close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Giv dog alle danskere adgang til vores hukommelse - 'netarkivet.dk'

Lukkede arkiver hører ikke hjemme i Danmark. Især ikke når de rummer informationer, der allerede én gang har været vist frem i fuld offentlighed.

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har siden 2005 scannet og gemt den danske del af internettet i det såkaldte Net-arkiv. Dette gør man som led i Pligtafleveringen (pligt-aflevering.dk), der ifølge en lovopdatering fra 2004 også omfatter "Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet" - altså især internettet. Man bruger betegnelsen "høste" om det at scanne og gemme dele af internettet. 

Hvert år yder staten godt 4 millioner kroner på at høste danske websteder til Netarkivet. Hyppigt - og i mange tilfælde dagligt - høstes op imod 80 danske websteder for deres indhold, herunder langt de fleste mediers websteder. På disse sider publiceres der efterhånden lige så mange, og måske endda flere nyheder, end de der trykkes i aviser og dagblade.

Alene i 2008 høstede Netarkivet ikke færre end 71.000 Gigabytes (!) til Netarkivet. Det ville derfor ikke bare være nyttigt men også meget naturligt at give danskerne adgang til Netarkivet og dermed til de mange offentliggjorte artikler, blogs, nyheder og oplysninger, der allerede én gang har været offentliggjorte på nettet.

Lukket for offentligheden

Selv om Danmark profilerer sig med åbenhed og demokrati i form af ytringsfrihed, aktindsigt, fri adgang til informationer, oplyser Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket, at Netarkivet ikke er et åbent arkiv på samme måde som f.eks. amerikanske The Wayback Machine, hvor fremsynede amerikanere siden 1996 har høstet store dele af nettet worldwide.  Her ligger alle de høstede netsider tilgængelige for enhver bruger på denne netadresse

I dette kæmpelager af informationer kan vi herhjemme bl.a. søge efter danske webadresser fra f.eks. politiken.dk eller folketinget.dk og få indsigt i, hvad der blev sagt og skrevet på danske hjemmesider helt tilbage fra 1998; men det danske .dk-domæne er i denne sammenhæng kun et lille domæne, og derfor er det selvsagt begrænset, hvor ofte der høstes, og hvor meget der systematisk lagres for eftertiden.

En guldgrube for danskerne Den omstridte bogudgivelse "Jæger - i krig med eliten" af Thomas Rathsack er et rigtig godt eksempel på en sag, der de seneste uger har medført massiv medieomtale, og næsten dagligt har ført nye afsløringer med sig, herunder forskellige påstande om, hvad der skete hvornår, hvem gjorde hvad og hvor?

Især, når ytringer i den type sager fokuserer på, hvad der hændte og blev skrevet på nettet og i aviser, har det de sidste 20 år været muligt at søge oplysninger i dagblade og avisartikler i Infomedia, der er en informationsportal som borgere bl.a. har gratis adgang til at bruge på biblioteket. I Infomedia har man haft mulighed for at søge i artikler fra stort set alle aviser, følge rækkefølgen i hvad der skete, blev sagt og skrevet på et givet tidspunkt.

På den måde har nysgerrige faktuelt selv kunne danne sig et billede af ret og vrang, hvilket kan være nyttigt for oplysning og diskussionen i kølvandet på prekære sager, vigtige politiske diskussioner og hændelsesforløb. Alt sammen gode og nyttige værktøjer, som man som borger eller nyhedsmedie i et frit demokratisk samfund kan have stor gavn af. Som en slags fælles hukommelse.

Men i modsætning til mulighederne i Infomedia og søgning i fortidens avisartikler, så har man desværre ikke de samme muligheder, når det gælder hvad der publiceres og skrives på internettet.

Hvorfor ikke åbent?

Netarkivet ville man kunne bruge uden at skulle gå på biblioteket. Så hvorfor er det ikke åbent?

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket henviser til, at der kan være personfølsomme oplysninger i Netarkivet, der kan give anledning til problemer i forhold til Datatilsynet. Men samtidig oplyses det, at "Loven rummer mulighed for at der kan gives adgang fra specielle maskiner på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket til data der ikke rummer personfølsomme data." Rent teknisk kan man altså godt sortere websteder med personfølsomme data fra.

Sagen om Jægerbogen er blot et eksempel ud af mange.  Faktisk har manuskriptet til Jægerbogen været tilgængeligt på nettet siden den 16. september, altså samme dag som Politiken valgte at trykke bogen. Det har den på webstedet Wikileaks.org, der er et sted, hvor anonyme kilder kan lække fortrolige oplysninger uden at risikere afsløring.

Set i lyset af nettes foranderlighed og det lukkede Netarkiv vil den slags oplysninger snart gå i glemmebogen, og så er det igen en diskussion om påstand mod påstand.

Netarkivet.dk bør naturligvis åbnes, men jeg tror mere modstanden skyldes problemer med de store mediers copyright, end personfølsomhed.

Eksemplet med Jægerbogen peger på et andet problem. Politiken var de første til klumret at lække Jæger-bogen i elektronisk udgave i flere forskellige versioner, på trods af offentlige forsikringer om det modsatte. Senere blev disse fjernet af Politiken, uden at dette nu fremgår af de nu rensede arkiver.

Uskikken med diskret redigering af fortiden griber om sig. Sådanne arkiver burde pålægges en pligt til at sætte en markør på, når der er slettet i virkeligheden.

  • 0
  • 0

Materialet i netarkivet er offentliggjort i ophavsretslig forstand, hvilket ikke er det samme som at det har været frit tilgængeligt. Det fremgår klart af vejledningen fra netarkivet.dk.

Dermed kan man selvfølgelig heller ikke forvente at netarkivet stiller indholdet frit tilgængeligt. Det vil være en grov krænkelse af ophavretshavere til information indeholdt i netarkivet.

  • 0
  • 0