Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Genbrug Kalundborg Langbølgesender

Oppe i Kalundborg står der en langbølgesender som poster DRs programmer ud i æteren på 243 kHz.

I mange år havde den en vigtig rolle for søfarende som på den måde kunne modtage vejrudsigten og fiskerinoteringerne.

Den havde også et bijob som pædagogisk virkemiddel i fysikundervisningen, hvor elever kunne bygge en radiomodtager med små midler.

Netop dette aspekt, at man kan modtage signalet med meget små modtagere og uanset om man er nede i kælderen eller ude i landskabet er en meget interessant egenskab ved langbølge signaler.

Idag må man dog konstatere at den ikke har ret stort publikum til Kalundborg langbølge, men det er ikke grund til at nedlægge den for at spare stømmen, tværtimod: den skal genbruges så vi kan spare endnu mere strøm.

Der findes talrige underlige modulationer som kunne lægge en datakanal under audiomodulationen En fasemodulation af bærebølgen, sidebånd, smalbånds FM osv.

Det bliver ikke nogen hurtig datakanal hvis ikke audiosignalet må forstyrres, men det gør ikke noget, for selv små datamængder kan gøre stor gavn.

Forstil jer nu at vi kringkaster elselskabernes elpriser på timebasis.

Elmåleren kan nu direkte vise kroner og øre og afregning kan ske til timepris, så forbrugere får en grund til ikke først at starte opvaskemaskinen ved sengetid og til at lade vaskemaskinen køre om natten.

En byggemarkedsdims til at sætte i stikkontakten kan slukke og tænde for for luxus-forbrug efter elprisen: varmen i drivhuset og garagen, juletræskæden, osv. osv.

Frysere kan selv finde ud af at køre mest i lavpris perioder.

Elpatroner i varmtvandsbeholdere kan hjælpe med at aftage overskudsel fra vindmøller.

Og lur mig om ikke et og andet firma laver en dims der kan monteres i eltavlen lige efter måleren og som baseret på det faktiske forbrug og alle elselskabernes tariffer anbefaler hvor man billigst kan købe sin strøm.

I det offentlige kan Vej- og gadebelysningen naturligvis styres intelligent, uden et fordyrende kabeltræk til alle relæskabene.

Energinet Danmark kan udesende et særligt "fald af" datagram som får unødvendige belastninger til at slukke for at redde elnettet i en krisesituation.

Og bare for at slå det fat: det er ikke nogen ny ide jeg har fået, Tyskland har haft to sendere af den type i mange år: DCF39 og DCF49

Men ud over energibesparelser kan en landsdækkende datakanal bruges til meget andet sjovt og praktisk:

Man kan udsende trafikinformation således at billister kunne købe en dims i stil med The TrafficGauge der i real-tid viser traffiksituationen på et lavenergi LCD display.

Naturligvis kan indholdet til de intelligente trafikstyringstavler langs vejene også udsendes på samme kanal.

Beredskabsradioer, som man kender det fra NOAA-radioer i USA kunne automatisk åbne for lyddelen hvis DMI eller Beredskabsstyrelsen udsender advarsler for det lokalområde man bor i. Beredskabspersonale kunne udstyres med særlige vækkeure så de kan kaldes op efter behov.

Men det bliver nok aldrig til noget, det ville jo kræve en politiske beslutning baseret på visioner og fremsyn og det gavner jo ikke ældreplejen...

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejlig kreativ tænkning Poul-Henning. Der er (hist og her) en lille antydning af selvsving, men pyt.

Her har vi så en OPGAVE, som politikerne ikke er i stand til at takle på eget initiativ, hvorfor vi som ingeniører må FORLANGE af vores interesseorganisation - hedder den ikke IDA ? - at der bliver fyret op for "blusset" i politisk henseende. Fokuser på noget innovativt, som udmærket kan startes på Ingeniørhøjskolerne (også DTU).

Der er et relevant samfundsbehov for miljøbeskyttelse, resourceoptimering, forureningsbekæmpelse m.m., hvorfor det "bare" er med at komme ud af starthullerne. Hvis IDA lettede (gik i luften som et fly) er der en overhængende risiko for, at politikerne følger trop. Se bare hvad der sker i strålebehandlingssagen fordi "nogen" skubber til læsset.

Erik

  • 0
  • 0

Der er jo ikke meget innovation i differentieret betaling for el - det er brugt i årtier i andre lande. Jeg ved ikke hvorfor det ikke er sket i Danmark, men der må jo være stærke økonomiske interesser imod det - eller for svage politiske ditto for det.Langbølgesenderen (eller FM-båndet - den offentlige personsøger frekvens) kunne nemt bruges til formålet. Et alternativ er at hente den aktuelle pris via internettet. Målerne bliver alligevel lavet til fjernaflæsning (efterhånde) , så det....Det med selvsvinget kunne vel løses med en passende tilfældig pause før man fik lov til at trække effektforbruget - så alle ikke går igang, når prisen bliver under 1,00 kr. pr. kWh.Politisk eller økonomisk pres er det der skal til - teknikken findes allerede.Martin.

  • 0
  • 0

Langbølgesenderen er faktisk udmærket egnet til fortsat at sende radiofoni. Nu, hvor DAB klemmes og presses til flere kanaler, end der er pladas til, kunne man få en landsdækkende kanal i et snuptag med langbølgen og det digitale system DRM.Kommende DAB modtagere vil også kunne modtage DRM.Data til enkeltbrugere kan distribueres på adskillige andre måder, som er mere egnet til dét.

  • 0
  • 0

Erik Zinck:Det er nok rigtigt at der er adskellige andre måder at gøre det på.Der er sikkert også mange måder der er teknisk mere moderne, tilfredsstillende og imponerende.Men ingen af de alternativer du kan komme op med, kræver så lidt arbejde og politisk mod, som en triviel ændring af modulatoren på Kalundborgsenderen. Rent faktisk kræver det ikke engang at vi skal spørge andre end dem der kører senderen (Broadcast Service Denmark ?), om de vil være med, de data der er brug for at sende ud (elpriserne) er allerede offentligt tilgængelige.  Teknisk tiltaler det mig specielt, at et langbølgesignal kan modtages så simpelt at også elektronikamatører med en afstemt kreds og en microcontroller kan lege med. Det ville være endnu et skud i den pædagogiske fod at fjerne AM Audio signalet fra Kalundborgsenderen, derved ville en af de mest imporende forsøg i begynder-elekronikken falde bort.  Erik V. P.: Det er rigtigt at der er et potientiale for selvsving, men så længe elpriserne fastsættes på timebasis tror jeg det er et forholdsvist begrænset problem. Poul-Henning  

  • 0
  • 0

Fidusen med TrafficGauge er at du har den med i lommen, så du kender situationen før du bestemmer dig for at begive dig ud i trafikken. Det nytter jo ikke at man først skal sætte sig ind i bilen, starte motoren og vente på at GPS'en får snøvlet sig sammen før man opdager at man burde vente en halv time eller være kørt lidt tidligere.

  • 0
  • 0

Nu skal man jo heller ikke glemme at vi faktisk er mange der lyttede til radioen, både på 243 og på 1062. Ikke som nørdeprojekt med hjemmebyggede modtagere, men fordi det kan være praktisk med en vejrudsigt og måske lidt nyheder hjemmefra, når man er et stykke fra land. Jeg ser god grund til at brokke sig når senderen lukker.mvh Jens

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten