phloggen

Gode, dårlige og nødvendige Patenter

I de første to afsnit af min føljeton har vi fundet ud af hvad patenter er og hvad man kan bruge et patent til.

Nu er det på tide at kigge på patenter, ikke som abstrakte politiske virkemidler, men som selvstændige og individuelle monopoler.

Hvis vi holder fast i at patenter kun har til formål, som Benjamin Franklin skrev det, "To promote the Progress of Science and Arts", vil et "godt" patent være et der vitterligt gør verden klogere og/eller bedre, mens et "dårligt" patent er et der forhaler, eller forhindrer udviklingen.

Hvad opfinderen måtte mene om sit patent, hvor meget han tjener på det, eller hvor hårdt han skal arbejde for pengene, er helt uden relevans for denne debat: Opfinderne og deres patenter er kun midler for samfundet til at nå et mål.

Vi kan per definition ikke blive dummere af et patent, så det nytter ikke at starte med patent nummer et og give sig til at sortere dem i to bunker: Uanset hvilket vås der måtte stå i patenterne, er det ikke våset der gør dem til dårlige patenter.

Det eneste der kan gøre et patent til et dårligt patent, i forhold til samfundets politisk valgte mål, er hvorledes det til patentet knyttede monopol anvendes.

Hvis patentet bruges til at levere plastic-klodser i høj kvalitet der underholder og underviser børn over hele jorden er patentet godt.

Hvis det bruges til at forhindre og forhale elbilers adgang til markedet, er det et dårligt patent.

Vindmøllepatent til Exxon ? Dårligt.

Samme patent til Vestas ? Godt.

Ethvert forsøg på at sortere patenter i gode og dårlige ser ud til at føre direkte til vanvid og der er derfor egentlig ikke noget at sige til at lovgivere er varsomme med at justere Benjamin Franklins "one-size-fits-all" løsning, der trods alt virkede nogenlunde uproblematisk i over 100 år.

Omvendt er der meget der tyder på at den ikke virker mere og ikke har gjort det i de sidste 25 år.

Der hvor one-size-fits-all passer absolut dårligst er medicin.

Medicin er et specialtilfælde, fordi der mellem opfindelse og første salg på markedet er blevet indskudt et sandt helvede af forhindringer som skal forhindre gentagelser af Thalidomid.

Til og med Thalidomid var godkendelse af ny medicin ærligt talt ikke noget at råbe hurra for, men så længe det meste medicin bestod af ud- op- og henkogning af frø, planter og fisk, gjorde det ikke så meget, for mennesker kan komme rigtig langt ved at spise syv pund skidt om året, men Thalidomid var noget helt andet, det var syntesekemi.

Hvordan nogen fik den ide at bruge syntesekemi til medicin og hvordan de lige fandt på stoffet Thalidomid er spørgsmål der mildest talt er temmelig dunkle, helt ud til og med mere eller mindre usubstantierede påstande om det oprindeligt er udviklet i nazitysklands KZ-lejre.

Måden man testede om et stof havde medicinske effekter dengang, var ved først at checke om mus overlevede og derefter give nogle ikke alt for syge mennesker en lille dosis, spørge dem hvordan de havde det. Hvis der ikke så ud til at være alvorlige bivirkninger gav man sig til at prøve det på forskellige syge mennesker for at se om det gjorde nogen forskel. Det virker fuldstændig barbarisk for os idag, men dengang var medicin og lægevidenskab kun i sin vorden. (Tal med en oldemor om medicin og barnefødsler i 1950'erne og ventelister bliver pludseligt et meget lille problem.)

Thalidomid var noget helt nyt, også for menneskekroppen og det gjorde en stor forskel. På forkølelser, på hovedpine, på forstoppelse, angst, søvnløshed -- listen var nærmest uendelig og Thalidomid blev en gigantsuccess på ingen tid. Men som den ældre del af bloggens læsere utvivlsomt erindrer, gav det også katastrofale deformiteter i nyfødte. Omkring 10000 børn blev født med forkrøblede lemmer inden man fik trukket Thalidomid tilbage fra markedet. (Først i midten af 1990-erne fastslog man endeligt hvorledes Thalidomid rent biokemisk virkede.)

Som direkte reaktion på denne katastrofe opfandt man, gradvist men i hast, den moderne model for godkendelse af medicin, for at undgå gentagelser og derfor koster det, iflg min yndlingskemiblogger, for tiden 5 mia USD at få et nyt medikament på markedet.

Det er alt inklusive, også de mange stoffer der ikke kunne bruges, men selv hvis man antager at branchen ledes af galninge der spilder 99% af pengene på rablende vanvid, koster det stadig 50 mio USD, lidt over en kvart mia kroner, at føje et nyt stof til listen over receptpligtig medicin.

Og kemi er ikke sværere, end at når pillen er på markedet kan andre producere en kopi på et par år, max tre.

Det er helt uden debat at der er brug for en eller anden form for "noget for noget", således at de indiskutabelt nødvendige udgifter til godkendelser kan hentes hjem igen, hvis man kommer igennem nåleøjet.

Det lyder umiddelbart som en perfekt opgave for patenter, men det giver ikke andet end ballade at man bruger dem.

For det første kan man ikke patentere en kemisk forbindelse, ligesom man ikke kan patentere en matematisk formel, en fysisk naturlov, en musikalsk accord eller sammensætningen af et mineral.

Det fedtspiller man sig udenom ved i stedet at patentere hvorledes det medicinsk virksomme stof produceres og hvorledes det bruges i behandling af hvilke sygdomme, men den skinmanøvre giver ikke andet end smuthuller for konkurrenter, fortolkningsproblemer og juridiske spidsfindigheder.

Yderligere fører det til alle mulige "perverse incentiver", således at der nu kører sager i USA hvor det ene medicinalfirma har betalt et andet for ikke at producere kopipræperater og tonsvis af sager, også herhjemme, om læger der bliver bestukket til at udskrive dyr medicin osv.

Det ville være langt bedre for alle parter, hvis samfundet kompenserede på en måde der var skræddersyet til medicinbranchens helt specielle forhold. Det kunne f.eks være at den første der får en medicin godkendt vinder retten til 90% af fortjenesten i 20 år. Alle andre firmaer er velkommne til også at producere den ny medicin, men de skal aflevere 90% af deres fortjeneste til dem der lavede og betalte for forskningen og alle forsøgene. ...eller noget.

Som det er idag, forplumrer medicin enhver rationel debat om patenter.

Selvom det er fuldstændigt absurd, hører man firmaer der udtager tusindevis af software patenter, med en gennemsnitlig investering på ca. 1000 USD stykket og ikke skyggen af produktansvar eller garantiforpligtelse, bruge medicinbranchens mia udgifter til lovpligtige godkendelser og dobbeltblinde forsøg med rigtige levende mennesker, som argument for at patenter er "strengt nødvendige for at sikre innovationen."

Det er imponerende at "one-size-fits-all" patenter har virket i så mange år, men det er indlysende tydeligt at det gør de ikke mere, mindst af alt passer de for medicin, der har udgifter som er mere end 1000 gange højere end alle andre brancher.

Næste afsnit: Patenter på vægtskålen

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad opfinderen måtte mene om sit patent, hvor meget han tjener på det, eller hvor hårdt han skal arbejde for pengene, er helt uden relevans for denne debat: Opfinderne og deres patenter er kun midler for samfundet til at nå et mål.

Her kommer du nok i konflikt med borgerlige værdier.

Du kan jo ikke overbevise en borgerlig om, at det er en god ide at kollektivisere folks arbejde. Eventuelt give dem en findeløn, hvis Statens udsending finder arbejdet brugbart...

At opfinderne (borgerne?) er et middel for samfundet til at nå et mål...

Nej, ellers tak.

Du har en stor pointe i, at patentsystemet slet ikke virker. Men så må man jo reformere det. Hvorfor altid starte en revolution på Internettet, når noget halter... Det er så nemt at have vidtgående ideer, men hvad med virkeligheden? Vi får selvfølgelig aldrig et open source-samfund.

  • 2
  • 11

Her kommer du nok i konflikt med borgerlige værdier.

Du kan jo ikke overbevise en borgerlig om, at det er en god ide at kollektivisere folks arbejde. Eventuelt give dem en findeløn, hvis Statens udsending finder arbejdet brugbart...

At opfinderne (borgerne?) er et middel for samfundet til at nå et mål...

Nej, ellers tak.

Opretholdelse af patentinstitutionen kan sammenlignes med andre af statens opgaver: Det gøres ud fra en (forestillet eller reel) gavn for samfundet aggregerede velfærd: Staten laver ikke en vej specifikt for at glæde en eller en håndfuld enkeltindivider, men som led i at fremme samfærdslen for hele samfundet. Det samme er forestillingen bagved patentinstitutionen.

Det handler ikke om at “kollektivisere folks arbejde”. Det handler om hvorfor staten på vegne af samfundet indfører/opretholder patentinstitutionen. Patenter er i bund og grund en indgriben i borgernes frihed til at gøre hvad de vil. Og hvis patenter hæmmede samfundets udvikling, så er det meget svært at forsvare at fællesskabet skulle opretholde en institution til støtte for enkeltpersoner/virksomheder som skadede den samlede velfærd OG den enkeltes frihed.

Derfor giver det kun mening at opretholde patentinstitutionen såfremt det fremmer samfundets samlede velfærd.

  • 21
  • 0

Du kan jo ikke overbevise en borgerlig om, at det er en god ide at kollektivisere folks arbejde.

Det er slet ikke på tale, læse forrige indlæg.

Pointen er en anden.

Forestil dig at samfundet mere eller mindre tilfældigt udstedte licenser til at opkræve bompenge i lyskryds: Ville de personer som modtog sådanne licensers mening om ordningen være repræsentativ for samfundsværdien af ordningen ?

Nej, vel ?

Patenter er lidt mere "noget for noget", men der gælder samme forhold: Patentholderne er de absolut mindst repræsentative personer man kan spørge om ordningens samfundsnytte.

  • 10
  • 0

Sidst jeg tjekkede var benhård konkurrence (læs: fravær af statssaktionerede monopoler) en borgerlig/liberal værdi. Der findes naturligvis borgerlige/liberale, som ud fra en (i mine øjne noget forsimplet) "vi støtter erhvervslivet"-tankegang er for patenter, men der findes altså også en del (i mine øjne noget mere tænksomme) borgerlige, som ønsker fri adgang til markedspladsen og konkurrence om at realisere den gode ide.

  • 7
  • 1

Hvilken statslig organisation skulle være kompetent til at afgøre en sådan inddeling? Det har man da ikke engang praktiseret i kommunismens salige tider. Den bedst egnede til at sortere fra er opfinderen selv.

Jeg forstår heller ikke Dine eksempler fra medicinområdet. Du skriver i en dansk ingeniøravis! Mange maskiningeniører er da daglig berørt af patentproblemer. Enten skal de omgå et patent i deres konstruktion, eller de bliver ligefrem inspireret og finder en meget bedre løsning. Har Du ikke noget aktuelt fra den kant?

  • 2
  • 1

Citat PHK: "Medicinområdet er specielt og radikalt anderledes end maskinkonstruktion, på den vis at samfundet kræver at du bruger millioner på formelle tests før du får lov til at sælge noget."

Alle produkter, som kan skade mennesker skal testes grundigt før de kommer på markedet, men test og testomfang har intet at gøre med patenter.

  • 1
  • 8

Måske man kunne nøjes med en afgift til opfinderen på nogle procent af salgsprisen og fri afbenyttelse af alle?

  • 2
  • 0

Citat PHK: " Det er sådan set præcis pointen: Enten lader man folk patentere hvad som helst ingen har patenteret før, eller også ender man med en fuldstændig uhåndterbar værdi-vurdering."

Patentamtet foretager en vurdering om opfindelsen har den nødvendige opfindelsesværdi inden ansøgningen bliver offentliggjort. Enhver konstruktion kan forbedres, da den altid er et kompromis på grund af de givne forhold. Vores samfund lever af forbedringer og udvikling. 18 måneder efter Patentansøgningen bliver alle interesserede kredse informeret. Opfindelser er demed ikke noget hemmeligt know how. Efter 20 år kan den beyttes af alle. Kan det være bedre for samfundet?

  • 2
  • 5

Det gode for samfundet ved at give Vestas et patent, er at de rent faktisk udnytter det til at producere bedre vindmøller til samfundet (teoretisk set. det sker i hvert fald). Fx at Vesta laver en vindmølle uden gearkasse, fortæller om hvordan de gør, og så har både Vestas og samfundet fået noget ud af at man kan udtage patenter.

Men sådan går det ikke altid. Against Intellectual Monopoly af Levine & Boldrin. I Chapter 1: Introduction gennemgås James Watts patentering af dampmaskinen, og hvordan patentet var med til at forsinke udvikling af højtryksdampmaskiner, fordi licensen for at bruge patentet var for høj. Omvendt kunne Watt ikke anvende et svinghjul, fordi James Pickard havde patent på det.

Det samme skete for Valdemar Poulsens båndoptagerpatent, hvor det først var da patentet udløb at der kom reelt brugbare båndoptagere på markedet.

Så indenfor kategorien "gode patenter", bliver ikke alle patenter forvaltet i samfundets bedste interesse.

Jeg indrømmer gerne at patentet på vekselstrømsmotoren er godt. Alle undtagen Tesla mente, at det ikke kunne lade sig gøre. Så spørgsmålet er om ingen ville have fundet på en vekselsstrømsmotor, hvis ikke Tesla havde, eller om den bare ville blive opfundet når tiden var moden nogle få år efter. Hvis det sidste er tilfældet, så har samfundet ikke gavn af patenter.

Anyway, det handler om hvad vi skal stemme 25. maj. Stemmer vi nej, kan vi stadig tilslutte os senere. Stemmer vi nej, kan vi stadig udtage EU-patenter, de gælder bare ikke i DK. Stemmer vi nej, kan man ikke håndhæve softwarepatenter i DK. Stem nej.

  • 10
  • 0

Patentamtet foretager en vurdering om opfindelsen har den nødvendige opfindelsesværdi inden ansøgningen bliver offentliggjort.

Det er teorien ja, men i praksis er der ikke meget der tyder på at denne undersøgelser kigger efter andet end nyhedsværdi og i visse tilfælde endog med halvt eller helt lukkede øjne, fordi der er politisk press eller økonomiske encitamenter to at få så mange patenter som muligt.

Der er ingen tvivl om at denne "lad retssalene rode med det senere" politik er meget langt fra "rettidig omhu" og ej heller at det påfører opfindere og erhvervsliv store unødvendige omkostninger. Jeg skrev om disse problemer i det forrige blogindlæg.

  • 6
  • 0

Citat PHK: "Peter, prøv lige at læs mit blogindlæg igen, du har tydeligvis misset pointen om hvorfor medicin netop ikke bør være omfattet af patenter."

Uden en begrænset produktbeskyttelse mod plagiat ville ingen investere i produktudviklingen. Alt ville gå i stå. Udviklingsomkostninger omfatter egne og offentlige undersøgelser. De er bare ekstrem høj i medicinområdet. Jeg kan bare ikke se at det gør forskel om Bayer koncernen brænder i mrd. € af, eller om en Ole Opfinder, som er bidt af sin idee, pantsætter sit hus for at udvikle et produkt. Selvfølgelig kan købmænd misbruge patentmonopolet, men så er det statens pligt i givet fald at granske kalkulationen.

Jeg har selv ved en licentation af en transmissionsledning i Berlin benyttet min patentansøgning, som gjorde montagen billigere. Vi blev udelukket af myndighederne. Vi kunne kun deltage ved at stille patentideen til rådighed for konkurrenterne. Samfundet har altså muligheder at beskytte sig mod misbrug af patenter.

  • 2
  • 4

Det samme skete for Valdemar Poulsens båndoptagerpatent, hvor det først var da patentet udløb at der kom reelt brugbare båndoptagere på markedet.

Denne problematik beskrev jeg i det forrige blogindlæg, men tak for at bringe flere eksempler på bane også herhjemme fra.

Men bemærk: Det er præcis som jeg skriver ikke selve patentet der giver problemer, det er hvad monopolet bliver brugt til.

  • 5
  • 0

Citat:

" Uden en begrænset produktbeskyttelse mod plagiat ville ingen investere i produktudviklingen.

Det er kun en påstand og den holder ikke vand: Der skete masser af produktudvikling inden man kunne patentere ting."

Nå, nå Skal vi helt tilbage til middelalderen, hvor det var forbundet med dødstraf at røbe en produktionsmetode. Det er jo her den moderne industri har sine rødder.

  • 0
  • 15

.. og disse udgifter akcepteres af medicinudbyderne fordi der er chance for at de i lang tid kan have monopol på et særdeles givtigt marked.

Og koen skal malkes så meget som muligt fordi godkendelserne tager så lang tid at fremskaffe. Det drejer sig ikke om 25 års monopol, men snarere en 10 - 15 år.

  • 0
  • 0

Jeg sidder og leger med tanken hvad der ville ske hvis patenter ikke fantes.

Ville al udvikling så ophøre? Ville virksomheder, der opererer i konkurrence med andre virksomheder, virkelig afstå fra at skaffe sig en fordel i forhold til de andre? Det være sig en anden form, bedre funktion, billigere fremstilling eller hvad det nu måtte være en udvikling går ud på.

Der er da mange steder hvor man konkurrerer hidsigt uden patentrettigheder. Medicinbranchen er udtryk for noget helt specielt.

  • 6
  • 0

PHK, jeg er sq nødt til at være uenig med dig. Der hvor du kommer fra, nemlig software, har jeg ingen kompetance til at betvivle din overbevisning og jeg gider ikke at diskutere softwarepatenter.

Der hvor jeg kommer fra, nemlig maskinudvikling, der er brug for en eller anden form for retfærdighed.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel: Som du ved er jeg sammen med en makker i gang med at udvikle et bølgekraft koncept. Det er rimeligt billigt og frem for alt rimeligt simpelt. Nu har jeg i min fritid været i gang i 5-6 år, uden at have tjent en eneste krone på det. Før jeg startede på bølgekraft, så havde jeg en dejlig lille nebengeshäft hvor jeg tjente omkring 100kkr om året på håndplukkede drømmeopgaver. Lidt forsimplet har jeg pt. investeret ½million i tabt indkomst på en guldrandet lotteriseddel. Ser vi bort fra idealisme osv. så er det der driver mig drømmen om at kommercialicere bølgekraft til alles bedste. Men hvordan i alverden skal jeg i fremtiden kunne tjene penge på noget der er nemt at kopiere? Den eneste måde er, at sikre sig en eller anden form for ejerskab. Har jeg ikke ejerskab, så vil resten af verdenen lurepasse indtil jeg får succes, og så vil de hugge min ide og efterlade mig med en lang næse. Dette har jeg dog for længst gennemskuet. Derfor har jeg sikret mine rettigheder med et (udstedt) patent før jeg overhovedet startede på WavePiston.

Der er mange af dine argumenter der holdt engang i fortiden, men i en tid hvor alle går efter billigst mulige produkter og alt bliver lavet af underbetalt arbejde i Kina, så tror jeg ikke at der ville komme selv den mindste smule innovation ud af sådan nogle som mig uden patenter.

Har du en bedre ide til at beskytte den lille opfinder der forsøger at udvikle et omkostningstungt projekt?

Når alt kommer til alt tror jeg at du i virkeligheden er imod softwarepatenter snarere end patenter generelt.

  • 3
  • 2

Gode patenter giver verdenen sandelig noget, som den endnu ikke ejede, hvorimod et dårligt patent forsøger at tage verdenen noget, som den allerede havde. Hvis altså nationale patentmyndigheder ikke ved hvad der er State of the art og udsteder trivialpatenter, så kan det kun imødegås med et bedre samarbejde i EU og ikke ved sabotage af forbedringen af den europæiske patent organisation.

En kæmpestor fare er de mange medarbejderopfindelser, som ligger i store firmaer, og som kun blev anvendt begrænset. Ved konkurs burde de ikke kunne sælges, men gives tilbage til medarbejderne eller en medarbejderfond. I fremtiden må vi regne med at det amerikanske uvæsen med advokatfirmaer som køber patentbeholdningerne for bare at køre retsager og afpresning tiltager i omfang. Denne udvikling er en pervertering af patentsystemet, som en nationalstat allene ikke kan beskytte sig imod.

En ny fidus af disse amerikanske firmaer er, at de går over messer i Europa og søger efter ikke patentanmeldte produktnyheder som de så selv patentanmelder i USA . Efter nogen tid, bliver de europæiske firmaer så konfronteret med superhøje licensgebyrer eller endnu højere retsomkostninger. De færreste kan nemlig dokumentere at de havde ideen før amerikanerne.

Dansk Folkeparti kan annimere til et nej mod en EU domstol, den kan dog ikke beskytte dansk håndværk og industri mod denne nye kriminalitet fra USA.

  • 2
  • 5

Det var følgende PHK citat et par indlæg deroppe af der endelig fik mig i blækhuset

Peter Huber: "Uden en begrænset produktbeskyttelse mod plagiat ville ingen investere i produktudviklingen." PHK: Det er kun en påstand og den holder ikke vand: Der skete masser af produktudvikling inden man kunne patentere ting. Indenfor Open Source sker der masser af produktudvikling, helt uden patentering eller beskyttelse.

Nej - der skete ikke så megen udvikling før man kunne patentere ting. Den teknologiske udvikling er nærmest eksploderet siden 1880'erne. Open Source udvikling er IMHO iøvrigt et rigtigt dårligt eksempel at bruge på andet end udvikling af immatrielle produkter. Så snart produkterne bliver materielle så binder man kapital i prototyper osv, med andre ord skal man have rigtige penge op af egne lommer.

Claus: Jeg har rent faktisk læst hele bloggen igennem. Jeg har også overvejet for og imod at gå ind i debatten et par dage, da jeg ved at dette er at område der får folk op i det røde felt. Læste (og forstod) du overhovedet hvad jeg skrev, eller var det bare en automatreaktion ?

  • 2
  • 2

Det var følgende PHK citat et par indlæg deroppe af der endelig fik mig i blækhuset

Du overfortolker i så fald helt vildt.

Jeg påpegede at Peters påstand kun var en påstand og at både historiske og nutidige datapunkter kunne findes til at modsige den.

Bare fordi noget kun er en påstand, er det ikke det samme som at der ikke kan være noget om snakken og det siger slet ikke noget om min holdning.

  • 4
  • 0

:) så overfortolkede jeg. Sorry.

Jeg står dog ved ethvert ord jeg ellers har skrevet. Er dog ikke sikker på at jeg ville have overvundet min skriveangst uden denne lille utilsigtede provokation.

Det grundlæggende problem er vel i virkeligheden at alle værktøjer kan bruges både i den gode og i den dårlige sags tjeneste. Det gælder både for konservesdåser - og patenter.

  • 4
  • 0

@Kristian Glejbøl

Det grundlæggende problem er vel i virkeligheden at alle værktøjer kan bruges både i den gode og i den dårlige sags tjeneste. Det gælder både for konservesdåser - og patenter.

Nu er patenter et juridisk værktøj, og vi har derfor rig mulighed for at ændre på dets anvendelsesområde mv. - hvis man f.ex. kunne identificere områder (software ville være ét bud :) hvor det IKKE var samfundsgavnligt, eller hvis det bliver misbrugt til noget der IKKE var tiltænkt, at forsøge at stoppe dette (ligesom det jo faktisk "teknisk set" er ulovligt med software patenter - men i praksis anvendes i vid udstrækning).

I relation til afstemningen må vi jo vurdere hvad der bedst sikrer os, at vi kan justere på dette værktøj som det findes relevant og hvem vi i øvrigt bedst tiltror overhovedet at ville gøre dette.

Det kunne jo også tænkes, at samme mål som patenter har/havde, kunne opnås med andre metoder - som ikke havde de samme problemer - om ikke andet for nogle områder (se f.ex. PHKs eksempel i medicinbranchen).

Og da det er temmeligt svært at sige, vi kan kun have formodninger herom, vil jeg tilslutte mig Hans' holdning om at når et NEJ d. 25'nde, kan ændres til et ja - hvis vi skulle finde det relevant senere, så er det sikreste valg (uanset holdning) et NEJ.

  • 2
  • 0

Tjaa, resten af verdenen er vel i virkeligheden ligeglad med hvad vi finder på. Til gengæld kan vi ikke være ligeglade med resten af verdenen gør, i og med vi skal handle med den. Det er meget navlebeskuende at tro vores mening betyder noget som helst i den store sammenhæng. Afskaffede vi f.eks. patenter i Danmark, så ville vi alligevel ikke kunne eksportere til andre lande, med mindre vi havde rettigheder i dem. Hele debatten med at bestemme selv sluttede reelt dengang vi begyndte at handle alvorligt over grænserne. Så kan man lide det eller ej - men sådan er det. For eksportvirksomheder afgøres rettighedsspørgsmål allerede i udlandet, så hvad er det vi er bange for?

På det personlige plan er jeg ked af, at vi ikke har et EU patent endnu. Du gør dig ikke begreb om hvor mange udgifter mit lille firma har måtte betale for at være dækket i relevante lande i Europa.

  • 0
  • 0

Claus: Jeg har rent faktisk læst hele bloggen igennem. Jeg har også overvejet for og imod at gå ind i debatten et par dage, da jeg ved at dette er at område der får folk op i det røde felt. Læste (og forstod) du overhovedet hvad jeg skrev, eller var det bare en automatreaktion ?

Ja, Kristian, jeg skam både læste og forstod, hvad du skrev.

Du antydede, umiddelbart ret så kraftigt og på en måde som svært kunne forstås anderledes, at Poul-Henning er - og argumenterer imod patenter som helhed helt generelt. Hvis du læser alle tre blogindlæg igennem igen, vil du forhåbentlig finde ud af, at det umiddelbart langt fra er tilfældet.

Du ku' evt. forsøge dig med at gå direkte til blogindlæg to, "Hvad kan man med et patent?", og prøve om du kan dechifrere følgende sætning:

"Det var de første tre muligheder lovgiverne havde i tankerne da de vedtog patenter og hvis vi ser bort fra lidt mumlen om hvor lang tid patenter løber, er der så vidt jeg ved stort set universel enighed om at det er OK: Patentet belønner opfinderen og der kommer nye opfindelser ud på markedet."

Så længe du ikke har fået fat i den del, synes det at være helt rimeligt at foreslå at læse indlæggene forfra.

  • 1
  • 0

Pointen er:

Uden et patent har jeg bare en ide der kan kopieres af alle og enhver. Men der er ingen der gider at udvikle ideen, så uden mig kommer den aldrig til samfundets gavn. Uden patent vil andre hugge ideen fra mig hvis jeg får succes. Afledt heraf: Jeg finder ingen investorer uden en vis beskyttelse.

For mig virker det som om patenter er i denne debat udråbt som storkapitalens værktøj til at tromle dig og mig. I virkeligheden er det lige omvendt: Et patent er det eneste bolværk en lille iværksætter som jeg har imod at blive tromlet af de store.

Så spørgsmålet om hvad der er dyrest for mig er hypotetisk - uden et patent ingen firma og ingen udvikling fra mig.

Tåbeligheden i at man skal have nationale patenter i hele "Det Europæiske Fællesskab" overgås kun af tåbeligheden blandt de personer der er imod at rette op på situationen.

En national diskussion af patenter fuldkommen omsonst. Så længe vi handler med andre lande, er vi i de lande underlagt deres patentlov. Hvis man virkelig vil ændre på den måde det nationale patentsystem fungerer på har man to valg: En global vækkelseskampagne, eller isololation fra omverdenen.

Hvad syntes du selv er det mest realistiske scenarie ?

  • 0
  • 2

@ Claus: - citat: "Du antydede, umiddelbart ret så kraftigt og på en måde som svært kunne forstås anderledes, at Poul-Henning er - og argumenterer imod patenter som helhed helt generelt. Hvis du læser alle tre blogindlæg igennem igen, vil du forhåbentlig finde ud af, at det umiddelbart langt fra er tilfældet."

Det er vel ikke en hel urimelig antagelse når PHK i et indlæg på version 2 skriver "Derfor er jeg imod patenter, alle patenter, indtil der foreligger dokumentation for deres gavnlige virkning." http://www.version2.dk/artikel/patentdomst...

  • 1
  • 0

For mig virker det som om patenter er i denne debat udråbt som storkapitalens værktøj til at tromle dig og mig. I virkeligheden er det lige omvendt: Et patent er det eneste bolværk en lille iværksætter som jeg har imod at blive tromlet af de store.

Så spørgsmålet om hvad der er dyrest for mig er hypotetisk - uden et patent ingen firma og ingen udvikling fra mig.

Men er det et godt værktøj? Vær du glad for at ingen har lukket din biks endnu, som man læser mange historier om sker (og som PHK også har gengivet i nogle af hans blogindlæg) - så patenter kan ligeså vel lukke de små iværksættere, da de ikke har kapitalen til at beskytte sig imod patent sagsanlæg, på sagsanlæg, på..

Personligt synes jeg ikke om at man skal prise sig lykkelig, hvis man ikke er kommet i søgelyset hos nogle af de store patentholdere - for så kan de tvinge en til at gøre hvad de ønsker eller lukke (især indenfor software, hvor man ikke kan lave noget som helst - uden at almindelige og logiske ting, som en indkøbskurv - er dækket af et patent).

Jeg tror ikke der er nogen her, der ikke mener at det oprindelige mål med patenter er gode, og som du argumenterer for, bestemt bruges i mange situationer, hvor de er til gavn for samfundet. Men de misbruges også i meget, meget høj grad - og ingen kan vide sig sikre imod dem - så de kan desværre også misbruges, så den går direkte imod patenters oprindelige formål.

  • 4
  • 0

@PHK. Jeg mener ikke at have overset noget. Men lad mig for min egen opklarings skyld spørge. Når jeg nu kan fremvise en liste over videnskabelige analyser som dokumenterer patentsystemets gavnlighed vil din holdning så være at så er patenter gode? Og for at være lidt på forkant: hvad skal der til for at du vil acceptere et sådant videnskabeligt værk?

  • 0
  • 1

@PHK: Nu er jeg et meget fantasifuldt menneske, men som så mange gange før væbner jeg mig med tålmodighed. Så jeg forstår at du ikke ønsker at svare på spørgsmålet "Kan Du acceptere patentsystemet" i denne tråd, men har behov for et særskilt blogindlæg til at dokumentere din holdning?

  • 0
  • 2

Med hensyn til medicinbranchen er der en nyere TED talk der prøver at angribe problematikken fra et andet synspunkt. Hvis det er en vej frem så kan deres "særstatus" med henblink på patenter ikke længere forsvares.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten