Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Gangøvelse med Tyggegummi

Det er meget få ting der kan hidse os mere op her på ing.dk, end en beslutning der bliver taget forkert.

Det skulle lige være en beslutning der bliver taget af forkerte grunde.

Elektrificering af danske togbaner ? Hvordan Folketinget kunne ramme ved siden af den bold er helt ufatteligt for os.

På torsdag eller fredag kommer skudsekundets fremtid til afsteming i ITU og det har potientialet til at blive en beslutning af samme karakter.

Den røde tråd er økonomi: Det er helt utroligt hvad man kan hvis man har penge og resourcer nok og helt utroligt hvad man må undvære hvis man ikke har.

"Det er dyrt at være fattig" som man siger: I stedet for at købe sig et par ordentlige læderstøvler, må man nøjes med de billige af plastik, der koster en femtedel, men holder en tiendedel.

Afgørelsen om skudsekundet er i bund og grund en økonomisk beslutning: Har vi råd til at fixe alt softwaren og har vi råd til at leve med den extra komplexitet som skudsekunder er, eller høvler vi denne historiske knast af, for at spare penge på IT budgettet.

Der er en masse videnskabelige, teologiske og historiske argumenter for og imod skudsekunder, men de er i bund og grund uden betydning, for de har ikke noget økonomisk virkning.

Vi ved at det oprindelige forslag om at fjerne skudsekunder kom fra USAs forsvar, vi ved at det var økonomisk motiveret, men vi ved ikke hvor mange penge der var tale om.

Derfor ved vi heller ikke hvor stor en prioritet det er for USA. Der er rygter om at sagen har været oppe på diplomatisk niveau, men vi har ikke set Clinton rejse rundt og dele atomure ud.

Giver det os noget fingerpej om hvad vej afstemningen vil gå ?

Næppe.

Skudsekunder er et så svært problem at forstå, at selv her på ing.dk er der mindre end 20% af debattørene der ikke gør sig selv til grin når vi taler om det.

Derfor har sagen et rigtig godt potientiale for stater der har lyst til at række tunge af USA, uden mod til at få ørene i maskinen af den årsag. Jeg kan sagtens forstille mig visse kulturgeografier der kunne finde på at stemme nej, bare for at "markere at USA ikke bestemmer alting."

Dermed ville vi være ude i territoriet om beslutninger der bliver afgjort af helt forkerte grunde.

Den slags hedder populært at "der går politik i sagen".

Et aktuelt eksempel er at det tilsyneladende er mere vigtigt at chikanere regeringen, end det er at få eltog til Esbjerg.

Jeg ved ikke hvad Danmark stemmer om skudsekunder.

Jeg er faktisk ikke engang sikker på at Danmark stemmer: Sidst jeg hørte om det, var det sikkert der var penge til at sende en officiel dansk repræsentant til ITUs møde.

Riget fattes jo penge, bla. på grund af beslutninger som den om elektrificeringen.

Rettidig omhu, vi har hørt om det.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat
<<<<Den røde tråd er økonomi: Det er helt utroligt hvad man kan hvis man har penge og resourcer nok og helt utroligt hvad man må undvære hvis man ikke har.>>>

Hvis man er det pedantiske hjørne i denne vigtige sag og har en fortid som havregrødsspiser, så burde ovenstående citat lyde således

Den røde tråd er økonomi: Det er helt utroligt hvad man kan hvis man har penge og resourcer nok og helt utroligt hvad man KAN undvære hvis man ikke har: o)

Sekundet var fastlagt og defineret sådan, at der var præcis 24·60·60 sekunder på et middelsoldøgn. Med denne definition var der ikke brug for skudsekunder, men helt sikkert en justering af urene en gang imellem.

Men ingenting kan være i fred og begrebet KISS interesserer ikke fysiknørder så de har defineret sekundet således som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom.

Fint nok, men tilbage står så at man kan konstatere at jorden lider af "månesyge" og bliver sløvere og sløvere ,målt med disse nye tælleværker.

Nu har vi ikke fjender der kunne tænkes at skulle modtage ballistiske missiler. Det har USA og de kan sikkert ikke holde tanken ud om Amejindads store grin ,når han fortalte at Amerikanerne havde skudt forbi ,fordi de ikke havde styr på deres skudsekunder :o)

  • 0
  • 0

Jeg er faktisk ikke engang sikker på at Danmark stemmer: Sidst jeg hørte om det, var det sikkert der var penge til at sende en officiel dansk repræsentant til ITUs møde.

Er det sikkert der er penge eller er det usikkert at der er penge?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg er faktisk ikke engang sikker på at Danmark stemmer: Sidst jeg hørte om det, var det sikkert der var penge til at sende en officiel dansk repræsentant til ITUs møde.

Er det sikkert der er penge eller er det usikkert at der er penge?[/quote]

Typo: der skulle stå usikkert.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Jeg er faktisk ikke engang sikker på at Danmark stemmer: Sidst jeg hørte om det, var det sikkert der var penge til at sende en officiel dansk repræsentant til ITUs møde.

Er det sikkert der er penge eller er det usikkert at der er penge?[/quote]

Typo: der skulle stå usikkert.[/quote]
Det tænkte jeg nok, for det var også min forståelse af resten af teksten.

  • 0
  • 0

Hvorfor have to systemer til at justere klokken med. En der justere hele timer, og den anden sekunder.

Umiddelbart laver de det samme, addere et offset til en base, og viser den faktiske tid.

Ligesom dato tællere tæller dage i forhold til f.eks 1/1/1980, kunne tids-offset'et være i forhold til samme dag. Og så ville offset'et f.eks være 11 sek om vinteren og 3611 sek om sommeren. På den måde undgår man at skulle stille på basisklokken ved skudsekunder, men kun på offset'et.

Og når der alligevel skiftes sommer/vinter tid to gange omåret kan skudsekunder ændres på samme tid. Og kan man i software finde ud af at ændre offset med 3600 kan man vel også ændre det med 3601 i stedet for når det skal være.

  • 0
  • 0

99,9% af verdens IT systemer vil bare synkronisere med et tilfældelig atomur og være fløjtende ligeglad. Mange andre vil være afhængig af f.ex. GPS signaler og følge trop uanset hvad. NTP servere vil kræve en software-opdatering, men det skal de nok have en gang i mellem alligevel pga sikkerhedsopdateringer. Hvor meget er der så tilbage?

  • 0
  • 0

99,9% af verdens IT systemer vil bare synkronisere med et tilfældelig atomur og være fløjtende ligeglad.

... med at ca. 1/4 af de på nettet værende atomure ikke håndterer skudsekunder rigtigt ?

  • 0
  • 0

En tidszone er 1 time bred. Så i lidt grove tal er dem i den ene side ca 1/2 efter soltid og i den anden side 1/2 time efter. Det passer faktisk kun for dem i midten. Her i Aalborg står solen vel 10-15 minutter senere op end i København. Så når vi møder kl 8 føles det som 8:15 i Kbh...

Lader vi tidszonerne "drifte" 10% dvs 6 minutter er det 360 sekunder, Det tager vel 3-400 år inden vi er driftet så meget. Så først efter 1/2 times drift som er 1800 sekunder som er 1500-2000 år kan vi begynde at overveje om utc+1 som vi er i skal blive til utc (eller er det utc+2 ? ;-)

Så der er en utrolig masse bøvl for ingenting - men det holder jo nok i arbejde ...

så enig med phk: brug dog tiden på noget andet ;-)

  • 0
  • 0

For ikke at nævne at skudsekunder og sommertid intet har med hinanden at gøre.
Hvis noget skulle gøres, skulle tidssekunder medtages i skudår - og så må verden bare være nogle sekunder ved siden af indtil dette justeres?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten