plastic change bloghoved

Genanvendelsesmyten - og et kommunalt håb

Mon ikke de fleste der så DR dokumentaren "Genbrugsmyten", fik kaffen galt i halsen. Her er vi danskere troligt igang med at indrette vores køkkener, så der kan sorteres stigende mængder plastik - og så påviser en TV dokumentar, produceret af Why Plastic, at dele af plastikken ender i europæiske afkroge via et illegalt milliard marked og meget ofte brændes af. Skønne spildte kræfter!

Lad os starte med at rette i titlen på dokumentaren. Den burde retteligt have heddet genanvendelsesmyten - ikke genbrugsmyten, for det er helt centralt, at det er i genanvendelsen, ikke genbruget af plastik at det går galt. Når vi genbruger for eksempel plastikposen, jo flere gange jo bedre, så forbedrer vi produktets samlede miljøeffektivitet og når det så er slidt op, skal det over i genanvendelsen hvor produkterne nedbrydes for at blive genopbygget til nye produkter.

Det er i genanvendelsen balladen opstår og vi bliver nødt til at spørge os selv om, hvor længe vi forbrugere skal blive ved med at udsortere et materiale der er så dårligt designet, at det ikke kan komme retur i produktionen, men brændes af eller eksporteres illegalt rundt omkring i Europa. For gode til at sortere det er vi dæleme. Og meget giver mening. Metalfraktionen er meget nemmere at genanvende. Det samme gælder papir, glas med mere, MEN det store smertensbarn er og bliver de stigende mængder plastik. Vi forbrugere er med andre ord væsentlige medspillere i det cirkulære samfund, hvor ressourcerne indkapsles i systemiske løsninger – og til dels til nar.

Ånden er ude af flasken. Ud af den plastik vi indsamler til genanvendelse, bliver kun 15% genanvendt ifølge Dansk Affaldsforening. På det nye forbrændingsanlæg på Amager Bakke, ARC, har man helt opgivet at dokumentere genanvendelsesgraden. Sporbarheden er der simpelthen ikke, så fra at vi troede at 70% blev genanvendt, er vi nærmest ved at ramme bunden med de 15% udmeldt af affaldsforeningen. Det er super kritisk i mere end en forstand. Kritisk fordi forbrugernes tillid til deres rolle i systemet får en kæmpe mavepuster her. Hvorfor skal vi fortsat sortere plastik? Hvilke mål er der fra politisk hold og industriens side om at reducere antallet af plasttyper, antallet af kemikalier, herunder farvestoffer, så vi får en reelt genanvendelig fraktion. Hvordan skal det ske i Danmark, i EU og verden for mange produkter kommer jo langvejs fra. Det må være rimeligt at forbrugerne kan se ind i en udsigt til at deres arbejde nytter. Det andet superkritiske er, at regeringen i sin affaldsplan på klimaet har satset på genanvendelsen. Istedet for at fokusere på at reducere plastikmængderne og skabe genbrugssystemer, har regeringen helt fejlagtigt lagt al sin mønt i det tredje led i affaldshierakiet; genanvendelsen. Nu har vi balladen. Forbrugerne føler sig snydt og de ansvarlige politikere har sadlet den forkerte, forkølede og halte hest med navnet Genanvendelse. Hvis regeringen fortalte mig, at den vil fastsætte mål for at reducere plastmængderne og mål for hvor meget plastik bør genbruges, FØR det genanvendes og endelig standardisere plasttyper og indholdsstofferne i plasten, så den reelt kunne genanvendes, ja så ville jeg for alvor igen få lyst til at sortere plastik sammen med mine børn. Mine børn som jeg i årevis har forklaret, at det nyttede og nu ved jeg og de så, at det har været skønne spildte kræfter - men sandheden skal jo frem og nu kan vi måske komme videre Lea Wermelin og Dan Jørgensen? Måske skal håbet pt findes på det kommunale plan. Den netop valgte overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen udtalte i valgkampen, at genbrug og pant på take-away i København er noget af det første hun vil tage fat på. Den nye overborgmester ønsker at gøre København til en foregangsby internationalt på at få engangsemballagerne væk fra gaderne. Nok så væsentligt vil det også øge graden af genbrug af produkterne inden de skal genanvendes. Affaldsmængderne vil dermed endelig blive forebygget, ikke blot håndteret håbløst som det foregår i dag.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Drop genanvendelse af plastik hvor det ikke giver mening og indfør istedet en afgift på 1 euro Per kg på alle kulstofbaserede produkter af fossil oprindelse.

Det er let at kontrollere med en isotopanalyse og kunne på kort tid få fossil baseret plast til at være fortid til fordel for plast baseret på organisk materiale.

Og genbrug da plastik på atomart niveau ved at brænde det af på værker med henblik på energiudnyttelse.

  • 20
  • 2

Det er bekymrende når gode hensigter og initiativer ødelægges af rigide systemer opbygget af en udygtig offentlig forvaltning med manglende indsigt i borgernes behov og manglende dokumentation for effektiviteten af borgernes frivillige indsats.

Stiller man f.eks i Københavns kommune en papkasse der er for stor til at være i papkontaineren ved siden af beholderen bliver den ikke taget med ved afhentning. "Det er storskrald og skal afhentes som sådan eller afleveres på genbrugsstationen" skriver kommunen til mig når jeg spørger hvorfor. Komplet idioti! Ligeledes er netop papcontaineren en frivillig ordning hvorimod papircontaineren ikke er, til trods for at det nærmest ikke er til at opdrive et stykke papir i vores hjem. Vi har ikke modtaget trykte reklamer og aviser de sidste 10-15 år ( med undtagelse af Ingeniøren....det stopper vel nok en dag tænker jeg). Københavns kommune fatter åbenbart ikke at vi lever i en tid hvor alle køber ting på nettet der er pakket ind i pap, hvorimod papir bare ikke længere er noget man har - eller burde have - så meget af længere. Alligevel har jeg en aldeles tom papircontainer stående som jeg, som boligejer i kommunen, partout skal have plads til. Igen idioti på højt plan.

Plastiksektionen er i vores husstand fyldt på få dage, metalsektionen er sjældent 10% fuld ved afhentning. Biospanden er aldrig over 50% fuld. Tilgengæld er den fuld af mider og lugter afsindigt dårligt i løbet af sommeren, i modsætning til kompostbunken i mit sommerhus som jeg helt frivilligt har tilført samme bioaffald i over 25 år, men som næsten aldrig er til gene. Desuden er de grønne biologisk nedbrydelige poser åbenbart slet ikke nedbrydelige når det kommer til stykket.

Ikke så mærkeligt at nogen efterhånden tænker f... det og putter det hele i den gode gamle grå beholder til restaffald. Der skal altså virkelig tænkes nyt i Københavns kommune hvis man skal have folks tillid til affald- og genanvendelsessystmet tilbage. Man kunne starte med at dokumentere overfor borgerne at det nytter noget inden man beslutter sig sig for hvilken løsning der er den rigtige. 15% genanvendelse af plastik er ikke imponerende.

  • 18
  • 2

Flere afgifter på plast Vi betaler allerede ca 150 kr pr/kg på bæreåoser, det kunne passende indføres på anden engangs plast.

  • 10
  • 2

Glas kan genbruges flere gange end plastik (det kan tåle vask ved høj temperatur), og når det ikke kan genbruges mere, er genanvendelse ret nem (smelt det om). Den primære ulempe er større vægt.

Så plastflasker og -bøtter kan erstattes med glas (som var materialet indtil plast overtog). Så kan plastaffaldsbeholderen erstattes af en glasbeholder.

Bakker til kød og grøntsager kan ikke lige så let erstattes med glas, men her kan f.eks. pap og vokspapir bruges. Men ideelt set burde vi også undgå den folie, der er lagt over bakkerne. Kunderne vil gerne kunne se indholdet, så der er ikke noget oplagt godt alternativ til gennemsigtig plastfolie. Men i forhold til plastbakkerne er folien ret let, så det går nok at blive ved med at bruge det, indtil en god plantebaseret gennemsigtig folie findes.

  • 6
  • 2

Den primære ulempe er større vægt.

Det er det nok logistisk set. Men en endnu større ulempe er den mængde glasskår der vil være alle steder i naturen.

Jeg kan sagtens huske tiden før plastik flaskernes og dåsernes indtog i forhold til sodavand og øl, og der var glasskår alle steder. Disse nedbrydes ekstremt langsomt.

Det ville være bedre at fokusere på biologisk nedbrydelig plast eller pap (med biologisk nedbrydelig liner), hvis man vil gøre naturen en tjeneste.

  • 11
  • 1

Det er let at kontrollere med en isotopanalyse og kunne på kort tid få fossil baseret plast til at være fortid til fordel for plast baseret på organisk materiale.

Fossile brændsler er da også organisk materiale. Om organismerne lige er døde eller om det skete for millioner af år siden kan jeg ikke se gør den store forskel - det udleder samme mængde CO2 når det bliver brændt af.

Argumentet skulle så være at vi begrænser os til kun at producere den mængde plastik som vi kan dyrke afgrøder til så vi derved optager CO2 i samme fart som vi udleder det, men det vil nok betyde at vi skal acceptere en kraftig reduktion i vores materialeforbrug, og det er der næppe mange der vil være tilfredse med. Det vil desuden også stjæle ressourcer fra fødevareproduktionen.

Det ville være bedre at fokusere på biologisk nedbrydelig plast eller pap (med biologisk nedbrydelig liner), hvis man vil gøre naturen en tjeneste.

Nu er udtrykket 'biologisk nedbrydelig' misbrugt en del. Når en producent skriver det på et produkt, så betyder det normalt ikke at det kan nedbrydes på kort tid i naturen, men rettere at det teoretisk kan nedbrydes i en særlig bioreaktor, men denne er ikke tilgængelig i praksis.

  • 8
  • 0

Glas kan udgøre en brandfare i tørre somre.

Cykeldæk og bare fødder er heller ikke glade for glasskår.

Men ellers kunne man jo også bare sætte, den nedsatte pris på pant op igen eller øge den yderligere.

En høj nok pantpris giver færre tabte flasker og mere effektiv frivillig indsamling.

Mange ting, men ikke alle, kan erstattes af andre materialer. F.eks. i hjemmet, silikonelåg istedet for folie, bambustapedispenser, stofposer, glasopbevaring osv.

Er der ikke også CO2-afgift på olien brugt til plast? Er de fritaget og det er derfor plastindustrien ignorer problemets omfang?

En anden måde man kan nedbringe affaldsmængden på er, at firmaerne tvinges til at undgå mere forpakningsmateriale end nødvendigt.

F.eks. er mange af de pilleforpakninger jeg har kun halvt fyldt eller det der er indeni den ydre forpakning er meget mindre end selve varen.

Der er nok at tage fat i.

  • 5
  • 1

I stedet for at befolkningen skal sortére sig ud af problemet, bør der stilles krav til producenterne. Hvis f.eks COOP eller andre større butiks-kæder begynder at kræve af deres leverandører : "Hvis I vil sælge hos os, bør emballagen som udgangspunkt IKKE være af plastik"

Jeg købte igår en el-pære pakket ind i vakkum formet hård plast, som du næsten kommer til skade ved at åbne ?

Den kunne jo lige så godt være i en lille æske af genbrugt pap . . .

\Petter

  • 13
  • 1

Du nævnte selv et eksempel... at man kan skære sig på det. Og "man" er ikke kun mennesker men også dyr samt maskiner/materialer whatever der måtte passere hen over det.

Noget af glasset vil blive til glaskorn som kan risikere at blive spist af fugle, og når de dør af andre dyr. Deres indvolde vil risikere stor skade.

Yderligere vil noget af glasset ende op som glasstøv (afhængig af om det befinder sig et tørt sted hvor der er megen friktion mellem det og andre ting). Der er nogen diskussion om hvorvidt det er farligt at indånde glasstøv, men jeg vil da selv være noget forbeholden overfor at gøre det.

Sidst (men sikkert ikke endeligt), så giver glasskår stor risiko for spontane brande da de kan fungere som brændeglas når solen falder (u) heldigt på dem.

  • 6
  • 0

@ Kim jeg tror du skulle tage at google farligheden af at spise glasskår, og måske læse nogle færre kriminalromaner. Og jo klart glas kan virke som brændglas, men det er vist en meget lille risiko. Glas er en sten og små stykker er sand, så nej det er ikke farligt at spise. Greenpeace er endnu engang ved at dreje os bort fra de bedste løsninger.

  • 3
  • 8

Kære Henrik!

Tak for din indsats omkring plastik!

Når jeg læse dine overskrifter savner jeg fokus på tredoblingen(?) af psykiske sygdomme forårsaget af plastik (kilde: beklager at jeg ikke har et trykt link ... men det er sådan set også derfor jeg skriver til dig, jeg mangler fokus i nyhedsstrømmen hvis lægernes konstateringer er korrekte ... https://www.dr.dk/drtv/serie/hvorfor-plast...)

Tredoblingen satte i følge danske læger ind i 90'- erne. Det passer fint med at jordemødrene nu ser en voldsom stigning i gravide med psykiske problemer ("8. Der er blevet en langt større andel af psykisk sårbare gravide og kvinder med psykiske lidelser som skizofreni, angst og depression. Regionerne har lavet særlig tilbud til disse, som behøver ekstra jordemoderomsorg." kilde: https://jordemoderforeningen.dk/fileadmin/...)

  • 1
  • 5

Kim jeg tror du skulle tage at google farligheden af at spise glasskår, og måske læse nogle færre kriminalromaner.

Nu læser jeg slet ikke kriminal romaner.... det har jeg ikke tid til.

Hvis glasskår ikke er farlige, hvorfor er der så så megen fokus på at bruge hærdet glas (for at undgå glasskår) alle de steder hvor vinduer er i forhøjet risiko for at kunne gå i stykker?

Selvf. er det noget sludder at det er ufarligt at spise små glas stykker. Forskellen mellem sand og glas, er at sand, som oftest, har ligget længe i vand og er blevet pæne afrundede korn, hvor glas ikke når den udformning før de har været udsat for enten intensiv friktion eller friktion i meget lang tid.

En del fuglearter samler småsten/stenkorn op for at bruge det som en del af deres fordøjelses system (kråsen).

Et bedre argument fra din side, ville være at, det slet ikke er et problem, fordi de fleste flasker burde blive returneret pga. pant. Til det skal man bare huske, at vi havde også et pant system dengang da der primært var glasflasker til (netop for at undgå glasskår i naturen), og alligevel var der masser af smadrede flasker og skår alle steder.

Idag kan du næsten ikke grave i jorden de steder hvor der har været befærdet med mennesker, og ikke finde glasskår alle steder.

Og jo klart glas kan virke som brændglas, men det er vist en meget lille risiko

For at det enkelte glasskår kan komme til at virke som et effektivt brændeglas kræver det en vis størrelse, runding og en (u)heldig vinkling i forhold til solen, ingen skygge i solrige perioder, klart glas, og sol.

Sandsynligheden for at et specifikt tilfældigt glasskår har disse kvaliteter, er selvf. forholdsvist lavt, men hvis der er tilstrækkelig mange af dem (hvad der var og vil blive) så vil det jævnligt være til brandfare i sommerhalvåret.

Dette er en rapport fra vores broderfolk i Grønland:

"Også i Nuuk er der problemer med småbrande. De opstår, fordi cigaretskodder eller solvarme glasskår får græs og beplantning til at blusse op."

https://knr.gl/da/nyheder/politi-advarer-e...

"Glasskår kan være årsagen Brandvæsenet arbejder fortsat ud fra teorien om, at en flaske eller et glasskår, som har ligget i solen, kan være årsagen til fredagens brand.

  • Det kan altså være et glasskår eller en flaske, som solen har fået fat i, og som gør, at det antænder, siger Klaus Simonsen."

https://ekstrabladet.dk/krimi/rekordbrand-...

"Med 469 anmeldte naturbrande til og med søndag har juli indtil videre overgået det samlede antal naturbrande i juni. Her lød tallet på 449."

"Der kan være flere årsager til naturbrandene. De kan være opstået eksempelvis på grund af et cigaretskod kastet ud af et bilvindue. Det kan også være et glasskår, der har fungeret som brændglas og sat naturen i brand."

https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjyll...

  • 5
  • 0

Hej Kim med flere Der er tonsvis af argumenter for hvorfor både plastik og glas ikke bør ende i naturen, men jeg synes diskussionen fjerner fokus fra det egentlige problem; der ender voldsomme mængder af begge dele i naturen fordi vi bygger videre på en lineær, engangskultur der ikke tager vare på ressourcerne. Vi kan se af retursystemet herhjemme, at hvadenten det handler om glas eller plastik, så er incitament hovedordet, det er i virkeligheden et uhyre simpelt greb der kan afholde emballagerne fra at ende i naturen; PANT, Pant i et retursystem. Når produkter designes smart, med ren kemi, standardiserede så de kan genbruges, FØR de genanvendes. Genbruges mange gange, så henter vi værdier hjem i form af energi-besparelser og at få fjernet dem fra naturen. Hvor er pant og genbrug ved opfyldning på min marmelade, min mayo, min shampoo, min olivenolie? Det kan lade sig gøre. På privat plan i form af virksomheder som LOOP og i fremtiden forhåbentlig i form af offentlige/private partnerskaber som i Freiburg, hvor cafeer og restauranter arbejder sammen om én plastik kop i høj kvalitet, den samme, med den samme pant og det er den samme, nyopvaskede kop du får i hånden næste gang du henter en kaffe, en varm cacao. Vi skal diskutere løsningerne der afholder både plastik og glas fra at ende i naturen.

  • 4
  • 0

@Kim Så du mener at glasskår ikke mister deres skarphed?? Dit indlæg er fyldt med antagelser, jeg benægter ikke at brande kan opstå p.g.a. glas men at naturen tager skade af det vil jeg benægte, især varige skader, at indrage skader fra en knust rude er useriøst. Glasskår kunne som du selv skriver forhindres ved at indføre et effektivt pantsystem, og det har vi i danmark, det skulle dog gælde alt glas, ikke kun øl og sodavandsflasker.

  • 0
  • 2

Hej Lars. Tak for anerkendelsen, det luner! Fik du set den anden dokumentar på DR fra Why Plastic om kemikalierne associeret med plastik og sandsynliggørelsen af en megakorrelation mellem øget forekomst af disse og dalende sædkvalitet, fertilitet og øget forekomst af ADHD? Enig i den bekymring og ingen har svaret på, hvad det samlede kemi-tryk afstedkommer og hvordan cocktaileffekter eventuelt spiller ind. Vi kan regulere for begge dele når vi lægger risikobetragtninger ned over enkeltstoffer, men det er ikke praksis i dagens lovgivning. Jeg synes vi skal spørge industrien, hvad de aktivt gør for at vi kan få fuld transparens og konsekvens på det samlede kemikalietryk og eventuelle samspilseffekter af kemikalier. Området er underbelyst og i praksis så modarbejder industrien idag at kemikalier reguleres. For eksempel kom plastikpolymerer ikke med i EUs kemilovgivning REACH efter pres fra industrien. Vi har brug for at denne stiller sig på almindelige menneskers og deres sundheds side. Ikke snævert tænker i øget forretning og indtjening.

  • 2
  • 0

Men en endnu større ulempe er den mængde glasskår der vil være alle steder i naturen.

Mængden af glasskår vil være begrænset, hvis der er styr på genbrug: Pant på flasker til øl og sodavand og skraldespande til andet glas -- ikke kun containere, man skal gå/køre 2km for at nå, men ved hver husstand og på gågader og i parker.

Ja, glas kan i ekstreme situationer starte brande, men det kan en plastflaske med vand også -- En halvtom flaske, der ligger ned, er en fremragende linse. Problemet kan nedsættes betragteligt ved at bruge mørkt glas.

Glas, der er begravet i jorden, holder i tusinder af år uden at nedbrydes, men det er ikke mere skadeligt end nedgravede sten. Glas i havet bliver med tiden nedbrudt til sand, og eventuelle skår får hurtigt afrundede kanter. Glasskår i naturen kan man skære sig på, men den kan man også på øldåser og hård plast.

Men den primære forskel på glas og metal/plast til embalage er antallet af gange, det kan genbruges uden at skulle smeltes om. Plastflasker og øldåser bliver smeltet om hver gang, mens glasflasker vaskes rene og genbruges mange gange, før de er i så dårlig stand, at de skal smeltes om.

  • 4
  • 0

Mængden af glasskår vil være begrænset, hvis der er styr på genbrug: Pant på flasker til øl og sodavand og skraldespande til andet glas -- ikke kun containere, man skal gå/køre 2km for at nå, men ved hver husstand og på gågader og i parker.

Jeg synes at både du og Christian Holmen glemmer at det ikke er nyt med pant på glasflasker. Det var der også dengang. Yderligere angiver du jo selv at også plast flasker kan ende op i naturen, på trods af pant, så altså er pant systemet ikke i sig selv nok til at forhindre plastflasker eller glasflasker i naturen.

Ifølge Dansk retur system, så returneres ca. 92% af alle plastflasker og dåser, hvilket jo faktisk lyder rigtig flot... men det betyder så også at 8% ikke returneres. Noget er nok brændt af, noget bruges nok til noget opbevaring, mens resten ender op i naturen.

"Der blev afleveret mere end 1,4 mia. flasker og dåser med pant til genanvendelse i 2019". Da de 1.4 mia. flasker udgør 92% af det genanvendte, så må der være en rest på ca. 120 millioner flasker/dåser som ikke returneres. Hvis halvdelen af dem ender i naturen og glas retur systemet er lige så effektivt, så er der altså 60 NYE millioner glasflasker i naturen HVERT år. Sandsynligheden er at en meget stor del af dem ender som glasskår.

https://danskretursystem.dk/presse/dansker...

"Plastflasker og øldåser bliver smeltet om hver gang,"

Jep.... samt en del af de farvede flasker er ikke rigtig genanvendlige så de brændes af.

Men egentlig er energi forbruget vel ikke problemet. Hvis tanken er masser af vind og sol strøm, så burde der sagtens kunne findes resourcer til at omdanne plasten på en bedre måde i PtX sammenhæng.

  • 2
  • 3

Er der nogen, der har tal på, hvordan nedsættelse af panten i nullerne påvirkede returprocenten?

Det er klart, at glas også har nogle ulemper.

Men er spørgsmålet ikke, om de ulemper er forholdsvis mindre end dem vi har med plastik?

Plastik bliver ikke gennem tid nedbrudt til sand, er ligeledes skarpt, bliver af noget fiskeyngel eller skildpadder forvekslet med mad og indeholder problematiske stoffer, som også kan afgives til madvarer og naturen.

Personligt synes jeg at afvejningen af fordele og ulemper falder ud til glas.

  • 3
  • 0

Noget er nok brændt af, noget bruges nok til noget opbevaring, mens resten ender op i naturen.

Det var da noget af en konklusion.

Jeg vil umiddelbart gætte på at langt hovedparten enten bliver smidt i småt brændbart - undskyld restfraktionen - eller i en plast/glascontainer[1].

Husk at dansk retursystem kun håndterer flasker med pant.

[1] Det er den eneste måde man med rettidig omhu kan returnere en flaske uden pantmærke[2]. Som sidder på en etiket der let kan fjernes, Jeg er sikker på at det designvalg intet har at gøre med økonomien i at 8% ikke returneres er klart positiv for retursystemet.

[2] Bortset fra standardiserede øl- og sodavandsflasker.

  • 4
  • 0

Husk at dansk retursystem kun håndterer flasker med pant.

Nu omhandlede de 92% udelukkende flasker og dåser med pant, så det husker jeg fint ;) Al anden embalage og dåser uden pant tælles ikke med men kommer ud over.

Så sandsynligheden for at ca. halvdelen af disse ender i naturen er nok ikke helt hen i vejret. Men lad os så sige 25%... det er stadig 30 millioner glas flasker (med pant) som vil blive efterladt i naturen hvert år!

Tilsvarende er der masser af opbevarings glas etc. som heller ikke har pant hvor deres endestation er ukendt. Om den nuværende genanvendelse er 50, 60, 90 eller 92% aner jeg ikke.

Resten af din post forstod jeg ikke.

  • 2
  • 5

@kim kunne du ikke finde nogle billeder af alle deflasker der smides i naturen, jeg vil tro at du let finder 100millioner flasker, de må jo ligge i bunker. Jeg ser sjældent flasker, men rigtig tit dåser, både med og uden pant.

  • 3
  • 2

kunne du ikke finde nogle billeder af alle deflasker der smides i naturen, jeg vil tro at du let finder 100millioner flasker, de må jo ligge i bunker. Jeg ser sjældent flasker, men rigtig tit dåser, både med og uden pant.

Hvad er det du ikke helt forstår? Der er 120 millioner pant flasker OG pant dåser som ikke bliver recyclet og altså ikke kan gøres rede for. Du kan finde dåserne, fint!

Så tænk at det istedet var glasflasker der var kastet bort fordi nogen ikke gad bære på dem længere.

Hvordan kan du benægte at der er et potentielt problem, såfremt plast flasker (og går jeg ud fra alu dåser da de heller ikke genanvendes uden omsmeltning), erstattes med glas flasker.

Jeg ved ikke hvor gammel du er, men jeg husker altså glimrende de uendelige mange glasskår der var alle steder uanset at det var pant flasker. Jeg husker også glimrende Roskilde festivallen inden glasflasker blev forbudt foran Orange scene og senere generelt indenfor hegnet.

Der var glasskår alle steder.

Gå ud i jordpletterne i byen eller ved parkerings pladserne på landet, og se om du ikke temmelig hurtigt finder gamle glasskår når du graver lidt.

De bliver liggende der i temmelig mange år.

Strandende var tidligere et noget usikkert sted at være, hvis de blev benyttet meget til fester... så var der nedgravede glasskår i sand og vandkant. Jeg husker adskillige som fik skåret foden op i min ungdom.

  • 3
  • 3

@Benny. Tak for meget præcis kommentar :). Det er ikke spor mærkeligt, hvis de fleste er begrebsforvirrede. Oftest, så skiltes der med genbrug når der er tale om genanvendelse. Det vi kender som genbrugsstationen, er reelt en genanvendelsesstation - det er med mine ord enkelt-cirkulært for materialerne er brugt en gang og skal så oparbejdes til nye materialer. Det er CO2 tungt. På flere og flere stationer er der nu tilbud om at vi kan aflevere til genbrug i en separat container/et separat område og dermed cirkulere produkterne flere gange, altså multicirkulært, FØR genanvendelse. Det giver mening :). Faktisk er der stigende krav til at der på Genanvendelsespladserne skal være tilbud til borgerne om at de kan aflevere til genbrug - og det er en stor sejr for miljøet.

  • 7
  • 0

Vi står altså i en situation, hvor man har besluttet at indsamle blandet husholdningsplast via afhentning ved husstandene. Også selv om de indsamlede materialer kun genanvendes i yderst beskedent omfang.

Og hvad sker der så næste gang? De mængder som genanvendes havner typisk som emner, der under ingen omstændigheder vil blive genanvendt. Altså er der tale om en meget lille cirkulær aktivitet.

Glas (standardiserede emballagetyper) kan genbruges mange gange - og derefter genanvendes, MEN glas egner sig altså ikke til alle typer varer, og vi har meget høje krav til hygiejne og holdbarhed til emballering af vores fødevarer, som stort set kun kan opnås ved brug af plast.

Nogen tror, at bioplast så er løsningen. Det er det nok ikke - ikke endnu i det mindste. Bioplast er meget dyrt - ikke kun i penge, men også i CO2. Og det er ikke bedre at genanvende end fossil plast. Hvis man blander bioplast og fossil plast vil ingen af delene formentlig kunne genanvendes - og hvordan skal forbrugerne kunne kende forskel?

Det mest tåbelige ved at indføre denne fraktion i et sorteresystem er, at man risikerer at brugerne bliver negative overfor overhovedet at sortere. Og at effektiviteten derfor vil falde for alle fraktioner, hvilket vil være en ulykke.

Det bliver spændende om man fastholder sorterekravet for plast i de kommende år.

  • 4
  • 0

Forbrugerne er en uundværlig del af systemet @Finn. Jeg er enig i at tilliden er presset, når det gælder sorteringen hjemme hos borgerne og det dur' bare ikke. Vi skal alle bidrage for at skabe cirkulariteten. Det der må være rimeligt er en plan; en plan for hvor meget affald vi skal reducere affaldsmængderne med de næste år - og en plan for hvor meget vi skal genbruge - og ja, så endelig en plan for genanvendelsen. Med forudsigelige reduktions-, genbrugs- og genanvendelsesmål, så skal vi nok kunne opretholde tilliden til at når vi borgere gør vores, så giver det mening, både på den kortere og den lange bane. Den plan har vi bare ikke lige nu. Den plan må politikerne tage ansvaret for. Vi kan ikke bede industrien regulere sig selv. Slet ikke reducere sine aktiviteter frivilligt. Jeg er enig i at bioplasten gør det bare endnu mere komplekst. Om Lego-klodsen er af bioplast eller fossil plast, gør nok en lille forskel i co2 regnskabet, men efterlader os stadig med en svært nedbrydelig klods. Vi ved den genbruges igen og igen og på den måde opfylder den krav nummer et om genbrugelighed. Mon den er genanvendelig Lego?

  • 1
  • 0

Når en legoklods har været brugt i et par generationer og hundredvis af gange vil den kunne genanvendes til nye klodser, men kan også blot energiudnyttes - det er vist ikke et problem, når hver eneste husstand dagligt kasserer plast svarende til et mellemstort byggesæt fra Lego - som ikke kan (eller med fordel kan) genanvendes til andet end 'brædder' i plast. Eller til effekter som efter genanvendelsen kun bliver brugt én gang og derefter må brændes.

Problemet er ikke, at vi forsøger at genanvende, men at vi bruger enorme ressourcer på det og samtidig postulerer, at det er godt for klima og miljø, mens det modsatte rent faktisk er tilfældet. Alene energitabet ved at sende det ud af landet til energiudnyttelse i et industrielt anlæg (fra 110 % i et dansk affaldsforbrændingsanlæg til 60 % i en cementfabrik) er voldsomt, men det giver stor klimapåvirkning at køre rundt og tømme beholdere med 1 - 2 kg plast pr. gang, omlaste og opballe det og derefter køre det til et tysk anlæg for at få det sorteret - hvorefter de 85 % ender med at blive brændt.

Hvordan kan man forsvare at sætte os borgere i gang med sådan en opgave?

Og rent økonomisk koster det pr. genanvendt kilo mindst kr. 50,-. Måske kunne pengene være brugt bedre til andre klimatiltag?

  • 12
  • 0

Genanvendelsesvejen ser bestemt ikke ud til at være vejen frem for at reducere klimaaftrykket fra plast, og det nytter ikke noget, at hvert land har hver sine love og regler for plast.

Der skal EU lovgivning til, der presser producenterne til at finde andre løsninger - f.eks. en CO2 skat for plast i form af X antal euro pr. kg plast. Den skal selvfølgelig ikke kun gælde for plast-produkter produceret i EU-lande, men pålægges alle virksomheder, der ønsker at sælge varer indenfor EU - dvs. varer der indeholder plast eller er pakket ind i plast.

I virkeligheden burde en sådan CO2-skat være generel for alle produkter. Sådan at der betales en skat for den CO2-belastning, produktet giver anledning til inklusiv transport, men jeg tror det bliver for vanskeligt at føre regnskab med.

Pengene fra den ekstra skat kan f.eks. gå til projekter indenfor grøn energi, energilagring, CO2-fortrængende teknologi, eller til at købe jord til at plante skov.

  • 2
  • 1

Hej Finn. Gode argumenter. Enig i at klodserne der genbruges i generationer, så længe de er lavet med sikker kemi, er det mindste problem. Min anke i forhold itl lego har de seneste år også mere handlet om deres plastik poser til at pakke klodserne i. Det faktum, at der ikke var information med fra lego om posernes problematiske side, hvis de ender i miljøet. Lego er nu gået papirvejen herhjemme. Gad vide om det er globalt udbredt.. Tilbage til genanvendelsen og de mange omveje. Vi arbejder hele tiden på at skabe transparens og en del af dette arbejde har været at bidrage til information om plastiks mange veje ud i blandt andet asiatiske afkroge.

  • 2
  • 0

@Petter. Tak for link til Klimafokus og omtalen af Plastindustriens anklage mod den franske stat. Vi har set lignende kampe om lovgivning på området i både EU og USA. I forbindelse med vedtagelsen af EUs engangsdirektiv slag den europæiske lobby for produktion af balloner og ballonpinde tilbage https://euobserver.com/environment/141992 I USA oplever vi at mange stater har lovgivning, der forhindrer regulering af salget af plastikposer https://www.politico.com/news/2020/01/20/p... Det er nogle hårde magtkampe mellem på den ene side en industris ønske om at opretholde produktion af engangsprodukter i en engangskultur og så hensyn til miljøet. Miljøet betaler ikke tilbage til de mennesker, der arbejder på at beskytte det. Til gengæld så er der så store økonomiske interesser i at opretholde plastikproduktion, hvad enten det er balloner, plastikposer eller plastikemballage til frugt og grønt, at her er der midler til at tage omkostningsfulde sager op i retten. Det er en blind vinkel i miljødebatten, at miljøhensynet står udemokratisk svagt når det kommer til disse opgør i retten endsige lobbyindflydelse på politikerne. Det er et særskilt blogemne jeg vil tage op snarest.

  • 3
  • 1

En bøtte fra Bülow Lakrids vejer 30 gram. Jeg sparer således 30 gram plastemballage, hver gang jeg i stedet køber lakrids i Løs-marked medbringende bøtten fra Bülow Lakrids. Det bliver ikke til så meget, da jeg ikke køber så meget lakrids. Jeg bruger nu også bøtten til køb af nødder, tørret frugt, vingummier m.v. og så bliver det til en hel del mere. Jeg spiser ca. indholdet i dåserne 3 gange om ugen, hvilket giver en besparelse på 156 bøtter af 30 gram ialt 4.680 gram, svarende til 4-5 kg plastaffald om året alene på snold. Vi ses måske https://www.facebook.com/events/6265714285... :-) Jens

  • 2
  • 0

Med udemokratisk svagt mener jeg alene det misforhold pengemagt kan udgøre. Jeg antager her, at industrien har råd til rigtig gode advokater og alene det at hive en regering i retten er økonomisk udfordrende. Min personlige erfaring fra lobby arbejde i EU parlamentet er, at for eksempel kemikalie industrien har rigtig mange midler og lobbyister i forhold til miljøbevægelsen.

  • 2
  • 0

En bøtte, en drikkedunk, en hvilken som helst beholder der genbruges mange gange FØR den genanvendes, gør en afgørende forskel. Jeg linker til rapport der fortæller om det enorme potentiale, der ligger i at tænke genbrug før genanvendelse; https://plasticchange.dk/videnscenter/fler... Både co2 besparelser, besparelser på vand og ressourcer er potentialet ved genbrugssystemer i fremtiden. Yderligere fører et systemisk design bag genbrug til, at vi holder emballager mm væk fra naturen. Når din beholder til 250 ml skyr, din box til chips, din take-awaybeholder i fremtiden kommer i standardiseret materiale, med pant på og i et lækkert design, så betyder det også, at denne ikke vil ende i naturen. Bare se hvordan retur-pant systemet på flasker holder dem væk fra vores natur. I det system mangler vi nu bare at genopfylde istedet for at knuse materialerne til direkte genanvendelse. Så vil vi for alvor høste gevinsterne ved dette system.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten