kronikken blog

Glem solceller - små LOCUS-anlæg betaler sig langt bedre

Solcelle- og husstandsvindmølle-euforien har nu også holdt sit indtog i Ingeniørens spalter (Privat energiforsyning, 16. marts). Der angives priser på omkring 45.000 kr. pr. installeret kW i en lille 6 kW-vindmølle. Det er mindst syv gange så meget som prisen for store landvindmøller, og benyttelsestiden kommer næppe op over 2.000 timer om året.

Solceller koster for tiden omkring 30.000 kr. pr. kWp, men så har de kun en benyttelsestid på ca. 1.000 timer om året (på de forkerte tidspunkter: mest midt på dagen om sommeren). At investere i sådanne anlæg er åbenbar samfundsøkonomisk galimatias og kan kun betale sig for husejerne, fordi alle andre el-forbrugere betaler gildet.

Når det nu gælder om at nedbringe CO2-udslippet og indrette energisystemet, sådan at det kan udnytte meget mere vindkraft, kan husejere yde et meget større bidrag ved at investere deres penge i andre anlæg.

Hvis for eksempel ti husejere i nabohuse i et parcelhuskvarter med naturgasfyr blev enige om at være fælles om varmeforsyning fra et lille naturgasfyret kraftvarmeværk i en baghave, kunne de formindske deres naturgasforbrug til det halve eller mindre, afhængig af hvor meget el de sælger til nettet.

Det kunne være en gasmotor på omkring 30 kW el med en tilhørende varmepumpe og en varme-buffertank. (Varmepumpekompressoren kan eventuelt drives med et kileremstræk fra motoren, hvis naturgas/el/varme-afgifterne ellers står i vejen for økonomien). Der skal ikke investeres i fjernvarmeledninger, kun i stikledninger til husene, og små kraftvarmeenheder er hyldevarer til priser omkring 10.000 kr. pr. kW el.

Skoler og andre institutioner, butikscentre og større virksomheder i naturgasområder kan forsynes fra hver sit anlæg.

Med sådanne små LOCUS-anlæg (Local Cogeneration Utility Systems, se [www.klausillum.dk](www.klausillum.dk /Energisystemer) /Energisystemer) kan forholdet mellem el-salget til nettet og varmeproduktionen reguleres over et interval fra en negativ værdi (køb af el, når der er meget vindkraft) til en positiv værdi (salg af el, når der brug for det). Det er det, der er brug for i det såkaldte smart grid, og det kan optimere husejernes fortjeneste/besparelse.

Efterhånden som der kommer mere vindkraft, vil det meste af varmen blive produceret i LOCUS-anlæggenes varmepumper. Kun i perioder med svag vind, vil gasmotorerne køre på fulde omdrejninger.

Ved på den måde at nedbringe naturgasforbruget i de områder, der i dag har individuelle naturgasfyr, frigøres en stor mængde naturgas, der kan bruges i transportmidler. Så før denne mulighed er fuldt udnyttet, er det ikke samfundsøkonomisk fornuftigt at investere store midler i andre anlæg, der forøger gasmængden (f.eks. at opgradere biogas til indfødning i naturgasnettet).

Med små LOCUS-anlæg i naturgasområderne frigøres naturgas til andre formål på den samfundsøkonomisk billigste måde, når det tages i regning, at der samtidigt opnås en væsentlig smart grid-funktionalitet, som forøger vindkraftens værdi i energisystemet.

Det er en oplagt opgave for DONG Energy som grønt energiselskab at medvirke til finansieringen af sådanne fællesanlæg i landets naturgasområder, eventuelt at overtage ejerskabet af de små LOCUS-anlæg. Hvad venter de på? Er det afgiftskomplekset, der også her står i vejen for en samfundsøkonomisk fornuftig omstilling?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at jeg indledningsvis vil begrænse mig til en kort kommentar. Så vidt jeg kan se er artiklens budskab, at vi skal erstatte vores afhængighed af olie og kul med en afhængighed af naturgas, og argumentet herfor syntes at være kortsigtede økonomiske hensyn, mens det der vel grundlæggende er årsagen til at vi overhovedet ønsker at lægge vores energiforbrug om ignoreres, nemlig:

  1. At vi ønsker at gøre os uafhængig af ikke fornyelige fossile brændsler.
  2. At vi ønsker at undgå de miljømæssige problemer der knytter sig til anvendelse af fossile brændsler.

At erstatte kul og olie med naturgas løser ingen af ovenstående problemer - naturgas slipper ligesom olie op, ligesom afbrænding af naturgas giver anledning til en række emissioner (godtnok mindre end fra olie og kul, men stadig for store). Så hvis vi fulgte kronikkens råd og brugte en masse penge på at skifte til naturgas, hvilke problemer har vi så løst?

  • 1
  • 0

Men den der ikke vil skillingen får heller ikke daleren.

Ligeud sagt kan det være formålstjenligt at nogen gør noget i stedet for hele tiden at påpege hvad der er allerbedst.

Om det så betyder at der igangsættes noget som man efter relativt kort tid må kassere. Det vil under alle omstændigheder betyde at der drages erfaringer.

Havde man haft de samme betænkeligheder for godt 100 år siden da man sendte de første biler på landevejene, så havde vi måske fortsat kørt rundt i romersk inspirerede jumper med en enkelt hest foran. Så kunne man have diskuteret om den var bedre med gummiovertræk ovenpå jernringene.

Sådan en har jeg faktisk været passager i for næsten 70 år siden Historisk er 70 år ingen tid, så det kunne nemt have været sådan.

Min beslutning er at lad folk gøre hvad folk vil og lad så eliten om at udvikle noget som folk med tiden hellere vil.

Derfor skynd jer at lave de bedre løsninger i stedet for hele tiden at snakke, snakke og snakke.

  • 0
  • 0

Prisen for solceller i Bilka er 105.000,- for 6 kW, så de 30.000 du angiver per kWh er lige i overkanten.

Privatejede solceller ikke umiddelbart sammenlignlige med et vindmøllelaug, alt den stund at der er tale om investering i fast ejendom frem for investeringer udenfor matriklen. Det betyder f.eks at man kan låne til solcellerne i et byggelån hvis man alligevel skal renovere taget.

Men jeg er enig med dig så langt, at hvis det ikke var for vores skatte og afgiftssystem, kunne mangt og meget gøres bedre og anderledes.

Hvis man helt fundamentalt lagde en følelig skat på CO2 udledninger af fossil oprindelse, ville rigtig mange ting komme helt af sig selv uden yderligere behov for lovgivning. F.eks udfasning af oliefyr hvor der er bedre alternativer til rådighed.

I mangel på sådan politisk handlemod og -vilje, må borgerne gøre hvad de kan og her er solceller klart det der ligger mest lige for, jvf. Bilkas ret dramatiske indtog på markedet, længe før f.eks byggemarkederne er vågnet af deres tornerosesøvn.

Mht til små naturgasfyrede anlæg, så synes jeg du er lige lovlig langt fremme i skoene, alt den stund at vores naturgas begynder at afvise afhængighed af den marginalrationelle russiske stat, men bevares det er bedre end oliefyr eller kulstrøm.

PS: Personligt har min favorit altid være "CapStone" mikroturbinen, det er et fænomenalt flot stykke ingeniørarbejde.

  • 0
  • 0

Hybrid solfangere fra Svenske Solarus kommer til at koste lige over 5000 kr pr kWp (men det er varme OG el regnet sammen). Uden installation og inverter - for en 3,6 kWp el / 10 kWp varme løsning, inkl inverter og montering, kommer man op på ca 100.000 kr (excl varmelager/buffer mm, men det er som alternativ til varmepumpe/oliefyr/gasfyr eller lign).

Jeg har ikke tænkt mig at glemme nogen solceller/solfangere for at fyre med gas i stedet.

  • 0
  • 0

at jeg indledningsvis vil begrænse mig til en kort kommentar. Så vidt jeg kan se er artiklens budskab, at vi skal erstatte vores afhængighed af olie og kul med en afhængighed af naturgas, og argumentet herfor syntes at være kortsigtede økonomiske hensyn, mens det der vel grundlæggende er årsagen til at vi overhovedet ønsker at lægge vores energiforbrug om ignoreres, nemlig:

  1. At vi ønsker at gøre os uafhængig af ikke fornyelige fossile brændsler.
  2. At vi ønsker at undgå de miljømæssige problemer der knytter sig til anvendelse af fossile brændsler.

At erstatte kul og olie med naturgas løser ingen af ovenstående problemer - naturgas slipper ligesom olie op, ligesom afbrænding af naturgas giver anledning til en række emissioner (godtnok mindre end fra olie og kul, men stadig for store). Så hvis vi fulgte kronikkens råd og brugte en masse penge på at skifte til naturgas, hvilke problemer har vi så løst?

Nå, så holder vi op med at bruge kul, olie og gas i morgen. Det må jo være den bedste løsning - i stedet for at begynde at indføre de pt. bedste løsninger, der giver mindre co2-bidrag nu, mens vi udvikler de endnu bedre løsninger.

At tænke som du betyder nul udvikling. Kort og godt.

  • 0
  • 0

For disse ti huse vil det så blive 300.000 plus det løse blot for motoren, så det kan vel blive til 600.000 blot for varmen, og det vil give højere gasforbrug på grund af højere tab. De kan så sælge noget el og få lidt ind igen, men skal det give noget så skal de jo installere en varmepumpe også inklusive areal til jordslanger og så kan man nok lægge en million til. Så har de også mulighed for 40+3*30 =130kW, hvor de ti huse måske har brug for maks. 50kW om vinteren. 160.000kr pr bolig synes jeg er højt for at hjælpe nogle vindmøller, som de sågar betaler til i forvejen. Prøv at tænke på økonomien hvis de lagde ti huse til som blot aftog el'en til ren opvarmning. De kunne i princippet ligge hvor som helst, og selv afgøre om de ville bruge varmepumpe. I øvrigt vil det slet ikke løbe rundt hvis de betaler det samme for gassen som os andre. De kan umuligt sælge el'en til mere end 1kr/kWh.

  • 0
  • 0

[quote]at jeg indledningsvis vil begrænse mig til en kort kommentar. Så vidt jeg kan se er artiklens budskab, at vi skal erstatte vores afhængighed af olie og kul med en afhængighed af naturgas, og argumentet herfor syntes at være kortsigtede økonomiske hensyn, mens det der vel grundlæggende er årsagen til at vi overhovedet ønsker at lægge vores energiforbrug om ignoreres, nemlig:

  1. At vi ønsker at gøre os uafhængig af ikke fornyelige fossile brændsler.
  2. At vi ønsker at undgå de miljømæssige problemer der knytter sig til anvendelse af fossile brændsler.

At erstatte kul og olie med naturgas løser ingen af ovenstående problemer - naturgas slipper ligesom olie op, ligesom afbrænding af naturgas giver anledning til en række emissioner (godtnok mindre end fra olie og kul, men stadig for store). Så hvis vi fulgte kronikkens råd og brugte en masse penge på at skifte til naturgas, hvilke problemer har vi så løst?

Nå, så holder vi op med at bruge kul, olie og gas i morgen. Det må jo være den bedste løsning - i stedet for at begynde at indføre de pt. bedste løsninger, der giver mindre co2-bidrag nu, mens vi udvikler de endnu bedre løsninger.

At tænke som du betyder nul udvikling. Kort og godt. [/quote]

Hvem siger vi skal tænke ensidigt? Det er bare noget fis at sige "det her er meget bedre, glem alt andet". Der er ikke nogen lov, hverken naturlig eller menneskeskabt, som siger at vi SKAL fastlægge os på EN teknologi alene.

I virkeligheden behøver vi slet ikke diskutere hvilke teknologier der skal anvendes, eller hvilken pris pr energienhed de producerer. Det skal markedet bestemme.

Det der er brug for er en gennemgribende renovering af hele elnettets prissætning og afgiftning.

1) Afgifter skal flyttes fra forbrugeren til producenten, sådan så CO2 afgifter (og andre forureningsafgifter) betales for ... CO2 og forurening. I dag betaler vi CO2 afgift mm af AL strøm, uanset hvor den kommer fra. Det er som at give fartbøder og parkeringsbøder til alle, uanset hvor hurtigt de kører, eller hvor dumt de parkerer.

2) Afgifterne skal være procentuelle, ikke afregnet pr kWh. Dermed får vi en meget mere dynamisk elpris. Elpriser som svinger imellem 50 øre og 5 kr pr kWh vil være det incitament, som helt automatisk fremskynder de teknologier som kan betale sig.

3) Alt køb og salg skal foregå på et marked, efter nogle af de samme principper der gælder for banksektoren. Dvs der skal betales "kurtage" for alle handler, både forbrug og produktion af strøm (Nettomålerordningen "opdateres" dermed, og det bliver slut med målere der kører baglæns, da købt og solgt el beregnes separat). Denne netafgift er til at betale for nettets drift. Derefter vil helle nettet fungere som en elbørs, hvor alle kan spille med, fra den enkelte forbruger/miniproducent, til de største spillere. Præcis som man i dag kan købe og sælge værdipapirer via banken.

Så snart en reform er på plads, kommer alle løsningerne af sig selv, inklusive afhjælpning af ubalancen mellem udbud og efterspørgsel. Men der skal mere gulerod til, end få øre fluktuering af elprisen fra billigst til dyrest.

Hvis prisen kl 2 om natten er 50 øre pr kWh mens den kl 17 er 5 kr pr kWh, så skal 1) folk nok lære at spare når prisen er dyr og 2) teknologier til at oplagre strøm (købe billigt - sælge dyrt) kommer helt af sig selv. Uden stats-tilskud, støtteordninger eller andre omfordelings-tryllerier (som alligevel altid er genstand for spekulation).

  • 1
  • 0

Vi kan ikke udelukke at der kan være eksempler hvor små gasanlæg til en gruppe boliger eller et lille butikscenter, kan være en OK løsning, men det er sikkert kun på papiret, i praksis vil alle fordele blive ædt af mandetimer til driften, og tab i distributionen, at skubbe på en overgangs teknologi i forhold til boliger, virker ikke særlig gennemtænkt, men gas i transportsektoren ligger lige for, men det er jo ikke det som foreslås her.

Til boligsektoren: solceller, heat pipe paneler, varmepumper, varmelager. Til Transport: el, og gas Til energiselskaber: havmøller, affald, geotermi, gas, og handel

Gas er selvfølgelig med stigende kvote fra bio kilder som i Sweitz.

  • 0
  • 0

For disse ti huse vil det så blive 300.000 plus det løse blot for motoren, så det kan vel blive til 600.000 blot for varmen

Der blev skrevet 10.000 kr/kWe for et 30 kW anlæg til 10 huse.

Du er m.a.o. en faktor 10 i overkanten for selve anlægget, og selvfølgelig koster det heller ikke 300.000 kr at trække en stikledning ind til hvert af husene!

  • 0
  • 0

10.000kr/kW*30kW det får jeg altså til 300.000. Fjernvarme har altid haft nogle pudsige beregninger, men dette slår dog alt. Mon ikke motoren også skal stå i en bygning sammen med pumper, beholdere, generator og elforsyning, samt arealet til bygningen.

Jeg kan se at forudsætningerne for barmark2.0 begynder at tegne sig. Hvorfor skal dem som blot ønsker varme løse og betale for alle problemerne.

Hvis de skipper varmepumpen så har de formodentlig lige så meget el at sælge som de bruger varme, men de kan dårligt få betalt gassen til den el.

Hvis de sætter varmepumpe ind, er der ikke noget el at sælge, og i så fald sparer de måske 40% af deres gasforbrug, men til en gevaldig investering.

Så kan de drive varmepumpen med "overskudstrøm" til 2kr/kWh som vi andre betaler, og få 3kWh som ellers ville have kostet 3kr i gas.

Det ser altså i alle fald ud til at være for godt til at være sandt. Det der gør mig mistænksom ved alle disse gode projekter er, at de altid sælges på alle de fordele de giver alle mulige andre. De eneste der sjældent vinder noget er dem som ønsker varme i huset.

  • 0
  • 0

Drevet vort fjernvarmeværk med en gasmotor som så producerer strøm, og kølevandet er det der opvarmer vor by. Den konstellation fordi det var det der bedst kunne betale sig, og for at det overhovedet har kunnet betale sig har vi stort set nøjedes med at producere el i spidsbelastningsperioder for at opnå den højeste afregning for elproduktionen, men med de senere tiders prisforhøjelser er det ved at være slut og vi påtænker i løbet af i år at etablere et af landets største solfangeranlæg til produktionen af det varme vand. Det kan nemlig bedre betale sig som udviklingen i mellemtiden har været. Vi har overvejet ret grundigt og undersøgt både her og der med tekniske rådgiveres hjælp. I fald vi har ret, så er der nogle af foranstående betragtninger der temmelig langt ude. Formentligt baseret mere på tro, end på viden.

  • 0
  • 0

10.000kr/kW*30kW det får jeg altså til 300.000.

Divideret med 10 huse = 30.000 kr/hus

Hvis det er det du mener, er vi selvfølgende enige.

  • 0
  • 0

Hvor jeg bor i England er prisen 3,581 pence pr kWh for naturgas og 12,6 pence pr kWh for el. Dvs. hvis jeg kan få 29% virkningsgrad ud af en gasmotor så løber det rundt selv at lave strøm, uden at bruge varmen. Det ser ud til at være lige omkring hvad gasmotorer kan klare i relativt små størrelser, måske er det endda umuligt. Udfordringen er selvfølgelig derefter at elregningen kun er på 600 GBP om året. Det sætter ret skrappe begrænsninger på hvad motoren/generatoren må koste.

En brændselscelle er nok mere realistisk, men de skal lige gøres stort set vedligeholdelsesfrie før det dur, og de må så heller ikke koste noget særligt.

  • 0
  • 0

Jeg troede faktisk, at det var forbudt, at lave strøm med en motor kørende på naturgas? Ellers en god idé, hvis man vil supplere sin solceller ;o) Og udskifte sit oliefyr.

Prisen for solceller i Bilka er 105.000,- for 6 kW, så de 30.000 du angiver per kWh er lige i overkanten.

PS: Personligt har min favorit altid være "CapStone" mikroturbinen, det er et fænomenalt flot stykke ingeniørarbejde.

Jeg vedhæfter lige et link til Bilkas færdige løsning incl. autoriseret installation, inverter, kabler, elmåler, papirarbejde, kontakt til el-selskab etc... Lige til at nyde.

  • sælges også i størrelser på 1kW

http://www.bilka.dk/Bolig/Opvarmning/6000W...

CapStone mikroturbinen virker lidt stor; men ellers en elegant løsning - link:

http://www.capstoneturbine.com/_docs/Produ...

  • 1
  • 0

Prisen for solceller i Bilka er 105.000,- for 6 kW, så de 30.000 du angiver per kWh er lige i overkanten.

Et komplet 6 kWp anlæg hentet i Tyskland bestående af kvalitetskomponenter er nede i 75.000,-. Så hvis man er lidt handymand, så kan man have det installeret for under 80.000,-. Det er godt nok blevet billigt.

  • 0
  • 0

[...]

... vi påtænker i løbet af i år at etablere et af landets største solfangeranlæg til produktionen af det varme vand. Det kan nemlig bedre betale sig som udviklingen i mellemtiden har været. Vi har overvejet ret grundigt og undersøgt både her og der med tekniske rådgiveres hjælp. I fald vi har ret, så er der nogle af foranstående betragtninger der temmelig langt ude. Formentligt baseret mere på tro, end på viden.

Hvis i lige har tid til at vente med levering af solfanger paneler indtil efteråret, så prøv at se på Solarus hybrid (PV-T) solfanger panel. Her kan i producere både varme og el, i samme panel, til en langt lavere pris end hvis i skulle montere både solceller OG solfangere.

Da disse solfangere benytter spejle, får i desuden en højere stagnations-temperatur end for direkte indstrålede solfangere.

I får el-delen til lavere pris end gængse solceller, og varmen får som sidegevinst. Da i i forvejen producerer el, skulle det være relativt nemt at implementere elektriciteten fra solcellerne også.

  • 0
  • 0

I energistatistikken 2010 angives elproduktionen for solceller til 0 (nul) %! Det kan sikkert gøres bedre.

Hvad er BILKAs garanti? Og er der tale om poly- eller monokrystallinske celler? Kineserne producerer jo begge slags, de polykrystallinske er vel en slags affaldspodukt fra de bedste typer?

@Henrik,

Et komplet 6 kWp anlæg hentet i Tyskland bestående af kvalitetskomponenter er nede i 75.000,-. Så hvis man er lidt handymand, så kan man have det installeret for under 80.000,-. Det er godt nok blevet billigt

  • hvordan ligger det garantien for solceller, indkøbt i Tyskland? Jeg tænket på skader pga. skygger på cellerne, hvorved nogle kredsløb kan blive ødelagt? De dækkes i dag at leverandøren, der ikke kan se om et ødelagt kredsløb skyldes skyggeeffekt eller fejl i komponenterne?

,

  • 0
  • 0

For os teknisk interesserede mennesker er det jo utroligt spændende at lege med sin egen energiforsyning i form af solceller, gasgeneratorer, møller, etc.

Men, at forestille sig at almindelige mennesker skulle have tid og lyst til at lege kraftvarmeværk sammen med deres naboer er IMHO fuldstændigt urealistisk.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Normalt er det varmekunderne der skal afbøde de uheldige egenskaber i energiforsyningen. Jeg kunne godt tænke mig et energiprojekt der blev lavet i sig selv, for at modvirke de uheldige egenskaber i energisystemet, og så som sidegevinst måske kunne hjælpe et mindre samfund med god og billig varme. Det ville være forfriskende og skabe lidt balance. Så meget hjælp som energisystemet åbenbart kræver, må der være basis for den slags projekter.

  • 0
  • 0
  • hvad vil du bruge den termiske varme til?

Brugsvand (og hvis man har et varmelager i jorden, opvarmning om vinteren)

  • 0
  • 0

Vi lagrer allerede nu store mængder kølevand fra el-produktionen i meget store højisolerede siloer for at have varme i de perioder hvor vi ikke producerer elektricitet.

Så det er der intet problem i.

http://solarus.se/hybrid.html

Hvert panel er knap 2,4 x 1 meter, og er designet til at blive monteret i "landscape", dvs 1 meter høj, 2,4 meter bredt. De priser jeg har fået oplyst er ca 6000 kr med moms pr panel, som giver en effekt på ca 300 Wp el og ca 1000 Wp varme. Jeg har bestilt 12 af disse, men der er kunder til rigtigt store anlæg i USA, Kina og Indien som har bestilt 1000 ad gangen, og de får dem sikkert til en noget lavere pris.

  • 0
  • 0

http://solimpeks.com/products/pvt-collectors/ fordelen er at man køler solcellerne hvilket bevirker at man får en højere produktion, man kan ca. regne med at normale solceller giver 1KWp 0.95 på årsbasis altså 950KWh ved PVT fåes ca. 1KWp1,1 altså 1100KWh derudover vil cellerne leve længere da de er kølede. Og varmen ville jeg putte i swimmingpoolen :) for 15 paneler skulle jeg give 75.000,- opsat så det ville blive 5.000,- per panel. ved solarus ville cellerne blive opvarmet kraftigt og afgive mindre effekt og levetiden ville sikker også blive forringet. Kim

  • 0
  • 0

10 husejere skal blive enige. Den lader vi lige stå. Naboer kan dårlig nok blive enige om hvor meget sne, der skal ryddes, så hvorfor skal de kunne blive enige om en så stor investering?

Det er jo heller ikke nok købe et anlæg. Skidtet skal forbindes til de pågældende husejere. Hvad koster det pr. meter rørlægning?

Og så er der tilkoblingspligten til naturgasnettet. Kan man slippe for den udgift?

Så er der fremløbstemperaturen. Hvis den er lavere end i de eksisterende anlæg - hvad den formentlig vil være grundet ledningstab - vil den enkelte husejer også skulle investere i forøget radiatorkapacitet eller installere den af Illum så forhadte brændeovn

Så er der vedligeholdelsen. Ud over, at naboerne skal blive enige om en finansieringsmodel hertil skal der også udnævnes en maskinmester.

Alt dette koster penge, så mon ikke finansieringsmodellen er noget mere kompliceret?

  • 0
  • 0

[quote][quote]at jeg indledningsvis vil begrænse mig til en kort kommentar. Så vidt jeg kan se er artiklens budskab, at vi skal erstatte vores afhængighed af olie og kul med en afhængighed af naturgas, og argumentet herfor syntes at være kortsigtede økonomiske hensyn, mens det der vel grundlæggende er årsagen til at vi overhovedet ønsker at lægge vores energiforbrug om ignoreres, nemlig:

  1. At vi ønsker at gøre os uafhængig af ikke fornyelige fossile brændsler.
  2. At vi ønsker at undgå de miljømæssige problemer der knytter sig til anvendelse af fossile brændsler.

At erstatte kul og olie med naturgas løser ingen af ovenstående problemer - naturgas slipper ligesom olie op, ligesom afbrænding af naturgas giver anledning til en række emissioner (godtnok mindre end fra olie og kul, men stadig for store). Så hvis vi fulgte kronikkens råd og brugte en masse penge på at skifte til naturgas, hvilke problemer har vi så løst?

Nå, så holder vi op med at bruge kul, olie og gas i morgen. Det må jo være den bedste løsning - i stedet for at begynde at indføre de pt. bedste løsninger, der giver mindre co2-bidrag nu, mens vi udvikler de endnu bedre løsninger.

At tænke som du betyder nul udvikling. Kort og godt. [/quote]

Hvem siger vi skal tænke ensidigt? Det er bare noget fis at sige "det her er meget bedre, glem alt andet". Der er ikke nogen lov, hverken naturlig eller menneskeskabt, som siger at vi SKAL fastlægge os på EN teknologi alene.

I virkeligheden behøver vi slet ikke diskutere hvilke teknologier der skal anvendes, eller hvilken pris pr energienhed de producerer. Det skal markedet bestemme.

Det der er brug for er en gennemgribende renovering af hele elnettets prissætning og afgiftning.

1) Afgifter skal flyttes fra forbrugeren til producenten, sådan så CO2 afgifter (og andre forureningsafgifter) betales for ... CO2 og forurening. I dag betaler vi CO2 afgift mm af AL strøm, uanset hvor den kommer fra. Det er som at give fartbøder og parkeringsbøder til alle, uanset hvor hurtigt de kører, eller hvor dumt de parkerer.

2) Afgifterne skal være procentuelle, ikke afregnet pr kWh. Dermed får vi en meget mere dynamisk elpris. Elpriser som svinger imellem 50 øre og 5 kr pr kWh vil være det incitament, som helt automatisk fremskynder de teknologier som kan betale sig.

3) Alt køb og salg skal foregå på et marked, efter nogle af de samme principper der gælder for banksektoren. Dvs der skal betales "kurtage" for alle handler, både forbrug og produktion af strøm (Nettomålerordningen "opdateres" dermed, og det bliver slut med målere der kører baglæns, da købt og solgt el beregnes separat). Denne netafgift er til at betale for nettets drift. Derefter vil helle nettet fungere som en elbørs, hvor alle kan spille med, fra den enkelte forbruger/miniproducent, til de største spillere. Præcis som man i dag kan købe og sælge værdipapirer via banken.

Så snart en reform er på plads, kommer alle løsningerne af sig selv, inklusive afhjælpning af ubalancen mellem udbud og efterspørgsel. Men der skal mere gulerod til, end få øre fluktuering af elprisen fra billigst til dyrest.

Hvis prisen kl 2 om natten er 50 øre pr kWh mens den kl 17 er 5 kr pr kWh, så skal 1) folk nok lære at spare når prisen er dyr og 2) teknologier til at oplagre strøm (købe billigt - sælge dyrt) kommer helt af sig selv. Uden stats-tilskud, støtteordninger eller andre omfordelings-tryllerier (som alligevel altid er genstand for spekulation).

[/quote]

Blot et pip om procentuelle afgifter. Sikkert en god ide i teorien, men umulig i praksis. En procentuel elafgift vil kollidere med det såkaldte momsdirektiv, hvilket betyder, at alle momsprligtige virksomheder kan trække hele elafgiften fra som en momsomkostning. Det vil sige, man kan ikke som i dag lægge en minimumsafgift (CO2-afgift + tillægsafgift) på erhvervslivets energiforbrug. Dermed bliver det kun husstandene, bankerne, forsikringsselskaberne og privathospitalerne, som kommer til at betale afgiften, medens det offentlige (via momsudligningsordningen) og det øvrige erhvervsliv (va fradrag på momsangivelsen) slipper for afgiften.

  • 0
  • 0

En hindring for videreudvikling og omlægning til CO2 frie produktioner. Dette fordi statens budgetter dermed ikke kan holde.

Kort og godt er det for sygt at Statens Budgetter skal være afgørende for miljøet. Det er i øvrigt ganske uholdbart i længden.

Det er næppe heller hvad de enkelte folketingsmedlemmer ønsker, men de har gjort sig afhængige af statsadministrationen, hvilket så også er en stor del af forklaringen på at der ikke er nogen egentlig forskel på om regeringen er rød, blå, gul eller grøn. De springer nemlig efter administrationens ønsker og oplæg. Ellers kunne de heller ikke være så tåbelige at vedtage 1500 nye love årligt. De kan simpelthen ikke overskue hvad det er de stemmer om, men forlader sig på andenhåndsudsagn.

Skal det fortsætte som det er i øjeblikket, så kan jeg kun opfordre til civil ulydighed.

Den anden side er at der ALTID ER EN EKSPERT der mener noget andet, og hver gang bliver de negative belønnet og INTET SKER.

Der SKAL være plads til lokale initiativer uden at de først skal godkendes af Folketing eller regering.

Hvis alle Eksperter vidste alt, så ville de jo næppe være uenige, med mindre de som advokaterne tjener penge på at være uenige.

  • 0
  • 0

Med al mulig risiko for at blive dømt en gammel og sur mand, så prøver jeg alligevel.

LOCUS var et modefænomen i 1980-erne. Enkelte anlæg blev bygget, men er for de flestes vedkommende ombygget / overtaget af andre.(f. eks. Ærøskøbing).

Motoranlæg på institutioner er også prøvet og opgivet over en bred kam. Vi kaldte dem minikraftvarmeanlæg.

Minikraftvarmeanlæggene var alt for dyre og ustabile i drift og gav på intet tidspunkt noget økonomisk overskud til ejerne. I tillæg til dette, var der ingen krav til grænser for skadelige stoffer i røggassen.

Hvordan endnu mere komplekse anlæg skulle løse den opgave bedre, synes at være utopi.

Behovet er der heller ikke. Det er de decentrale kraftvarmeværker i fuld gang med at løse. Først med motoranlæg, der koster en brøkdel at drive og renovere og med personale ansat til at handle el (og udnytte HELE elmarkedet med regulering etc.) og gas. Der er varmepumper på vej, men hæmmes af afgiftsforhold. elkedler er kendt og i brug etc. etc. Varmelagring er installeret og udbygges flere steder. Og så ligger det jo også i kortene at tilbyde fjernvarme til huse med indvividuel naturgas.

Disse fjernvarmeværker er normalt A.m.b.a., hvilket betyder at de tilsluttede foirbrugere ejer værket og har demokratiske valg til bestyrelsen.

  • 0
  • 0

http://solimpeks.com/products/pvt-collectors/ fordelen er at man køler solcellerne hvilket bevirker at man får en højere produktion, man kan ca. regne med at normale solceller giver 1KWp 0.95 på årsbasis altså 950KWh ved PVT fåes ca. 1KWp1,1 altså 1100KWh derudover vil cellerne leve længere da de er kølede. Og varmen ville jeg putte i swimmingpoolen :) for 15 paneler skulle jeg give 75.000,- opsat så det ville blive 5.000,- per panel. ved solarus ville cellerne blive opvarmet kraftigt og afgive mindre effekt og levetiden ville sikker også blive forringet. Kim

Solimpeks har stadig solcellerne i 1:1, dvs de bruger 3 gange så mange solceller som Solarus PV-T modellen.

Så længe du har en aftager (et varmelager), så kan du sagtens holde Solarus kolde - men selv om de går i stagnation, midt om sommeren, tager de ikke skade af det (men ydelsen på el-delen falder selvfølgelig)

Om vinteren vil Solimpeks ikke kunne opnå lige så stor temperatur som Solarus, og det er netop om vinteren det er vigtigt at kunne hive så meget energi ud som muligt, og det helst ved en høj temperatur (så man også kan få brugsvandet med så meget som muligt).

Men uanset hvilken af teknologierne der slår igennem, så er det fint at der er flere om buddet. Tiden - og data - vil vise hvor det kan betale sig at satse.

  • 0
  • 0

...

Blot et pip om procentuelle afgifter. Sikkert en god ide i teorien, men umulig i praksis. En procentuel elafgift vil kollidere med det såkaldte momsdirektiv, hvilket betyder, at alle momsprligtige virksomheder kan trække hele elafgiften fra som en momsomkostning. Det vil sige, man kan ikke som i dag lægge en minimumsafgift (CO2-afgift + tillægsafgift) på erhvervslivets energiforbrug. Dermed bliver det kun husstandene, bankerne, forsikringsselskaberne og privathospitalerne, som kommer til at betale afgiften, medens det offentlige (via momsudligningsordningen) og det øvrige erhvervsliv (va fradrag på momsangivelsen) slipper for afgiften.

Så må momsdirektivet justeres. Det nytter ikke at vi lader bureaukrati og skæve afgifter hæmme en positiv udvikling. Hvis firmaerne ødsler sådan med strømmen at de ikke har råd til at betale for den, så må staten på anden måde subsidiere dem, til de lærer at forbedre produktionsteknikkerne, eller kan lave deres strøm selv.

  • 0
  • 0

Blot et pip om procentuelle afgifter. Sikkert en god ide i teorien, men umulig i praksis. En procentuel elafgift vil kollidere med det såkaldte momsdirektiv, hvilket betyder, at alle momsprligtige virksomheder kan trække hele elafgiften fra som en momsomkostning.

Du mener ligesom at alle virksomheder undgår at betale registreringsafgift på gulpladebiler?

Den holder ikke...

  • 0
  • 0

[quote][quote]- hvad vil du bruge den termiske varme til?

Brugsvand (og hvis man har et varmelager i jorden, opvarmning om vinteren)[/quote]

Hvis du udelukkende bruger det til brugsvand får du vist ikke kølet nok (for høj temperatur på kølevædsken), så ja, at stoppe det i jorden lyder som en mulighed.

Kan man bruge allerede lagte jordvarmeslanger til det?[/quote]

Det kan man principielt godt, men hvis du har tænkt dig at BRUGE VARMEN til noget igen om VINTEREN, vil det ikke hjælpe så meget med jordslanger som f.eks. ligger en meter nede, og bugter sig i haven. Nok vil jorden være noget varmere, men varmen damper for hurtigt af i det tilfælde, så der bør isoleres bedre.

I mit projekt er varmeslangerne UNDER HUSET, og der er isoleret rundt om soklen, nedad i jorden, derefter udad. Den største del af varmetabet siver langsomt op igennem huset, og kunsten består i at have varmerørene i den rigtige dybde, så der ikke bliver for varmt om sommeren, eller for koldt om vinteren.

Hvis jeg en dag laver version 2.0, så bliver det med 2 eller 3 lag, så systemet kan afsætte varmen enten 1) direkte i gulvet, 2) ca 2 meter nede eller 3) ca 5 meter nede (alt efter de lokale forhold). Hvis der er grundvand kun få meter nede, f.eks. et moseområde eller huset i øvrigt lavtliggende, så bør man lave en tæt membran, så vandet ikke hiver varmen ud af lageret.

Man kan også bruge en pool, til at optage varmen. Med vores vejr vil de fleste danske pools godt kunne bruge lidt ekstra varme, med mindre man specielt godt kan li koldt vand.

Hvis varmeslangerne er af typen der går LODRET NED til en større dybde, så kan det bedre betale sig end vandret, da jorden i sig selv isolerer (bare der er nok af den - og det er der!)

SE F.EKS. DRAKE LANDING projektet i Canada:

http://www.dlsc.ca/

http://solarpowerauthority.com/storing-sol...

Det har kørt i nogle år nu, og indtil videre har de VARMET OP MED SOLVARME 100% ved at lagre varme i jorden i hvad de kalder "borehole thermal energy storage". De har det koldere end os om vinteren, og varmere om sommeren.

I New Zealand har et firma specialiseret sig i noget tilsvarende, se

http://www.dshh.info/

New Zealand er noget nærmere danske klimaforhold end Canada, bortset fra at deres sæson er forskudt et halvt år på den sydlige halvkugle. Hvis ikke der var så langt, kunne man have udvekslet opvarmning og afkøling mellem nord og syd :)

Jeg kan ikke se at der er brug for LOCUS, når man kan varme huse op 100%, ved at gemme varmen fra om sommeren, til om vinteren. Det her er ikke et spørgsmål om at nedsætte det fossile energiforbrug til opvarmning med 10 eller 20 % - men at afskaffe det helt og aldeles.

At skrive at man skal "glemme solceller" er ARROGANT OG UINFORMERET. Der brændes stadig fossiler af og udledes CO2 med LOCUS, og vi forbliver dermed i lommen på lande som Rusland, efterhånden som vores egen gas damper af.

Kan det lade sig gøre at bruge sæsonvarmelager med succes, i et 30+ ÅR GAMMELT HUS? Det er jeg ved at finde ud af. Måske når jeg kun op på 80% uafhængighed, men det er jeg også ganske tilfreds med. Og så tilføjer jeg lige solcelle elproduktion og regnvandsopsamling, nu jeg alligevel er i gang ...

  • 0
  • 0

@Henrik,

[quote]Et komplet 6 kWp anlæg hentet i Tyskland bestående af kvalitetskomponenter er nede i 75.000,-. Så hvis man er lidt handymand, så kan man have det installeret for under 80.000,-. Det er godt nok blevet billigt

  • hvordan ligger det garantien for solceller, indkøbt i Tyskland? Jeg tænket på skader pga. skygger på cellerne, hvorved nogle kredsløb kan blive ødelagt? De dækkes i dag at leverandøren, der ikke kan se om et ødelagt kredsløb skyldes skyggeeffekt eller fejl i komponenterne? [/quote]

Hej Per

Jeg ved det faktisk ikke, jeg så bare priserne på et andet forum. Jeg vil gå ud fra at der er alm. garanti fra forhandleren og derudover er der jo producentens garanti som typisk er 5 år på paneler og inverter. Der kan dog tilkøbes forlænget garanti til f.eks. SMA invertere uden at det koster en bondegård.

Jeg har aldrig før hørt om at skygger skulle kunne ødelægge et panel, har du et link til yderligere information om det?

  • 0
  • 0

[quote]...

Blot et pip om procentuelle afgifter. Sikkert en god ide i teorien, men umulig i praksis. En procentuel elafgift vil kollidere med det såkaldte momsdirektiv, hvilket betyder, at alle momsprligtige virksomheder kan trække hele elafgiften fra som en momsomkostning. Det vil sige, man kan ikke som i dag lægge en minimumsafgift (CO2-afgift + tillægsafgift) på erhvervslivets energiforbrug. Dermed bliver det kun husstandene, bankerne, forsikringsselskaberne og privathospitalerne, som kommer til at betale afgiften, medens det offentlige (via momsudligningsordningen) og det øvrige erhvervsliv (va fradrag på momsangivelsen) slipper for afgiften.

Så må momsdirektivet justeres. Det nytter ikke at vi lader bureaukrati og skæve afgifter hæmme en positiv udvikling. Hvis firmaerne ødsler sådan med strømmen at de ikke har råd til at betale for den, så må staten på anden måde subsidiere dem, til de lærer at forbedre produktionsteknikkerne, eller kan lave deres strøm selv.[/quote]

Det er nemmere at ophæve tyngdekraften end at ændre i momsdirektivet. 27 medlemsstater skal nemlig blive enige om, at det helt grundlæggende princip om momsens neutralitet for virksomhederne, skal fjernes for så vidt angår energi. Alternativt skal den gældende EU-Traktat ændres, således at vedtagelse af direktiver om skatteforhold ikke længere forudsætter enstemmighed, men i stedet kvalificeret eller almindeligt flertal. At ændre EU-Traktaten kræver også enstemmighed, og blandt andet UK, Danmark og en hel række andre medlemsstater vil ikke være med til på den måde at afgive suverenitet på skatteområdet.

Så glem tanken om at "så må momsdirektivet justeres".

mvh Thomas

  • 0
  • 0

[quote]Blot et pip om procentuelle afgifter. Sikkert en god ide i teorien, men umulig i praksis. En procentuel elafgift vil kollidere med det såkaldte momsdirektiv, hvilket betyder, at alle momsprligtige virksomheder kan trække hele elafgiften fra som en momsomkostning.

Du mener ligesom at alle virksomheder undgår at betale registreringsafgift på gulpladebiler?

Den holder ikke...[/quote]

Gid det var så vel. Uden at det skal blive alt for teknisk er årsagen til, at man kan have en procentuel registreringsafgift, at denne helt principielt ikke betales som led i leveringen af bilen. Af samme grund er beregnes registreringsafgiften som den eneste afgift EFTER at der er lagt moms på bilsalget. Alle andre afgifter lægges på salget, HVOREFTER der lægges moms på.

  • 0
  • 0

Problemet er jo lidt med de store møller. Selvom jeg køber 100 store 3MW møller, så kan jeg ikke lige se det på min regning til Dong. Men hvis jeg køber et 6kw solcelle anlæg så kan jeg se det, også selvom der ikke skulle være en nettomåler ordning.

Bor heldigvis et sted hvor fjernvarmen bare spiller. De kan lave varme med 1 Gas 2 Gasmotor der også laver el 3 Solvarme 4 EL. Er i øvrig også som stabilisator på el nettet, som værket for 1 mio kr. pr. år for at stille til rådighed Så det må vel være den store LOCUS model vi har her. Så her kan det heldigvis ikke betale sig at fyre op i brændeovnen !.

  • 0
  • 0

@Hej Henrik,

Jeg har aldrig før hørt om at skygger skulle kunne ødelægge et panel, har du et link til yderligere information om det?

  • det fortalte en i en anden tråd. En installatør nævnte det selv ved at beskrivelse af anlæggene inden jeg nåede at spørge. Det var noget med spændingsforskellen i de celler, der var indbyrdes forbundne. Det er en god ide at sørge for at fælde træer, der kan skygge for panelerne.
  • 0
  • 0

Det aller største problem bliver nok for 10 naboer at blive enige om hvem af dem der skal have skidtet stående i deres baghave.

Og i tillæg dertil blive enige om hvem der skal passe anlæggene - efter de første par måneders eufori over teknikken.

  • 0
  • 0

[quote]Det aller største problem bliver nok for 10 naboer at blive enige om hvem af dem der skal have skidtet stående i deres baghave.

Og i tillæg dertil blive enige om hvem der skal passe anlæggene - efter de første par måneders eufori over teknikken.[/quote]

For slet ikke at tale om alle de klager man skal høre på fra naboer, der bor ved siden af anlægget, som må finde sig i konstant udsendt røg og støj. Endnu værre hvis en af naboerne til anlægget ikke engang får leverancer (fordi han ikke er tilsluttet/deltager) Sagsanlæggene for overtrædelse af servitutter, for at placere et kraftvarmeværk i et parcelhusområde - det er som at åbne for en pose med orm.

  • det får selv en standard brændeovn fyret med vådt trykimprægneret træ, fra tid til anden, til at virke acceptabel :o)
  • 0
  • 0

Gid det var så vel. Uden at det skal blive alt for teknisk er årsagen til, at man kan have en procentuel registreringsafgift, at denne helt principielt ikke betales som led i leveringen af bilen. Af samme grund er beregnes registreringsafgiften som den eneste afgift EFTER at der er lagt moms på bilsalget. Alle andre afgifter lægges på salget, HVOREFTER der lægges moms på.

Strøm kan så blive den anden afgift der fungere på denne måde. Lad være med at opfinde problemer hvor der ingen er.

Alternativt kan vi i stedet have en variabel afgift som fastsættes time for time ud fra en tilstrækkelig avanceret formel. Så er det ikke længere en procentuel afgift.

  • 0
  • 0

Nogen der har nyt om hvordan det er gået i tyskland med dette projekt?

Jeg prøvede lige at søge, og det ser ikke ud som det det er det helt store, så vidt jeg kan se er det i Berlin kun godt 20MW strøm, men tanken var vel at køre dem i grupper på et par tusinde små kraftværker, og opefter.

Virtuelle kraftværker ser ellers godt ud på papiret, du stiller fyrrum til rådighed, og varmeselskabet monterer 1-4m³ varmelager og en teknikskab med motormodul med sammenbygget generator, selskabet sørger for at der altid er varme på lager, enten fra motoren eller varmepumpen, du køber varmen fra dit eget fyrrum, og strømmen løber til el-nettet, er der billig vind eller sol energi til rådighed, så trækkes der på varmelageret, og i spidslast på strøm startes de motorer hvor brugerne trækker hårdest på varmelageret, byen betaler en bonus på 5,11 cent per kWh strøm der løber til nettet. http://kwk-wochenende.de/kwk-technik/

  • 0
  • 0
  • det fortalte en i en anden tråd. En installatør nævnte det selv ved at beskrivelse af anlæggene inden jeg nåede at spørge. Det var noget med spændingsforskellen i de celler, der var indbyrdes forbundne. Det er en god ide at sørge for at fælde træer, der kan skygge for panelerne.

Jeg tror naboen bliver noget overrasket, når han kommer hjem og finder hans 18 meter høje egetræ liggende i hans indkørsel ;o). Det er heldigvis kun i midt december til midt februar at det kaster en lille smule skygge i et begrænset tidsrum. Så det skulle kun betyde et tab på 2-3% af årsproduktionen.

Moderne paneler har indbyggede bypass-dioder så de kan ikke ødelægges af partiel skygge.

Ok, så er jeg straks mere rolig. Jeg var lige ved at få sved på panden over udsigten til ødelagte paneler.

  • 0
  • 0

Der findes mange forskellige kvaliteter af solceller, og de billige solcellemoduler er godt nok sorte, men om solcellerne er sorteret enkeltvis efter styrke og i 50mA sorterings trin i et baglokale i kina hvor man ikke har et måleinstrument kan betvivles. billige solcellemoduler samles af grovsorterede solceller og det vil sige at hver enkelt solcelle har forskellige strøm og spændingsydelser. Hvis der nu i et solcellepanel er 24 solceller i serie og et af disse solceller er dårlig kan man risikere at solcellen opvarmes uregelmæssigt og derved ødelægges. hvis man googler hotspot kan man nok finde en del omkring dette tema. De fleste solcellepaneler har typisk fra 3 til 6 bypasdioder afhængig af om solcellepaneler består af tre fire eller op til 6 paralelle solcellestrenge, dette beskytter et solcellepanel mod høje spændinger hvis andre paneler udsættes for skygge, men hvis en del af et solcellepanel udsættes for skygge og skyggen kun rammer en enkelt solcelle kan man godt forestille sig at en enkelt solcelle vil opvarmes og på et eller andet tidspunkt gå i stykker. Kvalitet har altid kostet og jeg vil gerne slå et slag for gode solcelleanlæg af god kvalitet. Hvordan kan man så se det. Ja store koncerner har et navn at tabe, og her går man mere op i kvalitet, her kan man være mere sikker på at kvaliteten er i orden. Set over 30 år skulle et godt 6kwp solcelleanlæg jo kunne producerer omkring 170.000 kwh så en merpris på et kvalitetsanlæg af måske 15000-20000 kr betyder reelt uden fradrag en merpris pr produceret kwh af 11 øre. Det må formodes at et kvalitetsanlæg vil have en højere ydelse efter 10-15 år som modsvare dette og hvis anlæg afskrives er der faktisk ingen økonomisk gevinst ved at vælge billigere anlæg. Man skal som husejer også nok gøre sig overvejelser om man selv kan skifte de dårlige paneler efter 10-15 år hvis der er noget i vejen, for der er langt til Kina uanset om det er forsikret i et internationalt kinesisk forsikringsselskab eller produceret af et større kinesisk selskab. jeg er ejer af dansepsolar og vi sælger kun plussorterede solcellepaneler fra store renomerede producenter, men vi kan også godt leverer et plussorteret kinesisk 6kwp anlæg med tyske eller danske inverterer opsat til samme priser som B.... hvis man absolut gerne vil have det. Det er lagervare.

  • 0
  • 0

Ifølge dokumentationen så leverer det 1kW el og 2.5kW varme når det kører. Varmen alene kan være i underkanten om vinteren, da det i Danmark ville svare til et årsforbrug omkring 1000m3 gas og kun kan levere 2 gange middeleffekt. Det ville passe fint med en nettomåleordning, da den producerede el ca. vil dække egetforbruget. Økonomien afhænger derfor alene i hvordan el'en afregnes i form af skatter tilskud nettomåleordning osv. Når motoren kører så får du ikke mere end 100% af brændselsenergien ud, snarere mindre. Jeg ser ikke rigtig ideen i at lave el som et biprodukt af varme. Der må være sket en kortslutning fra elværkers "spildvarme", således at når blot du laver el, så er varmen spild og dermed "gratis". Det bliver endnu mere tvivlsomt med ønsket om mere el fra vindmøller og det nye energiforlig. Det kan være at el så bliver et spildprodukt.

  • 0
  • 0

Virtuelle kraftværker ser ellers godt ud på papiret, du stiller fyrrum til rådighed, og varmeselskabet monterer 1-4m³ varmelager og en teknikskab med motormodul med sammenbygget generator, selskabet sørger for at der altid er varme på lager, enten fra motoren eller varmepumpen, du køber varmen fra dit eget fyrrum, og strømmen løber til el-nettet, er der billig vind eller sol energi til rådighed, så trækkes der på varmelageret, og i spidslast på strøm startes de motorer hvor brugerne trækker hårdest på varmelageret, byen betaler en bonus på 5,11 cent per kWh strøm der løber til nettet.

http://kwk-wochenende.de/kwk-technik/

Gad vide om ikke fjernvarme, hvor tilsvarende, men langt større enheder var instalelret blev en langt mere rationel og meget billigere løsning. ?

Støtten på de 5,11 €-cent kan ihvertfald gøres til en noget mindre beløb.

  • 0
  • 0

Prisen for solceller i Bilka er 105.000,- for 6 kW, så de 30.000 du angiver per kWh er lige i overkanten.

I mangel på sådan politisk handlemod og -vilje, må borgerne gøre hvad de kan og her er solceller klart det der ligger mest lige for, jvf. Bilkas ret dramatiske indtog på markedet, længe før f.eks byggemarkederne er vågnet af deres tornerosesøvn.

Således skrev PHK 20-03-2012

I dag ser jeg fra XL (Byggemarked) 4 kWh anlæg til 70.000 og 6 kWh til 100.000 installeret med 25 års garanti på celler og 10 år på inverter og de (XL) tager sig af div. ansøgninger/godkendelser. Link: http://emailoptions.xl-byg.metimus.dk/brow...

Således ser det ud til at prins PHK har formået at vække Tornerose...

Det ser med andre ord ud til, at det går den rigtige vej for os forbrugere!??

Men hvordan og hvornår vælger vi novicer at vågne? Kan, vil og må du hjælpe PHK - i evt. ny tråd for novicer?

P.f.t. og venligste hilsner

  • 0
  • 0

Opdatering fra Kajs solstrøm Kaj bor i Benalmadena costa på solkysten i spanien.

Her er nogle perioder med den gennemsnitlige solstrøm pr. dag i kwh - Der er ikke lukket for solstrømmen på noget tidspunkt, hvis solstrømmen ikke bruges, går den til batterilageret - således at al solstrømmen måles . Panelerne er ikke sydvendt, men ca. 50 grader vendt mod vest - dvs. solen er direkte på, 3-4 timer senere end hvis panelerne havde vendt direkte syd. Dette har en indflydelse på effektiviteten, men hvor stor, har jeg endnu til gode, at finde ud af.

2012 03.08 til 03.12= 16.8kwh - 03.16= 19.7kwh - 03.22= 14.4kwh - 03.24= 17.5kwh - 03.25= 7.0kwh - 03.29= 12.3kwh - 04.04= 7.0kwh - 04.12= 10.1kwh -

Den første måling var den på 19.7 det er den eneste periode med fuld sol. Den 29. marts blev der opsat 4 nye paneler, så der nu er 20 stk 220kwp.

Se blog: http://petereilskovsvarrersol.blogspot.com.es

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ikke nogen som nævner store solfanger anlæg, som sammen med jordvarme/varmepumper er meget økonomisk interessant, da man kan lede overskudsvarme fra solfangeranlæg ud i jorden og forbedre KOP værdien på varmepumpen. Uanset om man bruger olie, gas, piller, flis eller anden fosil brændsel til opvarmning, er solfanger anlæg absolut interessant supplement, specielt i stor scala.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten