henrik stiesdal bloghoved blog

Giver energilagring mening?

Giver det mening at lagre el på systemniveau i Danmark?

For at kunne komme med et kvalificeret bud på det, må man have et rationelt og fakta-baseret grundlag at diskutere ud fra. I en lille serie af blogs har jeg forsøgt at udvikle og fremlægge sådan et grundlag. Her kommer så et sammendrag og en opsummering.

Først og fremmest – selv om målet er et rationelt og fakta-baseret grundlag, så er der pr. definition store usikkerheder i enhver fremskrivning. Det vil tage mindst 10 år, før vi har energilagring i mærkbart omfang, selv hvis vi skulle beslutte i dag, at det er vejen frem, og et bud på produktionspriser og markedspriser i 2025 vil nu en gang altid være usikkert. Ser vi over de sidste 10 år, er produktionspriserne på onshore vindkraft nok faldet mere, end de fleste havde ventet, mens det omvendte vel har været tilfældet for offshore vindkraft. Og det, at elpriserne nu er historisk lave, blev ikke forudsagt i nogen fremskrivning, som jeg kender til.

Når det er sagt, så har vi nu en gang kun de data, vi har, og dem må vi så anvende så fornuftigt, som det er muligt.

Med udgangspunkt i Energinet.dk’s database for markedsdata (en guldgrube af information!) har jeg genereret skalerbare data for varigheden af vindkraft og de tilhørende markedspriser. Derpå har jeg med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikatalog lavet et bud på energiprisen fra vindkraft om 10 år. Endelig har jeg lavet nogle forenklede antagelser. De vigtigste er:

  1. Vindforhold, forbrug, samtidighed og priser er de samme år for år.
  2. Varighedskurven for vindkraft skalerer direkte med den installerede effekt
  3. PSO-tilskudssystemerne ser ud på samme måde i 2025, som de gør i dag, dog med et reduceret tilskudsloft til onshore vind
  4. Varme har ingen værdi

Antagelserne nr. 1-3 vil vise sig at være forkerte i den ene eller anden retning – vi kan blot ikke sige hvilken. Antagelse nr. 4 er derimod indlysende forkert i kun én retning – varme har selvfølgelig værdi, navnlig i et land med så meget fjernvarme, som vi har. Når jeg alligevel har holdt fast i den enkle antagelse, at værdien er 0, er det for at holde resultaterne fokuseret på elpriserne. Ved lejlighed kan det være, at jeg laver en variant med værdisættelse af varme.

Resultatet af alle anstrengelserne er den model, som blev fremlagt i sidste udgave af bloggen.

Med brug af modellen har jeg nu lavet et lille parameterstudium af konsekvenserne af forskellige kombinationer af brutto-vindkraftandel, lagerstørrelse, lade- og afladeeffekt.

For tre brutto-vindkraftandele (100%, 120% og 140%) har jeg varieret lagerstørrelsen fra 10 MWh til 3.000.000 MWh, med tilhørende passende justering af lade- og afladeeffekt. Resultaterne er sammenhørende værdier af netto-vindkraftandel og merprisen i forhold til den rene markedspris.

På bagrund af kurverne for de tre brutto-vindkraftandele kan man udlede den optimale netto-vindkraftandel. Det er vist i diagrammet nedenfor som kurven benævnt ”optimum”.

Illustration: Privatfoto

Optimum opnås ved de forskellige brutto-vindkraftandele ved

  • 100%: 100.000 MWh lager, 72,5% netto vindkraft, 7,7 mia.kr.
  • 120%: 200.000 MWh lager, 79.8% netto vindkraft, 9.8 mia.kr.
  • 140%: 750.000 MWh lager, 89.6% netto vindkraft, 12.7 mia.kr.

I runde tal har den optimale kurve indenfor det område, vi ser på ovenfor, en simpel ligning:

  • Merpris (mia.dkk) = 29.3 * netto vindkraftandel (i heltal) – 13.5

Med denne ligning kan man, indenfor et rimeligt spænd i området 60-100%, beregne merprisen ved en ønsket netto-vindkraftandel.

Tilbage til det overordnede spørgsmål: Giver det mening?

Simpelt svar, baseret på økonomiberegningerne: Ja, det gør det!

At det er sådan, fremgår direkte af diagrammet ovenfor. Den laveste merpris pr. vindkraftandel opnås ved en vist andel af energilagring. Hvis energilagring ikke gav økonomisk mening, ville den optimale linje gå gennem det venstre punkt i alle kurverne (hvor lagerandelen er mindst).

Dertil kommer, at energilagring er en simpel nødvendighed, hvis vi skal opnå vindkraftandele på meget over 60%. Selv med en brutto-vindkraftandel på 140%, kommer vi ikke over en netto-andel på 65% uden energilagring.

Endelig er der den politiske faktor. Indenlandsk energilagring er den eneste måde, man kan få elimineret den evindelige påstand om, at vindkraft jo ikke er en stabil energiform. Erfaringen er, at mange politikere ikke kan eller vil forstå rationelle argumenter om, at vi har en form for virtuel lagring af vores vindkraft ved at eksportere til Norge og Sverige, når der er overskud af vindkraft, for så at købe strømmen tilbage i form af sparet vandkraft, når der er underskud af vindkraft. Man kan ærgre sig over dette – men ærgrelsen fører ikke til noget. Det, der kan føre til noget, er at eliminere problemet ved roden.

Med simpel og skalerbar energilagring kan vi eliminere det sidste tilbageblivende argument mod at basere vores fremtidige elsystem på vindkraft med supplement fra bio og udlandsforbindelser.

Vil det så ske?

Tja, bum-bum …

For at vi skal få levedygtig energilagring, skal vi være villige til at betale den nødvendige merpris, og der skal være et tilskudssystem, som gør det muligt at drive forretning på energilagring. Det absolutte beløb for dette er for så vidt beskedent – i scenariet med 100% brutto-vindkraftandel og 72.5% netto-vindkraftandel, udgør prisen for energilagring 0.9 mia.kr., mens PSO-tilskuddet til vindmøllerne udgør 6.8 mia.kr. Selve energilagringen, som giver mulighed for 20% højere vindkraftandel, udgør altså kun 15% af merprisen. Men for at det skal kunne ske, skal man se med velvilje på etablering af et tilskudssystem. Og med den tilgang, den nuværende regering har til den grønne omstilling, skal man være ualmindelig optimistisk for at have tiltro til, at det vil ske.

Når det er sagt, så kan det godt tænkes, at en mere raffineret beregning, hvor man tillægger værdi til ”spildproduktet” fra energilagringen, nemlig varmen, kan give et resultat, der er så attraktivt, at selv den nuværende regering ikke kan afvise at se nærmere på sagen.

Det vil jeg se på en gang ved lejlighed!

Henrik Stiesdal byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For fire år siden var der nogen der regnede på prisen på f.eks. batterilagring i USA..

http://physics.ucsd.edu/do-the-math/2011/0...

Det korte af det lange var at det ikke var muligt med blybatterier, da der ganske enkelt ikke var bly nok i verden til det.

Hvad vil et tilsvarende lagringskoncept koste i Danmark? Eller hvordan skulle vi ellers lagre strømmen? Vi har næppe højdeforskelle nok til at pumpe vand rundt i store systemer, men der er dog forsøg i gang med lagring i vand under sandbunker, som ing.dk tidligere har skrevet om.

En anden ting er at når vi pt bruger Norge og Sverige som buffer, så hænder det vel at vi betaler dem for at aftage vores overskudsstrøm i form af negative priser fra tid til anden, og når vi mangler, så køber vi tilbage i dyre domme?

  • 3
  • 3

Det korte af det lange var at det ikke var muligt med blybatterier, da der ganske enkelt ikke var bly nok i verden til det.

Ja, det er helt korrekt.

I de eksempler, jeg har regnet på her, ligger realistiske lagre på 100.000 - 750.000 MWh. Lad os bare se på noget ind imellem, 300.000 MWh = 300 millioner kWh. Et normalt bilbatteri har en brugbar kapacitet på 1/3 kWh, så til de 300.000 MWh ville man skulle bruge en milliard bilbatterier. Selvsagt ikke muligt.

Hvad vil et tilsvarende lagringskoncept koste i Danmark? Eller hvordan skulle vi ellers lagre strømmen? Vi har næppe højdeforskelle nok til at pumpe vand rundt i store systemer, men der er dog forsøg i gang med lagring i vand under sandbunker, som ing.dk tidligere har skrevet om.

Ja, det er netop termisk lagring (lagring af energien ved høj temperatur i sand, sten eller lignende), som ligger til grund for økonomiberegningerne.

Du kan se mere om det på en tidligere blog: http://ing.dk/blog/lidt-om-priser-paa-ener...

En anden ting er at når vi pt bruger Norge og Sverige som buffer, så hænder det vel at vi betaler dem for at aftage vores overskudsstrøm i form af negative priser fra tid til anden, og når vi mangler, så køber vi tilbage i dyre domme?

Både ja og nej. Man kan sagtens finde tilfælde, hvor det går, som du beskriver ovenfor, men set over længere tid har vi et positivt bytteforhold på el udvekslet med vores nabolande. Vi tjener mere på at eksportere, end vi betaler for at importere.

  • 19
  • 0

Har du prøvet at lave en kombination af solceller og vindmøller?

Jeg har leget med Energinets data for 2014 og forsøgt at beregne hvor stort et lager der ville være nødvendigt hvis hele vores forbrug skulle dækkes af vindmølleproduktion. Det medføre at der bliver behov for 2,5x så meget vindmølleenergi som i 2014 og en lagerkapacitet på lidt over 400.000 kWh

Hvis jeg i stedet regner med en øget vindproduktion på 2x og en forøgelse af solcelleproduktionen på 11x, så falder lagerbehovet til ca 200.000 kWh...

https://www.dropbox.com/s/h9nl0z5iht1ftna/...

  • 4
  • 0

Det korte af det lange var at det ikke var muligt med blybatterier, da der ganske enkelt ikke var bly nok i verden til det.

Det giver heller ikke mening at bruge bly, bl.a. fordi det er bly og den lave energitæthed.

Fra artiklen:

I focus here on lead-acid because it’s the devil we know, it’s the cheapest storage at present, and the materials are far more abundant than lithium (13 Mt reserves worldwide, 33 Mt estimated global resources),

Det er heller ikke længere sandt. Lithium produktionen er næsten fordoblet siden 2010. Der sker en frygteligt masse her lige nu.

  • 0
  • 0

Både ja og nej. Man kan sagtens finde tilfælde, hvor det går, som du beskriver ovenfor, men set over længere tid har vi et positivt bytteforhold på el udvekslet med vores nabolande. Vi tjener mere på at eksportere, end vi betaler for at importere

Hej Henrik og Anders. Fra en anden tråd:

Jeg har set lidt på elpriser og sammensætning af produktionen i juni måned i indeværende år: (Vest Danmark) - Ved negative elpriser er central elproduktion helt ned under 65 MW. - I samme situation er decentral under 200 MW. - Mellem 0 og 100,- kr / MWh el, ligger den centrale produktion omkring 75 MW, medens den decentrale ligger lidt over 200 MW.

Ovenstående er jo blot tegn på at den øvrige produktion faktisk reagerer meget fint på lave el-priser og standser sin produktion i disse timer. At den decentrale produktion ikke falder længere ned, skal sikkert ses i det lys at store dele af den decentrale produktion er fra enten affald, eller biomasse, som begge får tillæg til spotprisen.

I et marked, hvor der handles mange tusinde MWh, hver time, vil en produktion på et par hundrede MWh fra eller til, næppe flytte ret meget på prisen.

  • 2
  • 1

Jeg har leget med Energinets data for 2014 og forsøgt at beregne hvor stort et lager der ville være nødvendigt hvis hele vores forbrug skulle dækkes af vindmølleproduktion. Det medføre at der bliver behov for 2,5x så meget vindmølleenergi som i 2014 og en lagerkapacitet på lidt over 400.000 kWh

Hvis jeg i stedet regner med en øget vindproduktion på 2x og en forøgelse af solcelleproduktionen på 11x, så falder lagerbehovet til ca 200.000 kWh...

Nej, jeg har ikke forsøgt med sol oveni - men det er klart fra dine resultater, at det giver rigtig god mening!

Der er dog den kommentar til konceptet med sæsonlager, at selve lagerprisen ender med at blive relativt høj. Årsagen er, at lageret groft sagt kun har en enkelt, stor op- og afladecyklus i løbet af et år. Det er jo ligesom præmissen for sæsonlagring, men problemet er, at investeringen i lageret så kun afskrives over et begrænset antal cykler og dermed et begrænset antal kilowattimer. Og det giver en større investeringsandel i prisen for den energi, som leveres tilbage.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, at du har ret, og at det at tage hensyn til sol-andelen væsentligt vil forbedre regnestykket.

Jeg vil ved lejlighed lige forsøge at se på totaløkonomien i dette

  • 6
  • 0

Det er heller ikke længere sandt. Lithium produktionen er næsten fordoblet siden 2010. Der sker en frygteligt masse her lige nu.

Ja, det gør der. Og batterier har den fordel, at tabene er mindre - måske kan man regne med helt op til 92% round-trip virkningsgrad, mod de 45% for den termiske lagring.

Det væsentligste problem med lithiumbatterier er, at prisen er en del højere end for det termiske lager. Og dertil kommer, at man skal have MANGE batterier!

Angående det med prisen, så er det naturligvis et godt spørgsmål, hvad lithiumbatterier ender med at koste. Et rimeligt, men måske optimistisk bud kunne måske være 100 EUR/kWh.

Hvis vi antager denne omkostning for batterierne, kommer merprisen ved 100% brutto-andel af vindkraft, svarende til 78.2% netto-andel, til at blive 18.8 mia.kr. Med termisk lagring får man på grund af den lavere virkningsgrad en mindre netto-andel, 72.5%, men merprisen er til gengæld meget lavere, 7.7 mia.kr.

  • 6
  • 0

Tak for de meget interessante blog-indlæg om lagring af vind.

Ift antagelse 2, så har jeg for nyligt publiceret tidsserier for vindkraft i Danmark (https://osf.io/cafiv/). De er baseret på en detaljeret model for eksisterende samt planlagte vindmøller. Der er een tidsserier for hvert år i perioden 1980 - 2035, og hver tidserie indeholder timeværdier for alle vejrår i perioden 1979-2010.

Det er selv sagt svært at spå om fremtidige varighedskurver, men de ændrer sig klart med en stigende andel af offshore vind.

  • 6
  • 0

Henrik Stiesdal skriver ”... set over længere tid har vi et positivt bytteforhold på el udvekslet med vores nabolande. Vi tjener mere på at eksportere, end vi betaler for at importere.”

Og Karsten Henneberg henviser ”til en lærerig artikel fra Politiken om emnet”.

De to herrer taler om to forskellige ting, og Henrik tager fejl, hvad angår fortegnet på elhandelsbalancen.

Artiklen i Politiken er interessant, men den handler ikke om handelsbalancen. Den handler om de såkaldte flaskehalsindtægter (eller – afgifter). Lad mig prøve at forklare – for jeg er også blevet lidt klogere på disse sager end jeg var engang. Det skal man aldrig kimse af...

Energinet.dk (og andre involverede TSO’er) opnår ’flaskehalsindtægter’ fra de involverede elproducenter for transporten af elektricitet gennem transmissionsforbindelser med flaskehalse. Flaskehalsindtægterne bestemmes ved at multiplicere prisforskellen mellem to områder med den fysisk udvekslede volumen. Denne transportvirksomhed omfatter dels el-handelen på tværs af Danmarks landegrænser inkl. mellem Vestdanmark og Østdanmark, samt et ikke-ubetydeligt omfang af transit af el, fra Norge og Sverige gennem Danmark til Tyskland og i den modsatte retning.

Det fremgår af den seneste tilgængelige markedsrapport fra Sekretariatet for Energitilsynet, 1.-3. kvartal 2014, at Energinet.dk i den periode havde indtægter på knap 100 mio. EUR. De største flaskehalsindtægter kom fra Skagerrak-forbindelsen (Vestdanmark og Norge) og udlandsforbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, jf. tabel 11. Det skyldes især store prisforskelle ved flaskehalse mellem Vestdanmark og Norge og for forbindelsen (DK1-DE) en begrænset handelskapacitet på grænsen mellem Vestdanmark og Tyskland.

Og nu til elhandelsbalancen: Danmark har i den periode, januar 2007- juni 2015, som jeg har kunnet indhente data fra Danmarks Statistik over udviklingen i handelsbalancen for el, bevæget sig fra en situation med pæne overskud på eludvekslingen, på en halv til en hel milliard kroner/år, 2007-2010, over balance i 2011 til stort underskud på 2,6 mia. kr. i 2012, til balance igen i 2013 og et underskud i 2014 på en halv milliard kroner. Tendensen peger mod fortsat underskud på elhandelsbalancen, fordi vi - ikke bare set over året, men også i et stigende antal måneder - importerer mere strøm end vi eksporterer og vi - i gennemsnit - betaler mere for hver importeret kWh end vi får for hver eksporteret kWh.

Som jeg skrev i et indlæg, til Thorkil Søe, for en uge siden, ville jeg gerne have kunnet fremlægge en pæn grafisk oversigt over udviklingen i disse 'flaskehalsafgifter' (måned for måned) og sammenholdt den med udviklingen i handelsbalancen, men jeg har stadigvæk ikke haft den fornødne tid til at gøre det arbejde færdigt.

  • 6
  • 1

og et underskud i 2014 på en halv milliard kroner. Tendensen peger mod fortsat underskud på elhandelsbalancen, fordi vi importerer mere strøm end vi eksporterer og vi betaler mere for importen end vi får eksporten af strøm.

Mads Torben - tak

Kan du sætte nogle tal på, hvor mange kwh/Mwh vi fik for de 500 mio kr? Det kan jo være nogle meget billige kwh'er, som vi ikke selv havde kunnet producere på fossilbasis til de penge?

  • 1
  • 0

Og hvad koster det at købe den? De sidste 4 dage på emd.dk ser interessante ud. Selvom der i 3 dage næsten ingen vind var, købte vi blot det meste af forbruget, og producerede ikke meget over 1500MW termisk. Henriks sammenfatning er rigtig god, fordi det giver et godt sammenligningsgrundlag, til at afgøre afhængighed og pris for køb/salg kontra egen lagring. Det må være muligt med langtidskontrakter for norsk vandkraft, for at få en vis stabilitet i priserne og sikkerhed for levering. Det kunne så være fint at bruge nogle udviklingspenge på et demonstrationsanlæg, for at få erfaring med princippet. Det virker mere fornuftigt end diverse bølgebrydere.

  • 4
  • 1

Henrik Stiesdal skriver ”... set over længere tid har vi et positivt bytteforhold på el udvekslet med vores nabolande. Vi tjener mere på at eksportere, end vi betaler for at importere.”

[...] Henrik tager fejl, hvad angår fortegnet på elhandelsbalancen.

Ja, min kommentar til bytteforholdet baserer sig på det samlede regnskab, jfr. Vindmølleindustriens beregninger, se dette link: http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuel...

Jeg har ikke selv haft tid til at regne på tallene, det må jeg se at få gjort, men det er lidt af en jungle at sætte sig ind i alle handelsarrangementerne.

  • 3
  • 1

Kan du sætte nogle tal på, hvor mange kwh/Mwh vi fik for de 500 mio kr?

Jo da, Karsten. Se her: Udveksling med Norge i 2014: Import 4120 GWh, udgift 826 mio. kr. >> 20 øre/kWh Eksport 1453 GWh, indtægt 222 mio. kr. >> 15 øre/kWh Nettoimport= 2667 GWh, og et underskud på 604 mio. kr.

Udveksling med Sverige: Import 4756 GWh, udgift 1014 mio. kr. >> 21 øre/kWh Eksport 3717 GWh, indtægt 629 mio. kr. >> 17 øre/kWh Nettoimport = 1039 GWh, og et underskud på 385 mio. kr.

Udveksling med Tyskland: Import 4007 GWh, udgift 609 mio. kr. >> 15 øre/kWh Eksport 4649 GWh, indtægt 1094 mio. kr. >> 24 øre/kWh Nettoeksport= 642 GWh, og et overskud på 485 mio. kr.

Samlet: Nettoimport = 3064 GWh, og et underskud på 504 mio.kr.

  • 3
  • 0

Det væsentligste problem med lithiumbatterier er, at prisen er en del højere end for det termiske lager. Og dertil kommer, at man skal have MANGE batterier!

Der skal helt, helt, vanvittigt, absurd mange batterier til. Vi snakker om, at batterier bliver en af de mest masseproducerede genstande nogensinde i verdenshistorien.

Det lyder umiddelbart frastødende, men fordelen ved batterier er netop masseproduktion. Man skal blot producere, indtil der er nok i lageret.

Der er ingen grund til at køre et Manhattan projekt for lagring, hvor man laver himmelråbende store alt-eller-intet projekter, hvor penge og gnister flyver, når man bare kan gøre ligesom cigaret- og coladåsefabrikanterne har gjort i årtier og bare producere stille og roligt, indtil der er nok.

Det er en mange-årig, men ensartet og forudsigelig proces. Tager det 10 eller 20 år at dække et land, jamen så er det den samme proces, som det gør for os at udbygge vind- og solenergi, hvor vi gør det ved at bygge én vindmølle og sætte ét solpanel op ad gangen.

Nogle ting er ikke helt afklarede, f.eks. hvor godt sande GWh-skala batterisystemer virker, og der skal udvikles systemer/robotter til automatisk vedligehold, samt hvordan man kan hente brugte batterier fra f.eks. elbiler ind til lagring i stor skala.

Vil batterifabrikanterne laver batterierne så miljøvenlige som muligt og garantere at fabrikkerne drives vha. vedvarende energi? Det skal også afklares. Det vil være fristende at udbygge produktionskapaciteten, selvom energien endnu ikke er ren, hvilket f.eks. er problematisk i Kina, hvor alt for meget stadig produceres via kulkraft.

Derfor er det muligt at det bedre kan svare sig økonomisk idag at dække store umiddelbare lagringsbehov med varmelagre, og nøjes med "mindre" lagre (måske under 100 MWh) til batterier, så kan man skalere op senere til GWh anlæg.

  • 2
  • 0

Henrik, jeg havde ikke klikket på dit link til Vindmølleindustrien, da jeg skrev om 'brancheforeningen'.

Nu har jeg klikket og set, at der henvises til den allerede omtalte artikel i Politiken og til en redegørelse fra Energinet.dk om den danske elforsyningssikkerhed. Den redegørelse har jeg endnu ikke kigget i.

Jeg mener, at man er nødt til at erkende, at der er tale om 'forskellige kasser': Det er elproducenternes 'kasser', der er involveret i køb og salg strøm mellem markedsområderne = eludveksling. Derimod er det i Energinet.dk's 'kasse', at man opsamler flaskehalsindtægterne. En del af dette provenu anvendes til at dække udgifter til drift og vedligeholdelse af transmissionssystemet samt henlæggelse til nyinvesteringer i samme system inkl. kapacitetsudvidelser for at mindske flaskehalse, etc. Det skal jeg have læst op på.

  • 5
  • 0

det kan vi vel ikke selv lave den til på fossilbasis?

Nej, det kan vi vist ikke...

Disse 16 øre/kWh svarer meget godt til, at 'prisgabet' (på 12 mdr. rullende gennemsnit af månedspriser - beregnet på basis af mio. kr. fra DS og GWh fra ENS' elmånedsstatistik) mellem Tyskland og Danmark siden jan 2014 har ligget på rundt regnet 10 øre i Danmarks favør, mens 'prisgabet' ift. både Norge og Sverige er kommet ned på 5 øre i både Norges og Sveriges favør.

  • 6
  • 0

Jeg mener, at man er nødt til at erkende, at der er tale om 'forskellige kasser': Det er elproducenternes 'kasser', der er involveret i køb og salg strøm mellem markedsområderne = eludveksling. Derimod er det i Energinet.dk's 'kasse', at man opsamler flaskehalsindtægterne. En del af dette provenu anvendes til at dække udgifter til drift og vedligeholdelse af transmissionssystemet samt henlæggelse til nyinvesteringer i samme system inkl. kapacitetsudvidelser for at mindske flaskehalse, etc. Det skal jeg have læst op på.

Ja, det skal jeg også!

Jeg skal blankt erkende, at kvaliteten af mit benarbejde på det med bytteforholdet er beskeden. Jeg har ikke haft tid til selv at regne efter, da det kræver lidt dybere arkæologi i Energinet.dk's markedsdata, så jeg har i bund og grund blot videregivet synspunktet fra Vindmølleindustrien. Det skal dog siges, at også Energinet.dk selv i debatten har omtalt det positive bytteforhold. Men skiller man flaskehalsindtægter fra netto produktion og forbrug, så tror jeg, at du har ret. Det skal såmænd nok vise sig, at vi rent faktisk på netto-niveau betaler mere for den strøm, vi køber, end vi får for den, vi sælger.

Man kan så anføre, at det måske alligevel er et positivt regnskab. Udlandsforbindelserne er nok fundamentalt etableret for at sikre stabilitet, dvs. deres motivation oprindeligt relaterer sig til køb og salg i forbindelse med dansk produktion og forbrug. Der har så vist sig en bredere anvendelse, og når man tager den i regning, bliver det samlede resultat positivt. Havde man alene set på transport af el, var forbindelserne nok ikke bygget, i hvert fald ikke så tidligt, som de blev.

Anyway, godt benarbejde, og godt, at nogen (du) har bisserne i substansen!

  • 6
  • 0

@ Henrik Stiesdal

Jeg bruger de tal, du har angivet: - Lager: 300.000 MWh (fra ovenstående) - Pris for lager: 300.000 €/MWh (beregnet fra tidligere artikel: https://docs.google.com/spreadsheets/d/17G... )

Det giver 90 milliarder € i omkostninger til etablering af lageret. – Kun lageret. Til sammenligning: Korea eksporterer fire kernekraftreaktorer til UEA for ialt 20 milliarder €. Ret mig hvis jeg har regnet forkert.

Heldigvis behøver vi ikke at leve op til realiteterne – så længe vi kan få hjælp fra vore gode naboer og vore forurenende kul-kraftværker.

PS - 300.000 MWh svarer til det danske forbrug af elektricitet i lidt under tre dage. - 300.000 €/MWh er måske lidt i overkanten. - Tyskland og England overvejer at lægge kabeler direkte fra Norge.

  • 2
  • 9

Jeg bruger de tal, du har angivet: - Lager: 300.000 MWh (fra ovenstående) - Pris for lager: 300.000 €/MWh (beregnet fra tidligere artikel: https://docs.google.com/spreadsheets/d/17G... )

Nej, det har du fået galt fat i. Du må sammenligne med en anden lagerform end termisk lager (som heller ikke er med i det link, du henviser til - det er med i modellen fra sidste blog). For termisk lager er det nogenlunde realistisk at regne med 1 EUR/kWh = 1000 EUR/mWh.

Det er netop det fortryllende ved et termisk lager - det er utrolig billigt at etablere pr. energienhed, fordi materialet, man gemmer energien i, groft sagt er affald.

300.000 MWh koster således netto 300 millioner EUR at etablere. Dertil kommer udstyr til at lade og aflade, og så lægger jeg sædvanligvis 50% oveni det hele for øvrig infrastruktur.

PS - 300.000 MWh svarer til det danske forbrug af elektricitet i lidt under tre dage. - 300.000 €/MWh er måske lidt i overkanten. - Tyskland og England overvejer at lægge kabeler direkte fra Norge.

Jeps, vi skal regne med 100.000 MWh pr. døgn som mdidelforbrug.

Før i tiden har jeg regnet vældig meget på sæsonlagre, som man er nødt til at lave meget større, til noget i retning af 60-90 dages forbrug. Men her bliver ulempen, at man groft sagt kun op- og aflader én gang om året, hvilket giver en beskeden energimængde at afskrive lageret over. Så er det bedre at have lidt mere overskuds-vindkraft og et lidt mindre lager.

  • 8
  • 1

@ Henrik Stiesdal

Jeg brugte dine tal fra 27/5 og formoder at det stadigvæk gælder.

I Tyskland har men lavet pumped storage for 100.000 €/MWh og i England skriver man om lidt højere pris for "pumped storage på fladt land". Begge steder uden at omtale termisk lager.

For termisk lager er det nogenlunde realistisk at regne med 1 EUR/kWh = 1000 EUR/mWh.

Måske, men kan jeg få referencer - Ikke bare fugle på taget. Derefter kommer et nyt brændende spørgsmål: Hvad bliver virknings-graden? Den elektriske energi, der skal ind i lageret er ikke gratis. Indtil videre holder jeg mig til at kernekraft kun vil koste en brøkdel - uden at kræve lager.

Jeg har forsøgt at samle forskellige relevante oplysninger om energi på http://wp.me/p1RKWc-af . Det er alt for langt og du har næppe lyst til at læse det.

  • 1
  • 6

Jeg brugte dine tal fra 27/5 og formoder at det stadigvæk gælder.

Ja, jeg ved ikke af, at tidligere tal ikke gælder, men har jeg virkelig skrevet, at termisk lager koster 300.000 EUR/MWh? Det kan jeg ikke tro.

D.27.05.15 skrev jeg bl.a.

"Ja, der gør faktisk en stor forskel, om man har et system, der har meget billig kapacitet, men forholdsvis dyr op- og afladning, eller om man har det omvendte. Termisk lagring og H2 er begge i første gruppe, med priser af størrelsesordenen 1 EUR/kWh, mens batterier er i anden, med priser af størrelsesordenen 100-300 EUR/kWh."

Jeg kan ikke lige se, hvordan du kan få det til, at termisk energilagring skulle koste 300.000 EUR/MWh - ?

I Tyskland har men lavet pumped storage for 100.000 €/MWh og i England skriver man om lidt højere pris for "pumped storage på fladt land". Begge steder uden at omtale termisk lager.

Ja, det termiske lager er ikke så bredt forstået endnu.

For termisk lager er det nogenlunde realistisk at regne med 1 EUR/kWh = 1000 EUR/mWh.

Måske, men kan jeg få referencer - Ikke bare fugle på taget.

Nu er det med termisk lagring jo forholdsvis nyt, så det er ikke sådan at skaffe referencer. Men lad os se på nogle af nøgletallene -

  • Faste stoffer har typisk en varmekapacitet på 0.8 kJ/kg/grad
  • Vi har en temperaturforskel på 550 grader
  • Vi får dermed lagret 440 kJ/kg
  • Der går 3600 kJ på en kWh
  • Vi får dermed lagret 0.12 kWh/kg
  • Massefylden af faste stoffer (sand, sten, beton) i løs form er typisk 1600 kg/m3
  • Vi får dermed lagret 200 kWh/m3
  • Her på Fyn kan man få leveret stabilgrus for 200 kr/m3
  • Materialet koster altså 1 kr/kWh
  • Min påstand er, at man kan håndtere og isolere det, uden at prisen stiger med mere end 750%
  • Dermed påstanden om, at man kan få leveret, håndteret og isoleret grus for under 200 EUR/m3 = 1 EUR/kWh

Derefter kommer et nyt brændende spørgsmål: Hvad bliver virknings-graden?

Virkningsgraden fremgår af regnearket. Den er 45% for round-trip.

Den elektriske energi, der skal ind i lageret er ikke gratis.

Nej, det er helt korrekt, og det er derfor, prisen for el leveret til lageret beregnes i regnearket.

  • 7
  • 1

Jeg har nu lavet en Excel udgave af dansk vindmølle produktionsdata anno 2025. Filen indeholder normaliserede timeværdier for 31 forskellige vejrår. Så kan man jo lave nogle forskellige varighedskurver. Direkte link til filen er https://osf.io/tn9pm/

Den forventede kapacitet i 2025 er omtrent 6,5 GWp fordelt ca. ligelidt mellem on- og offshore møller.

Jeg laver nok resten af filerne som Excel udgaver også, så flere kan bruge dem direkte. Man kan i øvrigt læse mere om, hvordan de er lavet her: http://arxiv.org/abs/1409.3353

  • 4
  • 0

@ Henrik Stiesdal

Ja, jeg ved ikke af, at tidligere tal ikke gælder, men har jeg virkelig skrevet, at termisk lager koster 300.000 EUR/MWh? Det kan jeg ikke tro.

Måske er der for mange bolde i luften og for mange fugle på taget. Det eneste regneark jeg har set var fra 27/5 Deraf kan man regne sig frem til de omstridte 300.000 €/MWh Så vidt kan jeg se var der intet om termisk lager. Derfor holder jeg mig til følgende: 1.639.791.946 € som total investering Storage capacity 4.800 MWh Det har du skrevet og det giver en pris for storage svarede til en håndfuld kernekraftværker. (Uden tilskud, PSO eller lignende.) Den pris jeg beregnede fra dine tal svarer nogenlunde til det der er tilgængeligt i kilder fra Tyskland og England. Så pludseligt kommer der en kanin op af hatten.

Virkningsgraden fremgår af regnearket. Den er 45% for round-trip.

Atter: Hvilket regneark? Men ligemeget hvad, bliver det noget dyr energi, man får ud fra dette lager når der først skal betales ***** for vindkraften/PSO. For derefter at tabe over halvdelen i lav virkningsgrad. Og natlurligvis betale for et lager, der endnu er en fugl på taget.

Naturligvis er det også en fugl på taget at tro at man i Danmark vågner og ser at vi dummede os da vi sagde nej til kernekraft - Udover det vi importerer fra Sverige.

  • 1
  • 15

Derfor holder jeg mig til følgende: 1.639.791.946 € som total investering Storage capacity 4.800 MWh Det har du skrevet og det giver en pris for storage svarede til en håndfuld kernekraftværker. (Uden tilskud, PSO eller lignende.)

Blot for en ordens skyld: Det har jeg aldrig skrevet i relation til termisk energilagring. Hvis jeg har skrevet det, er det i relation til andre former for energilagring, og det har været i forbindelse med forklaring om, hvorfor de pågældende former ikke har kommercielle perspektiver.

Men du må da holde dig til, hvad du vil.

Så pludseligt kommer der en kanin op af hatten.

Virkningsgraden fremgår af regnearket. Den er 45% for round-trip.

Atter: Hvilket regneark?

Øøøh - nu bliver jeg en smule forundret her.

Du kommenterer på en blog, der er nr. 6 i en serie, hvor hele baggrunden for de konklusioner, der blev draget i dag, er forklaret i de foregående blogs. Det er derfor, jeg i begyndelsen af dagens tekst skriver "I en lille serie af blogs har jeg forsøgt at udvikle og fremlægge sådan et grundlag. Her kommer så et sammendrag og en opsummering".

Undervejs i serien er der fremlagt diverse regneark. Dem kan du finde ved at åbne de links, der er henvist til under dagens tekst.

På den baggrund er der absolut ikke tale om nogen kanin op af nogen hat.

Men ligemeget hvad, bliver det noget dyr energi, man får ud fra dette lager når der først skal betales ***** for vindkraften/PSO. For derefter at tabe over halvdelen i lav virkningsgrad. Og natlurligvis betale for et lager, der endnu er en fugl på taget.

Naturligvis er det også en fugl på taget at tro at man i Danmark vågner og ser at vi dummede os da vi sagde nej til kernekraft - Udover det vi importerer fra Sverige.

Igen - for nu at være helt klar i mælet, så tror jeg ganske enkelt ikke, at du er inde i sagen, som den er præsenteret i denne serie blogs. Der er ikke tale om luftige skøn på "dyr energi", men om beregninger, der tager hensyn til de relevant parametre, herunder prisen på lageret, prisen på den el, der leveres til lageret, virkningsgraden m.v. Alt det kan du sætte dig ind i ved at åbne de links, der er henvist til i de foregående dele af denne lille serie.

  • 15
  • 1

Først - tak for endnu et godt blog indlæg om noget så essentielt energi-lagring! Dette er nødvendigt for den fortsatte omstilling til vedvarende energi.

Jeg har følgende bemærkninger/observationer til debatten indtil videre:

--- Angående fokus på vind ---: Nu er Henrik jo "vind-mand", men den endelige energi-løsning(energi-mixet) bliver nød til at tage højde for en vis mængde solcelle-energi for at kunne tages seriøst.

--- Angående batteri-lagring ---: Nu nævnes der både bly batterier og gamle estimater for lithium batterier. Nyeste estimater for Teslas lithium batterier nævner priser så lavt som 38$/kWh. Se evt: http://cleantechnica.com/2015/09/21/tesla-...

--- Angående det forslåede termiske lager ---: Selvom lageret i sig selv er genialt, så har jeg svært ved at se noget med en effektivitet på 45% blive en succes! Selvom det ikke kommer som en kanin for mig, da tallet er nævnt flere gange, så synes jeg det virker som det termiske lagers "akilleshæl". Er jeg den eneste der tænker dette?

--- Angående energi-udveksling med Norge ---: Nu er det flere gange blevet fremført, at vi tjener på udveksling af el mellem vores nabolande (primært pga salg af el til overpris til tyskland). Hvilket i sig selv er godt købmandskab, men dette er for en kort frist jf. min bedste overbevisning! Norge udvider i disse/kommende år deres kabler til både Tyskland og England og mon ikke snart vi mister vores "man-in-the-midle"-status der kan retfærdiggøre vores "toldsatser" der gør det muligt for os at tjene på udveksling. Ingen tvivl om, at den der ejer lageret har magten og i sidste ende dem der kommer til at tjene penge på os andre! Og hvad gør vi egentligt hvis der kommer flere tørre år samtidigt med vind-fattige år. Så vil Norges billige vandpriser stige hurtigt!

--- Angående pumped storage løsmning i DK ---: Nu bliver "pumped storage"-løsninger flere gange nævnt. Er der nogen, der har undersøgt, hvad det ville kræve og prisen på et større pumped storage lager i Danmark? - Er det overhovedet en mulighed?

  • 2
  • 3

Nu er Henrik jo "vind-mand", men den endelige energi-løsning(energi-mixet) bliver nød til at tage højde for en vis mængde solcelle-energi for at kunne tages seriøst.

"For at kunne tages seriøst" er nu nok at male med en unødvendigt bred pensel ;) Men det er klart, at både sol og varme kan medtages i en næste iteration. Jeg vil nu gætte på, at det er varmen, som får den største betydning - men lad os se.

--- Angående batteri-lagring ---: Nu nævnes der både bly batterier og gamle estimater for lithium batterier. Nyeste estimater for Teslas lithium batterier nævner priser så lavt som 38$/kWh. Se evt: http://cleantechnica.com/2015/09/21/tesla-...

Jeg synes, at den pågældende artikel er noget løst funderet, og også selvmodsigende. Man citerer en enkelt analytiker for et positivt skøn, men samtidig roder man gevaldigt i "pack" og "cell". Prøv lige selv at læse den igen og forklar så eventuelt, hvordan de med udgangspunkt i dagens pris på $250 / kWh kommer til $38 / kWh.

--- Angående det forslåede termiske lager ---: Selvom lageret i sig selv er genialt, så har jeg svært ved at se noget med en effektivitet på 45% blive en succes! Selvom det ikke kommer som en kanin for mig, da tallet er nævnt flere gange, så synes jeg det virker som det termiske lagers "akilleshæl". Er jeg den eneste der tænker dette?

Ja, jeg tror, at alle gerne vil have en bedre virkningsgrad. Men i sidste ende er det ikke virkningsgraden, som tæller, men økonomien. Batterier kan måske have 90+% virkningsgrad - men hvis den resulterende energipris er væsentligt højere, er det for så vidt ligegyldigt.

--- Angående pumped storage løsmning i DK ---: Nu bliver "pumped storage"-løsninger flere gange nævnt. Er der nogen, der har undersøgt, hvad det ville kræve og prisen på et større pumped storage lager i Danmark? - Er det overhovedet en mulighed?

Ja, det er undersøgt, og nej, hvis vi taler lagring på systemniveau er det ikke en mulighed i Danmark, dertil er vores topografiske højdeforskelle for små.

  • 8
  • 1

forklar så eventuelt, hvordan de med udgangspunkt i dagens pris på $250 / kWh kommer til $38 / kWh.

Det er 3-4 forskellige trin. De $250 er nuværende pakkepris, for serieproduktion. I 2020 skulle GigaFactory kunne halvere pakkeprisen til $125, formentlig med de $88 som cellepris efter forbedring af kemi om nogle år. De $38 er langsigtet pakkepris efter masseproduktion i endnu større skala, når alle tilhørende processer også er industrialiserede, altså et godt stykke tid efter GigaFactory. Man kan se GigaFactory som et middel til at industrialisere resten af processen, et mønster man sikkert kender fra vind-industrien.

Der skal meget ekstrapolering af usikre tal for at se så langt frem (2030?), men der er næppe tvivl om at kurven er stabilt nedadgående, ligesom vind og solceller. Men mobile batterier kan næppe konkurrere med stationær teknik - de skal jo laves til meget lavere vægt, og det må koste.

http://www.streetinsider.com/Analyst+Comme... - men det er en reklame for at købe en rapport, som formentlig har til formål at øge Teslas aktiekurs.

  • 0
  • 0

Jeg læser desværre den artikel, de rhenvises til lidt mindre optimistisk. Det grundlæggende citat er

"We believe that Tesla’s use of an efficient nickel cobalt aluminum (NCA) cathode (ie the positive electrode), use of a silicon synthetic graphene anode (ie the negative electrode) that has 2-6x the lithium-ion storage capacity of today’s standard graphite anode, and a possible use of water-based anode solvent, are key advantages. […] Our analysis details a potential path to a 30% cell-level cost reduction to ~$88/kWh by using a more efficient lithium-rich nickel cobalt manganese cathode (vs. NCA), doubling the percentage of silicon in the synthetic graphene anode, replacing the liquid electrolyte with an ionic gel electrolyte which eliminates the need for a separator, and using a water-based electrode solvent for the cathode. The Gigafactory, which is expected to begin production in early ’16, should drive down pack-level costs by 70% to ~$38/kWh via economies of scale, supply chain optimization, increased automation, and production domestication."

Det læser jeg således. Omkostningerne til at producere en batteripakke deles i omkostningerne til battericellerne - og dem kan man drive ned til $88/kWh og omkostningerne til sammensaætning a fdisse i en batteripakke med elektronik etc. De sidste kan drives ned til $38/kWh. Samlet giver det $126/kWh - ab fabrik

  • 3
  • 0

Aha, $38+88 = $126 - det giver jo et helt andet billede end $38 (alt per kWh). Det er meget kortere tidshorisont end 2030, men formentlig også mere pålideligt. Efter 2020 flader kurven nok ud, men fortsætter svagt nedad. Pris og volumen er hønen og ægget.

  • 1
  • 0

Aha, $38+88 = $126 - det giver jo et helt andet billede end $38 (alt per kWh). Det er meget kortere tidshorisont end 2030, men formentlig også mere pålideligt. Efter 2020 flader kurven nok ud, men fortsætter svagt nedad.

Nemlig.

$128 / kWh = 112 EUR / kWh.

Jeg forsøgte mig med 100 EUR / kWh som skøn for 2025, og det gav ved 100% brutto-andel af vindkraft en merpris på 18.8 mia.kr. ved en netto-andel af vindkraft på 78.2%. Med termisk lagring fik vi på grund af den lavere virkningsgrad en mindre netto-andel, 72.5%, men merprisen var til gengæld meget lavere, 7.7 mia.kr.

Indsætter man de 112 EUR / kWh for lithiumbatterier, stiger merprisen til 20.3 mia.kr.

Det er sådan set en god illustration af, at selv om vi naturligvis gerne ville have en meget højere virkningsgrad end 45% for det termiske lager, så betyder den lave pris mere i forhold til batterier end forskellen i virkningsgrad.

  • 4
  • 0

Om batteripriserne falder tilstrækkeligt, og hvor hurtigt det går aner jeg ikke - der har været snak om 7% forbedring per år, dvs. ca. en fordobling af ydelse eller halvering af pris på 10 år. Hvis det er rigtigt, er der langt ned til 1 €/kWh.

Men angående skalaen i det så er her et tankeeksperiment: hvis vi tager udgangspunkt i de 300.000 MWh i et scenarium hvor batteripriserne er kommet så langt ned at elbiler har fortrængt forbrændingsmotorer, så svarer det til 3,3 mio. 90 kWh Tesla-bilbatterier. Der er 2,6 mio. husstande og 2,3 mio. biler i Danmark ifølge Danmarks Statistik. Så det svarer rundt regnet til at hver husstand etablerer et batteri der i dag er stort, men som til den tid vel vil være almindelig størrelse i en elbil.

Hvis man i forvejen til den tid kan producere nok batterier til alle elbilerne, så virker det ikke umuligt at man kan producere det dobbelte og få nok til et lager til elnettet? Hvis prisen er rigtig.

  • 1
  • 1

Hvis man i forvejen til den tid kan producere nok batterier til alle elbilerne, så virker det ikke umuligt at man kan producere det dobbelte og få nok til et lager til elnettet? Hvis prisen er rigtig.

Ja, det er helt korrekt.

Jeg mener, at en Tesla S har et batteri på 85 kWh. 3.5 mio. af dem er vil have en samlet kapacitet på 300.000 MWh. Så størrelsesordenen passer.

Der er dog et par udfordringer, hvis man skulle bruge bilerne til systemlagring - - Bilejeren vil nok gerne have sin kapacitet til rådighed til kørsel, i hvert fald en væsentlig del af tiden - Der kunne blive lidt postyr med batterilevetid og garantier, hvis man op- og aflader uden relation til kørslen

Men når det er sagt, så kan det meget vel tænkes, at bilerne kan blive en væsentlig spiller. Alene hvis man fik etableret, at man kunne styre ladetidspunktet fra centralt hold, indenfor visse grænser, ville give en form for lagring.

Derfor - hvis elbilerne for alvor slår igennem, så vil de absolut få betydning i det store spil om elsystemet

  • 2
  • 0

De har vist lige lanceret en 90 kWh-model. Men jeg tænkte egentlig ikke på at genbruge bilernes batterier, for som du pointerer, så er der udfordringer forbundet med det. Jeg tænker mere på at hvis man tror på at elbilerne slår igennem, så vil produktionskapaciteten også være der (inden for en faktor 2) til at lave de nødvendige ekstra batterier som man så kobler direkte til nettet. Hvis og kun hvis prisen ender med at blive rigtig.

Jeg prøvede at indtaste nogle priser i din model, og jah... Hvis Energinet.dk ender med at investere i lagring, så håber jeg de prøver at finansiere nogle termisk lagre så vi kan finde ud af om der er en fremtid i det. På papiret ser det jo attraktivt ud.

  • 2
  • 0

Hvis man ser lidt fremad, så falder behovet for lagring uanset at vi får en større andel af intermittent energi integreret, fordi vi samtidigt ser en udvikling imod større kapacitetsfaktorer både for solceller og for især vindmøller.

Solceller bliver væsentligt mere effektive og der er fornyet interesse i tracking, der giver højere effektivitet og bedre kapacitetsfaktor.

Vindmøller forventes indenfor overskuelig tidsramme at opnå kapacitetsfaktorer omkring 65% onshore ifølge NREL.

Gode VE ressourcer ligger ofte langt fra tæt beboede områder og trenden i dag er kraftig udbygning af HVDC grid som vil skabe bedre match mellem udbud og efterspørgsel.

Nogle få eksempler på VE ressourcer, der i dag ikke udnyttes er fx geotermi, hydropower og onshore vind på Island eller hydropower og onshore vind i Grønland eller de enorme solressourcer i Sahara.

Smartgrid tankegangen er efterhånden ved at rodfæste sig og de administrative og fiskale forhindringer bliver vel forhåbentligt begrænset, så langt mere strøm kan sælges til differentierede priser som skaber efterspørgsel, der er samfaldende med høj elproduktion.

Opvarmning kan og skal i stor stil flyttes over på el og vil via varmepumper og lagre kunne fungere som et stort batteri med mindst 300% virkningsgrad.

Svend Ferdinansen foreslog at man kunne etablere lagre i stil med det lager som Henrik Stiesdal arbejder med på nedlagte termiske kraftværker, hvor der jo findes infrastruktur både til fjernvarme og til elektricitet. En anden teknologi, der også producerer varme, men som er mere kompakt og mere effektiv kunne være at benytte LAES http://www.highview-power.com/wp-content/u...

Begrænsningen af behovet for lagre kan også opnås ved at gennemføre det meget simple forslag som PHK har fremsat om at man simpelthen overprovisionerer både med solceller og vindmøller. I PHK's optik kan overprovisionering med solceller kobles sammen med at solceller bruges som overtag når solcelle kvadratmeter prisen når ned i nærheden af prisen for andre typer overtag. For vindmøller gælder det at de billigste 20 årige PPA kontrakter i USA nu indgås til 2,5 US cent per kWh inklusiv PTC med klar pil nedad.

Om decentrale eller centraliserede lager løsninger vinder afgøres af Elon Musk's marketing muskler og evne til at hamre prisen i bund på hans batterier samt fortsættelse af den forventede udvikling imod stadigt billigere solceller i det ene hjørne og i det andet hjørne hele clustreret omkring centrale elforsyningsteknologier kan fortsætte med at dominere polikerne og sikre sig fortrinsstilling via lovgivning samt selvfølgelig om de kan fortsætte med at udvikle billigere teknologier og her specielt billigere lagring og vindkraft.

Lige pt. har centralisterne et solidt greb omkring politikerne på trods af håbløs økonomi og økologi i fx fjernvarme og fossile kraftværker, men det forudser jeg hurtigt vil ændre sig og så kommer de decentrale løsninger til at vinde frem.

Personligt vil jeg meget gerne have at politikerne åbner for at private batterier kobles sammen til et stort virtuelt batteri, så ejerne kan tjene på at der flyttes elektricitet ind og ud af deres batterier til fordel for elproducenternes økonomi og økonomien i elsamhandelen med udlandet.

Søren Fosberg har ofte nok dokumenteret i sine indlæg at fossile kraftværker har eksternaliserede omkostninger som sammelangt med priserne for den el og varme der produceres langt overstiger VE alternativer.

Tilsidst vil jeg gerne argumentere for min egen kæphest - Synfuel. Vi skal frem imod et askefrit samfund og vi skal udvikle VE henimod at elektricitet fra VE sammen med CO2 bliver en billigere råvare for den petrokemiske industri end råolie. Der er ingen vej udenom at holde op med fossiler og jo før jo bedre.

  • 1
  • 1

Det er rigtigt nok, i særdeleshed når man tager VE folkene på ordet og forudsætter at deres el er "gratis". Jeg vil nødig blande mere ind i overvejelserne, men tænker dog at de 45% virkningsgrad må kræve flere vindmøller end for eksempel 80% virkningsgrad. Har du nogle bud på sammenhængen.

Nja, det er nu ikke helt sådan, at man "tager VE folkene på ordet og forudsætter at deres el er "gratis"."

Beregningsmodellen antager, at vindkraft koster det, den nu koster, dvs. at vindmølleejeren får en indtægt fra salg af el og oven i det et tilskud, som finansieres over PSO. Skal der flere vindmøller til, så koster de det, de koster.

I de sammenligninger, der er lavet ovenfor mellem forskellige lagerteknologier (termisk og batterier) med forskellige virkningsgrader (45% og 92%), er brutto-andelen af vindkraft (som er en funktion af antallet af vindmøller) fastholdt, og det giver forskellige netto-andele af vindkraft. Med batterier giver 100% brutto-andel af vindkraft en netto-andel af vindkraft på 78.2% og en merpris på 18.8 mia.kr. Med termisk lagring giver 100% brutto-andel af vindkraft en netto-andel af vindkraft på 72.5% og en merpris på 7.7 mia.kr.

Man kunne her indvende, at vi burde sammenligne merprisen for samme netto-andel af vindkraft. Under anvendelse af formlen i bloggen ovenfor kommer vi til, at merprisen ved termisk lagring og en netto-andel af vindkraft på 78.2% (svarende til den med batterier) bliver 9.4 mia.kr. Hovedparten af merprisen kommer fra, at vi får brug for 12% flere vindmøller på grund af den lavere virkningsgrad af lageret.

  • 6
  • 1

Hvad forventes driftsomkostningerne at være ved hhv. batterilager og termisk lager?

Hvor følsomme er de respektive lagre overfor eks. lynnedslag, brand, fejl i styring mm.?

Jeg tænker det termiske lager er nemmest at håndtere, i alle henseender - Og dermed billigst på sigt?

  • 1
  • 0

Kan der siges noget begavet omkring priser på termisk energilagring med 45% effektivitet på nuværende tidspunkt?Hvis noget af spildvarmen skal udnyttes til fjernvarme er grundpriser/miljøerstatning ikke uvæsentlige.

  • 1
  • 0

Hvad forventes driftsomkostningerne at være ved hhv. batterilager og termisk lager?

Hvor følsomme er de respektive lagre overfor eks. lynnedslag, brand, fejl i styring mm.?

Jeg tænker det termiske lager er nemmest at håndtere, i alle henseender - Og dermed billigst på sigt?

Nu er ideen med et termisk lager jo forholdsvis ny, og mig bekendt kører der ikke store lagre af denne type. Der kører mindre prototyper. Der er derfor ingen dokumenterede oplysninger om driftsomkostninger.

I mine beregninger bruger jeg en sats for driftsudgiften på 1% af investeringen for alle lagertyper. Det er nok til den konservative side, men det skader ikke at være lidt konservativ.

Når vi taler lagre på systemniveau, tror jeg ikke, at den ene eller anden type er mere følsom end andre. Man vil under alle omstændigheder skulle demonstrere en høj grad af robusthed, før systemet kan baseres på et lager.

  • 2
  • 1

For termiske kraftværker med både el og varmeproduktion, laves fine regnestykker som viser, at man får fjernvarmen for et meget lille ekstraforbrug af brændsel. Eller er det el man får for et lille ekstraforbrug af brændsel? Jeg ville godt se de samme regnedrenge lave kalkulen for denne type lager-kraftværk.

  • 0
  • 0

Jeps, jeg skal nok få det ind i modellen - mangler blot info om konventionelle produktionspriser for fjernvarme - mon en af læserne har et bud?

  • 0
  • 0

http://energinet.how.dk

Godt at se din kurve vende tilbage efter flere års pause, men det ser ud som om de de-centrale værker mangler? Hvis du gjorde prikkerne mindre, kunne der være plads til mere, fx decentrale.

Hvad med at lave en separat graf til import/export?

Det findes her: http://www.emd.dk/el/

Jeg synes det er bøvlet at få den til at vise mange dage af gangen - man skal først vælge en dag i fortiden, dernæst periode, og så evt. region. Det er endnu ikke lykkedes mig at få den til at vise 14 dage.

  • 0
  • 0

vise import og eksport samt priserne på den importerede hhv. eksporterede el.

Jah, det tror jeg bliver svært at forvente at folkene bag 'emd.dk' kan klare - ihvertfald ikke 'real time'.

Jeg tror derimod, at det kan lade sig gøre en passende periode bagud, måske 1 dag, men ihvertfald 1 uge, 1 måned, etc. Vejen går via energinet.dk, hvor man kan lave 'udtræk af markedsdata' på denne side:

http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udt...

Men: Man skal finde ud, hvilke 'flueben' der skal vælges til/fra. Det har jeg (endnu) ikke selv eksperimenteret med. Jeg har nøjedes med at vente på, at Danmarks Statistik går ind - en gang om måneden - og henter oplysninger på:

Elspot Pris, Valutakode/MWh Fysisk udveksling på overføringsforbindelserne, MWh/h

  • 1
  • 0

Jeg tror derimod, at det kan lade sig gøre en passende periode bagud, måske 1 dag, men ihvertfald 1 uge, 1 måned, etc. Vejen går via energinet.dk, hvor man kan lave 'udtræk af markedsdata' på denne side:

Mads. Kender det godt. Og bruger det jævnligt. Det ønskelige er at det blev vist på grafer som EXD gør det. Det kan jo også bruges til at vurdere om lagring af el er værd at beskæftige sig med, hvad angår det økonomiske.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten