Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
metascience blog

Geniernes endeligt

Psykologiprofessor Dean Keith Simonton fra University of California har de seneste 30 år forsket i videnskabelige genier som Einstein og Darwin, og hans vurdering af muligheden for en ny Einstein er dyster: Den ensomme forsker, der udgiver et par revolutionerende artikler med paradigmeskifte-kvaliteter, hører fortiden til.

Det skyldes ikke, at nutidens naturvidenskabsmænd er middelmådige. Simonton påpeger faktisk, at forskere i dag formentlig matcher naturvidenskabelige genier som Kopernikus, Descartes, Newton og Curie i intelligens. Årsagen er ifølge professoren, at naturvidenskabelig viden i dag har vokset sig så stor og er så specialiseret, at frontforskning sker på randen af forskerkollektiver med mange bidragydere. En arbejdsform, der ifølge Simonton er nødvendig i dag for at kunne levere forskning, der er original og brugbar.

Einstein leverede forskning, der var original, brugbar og overraskende. Det var overraskende, at Einstein gik i rette med Newton og dermed gav anledning til et paradigmeskift. Simonton fremfører, at videnskabelige genier har spillet en afgørende rolle for videnskabelig udvikling på to måder. Dels ved som Galileo at grundlægge et helt nyt videnskabsfelt - astronomi - baseret på frembringelsen af teleskopet. Dels ved som Darwin at revolutionere en bestående tankegang. Darwins påstand om evolution af arter ved naturlig selektion brød skarpt med den fremherskende kreationistiske idé om naturen som Guds skaberværk.

Ifølge Simonton er ingen af disse roller tilgængelige for nutidens videnskabsmænd. Vore dages videnskab har minutiøst afdækket det videnskabelige landkort, så det er usandsynligt, at der er plads til flere nyskabende, videnskabelige felter. I det seneste århundrede er nye felter kun opstået af hybrider af de etablerede: astrofysik, biokemi, eller astrobiologi. Der er heller ikke, med Kuhns begreb, skyggen af kritisk ophobning af anomalier, som kunne sætte et oprør mod bestående teorier i gang. Det forhindrer dog ikke naturvidenskabelige fremskridt, skriver Simonton. Vi vil fortsat se forbedringer i f.eks. målepræcision og i dybden af etablerede forklaringer.

Har Simonton ret? Der er jo sorte pletter på det naturvidenskabelige landkort, som gøder opblomstringen af nye retninger som f.eks. 'biosemiotik'. Vi kan ikke restløst forklare, hvad bevidsthed er, hvad liv er, eller hvordan og hvorfor cellerne under fosterudviklingen følger en nøje fastlagt plan, så de ender ens hos alle individer af arten. Det må også være at regne for en mangel i naturvidenskaben, at den har vanskeligt ved at håndtere kaotiske systemer som f.eks. vejrets udvikling eller komplekse systemer som cocktail-effekter af hormonforstyrrende stoffer.

Fremtidens Einstein kunne annoncere en helt ny naturvidenskabelig forklaringsmetode, der anerkender flere måder at se årsag og virkning på end den proksimale, der forudsætter tidens retning, som vi opererer med i dag. Til gengæld ser Simonton rigtigt, når han fremfører, at naturvidenskabelige primært fondsstøttede satsninger i store kooperativer minimerer udviklingen af videnskabelige genier.

Når vi tror, det videnskabelige landkort er afdækket, skyldes det, at forskning i dag først er legitim, støtteværdig forskning, når den på forhånd er anvendelig, brugerorienteret og forståelig for det omgivende samfund. Det er forskning inden for paradigmet. Men med Einsteins ord: 'As our circle of knowledge expands, so does the circumference of darkness surrounding it.'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det giver perspektiv at læse "Videnskabernes Historie" af J.D.Bernal.
Der gik 100 år fra man erkendte at Newtons fysik var utilstrækkelig og til man accepterede et paradigmeskifte - Einstein.
I hele den mellemliggende periode troede man, ganske lige som den citerede forfatter, at det fremover blot drejede sig om at udvide og finpudse det "Newtonske verdensbillede".
TS nævner ovenfor Darwin, men overser at Darwin også er fortid, idet Gregor Mendel, med sin matematiske beskrivelse af krydsning af planter, hævede biologien op fra det forklarende (beskrivende & koordinerende (Beko)) niveau til det Deduktiv videnskabelige / naturvidenskabelige niveau.
Det er velkendt blandt nytænkende forskere, at det tager (uendelig) lang tid fra man lancerer en ny forståelse til den bliver accepteret. Først bliver den ignoreret, så bliver den hånet og modarbejdet, og først meget senere, når virkeligheden ikke kan ignoreres længere og den gamle generation af professorer er gået af, får den nye erkendelse en chance for at blive accepteret. Denne proces tager derfor oftest 40 til 50 år.
Vegener som erkendte kontinentaldriften var hele møllen igennem, og først efter hans død, da man med undervandsrobotter havde SET den Midtatlantiske højderyg, blev den pladetektoniske teori endelig accepteret.
Jo mere global (omhandlende flere - alle videnskaber) et paradigmeskifte er, jo større modstand vil det møde.
Det er således ikke et spørgsmål om hvorvidt der også nu og fremover er genier, men hvornår andre kan/tør erkende det geniale!
Som Einstein påpeger ligger genialiteten i at turde stille spørgsmålstegn ved det etablerede samtidig med at have det nødvendige faglige overblik/niveau.
Videnskab udgør ikke det højeste erkendelsesniveau, men derimod det højeste kommunikationsniveau. Erkendelsen sker ved hjælp af de 90 % ubevidste hjerne processer. ( Darwin, Mendel, Einstein, Wegener o.s.v.) og der efter skal erkendelsen bringes ned på en form som kan kommunikeres = overholder videnskabelige normer - helst ned på det entydige naturvidenskabelige niveau!
"Science History and the Future"
http://unifiedscience.blogspot.com/

  • 0
  • 0

Årsagen er ifølge professoren, at naturvidenskabelig viden i dag har vokset sig så stor og er så specialiseret, at frontforskning sker på randen af forskerkollektiver med mange bidragydere

  • en anden væsentlig årsag er vel, at nutidens forskning generelt er voldsomt ressourcekrævende, med store fordringer til umådeligt kostbart 'apparatur', mens man på Newtons og Einsteins tid i store træk kunne klare sig med bøger, papir, (gåse)pen og blæk!(?).
    Ressourcekravene nødvendiggør store pengetanke, der som hovedregel må indeholde offentlige midler - hvilket afstedkommer et betydeligt bureaukrati omkring tilvejebringelsen/'adgangen', tænk fx. blot på LHC!!

Mange af tidligere tiders store genier (Newton, Tycho fx.) var angiveligt 'kantede'/uomgængelige en(spænd)ere, der utvivlsomt ville have reageret voldsomt mod at blive tvunget ind i det forskningsbureaukrati, der udgør et grundvilkår for (hovedparten af nutidig) forskning, og de meget vel kunne være blevet tidligt 'udgrænset' fra vor tids forskningsmiljø(er)!

(Just a thought!).

  • 0
  • 0

og de meget vel kunne være blevet tidligt 'udgrænset' fra...

  • det gik nok en anelse stærkt dér! Der skulle nok hellere have stået noget à là:

og de kunne (om genfødt i vor æra!) meget vel være blevet tidligt 'udgrænset' fra de p.t. eksisterende forskningsmiljø(er)!

  • 0
  • 0

Det er faktisk som om meget forskning blot bygger videre på de eksisterende gennembrud, som elektromagnetisme, kvantemekanik og relatitvitetsteorien.
Det kunne være interessant, hvis man kunne finde andre felter end de elektromagnetiske, som måske så kunne give mere forståelse til tyngdekraft eller neutrinoer.
Min egen helt uvidenskabelige tanke er, at neutrinoen kunne være fotonens ækvivalent til nogle andre ukendte felter.

  • 0
  • 0

Darwin og Einstein's begrænsning, lå i deres uvidenhed om evighed og udødelighed.
Walter Russell er et eksempel på den ny tids genier, for hvem udødelighed er en selvfølge, og med en udviklet evne til at skue bagom materien,
Han sendte sin bog til 800, bl.a 350 videnskabsfolk inkl. Einstein,
og modtog ikke et eneste svar.
De intuitive glimt og nedslag der er kendetegn ved alle de store personligheder indenfor bl.a videnskab, og som opstår spontant og uventet, i en skala af grader, udtryk m.v.
er hos W.R. en permanent viljebestemt evne.
Og det er et varsel om den kommende tids genier/mennesketyper,

  • 0
  • 0

Som sagt tidligere anser jeg læsning/ personlig integrering af videnskabernes historie for en forudsætning for moderne højere dannelse!
Pointen er at det i de aller fleste tilfælde er marginale forskere som er kommet med / kommer med den ægte nytænkning. Vores bevidsthed er tæt knyttet til vore omgivelser, og dem der sidder midt i forskningsmiljøerne vil have lige så svært med at komme med radikal nytænkning som en kamel har det med at komme gennem et nåleøje. Einstein sad som sagt på et patentkontor, Wegener var polarfare (Danmarksekspeditionen), metrolog, balonskipper m.m. før han kastede sig over geologien og kontinentaldriften. O.S.V.
Det er mere reglen end undtagelsen at nytænkningen kommer som resultat af inspiration fra flere discipliner! Viden er et tveægget sværd - på den ene side sætter den individet i stand til at arbejde målrettet og sammen med andre. På den anden side fastholder den bevidstheden i en spændetrøje!
De radikale nytænkere er altså som HHH siger udgrænsede fra de etablerede forskningsmiljøer.
Den meste nytænkning sker i de yngre år og resten af livet kan så bruges til at forsøge at råbe det etablerede op!
Det er et interessant fænomen at alle vil gerne have nytænkning, men alle orker tilsvarende ikke at sætte sig ind i ægte nytænkning, så hellere hælde hovedet til de etablerede koryfæer. Man vil hellere have en indlysende uholdbar forklaring af en (udenlandsk) professor end en indlysende god (men umiddelbart vanskelig forståelig) forklaring af en marginaliseret landsmand!
God nytænkning er logisk og indlysende, men hurdlen er at gennembryde læserens vanetænkning, kassetænkning og faglige fordomme.
http://unifiedscience.blogspot.com/

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med Søren Hetland's indlæg. Som læge huke jeg fra det sidste studie år en fremtrædende forsker fremføre at nu var der nok ikke flere store opdagelser tilbage. ( den var i begyndelsen af 70'erne). Siden blev morfin receptorerene opdaget jeg og tusindvis af andre ting.
Problemet er nok snarere at vi i øjeblikket ikke har forståelse elelr fantasi til at forestille os andet end det vi ser.

  • 0
  • 0

En anden årsag til "de enlige geniers endeligt" er en ændret forskningskultur. Hvor forskere i "gamle dage" kunne side i årevis og fordybe sig uden at publicere noget, så er forskning i dag en evig jagt på kortvarige projektbevillinger, der kræver resultater med det samme og en lind strøm af publikationer. Det gør forskningen meget inkrementel og modvirker de store revolutionære tanker, da den slags (trods fine ord fra bevillingsgiverne) har utroligt svært ved at få støtte og i regel kræver mange års forskning uden publicerbare resultater.

  • 0
  • 0

Din enighed glæder mig, tak:
Hvad angår forståelse og fantasi så er det ikke der problemet ligger. Problemet er at man forventer at man kan få serveret noget radikalt nyt og så gennem læsning af aller højest nogle få sider - ud fra sin (fast) etablerede verdensbillede forstå og acceptere dette nye!
For at kunne acceptere eksempelvis Kvantemekanikkens (reelle) videnskabsteoretiske niveau, er man nød til først at tilegne sig videnskabernes historie (kemi - Phlogiston) samt en ny forståelse af videnskabsteori baseret på den (for de fleste) revolutionerende men nu naturvidenskabeligt konstaterede forståelse, at 90 % af al hjerneaktivitet og 100% af al nytænkning kommer fra det ubevidste.
Pt. er det der undrer mig mest, at alle synes at være tilfredse med den primitive konstatering, at den økonomiske krises årsag er et overforbrug!
Det lader ikke til at nogen er interesseret i hvorledes det før krisen tilsyneladende bragende overskud pludselig kan vise sig at være det modsatte - et overforbrug/bragende underskud - uden at der i en længere årrække i virkeligheden har været en gradvis vigende indtjening, altså en dybere årsag til krisen!
Når man ikke ser det som et problem, er det jo naturligt at man ikke kan forstå, at man blandt andet skal gennem videnskabsteori, psykologi og en højnelse af historievidenskabens videnskabsteoretiske stade for at ende med en solid argumentation for, at det er udflagningen af såvel arbejdspladser som firmaaktiviteter og ikke mindst nye kreative ideer og produktioner (som elektronikindustrien) der er årsag til krisen!
http://unifiedscience.blogspot.com/

  • 0
  • 0

"...Det må også være at regne for en mangel i naturvidenskaben, at den har vanskeligt ved at håndtere kaotiske systemer som f.eks. vejrets udvikling eller komplekse systemer som cocktail-effekter af hormonforstyrrende stoffer..."

Ovenstående eksempler vil for mig at se være ligegyldige lapperier.
Vi ved at vores tekno-fix udvikling er dømt til at mislykkes, lad os nu give slip på vores afhængighed af status og forbrug der sløver vores sanser.
Udgifterne skal bankes ned, og arbejdstiden med. Vi skal tilbageerobre tiden. Tid til det sociale, til velfærd (mentalt og fysisk), til eftertanke.
Alfa og omega er små udgifter...

  • 0
  • 0

Jeg synes det er noget pjat at tale om geniernes endeligt.. Bl.a. ser man intelligens-niveau som stiger generelt. Uddannelsesniveauet stiger osv. Man kan prøve at sigte på forskellige genrer, f.eks. musik - Mozart var et geni, Beethoven osv. Alligevel er en af det bedst sælgende kunstnere med et par mega-store sællerter = Michael Jackson der med Thriller og senere Bad har solgt så mange albums/CD'ere at man må spørge sig selv om ikke der er tale om et geni indenfor musik.

Genier indenfor matematik? Jo vi kunne jo f.eks. fremhæve Andrew Wiles som løste gåden om Fermats theorem (er ikke længere klassiciferet som theorem). Det er ikke så mange år siden. Der vil komme flere.

Genier indenfor fysik. Jo, vi kunne kigge lidt på f.eks. Nobelprismodtagere, eller tænke lidt ud i fremtiden - disse priser er ikke givet til grupper af mange personer, men til enkeltpersoner. Uanset om man arbejder i grupper eller internationalt må der være en person eller to som på et tidspunkt får stablet en universal-model på benene, der rent faktisk holder i rimeligt langt tid. Det må da betegnes som en genistreg. Vi har også til gode at få mennesker til at rejse i verdensrummet over længere tid / længere afstande. Der er så mange ting at det er hovedrystende læsning at geniernes tid skulle være forbi.

Der tænkes både store og mindre skridt i forskning. Vi skal have tålmodighed til at vente på de næste store skridt, men hvis de begynder at dukke op med kortere og kortere mellemrum vil jeg mene at fremtiden virkelig begynder at gå stærkt - og så skal man tænke bredt omkring genierne. Ikke alt handler om naturvidenskab.

Alt tyder på at vi også i fremtiden vil have genier, der får skabt det ene eller det andet - også noget, som vil påvirke vores hverdag.

  • 0
  • 0

Jeg forstår pointen men det er ikke korrekt. Der er så rig mulighed for det enkelte geni at revolutionere videnskaben. Det er måske endda ironisk nok mere sandsynligt for en der ikke til dagligt er i universitetsmiljø, ligesom Einstein ikke var. De bliver jo så let distraheret af den store ring i Cern og selvstændig tankegang er på et ynkeligt minimum. One ring to bind them.
Hvis nogen af dem havde bare lidt reel begavelse så ville de ikke benægte de besøgende fra rummet hvilket for enhver fysiker bør være yderst interessant.

Hvis man skulle identificere en problematik i dag så er der måske information overload. At vi har så meget information til rådighed at det evt kan distrahere fra de dybe fokuserede tanker der skal til for at afklare noget nyt. Men samtidigt er det en force at information er få sekunder væk så man kan gå igennem mange hypoteser på kort tid og snuble over megen inspiration.
Det er muligt at nutiden kræver en lidt anden type geni eller endda et overlegent geni hvilket måske ikke er umuligt hvis vores begavelse er stigende uden identificeret grund.

  • 0
  • 0

Claus, Andrew Wiles er måske ikke et godt eksempel. Det var netop flere personer der byggede på hinandens arbejde og hans første bevis var forkert, og hvem ved, måske er anden iteration også forkert.

  • 0
  • 0

Hej Dan. Jeg mener at alle opfindelser siden stenalderen er sket ved at man står på skuldrene af andre. Alt andet giver ingen mening - hvis jeg skal opfinde noget som kræver omsættelse af strøm til bevægelse behøver jeg ikke først selvstændigt og uafhængigt af andre at gen-opdage elektromagnetismen osv.

Jeg kender godt historien om Andew Wiles - og han er netop et eksempel på en person som har arbejdet alene og nærmest i hemmelighed. Korrekt at han fik lov til at bruge kollegaer til detaljer omkring beviset. Korrekt at han fik en assistent. Jeg mener stadig det er Andrew Wiles som har begået denne genistreg. Beviser af denne karakter der er svært tilgængeligt og svært forståeligt kan indeholder svagheder (er næsten uundgåeligt).

>måske er anden iteration også forkert.

Den usikkerhed du giver udtryk for her vil jeg mene at du bliver nødt til at leve med i alle livets facetter.

Uanset dette har Andrew Wiles dyrket områder af matematikken og sammensat disse på en unik måde, som har givet ny forståelse. Dette er genialt, uanset at beviset en gang måske (igen) skal forstærkes på visse områder. Husk på at Andrew Wiles gik meget langt for at få tingene smeltet sammen.

Nok om Andrew Wiles. Der er andre levende genier - og der vil komme flere til.

Enhver som har arbejdet ud i det ukendte er meget bekendt med den usikkerhed som er i starten ... det er som et isbjerg (eller en pyramide) hvor kendt viden = fundamentet er stort og tungt, men du forsker ud i det ukendte = ud i spidsen, hvor det umiddelbare fundament under dig er meget lille. Bagefter forsker du lidt til siden og udvider fundamentet omkring det du har opdaget - og så bygger du måske en ny spids ovenpå igen.

  • 0
  • 0

Vore dages videnskab har minutiøst afdækket det videnskabelige landkort, så det er usandsynligt, at der er plads til flere nyskabende, videnskabelige felter.

Det er jo ikke første gang, at den etablerede videnskab har erklæret, at nu er der ikke mere at finde på, og hver gang blev der alligevel fundet på noget nyt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten