidige fuglereder udenpå.

Holdet af faste folk og frivillige ingeniører går nu i gang med at lytte på højttalerne og vurdere deres klang. Er den naturlig? Er den levende? Eller er der måske et toneområde, der skal dæmpes eller fremhæves lidt?

Arbejdsprocessen kaldes voicing og den skal trimme højttalerens klang på plads, ved hjælp af justeringer i højttalerens delefilter. Hver eneste komponent har sin egen opgave i formningen af højttalerens lyd, men de videnskabelige målinger kan ikke fortælle os præcist, hvilken elektrisk værdi hver enkelt komponent skal have. Målingerne kan i øvrigt heller ikke fortælle hvilken mængde dæmpningsmateriale, der skal ind i kabinettet. Eller hvor langt basrefleksrøret helt nøjagtigt skal være. Det kan kun vores ører.

Opstramning. En lille tot dæmpevat lige bag bashøjttaleren kan stramme op på en lidt upræcis basgengivelse. Men indgrebet kan også virke kvælende på lyden. Kun ørerne opfatter forskellen.

Det er det, der er kunsten

Når jeg påstår, at videnskab er 50 % af en god højttaler og at de resterende 50 % er kunst, betyder det, at den gode højttaler indeholder mere end videnskaben kan rumme. Oplevelsen af atmosfære, nerve og nærvær kan opfattes af et menneske, men ikke af en målemikrofon. Deltagerne i lyttepanelet bruger deres ører til at vurdere højttalernes klangbalance og dens evne til at få musikken til at leve. Det kan måleudstyret ikke.

De justeringer der former lyden, kan være ganske omfattende. Lyden kan gå fra at være mørk og indelukket til lys og hidsig, og i begge tilfælde se pæne ud, når du kigger på målingerne. Det siger noget om justeringernes store betydning. Og vigtigheden af, at bedømme højttalere med ørerne.

Fuglerede. Ændringer i komponenterne, forandrer højttalerens klang, men også dens egenskaber på andre områder. Vi laver derfor målinger, for at sikre at højttaleren f.eks. ikke overbelaster forstærkeren.

Q113 får brug for testpersoner

Når der inden alt for længe inviteres til Åbent Hus, vil Q113-højttalerne have været udsat for adskillige afprøvninger og justeringer. Det betyder dog ikke, at højttalernes klang vil være fastlagt med to streger under facit.

Der vil tværtimod være mulighed for, at deltage i en sammenligning af højttalerne og give din egen vurdering af lyden. Din mening betyder meget for projektet og testpersonernes holdninger vil komme til at påvirke projektets videre forløb.

Vaner kan stå i vejen for udvikling

Det er et meget interessant aspekt i Højttaler Q113. Hvem tør ikke indrømme at arbejdet på jobbet kører i nogle vante rutiner? At man gør, som man plejer, i samme åndedrag, som man kalder sig forandringsvillig. At man har de samme holdninger, kommer frem til de samme resultater og dermed møder de samme gamle udfordringer igen og igen. Jeg indrømmer gerne.

Men hvad opstår der, når produktet vurderes af mennesker, der ikke har nogen anden agenda, end at det er sjovt og interessant at lege med? I hvilken retning vil de påvirke projektet? Jeg er meget spændt.

Der er mulighed for en spontanitet og en mangfoldighed, som ikke eksisterer, når der er et Adgang Forbudt-skilt på udviklingsafdelingen. Hvad tror du? Er mennesker du ikke kender, mon det bedste måleinstrument af dem alle?

I næste afsnit gennemgår jeg nogle af de ord vi bruger, for at beskrive lyd. Nogle af dem er sjove. Tak, fordi du læser med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Ole

Det bliver spændende, at komme til at lytte til (kunst)værkerne! Især er jeg spændt på at høre den særlige diskantenhed og waveguide på Revolution.

Jeg kom i øvrigt til at tænke på, om der bliver installeret "dummy" komponenter i kabinetterne til lyttetesten? Spolerne ser jo ud til at have en betydelig størrelse i forhold til volumen af væg udgaverne. Kan det mon have en hørbar betydning?

  • 1
  • 1

Hej Ole, På et tidspunkt tidligt i projektet blev der nævnt en udstilling hvor projektet skulle præsenteres for den store offentlighed, Er det på den nært forestående High End 2013 i München (9-12. maj)? eller er der et andet mål for færdiggørelsen.

Det er en god ide med at beskrive ordene der beskriver lyden, Især vil det hjælpe os amatører lyttere så der forhåbentlig hænger mere ved. Jeg tror også at mange kan have gavn af en tilrettelagt demonstration af forskellene på de 2-4 højttalere.

  • 0
  • 0

Vi ved dog en del. Bla. andet ved vi, at hvis afstanden i "kvalitet" fra een type højtaler til en anden skal måles i syvmileskridt, så skal afstanden fra lytteoplevelsen med en kvalitetshøjtaler derhjemme i stuen til lytteoplevelsen på bedste plads i koncertsalen måles i lysår.

Mange har undret sig over psykoakustikkens finurligheder. I HiFi'ens hjemland England har fx G A Briggs fumlet rundt tilbage i årene lige efter krigen. Andre har undret sig over lydtryk og samspillet mellem øjne og ører, og lavet forsøg med det. For musikglade mennesker er dette meget vigtige emner. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer.

  • 0
  • 0

Hej Svend-Olof

Jeg er ikke helt enig i din noget hårde dom af kvalitetshøjttalere. Her er en lille anekdote: Da danske Peter Lyngdorf ville lave højttalere med Steinway mærket, som jo er kendt for verdensklasse pianoer, blev det eftersigende aftalt at han måtte bruge mærket, hvis dygtige pianister i blindtest ikke kunne høre om lyden bag gardinet kom fra et originalt Steinway piano eller et sæt Steinway Lyngdorf højttalere. Lyngdorf vandt retten til at bruge Steinway navnet.

Placeringen af højttalere og indretningen af et hjem kan gøre meget for at "komme ind" på de gode pladser i koncertsalen hjemmefra, men man er nok tvunget til gå lidt på kompromis med udseendet af rummet. Men stolene er til gengæld ofte bedre end i koncertsalene.

  • 0
  • 0

@Christer Rasmussen. Delefiltrets komponenter fylder unægtelig noget. Det har du helt ret i, men betydningen er dog minimal i forhold til højttalerens ydelse. @Peter A. Jensen. Der er for nyligt sket det tragiske, for den tyske importør af blandt andre System Audio højttalere, at virksomhedens bygning er brændt. Der er heldigvis ikke sket nogen personskade, men virksomheden er ved at finde sig selv igen og deltager derfor ikke på udstillingen i München som planlagt. For Q113 betyder det, at højttalerne vil blive præsenteret i Tyskland på et senere tidspunkt. Ærgerligt.

  • 0
  • 0

Videnskaben vil før eller siden blive bedre end selv det bedste gyldne øre.

Overskriften kan højst blive: Gode højttalere er større end videnskabens aktuelle niveau :)

Så fik vi den på plads - god weekend.....

  • 0
  • 0

... blev det eftersigende aftalt at han måtte bruge mærket, hvis dygtige pianister i blindtest ikke kunne høre om lyden bag gardinet kom fra et originalt Steinway piano eller et sæt Steinway Lyngdorf højttalere

Det må vist være en vandrehistorie til at fremme salget. Der er meget tydelig forskel på den direkte lyd fra et akustisk instrument og en optagelse.

Et af problemerne ved almindelige optagelse + højttalergengivelse er at man mister nogle af de retningsbestemte kvaliteter som lyden besidder. Hvis du lytter til en akustisk violin som afgjort har retningsbestemte komponenter og f.eks. lægger hovedet lidt på skrå, eller drejer det, så vil der være små retningsbestemte clues som din hjerne opfatter.

Her er et eksempel på en der har forsøgt at bygge en højttaler til at kunne gengive noget af dette - fire rør med forskellige længde ved siden af hinanden:

http://www.josephcurtinstudios.com/READart...

Weinreich drops a CD into a player and Henryk Szeryng begins to play unaccompanied Bach. The sound seems to emerge quite normally from the speaker, as it would on any good mono recording. But when the section with the pipes is replaced, something remarkable happens. The sound of the violin fills space in a completely different way. It is as though a violin of indefinite size is dancing in the air above the speaker. The sound, like that of a live violin, is enveloping rather than direct.

Fandt også disse to letlæste referencer:

http://www.acoustics.org/press/133rd/2pea4... http://www.acoustics.org/press/131st/lay12...

If the sound of a live solo violin is compared with that of the same instrument played back through a high-grade sound reproduction system, the loss of perceived quality is enormous. This is not due to the electronic system's deficiencies in frequency response, distortion, etc., but comes from the DIRECTIONAL PATTERN in which a loudspeaker projects its sound. In fact, a moment's thought will reveal that, regardless of the nature of the original source (piano, violin, voice, or full orchestra), by the time the sound emanates from a loudspeaker its directional properties will have been steamrolled into those of the loudspeaker.

Angående at bruge mennesker som måleinstrument, så kan det vel godt gøres på en videnskabelig måde hvis man vil.

  • 0
  • 0

"... blev det eftersigende aftalt at han måtte bruge mærket, hvis dygtige pianister i blindtest ikke kunne høre om lyden bag gardinet kom fra et originalt Steinway piano eller et sæt Steinway Lyngdorf højttalere

Det må vist være en vandrehistorie til at fremme salget. Der er meget tydelig forskel på den direkte lyd fra et akustisk instrument og en optagelse."

I så fald må det være en meget gammel vandrehistorie, det er vistnok over 50 år siden de første demostrationer af elektronisk udstyrs evne til at gengive musik så man ikke kan høre forskel begyndte.

Selv hører jeg med stor glæde den dag i dag B&W´s legendariske 801 højttalere. Vel at mærke den første udgave der er 35 år gammel, der dengang stod i alverdens lydstudier (som jeg husker det).

Hørte for et par måneder siden deres nyeste højttalere. Bevares, definition og transienter er måske bedre i nyt udstyr, men den klassiske musik lyder simpelthen blødere og mere ørevenlig med den gamle softdome.

Kan høre musik i timevis.

  • 0
  • 0

Her forleden fandt jeg Arthur H Benade's bog bog om musik og lyd frem. Min udgave redigeret af bla. Niels Bohr er fra 62. Det er en meget interessant bog med bla. kapitler om "øret som klangarkitekt".

Især det gennemgående tema om ørets ulineære karakteristik er meget interessant. Som et fremragende eksempel på logaritmiske systemer gennemgåes hørelsen som den oprindeligt var tænkt. Som modtagedelen i et kommunikationssystem bestemt til forplantning. Stående på Ejer Baunehøj kunne en enkelt han efter istiden kalde på en hun, der måtte have forvildet sig op i det kolde bare nord. Det var her det hele startede.

Tanker tilbage på oprindelsen kan forklare det hele - tror jeg. Også spørgsmål om kvalitetsforskelle på højtalere, vinyl kontra cd'er, rørforstærkere kontra effekt-D/A'ere og alt det andet.

Gud velsigne musikken, der gør det så spændende at at lege med lyd.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten