Gider vi høre om flere tilbagekaldelser?

I sidste uge var det 59.000 Volvo’er som skulle på værksted og have rettet software og et par dage tidligere var det 2,9 mio. Toyota’er som havde problemer med sikkerhedsselen på bagsædet som kunne blive skåret over af hattehylden.

Er du ikke også blevet lidt blind over for den slags overskrifter? Har vi ikke hørt om så mange tilbagekaldelser, at vi nærmest ikke længere gider at læse historierne - for der er rigtig mange. FDM har opgjort de største tilbagekaldelser i 2015 og her kan man læse et lille udpluk af, hvor mange danske biler der skulle på værksted:

Chevrolet Spark: 18.000 - sikkerhedslås ved motorhjelm Honda: 3.500 - airbag Mercedes: 2.300 - utæt pakning i dieselmotor Nissan: 2.688 - airbag Renault Captur: 5.000 - slitage på bremseslange og 2.700 - utæt brændstofslange Toyota: 21.000 - airbag

På verdensplan er der tale om millioner af biler og mia. i omkostninger.

Især airbaggen fra japanske Takata har udviklet sig til en af de helt store skandaler. Potentielt skal 41 mio. biler over hele verden have ny airbag. Noget kunne tyde på, at Takata vidste, at der var problemer med airbaggen helt tilbage i 2004. Hvor meget mon de havde sparet, hvis de havde taget problemet alvorligt dengang?

Men det var historien med speeder-pedalen i Toyotaer fra 2009, og som kostede Toyota 6,4 mia. kroner og et ridset image, der fik os til at fokuserer på tilbagekaldelser.

Toyota viste med meget stor klodsethed, hvordan sådan en situation ikke skulle håndteres. Først benægtede de og så talte de udenom og først efter lang tids pres kom en undskyldning og en løsning.

Men måske skal vi til at opfatte vores bil og producenterne på en ny måde: Biler er ikke perfekte fra starten af. De skal repareres og opdateres med den nyeste viden. Derfor skal de, når en ny fejl bliver opdage, på værksted og rettes til.

En af årsager er blandt andet, at biler i dag er langt mere kompliceret end for bare 20 år siden. Der er langt mere elektronik og finmekanik installeret - og det er noget som går i stykker. Tænk bare på alle de servoer, sensorer og software, som sørger for at aircon, elektriske indstillinger af sæderne, elektriske vinduer, indsprøjtning og sikkerhedssystemer virker. Der er med andre ord rigtig meget som kan gå i stykker.

Bilproducenterne vil uden tvivl blive med at begrænse deres tab så meget så muligt. Men måske er de blevet lidt mindre langsommelige til at indkalde biler, så fejl kan rettes. Det er de færreste som har lyst til at gennemgå det imagefald, som Toyota måtte leve med i flere år.

Det var da også iøjnefaldende hvor hurtigt VW gik til bekendelse, da diesel-skandalen efteråret rullede hen over det amerikanske marked - måske er det et udtryk for, at man hurtigere vil gå til bekendelse, tage tabet og få sagen ud af verden, end trække det i langdrag og gemme sig - som Toyota gjorde.

Så tør vi virkelig regne med, at bilproducenterne tager fejl og mangler i opløbet? For hvis de gør det, så kan vi godt holde op med at skrive om det.

Bjørn Godskes billede
Bjørn Godske
er journalist på Ingeniøren, men uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.

Kommentarer (15)

Det har vi jo vænnet os til, så hvorfor ikke vænne os til bil-opdateringer ;-)


Måske fordi at disse bilopdateringer af og til er pinedød nødvendige for at bilen skal kunne fungere.
En elektronisk speeder der låser, kan du ikke mekanisk afhjælpe. Et airbagsystem der ikke fyrer den af, fordi det på et tidspunkt syntes at kontaktmodstanden var for høj hjælper ikke meget, selvom modstanden er lav nok når det gælder.
Det virker som om SW kulturens accept af fejl har sneget sig ind i bilerne, og af og til med alvorlige følger.
Der er altså forskel på om bilen kan starte, eller om den pludselig ikke kan bremse.

  • 3
  • 3

Moderne biler er rigtigt nok blevet en del mere komplicerede, og med det følger formodentligt at det bliver sværere og sværere at undgå komplekse fejl som måske kun giver problemer på en ud af en million modeller. Der skal måske andre softwareudviklingsprincipper til end dem der bliver brugt i dag? Nogle af fejlene er dog stadig mekaniske, men der findes gode eksisterende principper til at undgå/minimere disse. 100% fejlfri biler er dog nok utopi, så at der jævnligt forekommer tilbagekaldelser bør ikke løfte nogens øjenbryn. Takatasagen er dog i en klasse for sig selv.

Jeg har ofte undret mig over at når der bliver lavet en tilbagekaldelse, så har de altid en løsning på plads til at rette problemet med det samme. Da nogle af fejlene er komplicerede og måske kræver redesign og produktion af en reservedel, så kan der nemt gå flere måneder med det arbejde. I den tid sidder producenten på viden om at en fejl potentielt kan koste menneskeliv uden at fortælle nogen om det. Bliver det meldt ud til myndighederne på forhånd og aftalt en deadline for tilbagekaldelsen? Enkelte gange sker det at en model får kørselsforbud fordi der ikke er et fix klar, men det er ret sjældent.

Det er højt spil at forsøge at skjule fejl fra producenternes side, men det er nok ikke sjældent at det sker fordi de sandsynligvis ville blive ruinerede hvis de fiksede alle kritiske fejl af egen fri vilje. Den mest kost-effektive strategi kan derfor være kun at tage de mest kritiske fejl, og så hemmeligholde resten. Ikke at jeg har noget at have det i, andet end sund fornuft. Det kan dog også være ret svært for en producent at vurdere om en fejl er kritisk eller ej før de får feedback fra en stor sample, dvs. dem der kører på vejene.

  • 0
  • 0

......fordi at ejeren ikke skal kunne reparere den selv, hvis man skulle have den slags lyster.
Elektronikken kan lave ting som ville koste kassen hvis disse skulle laves mekanisk. Men omvendt kan man normalt se hvor mekanikken svigter, hvilket er en del sværere at se på print med "chips" uden analyse udstyr.

Men set i lyset af hvad en bil koster og sammenhold det hvad det ville koste at udstyre bilen fra start af med en analyse PC .

Jeg gav gerne de 6000 kr. en normal PC koster, hvis den var installeret i min bil så jeg med den kunne se de samme ting, som man kan på et værksted.

Dertil kunne bilfabrikanten spare at lave en instruktionsbog. Den kunne jo være på PCen! Dette ville glæde mig og sikkert alle VW ejere meget. For jeg har ikke nogensinde haft en så elendig instruktionsbog som den der fulgte med min VW caddy. En ren imponator bibel, der indeholder de fleste beskrivelse men som kræver en enorm tålmodighed. Bare det at finde en oversigt over sikringerne kræver adskillige siders læsning og bladring indtil man opdager at en sådan ikke findes.

  • 3
  • 0

Det kan du gøre med en ODB tester. Sådan en koster nogle få hundrede kroner, lidt afhængig af hvor avanceret den skal være. Det er noget jeg nødig ville være foruden.

Du kan egentlig ikke ret meget med sådan en billig dims til et par 100-lapper eller tre. Slukke motor-fejl-lampen og udlæse lidt data om motoren. Når ABSen eller airbaggen driller og tænder fejllamper, så duer de billige ikke. Ej heller kan de diagnostisere på alle de andre styrebokse der er i moderne biler.

Til VW er det eneste værktøj der duer dette: http://www.netech.dk/index.php/vcds Koster lidt mere end de billige OBD-dimser, men virker og med fremtidig opdatering indbygget.

  • 1
  • 0

I min bilradiomanual står der at når PQJ-lampen lyser er PQJ-funktionen slået til.
Hvad PQJ er, står der ikke noget om.

(Nej, der står ikke PQJ, men jeg kan ikke huske bogstaverne, og jeg kan ikke observere en forskel om den er til eller ej.)

Et andet irritationsmoment: I en bil med to farveskærme, er der en "engine warning light". Men kan man læse fejlen og alvorligheden på displayet? Nej, det må man på værksted for.

  • 0
  • 0

Jeg vil give dig ret i at tilbagekaldelser får meget medieomtale. Men det gør vel at berørte ejere hurtigere hører om tilbagekaldelsen.

Der plejer jo at være forskellige grader af problemer som leder til tilbagekaldelser. Normalt vil man operere med ting som skal opdateres når bilen kommer til service, noget som opdateres hvis kunden klager, og noget som er af sikkerhedshensyn, så bilen skal opdateres så hurtigt som muligt.

Men når det er af sikkerhedshensyn, så kan det jo også være i forskellige grader; skal kunden holde op med at køre i bilen før fejlen er rettet, eller kan det godt vente lidt.

Medier, særligt net-medier, har det jo med at overdrive lidt i overskriften (click-baite), og det er nok svært at lave om.

  • 0
  • 0

At selv om den lovpligtige garanti på nye vogne er 2 år så udvides den, hvis bilen har været til service inden det første syn efter 4 år og synet afslører fejl der kasserer bilen som ejeren af bilen ingen chance for at vide noget om.
Jef fik skiftet mine sikkerhedsseler gratis fordi en af låsefunktonerne svigtede ved det første 4 årige syn

  • 0
  • 0

At selv om den lovpligtige garanti på nye vogne er 2 år


Reklamationsret :-)

så udvides den, hvis bilen har været til service inden det første syn efter 4 år og synet afslører fejl der kasserer bilen som ejeren af bilen ingen chance for at vide noget om.
Jef fik skiftet mine sikkerhedsseler gratis fordi en af låsefunktonerne svigtede ved det første 4 årige syn

Har du den mindste lille kilde som dokumenterer det ?
Jeg tror du fik dem skiftet på kulance.

  • 0
  • 0

Nej de forlangte med det samme prisen 1600kr, for at isætte nye.
Nu havde vi købt bilen fra ny af i deres salgsafdeling og havde være igennem flere tilbagekaldelser så de kendte os godt. Knastkæder, gasfjederbeslag og speedpilotfejl og to almindelige servicebesøg.

Men laves skulle det så jeg indleverede bilen, men da jeg skulle hente den og ville betale ,ville de ikke have penge for de nye seler. Det ville synshallen dog for ekstrasynet

Det kan være at de har snakket med VW eller deres salgsafdeling og her havde opdaget at min kone er advokat...hvem ved!

  • 0
  • 0