Den gode fysik-ingeniør

Hej Claus,

Tak for at dele dine tanker.

Du nævner det med intuition, som opbygges med simple(re) modeller, og det høres rigtig ud. Det er jo egentlig lidt pudsigt, men tidligere i studiet (Gymnasiet?) får vi at vide at vi ikke må stole på vores intution, men på matematikken

Jeg forstår på sin vis, hvad du her mener, men jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at man får at vide, at man ikke kan stole på sin intuition - det er nok snarere, at man ikke har nogen intuition, når man lige starter! Derfor må man i første omgang støtte sig til, hvad den matematiske model forudsiger og så tro på det.

Pointen for mig er, at man i studiet skal reflektere over, hvad modellerne - som i lærebøgerne ofte er (lidt eller meget) simplificerede og idealiserede - betyder. Man skal ikke bare fokusere på, at ja, den kan vi løse, og svaret er det her, og så videre. Man skal uddrage nogle grundlæggende sammenhænge og en basal forståelse og reflektere over disse - og dermed opbygge sin intuition.

Hej Claus,

Tak for dit bidrag.

Det kunne være interessant, om du stillede dig selv den opgave, at skrive et blogindlæg med samme overskrift om 10, 20 og måske 30 år.

Min egen erfaring siger mig at indholdet vil variere voldsomt, men samtidig ikke være forkert!

Det er en god pointe, for nej, det "rigtige" indhold og fokus i udannelsen er ikke fuldstændig statisk.

Som et eksempel indeholdt vores lærebog om lineær algebra, da jeg startede på DTU, en del teori og resultater, som bar præg af, at det tidligere var "dyrt" rent beregningsmæssigt at løse større ligningssystemer. Så det var pratisk med sætninger og små tricks, som kunne spare udregning og genbruge resultater, hvis man skulle løse manuelt eller med en begrænset computer. Dette blev der i min tid (2007 og frem) ikke længere undervist i, og det gør der givetvis i endnu mindre grad i dag.

Ikke hermed sagt at man ikke som fysiker bør have en forståelse for også mere teoretiske resultater inden for lineær algebra - dette kan selvsagt være meget brugbart. Og basale matematikkundskaber må ikke erstattes af evnen til at håndtere computerprogrammer - ikke for nogen ingeniører og særligt ikke for fysik-ingeniører. Men nogle dele af pensum kan ikke desto mindre blive forældede eller overflødiggjort, når teknologi og samfund udvikler sig.

For at kunne få nye idéer til at udnytte naturvidenskab og teknologi, må man imidlertid som fysik-ingeniør mestre den basale fysik. Og der vil derfor også i fremtiden forblive en kerne i en fysikuddannelse, som (stort set) ikke ændrer sig.

Det hedder ofte i den offentlige diskurs, at det vigtigste i det hastigt udviklende samfund at tage med sig fra universitet er "evnen til at lære" - hvilket jeg sådan er meget enig i; det er essentielt at være i stand til at sætte sig ind i nye emner og problemstillinger. Men man kan ikke lære at lære uden rent faktisk at lære noget (substantielt) - den ønskede evne til at lære og hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt skal opbygges igennem undervisning og læring i konkrete fag og kurser. Også hertil vil kernen i den fremtidige fysik-ingeniør-uddannelse være brugbar.

Hej Chris,

Tak for dine interessante betragtninger om emnet.

Det vigtige er her at modellere tingene godt nok, og ikke bedre. Det er vigtigt at man på DTU fastholder uddannelse i at vurdere hvad der er godt nok. At kunne skelne mellem "precision" and "accuracy" eller sagt på dansk. Hvor mange ciffre der er i resultatet og hvor mange af dem man kan stole på. Hvad f... hjælper det at sige at noget er 5% bedre når usikkerheden på de data man baserer vurderingen på er 25 - 50%!

Hørt! Jeg er utroligt enig.

Mine kolleger i TICRA kender mig efterhånden, som ham, der altid spørger: "Har du tjekket konvergens/præcisionen i din beregning?". Det har de for det meste, men jeg har i mange sammenhænge, både på universitetet, til konferencer mv., oplevet, at spørgsmålet til min overraskelse desværre ikke var overflødigt.

Jeg mener at vi som ingeniører er / skal være meget bevidste om, at de vi arbejder med er modeller af virkeligheden og ikke virkeligheden. Vi er / skal være bevidste om hvor det er vi skærer hjørner .

Igen er jeg meget enig. Som fysiker laver man, som jeg skrev, nærmest ikke andet end at lave modeller, der på et passende niveau skal beskrive det fænomen eller system, man arbejder med. Det er essentielt at forstå, hvad denne model beskriver, og hvad den ikke beskriver, hvordan effekter kan tilføjes, og hvordan forskellige dele af modellen påvirker resultater, og hvor tæt man er på at beskrive virkeligheden.