close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

GO / NOGO for launch?

Kære læsere

Den forgangne weekend blev brugt på første test til søs af Nexø II og de nødvendige støttefunktioner. Som I nok ved så er det jo ikke nok at have en skudklar raket, der er rigtig mange tilstødende systemer som også skal være klar, det er faktisk en større operation. Lørdag blev brugt på at slut-samle Nexø II og pakke alt grej ned til søndagens tur på vandet.

Nexø II

Nexø II næsten klar til opsendelse, lørdag den 2. september. Foto: Thomas Pedersen.

Søndag var der lagt i ovnen til en endog meget lang arbejdsdag. Vi startede fra morgenstunden med at sætte alt nødvendigt grej op på Sputnik og Vostok og krane Nexø II ombord og op i launch railen på Sputnik. Det gik alt sammen ganske fint og uden de store problemer om end det tog lidt længere tid end planlagt.

Nexø II kranes op i launch railen på Sputnik. Foto: Thomas Pedersen.

Nexø II kranes op i launch railen på Sputnik. Foto: Thomas Pedersen.

Klokken blev derfor 17 inden vi nåede at sejle ud. Planen var at gennemføre en del af opsendelsesplanen og delvist simulere en opsendelse. Af størst vigtighed var at teste netværkskommunikation mellem Nexø II, Sputnik og Vostok samt at få testet styringen af DPR-systemet ved at skyde flydende nitrogen ud af motoren under ”affyring”.

Vi sejlede derfor rundt omkring Middelgrunden og testede kommunikationen. Vi simulerede blandt andet stor afstand mellem Nexø II og Vostok ved at ændre på dæmpningen på Nexø IIs radioer. Det virkede ganske udmærket. Ved 4000 meter var der dog lidt problemer med stabil forbindelse mellem Vostok og Sputnik. Den del af netværket er sådan set ikke lavet til stor afstand, så det er vi tilfredse med.

Igen trak tingene dog lidt ud og først omkring klokken 19 var vi klar til at påbegynde tankning af flydende nitrogen. Da vi for alvor nærmere os proceduren går det dog op for Nyboe at vi har et problem. Vi havde planlagt at tanke flydende nitrogen, tryksætte LOX-tanken med DPR aktiv og tømme LOX tanken gennem motoren for at verificere DPR-funktionaliteten. Her går det så op for os, at selvom DPR-koden ligger klar i Engine Controlleren, så bliver vi nu ramt af at DPR-kodens targetværdier kun kan sættes af auto sequenceren, som endnu ikke er helt klar. Det burde vi selvfølgelig have indset på forhånd, men det er simpelthen fordi for mange folk har haft for travlt de sidste mange uger at vi har overset den lille, men betydningsfulde feature i systemet.

Vi fik derfor ikke gennemført test af DPR-systemet, så derfor har vi stadig et udestående på den konto førend vi er klar til en opsendelse.

Sputnik og Nexø II på vej mod Refshaleøen kort før solnedgang søndag aften. Foto: Thomas Pedersen.

Sputnik og Nexø II på vej mod Refshaleøen kort før solnedgang søndag aften. Foto: Thomas Pedersen.

Støtteskib

Som nogen ved har vores trofaste støtteskib fra Marinehjemmeværnet måtte melde pas i denne måned grundet andre aktiviteter og værftsophold. Det er vi selvfølgelig kede af - men de har lovet at vende stærkt tilbage i 2018. Vi har ledt med lys og lygte - bogstaveligt talt fra Skagen til Gedser for at lokalisere et motorskib med en højt placeret radar der kan hjælpe os med at overvåge hele skydeområdet så eventuelle "indtrængende" høfligt kan eskorteres ud af farezonen af en af de deltagende RIB både. Løsningen blev dette smukke skib Galeasen "Mester af Rønne" der er hjemmehørende på Bornholm og har en radar placeret så højt som vi kunne ønske os.

Læs mere om skibet her

Galeasen "Mester af Rønne"

Galeasen "Mester af Rønne"

GO / NO-GO?

Planlægning i raketbrancen er altid en udfordring. Som nogle måske har bemærket taler vi altid om opsendelses "vinduer". Hvad betyder det egentlig? For de der ikke kender begrebet - eller skal have det opfrisket kommer her lige en lille forklaring. For at kunne opsende raketten er der en hel række forudsætninger der skal være opfyldt på samme tid. Nogen kan vi styre, andre er lidt uforudsigelige og nogle stykker kender vi reelt først på selve dagen. Kraftigt forsimplet og i nogenlunde prioriteret rækkefølge ser det således ud:

  • Affyringsområdet skal være ledigt og alle myndigheder have givet grønt lys.
  • Der skal være tilstrækkeligt mandskab til rådighed.
  • Fartøjer til områdekontrol skal være til rådighed.
  • Alle CS fartøjer skal være sejlklar og have alt nødvendigt udstyr installeret og testet.
  • Raketten og alle delsystemer skal være klar og have bestået "check out test"
  • Der skal være et vejrvindue for forlægning af Sputnik fra København til Nexø senest 3 dage før opsendelsen.
  • Vejret på opsendelsesdagen skal være gunstigt - dvs. bølger på maks. 0,5 meter og svag til let vind.

Når vi melder en dato ud for et muligt opsendelsesvindue sker det først og fremmest med afsæt i de tre første punkter og en forventning om at de næste to kan opfyldes. Misser vi et vindue pga. at en eller flere punkter IKKE kan opfyldes - så er den eneste mulighed at rykke frem til næste mulige opsendelsesvindue.

I denne sensommer har vi følgende mulige vinduer der opfylder pkt. 1-3:

  • 9/10 September,
  • 23/24 September
  • 30 September / 1. Oktober.

Herefter er der flere muligheder da området sådan set er ledigt, men statistisk er det meget usandsynligt at vi vil kunne opfylde det sidste punkt på listen. Vi har derfor besluttet at den sidste weekend i September er det sidste mulige opsendelsesvindue i år. Misser vi det må opsendelsen af Nexø II rykkes frem til den tidlige sommer 2018.

Udsigten for opsendelse den 9/10 September er NOGO

Selvom weekendens test på mange områder var en succes så må vi være helt ærlige og sige at vi ikke føler at vi teknisk kan blive klar til den kommende weekend. Der var for mange ting der ikke HELT spillede. Selvom rakettens delsystemer virkede oplevede vi for mange små "hickups" til at vi tør sætte missionen over styr. Nexø II og dens landsystemer er det mest avancerede system CS nogensinde har frembragt - og vi vil gøre alt for at missionen bliver en success.

Vejret i ESD139 i den kommende weekend ser heller ikke lovende ud. Natten til lørdag siger prognoserne 10-14 meter i sekundet og bølger fra 1 til halvanden meter.

Verjudsigten for natten til lørdag i ESD139
Foto: Kilde: Forsvarets Center for Operationel Oceanografi

Derfor har vi på denne mandag aftens de-briefing besluttet at vinduet 9/10 september ikke længere er i spil. Det næste opsendelsesvindue vi går efter er nu weekenden den 22-23 September. Det er jo det her vi gerne vil se:

Nexø II in flight

Nexø II in flight - Illustration af Carsten Brandt

Kryds fingre!

Ad Astra!

/Wilson

Mads Wilson
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
Kommentarer (17)

Tak for god blog! Det er dejligt at høre fra CS igen efter en lille og indrømmet noget støjfuld pause.

Vil straks sige at for mig personligt er det særdeles fint hvis CS venter med opsendelsen til 2018. Særligt når I kan rapportere om en del integrationsudfordringer mellem diverse delsystemer. Sats på kvalitet frem for kvantitet. Hvilket er vigtigt når midlerne til en ny raket er begrænsede.

Derudover er det rigtigt flot kæmpet at få alle delene sat sammen under så stort arbejdspress oveni jeres betalte sidebeskæftigelser.

Hvis I vælger at vente med opsendelsen til 2018 ville det måske være en ide at kikke lidt nærmere på hvordan frigivelse af næsekegle og udløsning af faldskærm kan gøres mere pålideligt. Der er sikkert en lang række andre forbedringer der kan laves på flight softwaren hen over vinteren. En udskydelse er bestemt ikke et nederlag men derimod en god chance til at forbedre systemerne.

  • 11
  • 1

Der gælder jo i rumfartsbranchen et gammelt ord, at en mission, som ikke er startet, er ikke mislykket endnu. Det er en hjælp at tænke på, når man ved de fleste rummissioner oplever udsættelse på udsættelse.

  • 8
  • 2

Ja, vi har savnet at høre fra Jer.

Jeg var tilstede i søndags og det slog mig, at hele proceduren med at fragte raketten til kajen og hejse den ombord var meget langsom. Jeg tænker at der på en opsendelsedag går alt for mange timer inden sejladsen mod ESD 139 kan begynde.

Vile det ikke være smartere at transportere raketten på en lang trailer (ikke på tværs) trukket af en alm. bil.
Traileren bakkes tæt til kajen og raketten glider på en slæde baglæns ud på Sputnik. Flere timer sparet.
Der gik også megen tid med snak på kajen.

Dette er altså positiv kritik og jeg er imponeret over arbejdet med raketten.

  • 4
  • 0