ATV bloggen

Giv folk, hvad de vil have: Klog og kritisk videnskabsjournalistik

Vi hører ofte, at nyhedsmedierne er fyldt med politik, sport, kriminalstof og de kendtes udskejelser, fordi det er det, folk vil have. Men holder forudsætningen stik? Jeg tror, at medierne undervurderer deres læsere, lyttere og seere. I virkeligheden ønsker rigtig mange danskere en meget mere omfattende dækning af nogle helt andre emner, nemlig videnskab og forskning.

I tirsdags var jeg til et symposium, som blev afholdt hos TV2 i et samarbejde mellem ATV og foreningen Danske Videnskabsjournalister. Titlen var ”Videnskabsformidling eller spin”, og det var en både spændende og tankevækkende dag, hvor næsten 120 deltagere tog del i livlige debatter om emnet.

Jeg tænker på baggrund af dagen, at folk (eller i hvert fald mange) ønsker klog og kritisk videnskabsjournalistik. Den type artikler og indslag, hvor svære emner bliver gjort forståelige, og hvor der er mere end én kilde (typisk en forsker eller en kommunikationsmedarbejder på et universitet), der bliver bedt om at kvalificere emnet.

I Danmark har Videnskab.dk fået stor succes med populærvidenskabelig formidling, og Ingeniøren har både på web og print en fin dækning af teknik og naturvidenskab. Men ud over det drives videnskabsjournalistikken mest af enkelte ildsjæle på de store morgenaviser. Videnskab og forskning er nærmest ikke-eksisterende i DR’s og TV2’s tv-flader og er kun til stede i radioen i enkelte udsendelser.

Ingen af de toneangivende medier satser for alvor på videnskabsjournalistikken. Og videnskabsdækningen er for det meste uden forbindelse til den generelle nyhedsreportage, selv om videnskab og forskning byder på mængder af gode historier. Det er et paradoks, for statistik fra EU viser, at danskerne er blandt de folk i Europa, der har størst interesse for at høre om videnskab og forskning. Andre undersøgelser viser, at antallet af videnskabsnyheder er uændret og lavt, når man sammenligner 1999 og 2012.

Endnu værre står det til med indholdet, idet antallet af ”ukritiske” artikler om videnskab er steget fra 85 procent i 1999 til 91 procent i 2012.

Det fortæller desværre historien om, at medierne – stik imod hvad deres eget publikum ønsker – ikke prioriterer videnskab og forskning særlig højt, at mange videnskabsnyheder er plantede eller styrede fra kommunikationsafdelingerne, og at dygtige journalister forlader videnskabsjournalistikken til fordel for andre områder eller for selv at arbejde med kommunikation og PR.

Det er en udvikling, ingen bør være tilfredse med. På symposiet fornemmede jeg, at mange kommunikationsfolk frygter, at de er ved at ”sejre ad helvede til”: De er blevet så dygtige til at styre mediernes videnskabsdækning, at dækningen bliver tandløs, hvilket på den lange bane vil betyde mindre interesse hos modtagerne.

Der er næppe en hurtig og enkel løsning på problemet. Men en begyndelse kunne være at få den gode videnskabsjournalistik tilbage i de store mediers spalter og sendeflade. Det er en ledelsesopgave, som redaktørerne for de store medier bør tage på sig. Og egentlig må det være en ret let beslutning. Det handler jo bare om at give folk, hvad de vil have!

Lia Leffland er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En af Danmarks Radios mere heldige videnskabsjournalistiske satsninger har været programmet Viden Om. Blandt andre Line Friis Frederiksen har gjort det rigtigt godt som producer. Men ellers er det ofte jammerligt hvordan videnskabelige emner fremstilles i Stats Radiofoniens egen selvforståelse.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 4
  • 0

Problemet er, at journalisterne er uddannet til spin og ikke har supplerende faglig kompetence. Der er ingen der forventer at journalister går på aftenskole for at lære om patologi, bogføring eller pædagogik for at blive bedre klædt på til jobbet. Derfor kan de heller ikke stille de rigtige spørgsmål.

Og så er det sjovere at lave sin egen spin i stedet for ”bare” at skulle formidle andres åbenbaringer.

Tilbage i 2011 blev der udført en undersøgelse af forbrugernes ønsker til journalisterne og her svarede 80 % at de foretrak faktuel information i stedet for personsager. Det er en klar parallel til ovennævnte artikel. Vi er ikke så dumme som I tror.

  • 3
  • 0

Det er så trivielt, men jeg er bange for, at pengemangel er en meget stor del af forklaringen. Jeg har en faglig baggrund som biolog, jeg er hurtig til at skrive og god til at spotte historierne. Men det jeg laver tager bare lang tid, når det skal blive ordentligt. Der er ingen genveje. Den lille hurtige udgave er tit helt umulig, for komplicerede emner tager tid - og spalteplads - at forklare ordentligt og med alle facetter.

Jeg oplever i min hverdag som freelancer konstant hvordan jeg skal kæmpe for at få dækket min tid.

Redaktørerne ved det jo godt et stykke henad vejen. Men de er jo også underlagt budgetter. De bliver også presset. På konferencen blev der sagt mange negative ting om dækningen af videnskab - jeg blev faktisk træt af at høre på det...

Hvem har ansvaret for udviklingen?

Det synes jeg er et godt spørgsmål. Folk vil gerne have nyhederne om forskning, ja, men ikke hvis det koster noget. Det er som med kvaliteten af vores madvarer. Alle svarer i undersøgelser, at de da bestemt vælger den bedste vare, men når de står i supermarkedet ryger den billige udgave i kurven.

Kommunikatørerne fik også smæk for skillingen. De er jo endnu mere uglesete end videnskabsjournalister. Jeg arbejder med både journalistik og kommunikation, og jeg synes det er på tide, at man i stedet for at klage over spin fra kommunikatørerne begynder at drøfte, hvordan man kan få et ordentligt samarbejde.

Det kunne være spændende med et opfølgende møde med konkrete bud på, hvad vi kan bruge hinanden til på en ordentlig måde. Det er IKKE nyt, at flere og flere journalister arbejder inden for kommunikation. Er det farligt? Tjaa - det kommer vel an på så meget. Det er i hvert fald en udfordring. Jeg mener at vi som benytter universiteternes kommunikationsfolk skal blive bedre til at stille kritiske spørgsmål. Mon ikke de vil svare på dem og forsøge at hjælpe os med at finde kilder udenfor miljøet også? Det tror jeg egentlig på.

Vi er afhængige af det. Vi tager ved de fleste opgaver fat på et helt nyt fagområde, som vi skal forstå at videreformidle. Det er urealistisk at der kommer masser af historier over rampen, hvis ikke vi får en hånd. Vi kan bruge hinanden bedre end vi gør i dag. Lad os snakke om det og være lidt konstruktive ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten