kronikken blog

Genanvendelse er ikke altid en miljøgevinst

Illustration: Privatfoto

Thomas H. Christensen er professor ved DTU Miljø, dr.agro. og ph.d.

Husholdningsaffaldet og vores måde at håndtere det på er igen til debat - ikke mindst diskuteres det, om forbrændingskapaciteten er for stor. Miljøministeren siger, at vi skal sikre ressourcerne i affaldet, og EU er ved at indføre skrappe målsætninger om genanvendelse af affaldet. Men debatten er unuanceret, og jagten på høje genanvendelsesprocenter kan forfejle målet: at spare miljøet og spare på ressourcerne.

Ordet genanvendelse appellerer til os alle. Det signalerer, at intet går til spilde, og at der ikke er noget galt i at vi producerer affald - det bliver jo anvendt igen. Men genanvendelse er et politisk ord og utilstrækkeligt i en faglig sammenhæng til at beskrive, hvad vi gør ved affaldet, herunder hvad der miljømæssigt er godt. I faglige sammenhænge har det mening at tale om materialegenanvendelse, energiudnyttelse og næringsstofrecirkulation.

Materialegenanvendelse betyder, at vi anvender brugte materialer til nogenlunde det samme formål, som de oprindelig blev skabt til: papir til nye papir- og papprodukter, jern og aluminium til jern- og aluminiumsprodukter, osv. I alle tilfælde skal der ske en vis oparbejdning og rensning af affaldsprodukterne for ikke at forringe kvaliteten af de produkter, der produceres - også selv om materialerne er kildesorterede.

Jo renere affaldsmaterialerne er, jo nemmere er oparbejdningen. Materialegenanvendelse er oftest fordelagtigt, da det sparer ressourcer og miljøbelastning. Det interessante er ikke, hvor meget kildesorteret affald vi kan samle ind, men hvor mange nye produkter der kommer ud af det, og at vi sparer at producere af jomfruelige materialer.

Energiudnyttelse refererer til enten termisk eller biologisk omsætning af affaldet, hvorved der frigøres energi eller energirige produkter, som kan udnyttes til fremstilling af elektricitet, varme eller eventuelt brændsler/brændstof. Den biologiske behandling er oftest en anaerob (iltfri) udrådning, som danner energirig metangas ved at omsætte det organiske køkkenaffald.

Den termiske behandling er som regel en forbrænding, som omsætter alt organisk affald og papir/pap samt plastik og tekstiler baseret på polymerer oprindelig fremstillet ud fra olie og gas. Alle de teknologier, der kan udnytte energien i affaldet, belaster miljøet, idet de har emissioner fra omsætningen af affaldet.

For eksempel er en del af den kuldioxid, der dannes ved forbrænding, af fossil oprindelse (fra plast etc.) og bidrager dermed til drivhuseffekten. Gevinsten ved at udnytte energien fremkommer kun, hvis energien benyttes til formål, der ellers ville have krævet, at vi havde fremstillet en tilsvarende mængde energi på en anden miljøbelastende måde.

Næringsstof-recirkulation kommer ind i billedet, fordi kulstof, fosfat, kvælstof og kalium er vigtige næringsstoffer for dyrkning af afgrøder og for jordens frugtbarhed. Kulstoffet er i den sammenhæng ikke et egentligt næringsstof, da vi typisk har med stabiliseret og sværtnedbrydeligt kulstof at gøre - for eksempel i kompost - men det stabile kulstof er med til at give jorden liv ved at give struktur og være vandbindende.

Komposteringsprocessen virker tiltalende på mange - det er jo en naturlig, økologisk proces. Men kompostering er ikke grundlæggende anderledes end de øvrige affaldsbehandlingsprocesser: Der sker emissioner fra omsætningen af affaldet (især små mængder af de potente drivhusgasser metan og lattergas).

Gevinsten opnås først ved, at komposten bruges rationelt, og brugeren undlader ar bruge andre produkter såsom kunstgødning og tørveprodukter.

Politiske mål på affaldsomådet formuleres som en genanvendelseprocent målt som mængden af affald, vi fører til et genanvendelsesanlæg - uafhængigt af hvor beskidt det er, og uafhængigt af om det, der produceres, kan anvendes, så det rent faktisk medfører, at vi sparer andre steder.

Hvis vi ikke opnår en reel besparelse i systemet ved de genanvendte materialer, så opnås der ikke en ressource- og miljøgevinst. Så genanvendelse - som vi bruger begrebet i dag - er unuanceret, upræcist og i værste fald misvisende. I stedet handler det om at se materialegenanvendelse, energiudnyttelse og næringsstofrecikulation i en sammenhæng.

Det er rigtigt godt, at der igen kommer fokus på husholdningsaffaldet, men lad os ikke forblindes af målsætninger om genanvendelsesprocenter, men finde sammenhængende bæredygtige løsninger, som balancerer materialegenanvendelse, energiudnyttelse og næringsstofrecirkulation.

Affaldet skal ses på systemniveau, og der må tages ansvar for, at materialerne rent faktisk genanvendes, at energien erstatter fossile energikilder, og at næringsstofferne sparer anden anvendelse af gødninger til gavn for plantevæksten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak til Thomas H. Christensen for et godt og nuanceret indlæg i debatten om, hvad vi skal gøre med vores affald. Og tak til Ingeniøren for at bringe det trods nuancerne.

Alt for ofte hører man at jagten på genanvendelse af mest mulig affaldsvægt altid er det bedste for miljøet (udover at mindske affaldsproduktionen). Uanset om det er metal, plast eller fugt. Og uanset hvad man i virkeligheden får ud af det på "genanvendelsesanlægget".

Når vi vælger affaldsbehanding må vi tage et samlet blik på det reelle udbytte af affaldet som både materialeressource og energiressource. Det er overhovedet ikke ligeså nemt som at tælle "genanvendte kilo", men det er nødvendigt, hvis vi vil have mest miljø ud af ressourcen.

  • 0
  • 0

Jeg drømmer om den dag, hvor man kan genanvende sine brugte shampoo-beholderen (og alt andet plast) i sin 3D-printer. Når man ikke gider lege mere med de klodser, man har printet ud, hælder man dem bare i igen, og printer en hængekøje eller et par svømmefødder.

Et af de helt store problemer med genanvendelse her i landet er den megen transport. Folk kører i deres bil hen på genbrugspladsen (eller får hentet affald derhjemme). Dette køres så et andet sted hen, og måske et tredje sted, før det bliver brændt. Dette kunne man spare ved at genanvende det i hjemmet. Netop derfor er hjemmekompostering en god ting: Det forhindrer unødig transport.

Hvor stort er energiverskuddet ved at der kommer en bil og henter folks affald og kører det til forbrænding?

  • 0
  • 0

Hvad om en "kompost" beholder der rummer ens organisk affald tilsat enzymer/alger/bakterier og der tappes bio diesel ud ? Den må da snart komme....

  • 0
  • 0

Hvor stort er energiverskuddet ved at der kommer en bil og henter folks affald og kører det til forbrænding?

Energien til transport er i den sammenhæng ofte forsvindende. Se f.eks. http://dev.renodjurs.cox.pil.dk/sites/defa.... Dermed ikke sagt, at man skal køre mere end nødvendigt. Indsamling af flere fraktioner kildesorteret affald medførere bl.a. længere transport pr. ton. Bl.a. fordi vognene ikke kan fyldes ligeså meget. Dette regnes med, når men opgør den samlede gevinst ved kildesortering.

  • 0
  • 0

Dejligt med et godt og uddybende indlæg, som forklarer hvorfor en simpel fokus på genanvendelsesprocenter ikke nødvendigvis resulterer i miljøforbedringer eller øget ressourceeffektivitet.

  • 0
  • 0

Det, der er faren ved vurderinger af kæder af sammenhænge såsom genanvendelse af affald og intergrering af forskellige energiformer, er, at man let mister overblikket. Nogle grupper af menige eller politikere ser så en del af lyset og ryger ud ad forskellige tangenter med velmenende men til dels spildte diskussioner til følge. Derfor forstår jeg ikke, Thomas, at du ikke også promoverer brugen af LCA (livs cyklus analyse) for netop at muliggøre holistiske vurderinger. Det har I jo været meget langt fremme med; men jeg savner brugen af disse analyser i mange af energi-, klima- og miljødebatterne.

  • 0
  • 0

Som inkarneret genbruger har jeg længe ment ja, men tog fejl. Det koster ikke ekstra at få hentet sit komposterbare affald - man får jo alligevel hentet sin dagrenovation - at bilen får nogle få kilo mere i maven ændrer ikke mærkbart på transportregnskabet. Omsætningen i kompostbeholderen giver udvikling af metan og lattergas som begge er potente klimagasser. Mængden er ikke stor, men rigelig til at ændre behandlingen til at være mindre hensigtsmæssig. Sparer komposten køb af kunstgødning eller erstatter den spagnum - næppe i et omfang, så den kan tillægges værdi. Indeholder affaldet energi, som kan udnyttes på forbrændingsanlægget og bidrage til at fortrænge fossile brændsler - ja. Den følelsesbaserede goodwill som taler for hjemmekompostering må vige for de videnskabeligt funderede argumenter - og så kan kompostbeholderen genanvendes til ny plast, hvis den afleveres på en genbrugsplads, der opsamler hård plast til genanvendelse!

  • 1
  • 0

Tak for et godt indlæg. I den forbindelse kan man godt spørge sig selv om brug af knust asfalt og byggeaffald på skovveje, er genbrug eller en åben losseplads gennem et naturareal.

  • 1
  • 0

I den forbindelse kan man godt spørge sig selv om brug af knust asfalt og byggeaffald på skovveje, er genbrug eller en åben losseplads gennem et naturareal.

Dit spørgsmål illustrerer faktisk meget godt den udbredte fokus på at opdele affaldsanvendelser skarpt i genanvendelse og ikke-genanvendelse, så man kan tælle de genanvendte kilo.

I kronikkens ånd burde spørgsmålet nok være noget i retningen af: "Hvad er den samlede miljøpåvirkning af at anvende knust byggeaffald til stabilisering af skovveje? Og hvad er den samlede miljøpåvirkning af alternativ håndtering af det samme affald samt fremskaffelse og brug af andet materiale til stabilisering af skovvejene?".

  • 0
  • 0

Tak for et rigtig godt indlæg med fokus på de samfundsøkonomiske omkostninger og helhedsløsninger. Du rejser en interessant problemstilling, nemlig at alle behandlingsmetoder af affaldet medfører en miljøbelastning.

Når vi har en bunke affald, har vi et miljøproblem med at skaffe det af vejen. Det kan ikke bare forsvinde pist væk. Hvis det deponeres, siver der lossepladsgas ud, og plastikken bliver vel nedbrudt med tiden og omdannes næppe til olie igen. Hvis det brændes af, afgives CO2 uden lossepladsgas, og CO2 fra plastikken afgives straks.

Når man har genbrugt alt det, der kan genbruges med samfundsøkonomisk fordel, udnytter vi resten til forbrænding med energiudnyttelse, da deponering er forbudt. Udslippet af klimagasser ved forbrændingen er stort set det samme som det udslip, der ellers ville være kommet fra en losseplads. Desuden er udslippet fra forbrændingen det samme uanset om man får udnyttet al energien eller køler den bort, som man gør i nogle lande.

Når vi udfører samfundsøkonomiske analyser af, om vi skal udnytte varmen fra affaldsforbrændingen ved at udbygge med fjernvarme, udgår CO2 emissionen således af regnestykket, da den optræder både i projekt og reference.

Set i det lys er det et paradoks, at man i de grønne regnskaber og statistikker lader som om, at energiudnyttelsen medfører et CO2 udslip fra afbrænding af plastik. Ved at gøre denne antagelse forudsætter man indirekte, at man alternativt kunne løse problemet ved at få affaldet til at forsvinde pist væk af sig selv eller ved at eksportere det til udlandet. Det lyder som en joke, men der er faktisk nogle beslutningstagere som lader sig styre af CO2 emissionsstatistikker selv om statistikkerne, som her kan være misvisende, og selv om CO2 omkostningen for længst er internaliseret i samfundsøkonomien og derfor udgået som beslutningsparameter.

Man burde arbejde internationalt på at få allokeret CO2 emissioner, hvor de sker, dvs. i affaldssektoren eller endnu bedre i forbrugssamfundet og eksempelvis i plastikindustrien, hvor man bruger olien. Desuden burde pålægges en CO2 afgift på olien, så plastik bliver dyrere og man samtidig fremmer genbrug af plastik.

  • 0
  • 0

Kronikken 'Genanvendelse er ikke altid en miljøgevinst' er særdeles relevant i den danske politisk populistiske debat men som det nævnes i første afsnit kan der også ventes skrappe EU målsætninger om genanvendelse af affaldet - og, debatten vil også komme uden for EU's 27 medlemslande. For allerede nu at informere og være forberedt er jeg meget interesseret i allerede nu at få DTU Environment's engelsksprogede udgave af de 3 centrale definitioner (for at bruge DTU-Env.'s terminologi): - Materialegenanvendelse på engelsk ? - Energianvendelse på engelsk ? - Næringsstofrecirkulation på engelsk ? Hvilken engelsk terminologi agter DTU Environment at anvende internationalt på disse 3 ord - eller er den allerede tilgængelig og fastlagt ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten