forskningsingeniøren bloghoved

Gamle studiebøger

Op til studiestart på ingeniøruddannelserne flokkedes de studerende i min studietid til universitetets boghandel for at købe lærebøgerne til det kommende semesters kurser.

Jeg har selv oplevet det bag bogskranken, idet jeg en sommer havde et feriejob i boghandlen på DTU. Særligt sidste uge op til studiestart, i slutningen af august, var der travlt og blev langet mange lærebøger over disken.

Til min egen studiestart på DTU i 2007 anskaffede jeg i selvsamme boghandel en bogpakke med alle bøgerne til første semester. Til de efterfølgende semestre blev nogle bøger købt i samme boghandel, nogle købt på nettet - nogle nye, andre brugte.

Læs også: Fra mig til dig, kære kommende ingeniørstuderende

I USA, på et semesters udveksling, gik jeg også i boghandlen og købte et par bøger - vistnok brugte. Og de blev slæbt med hjem i kufferten i en SAS-flyver fra Washington D.C. til København lige op til julen 2010.

Et semesters fysikstudie på et amerikansk universitet havde i øvrigt vakt min interesse for Feynman Lecture on Physics. Så dem fik jeg - flot indbundet og en ordentlig moppedreng i tre bind! - i julegave netop dette år. De står derhjemme [1].

Jeg ved ikke, hvor mange lærebøger det i årenes løb blev til - måske 30-40-stykker i alt.

Nogle blev solgt fra undervejs, andre kom med til mit ph.d.-kontor, andre blev opbevaret derhjemme.

Efter jeg stoppede på DTU, sponsorerede jeg, som en art lærebogs-mæcen, nogle af mine tilbageværende lærebøger til mine tidligere kollegers bibliotek - her kunne de, hos dem og deres fremtidige studerende, sikkert gøre mere gavn.

Illustration: Jakob Rosenkrantz de Lasson

Et mindre antal lærebøger - dem jeg vurderede var mest relevante - kom med til mit nye kontor i TICRA i starten af 2016 [2].

Her står også et par kopier af min ph.d.-afhandling, udprint af mine udgivne artikler, ligesom at kursusmateriale og konference proceedings fra TICRA-tiden løbende er kommet til [3].

Illustration: Jakob Rosenkrantz de Lasson

Men selvom der er nogle rigtigt gode lærebøger i blandt, må jeg indrømme, at jeg faktisk aldrig har brug for dem.

Vi har et godt bibliotek på TICRA, som jeg sommetider bruger en bog fra, ligesom at digitale kopier af andre lærebøger samt - primært - artikler udgør den litteratur, jeg mest bruger.

Eller med andre ord: Jeg har ikke brug for de gamle lærebøger fra min studietid.

De er mest bare et minde om gode studie- og ph.d.-år på DTU og ikke en nødvendighed for at udføre mit arbejde i dag.

Her skal det retfærdigvis siges, at jeg i nogen grad har skiftet faglighed fra studie- og ph.d-tiden og til mit nuværende job. Nogle af mine kolleger bruger jævnligt deres lærebøger og afhandlinger fra studietiden i arbejdet i dag.

Men min egen situation er nok den mere typiske for de fleste ingeniører. Så jeg er sikkert ikke den eneste, som ikke længere har brug for de gamle studiebøger.

Noter

[1] Feynman Lectures on Physics har i øvrigt en god beskrivelse af et kredsløbsteori-problem, jeg for nogle år siden skrev om her på siderne.

[2] De fysiske matematikbøger fra det store, indledende matematikkursus for civilingeniører på DTU bruges ikke længere og er for flere år siden erstattet af digitale eNoter.

[3] Til er faktisk også kommet en meget forsinket lærebog fra min ph.d.-tid.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er indrettet sådan, at jeg bedre husker hvordan man når frem til formler og udtryk, end selve formlerne og udtrykkene. Derfor har jeg af og til måttet hive mine gamle lærebøger frem. Selvom de er fra sidste halvdel af 60'erne gælder de stadig, og af og til lærer jeg også noget nyt fra dem. Nogle bruger cgs i stedet for mks, men det kan overkommes, da det mest drejer sig om konstanters værdi i de forskellige systemer.

  • 1
  • 0

Jeg er indrettet sådan, at jeg bedre husker hvordan man når frem til formler og udtryk, end selve formlerne og udtrykkene.

Det er også i læring et sundt princip - at man forstår ét eller nogle få grundprincipper og så kan udlede resten derfra. Så slipper man for at skulle huske en hel masse, som man måske alligevel ikke helt forstår.

I praktisk ingeniørarbejde kan det dog godt være lidt omstændeligt, hvis man hver gang skal lave udledningerne for at nå de formler, man egentlig skal bruge. Det er fortsat sundt at kunne udledningerne - dvs. forstå grundprincippet og så kunne regne og udlede derfra. Men det er bestemt også brugbart bare at kunne formlerne - eller hvis ikke hele formler, så i hvert fald hvordan én størrelse skalerer med andre centrale parametre i problemet.

  • 1
  • 1

Da jeg studerede fik jeg at vide at efter 10 år ville min værktøjskasse være udskiftet (andre sagde 5 år). Det kan ikke andet end gå hårdt ud over lærebøgerne.

OK jeg specialiserede mig indenfor software, så den var helt slem. Alligevel bruger jeg 30 år senere stadigt C, eller er C stadigt C?

Bottom line, bøgerne er blot et minde - som fylder på en hylde.

  • 0
  • 0

I praktisk ingeniørarbejde kan det dog godt være lidt omstændeligt, hvis man hver gang skal lave udledningerne for at nå de formler, man egentlig skal bruge.

Alt med måde, for ved jævnligt brug husker jeg det, og det sikrer for det meste at jeg er på rimelig grund, og ved hvorfor.

Uden at tærske langhalm, kan metoden til at nå en formel være virkelig givende. Det kan være rigtig genialt, og kan bruges i måske helt andre sammenhænge.

  • 1
  • 0

Jens Ejsings lærebog i lineær algebra - historiens dårligste lærebog. Kondolerer.

Den var rigtignok lidt tung at danse med, når man var lineær algebra-novice.

Senere, da jeg fik bedre fod på emnet og begyndte at bruge det til at løse nogle rigtige problemer, satte jeg dog sådan set pris på bogen.

Den meget tunge og formalistiske teori kan man diskutere brugbarheden af, når meget kan løses med en computer. Men det kan selvfølgelig også blive for meget computer-løsning og for lidt forståelse.

  • 4
  • 0

Det er da skægt at disse tre bøger har vi fælles - i hvert fald op igennem nullerne. Nu om dage har Maple og MatLab vel fuldstændig overtaget.

Når det gælder udledning af formler (i klassisk fysik) er jeg med Svend og jo oftere man bruger en formel, jo bedre hænger den ved næste gang.

  • 0
  • 0

Den meget tunge og formalistiske teori kan man diskutere brugbarheden af, når meget kan løses med en computer. Men det kan selvfølgelig også blive for meget computer-løsning og for lidt forståelse.

Jeg er aldrig blevet fortrolig med lineær algebra og større matricer, måske fordi det kun blev berørt i forbindelse med andre mere jordnære emner med færre dimensioner. Det kræver for mig en lige lovlig stor abstraktionsevne, men jeg har sat mig lidt ind i det i forbindelse med Manns berygtede Primary Component Analysis. Kært barn har mange navne som f.eks, Singular Value Decomposistion osv. På nettet findes mulighed for at lave nogle af disse transformationer/opløsninger, som jeg har leget med. Med matlab og DSP kredse er mulighederne ubegrænsede til at lave alle mulige "signalbehandlinger" og væsentlig mere avancerede end simple middelværdier, tendenslinjer og korrelationer. Med velvalgte matriks operationer kan du få næsten hvilket signal ud af en masse støj du kunne ønske dig, men det kræver høj moral og dyb indsigt at fortolke resultatet.

Det er fantastiske værktøjer, som komputere har gjort brugbare, men her gælder det i særdeleshed, at du skal vide hvad du vil og gør.

  • 3
  • 0

I 70'erne, da jeg læste, var der en tung, ½ årlig gang til Polyteknisk Boghandel. Først til Handelsbanken ved siden af for at hæve penge på det statsgaranterede lån (det var kun fattige Rasmus fra husmandsstedet på Langeland, der fik SU). Lærebøgerne udkom hvert år i en ny version, hvor sidetal og kapitler ikke stemmer sammen med sidste års udgave. Derfor kunne man ikke umiddelbart kunne købe og sælge brugte lærebøger. Det var ret uartigt. Undtagelser forekommer : Haral Bohr mv. : Matematisk analyse og Ole Søltoft : Kemiske Enhedsoperationer.

  • 1
  • 0

Kan se, at du har Griffiths ”Introduction to Electrodynamics” på reolen.

Der er mange gamle læseværdige ”klassikere” som f.eks. Jacksons ”Classical Electrodynamics” og f.eks. Goldstein’s ”Classical Mechanics”, som jeg først anskaffede mig efter endt studietid på DtH, fordi talrige forskningsartikler henviste til dem, og som selvfølgelig derfor æggede min nysgerrighed.

Jeg blev ikke skuffet. Du burde også i det mindste have Jacksons - eller er det en forglemmelse?

Jeg kan kun opfordre andre til klassisk fordybelse, og for tid til anden er det muligt af erhverve klassisk guld for en slik på nettet!

Tilføjelse: Jeg har selvfølgelig også Griffiths, men foretrækker Jacksons, hvad angår fordybelse.

  • 2
  • 0

Lærebøgerne udkom hvert år i en ny version, hvor sidetal og kapitler ikke stemmer sammen med sidste års udgave.

Over årene har jeg fået mistanke om en tendens til, at der ind i mellem også skulle malkes penge fra de studerende. F.eks. nye udgaver med ligegyldige opdateringer, kompendier med fortjenester på flere tusind procent eller mistænkelig høje priser på kursusholders egne bøger i obligatorisk pensum, som kun delvist blev inddraget i undervisningen.

Det afhænger nok lidt af fagområdet, men min opfattelse er, at mange lærebøger kan købes brugt (og i tidligere versioner) uden problemer, og jeg lærte også hurtigt at se et kursus lidt an inden jeg farede ud for at købe en lærebog. Jeg har flere gange oplevet, at "bogen" i kurset var overflødig. Det gælder bl.a. også føromtalte bog om lineær algebra af Jens Eising og for den sags skyld også de to bøger i matematisk analyse.

  • 2
  • 0
     

[...]måske fordi din nysgerrighed er falmendende - bør du søge hjælp eller gå på pension!

Er den gået tabt i de gamle studiebøger, du aldrig læste?

[...]har du samtidig i min optik droppet forudsætningerne for at blive en ”god” ingeniør.

Det er svært at have en fornuftig diskussion, når den ene part lægger ud med mudderkastning. Jeg synes du skulle lade dine slet skjulte personangreb ligge i skuffen.

  • 5
  • 0

Det var da egentlig nogle hyggelige minder du får pustet til her.

Den kære Jens Ejsing kaldte vi matrix-printeren grundet hans evne til at fylde 9 hele tavler med matricer indenfor en time. Det blev tit talt om at man måtte vælge om man skulle høre efter eller skrive noter til hans forelæsninger - man kunne ikke begge samtidigt.

Jeg har sjovt nok flere bogkøbe-minder fra starten af efterårssemestere end fra starten af forårsemestre.

  • 0
  • 0

Kan se, at du har Griffiths ”Introduction to Electrodynamics” på reolen.

Der er mange gamle læseværdige ”klassikere” som f.eks. Jacksons ”Classical Electrodynamics” og f.eks. Goldstein’s ”Classical Mechanics”, som jeg først anskaffede mig efter endt studietid på DtH, fordi talrige forskningsartikler henviste til dem, og som selvfølgelig derfor æggede min nysgerrighed.

Jeg blev ikke skuffet. Du burde også i det mindste have Jacksons - eller er det en forglemmelse?

Jeg kan kun opfordre andre til klassisk fordybelse, og for tid til anden er det muligt af erhverve klassisk guld for en slik på nettet!

Tilføjelse: Jeg har selvfølgelig også Griffiths, men foretrækker Jacksons, hvad angår fordybelse.

På mit udvekslingsophold i USA havde jeg en underviser i videregående kvantemekanik, som kun havde hån tilovers for Griffiths' lærebøger. Jeg tror, at han mente, at han selv var for god, og at Griffiths' ekstremt pædagogiske tilgang (både til elektromagnetisme og kvantemekanik) var under hans standard (selvom han, sjovt nok, sommetider brugte opgaverne fra Griffiths' kvantemekanikbog i de ugentlige afleveringer - uden at nævne, at de kom fra denne bog...).

Vi brugte i stedet Sakurais kvantemekanik-bog, som ikke var lige så god til at lære stoffet ud fra. Fra et formalistisk synspunkt var Sakurais bog muligvis nok bedre, men når man for første gang skal lære et nyt fag, er dette ikke nødvendigvis ideelt - lidt som med Ejsings bog om lineær algebra. Her er Griffiths' meget pædagogiske, sommetider grænsende til det joviale, tilgang bedre, fordi den tager udgangspunkt i de problemer med at forstå stoffet, man som ny i et fag sidder med. Den svarer, givetvis fordi Griffiths selv har undervist og fået de samme spørgsmål om og om igen, på de spørgsmål, de fleste sidder med.

Sådanne spørgsmål kan en stringent formalisme i princippet også svare på. Det gør de bare sjældent i praksis, når man lige er startet med et fag. Derimod kan de, igen som med Ejsings bog, give bedre svar til den, der allerede kender et område og nu søger dybere ned i stoffet.

  • 1
  • 0

Når jeg en sjælden gang skal "regne" på noget ender jeg oftest med bare at google det - Men der er nok en del mere ude på nettet om de ting jeg ikke forstår, end der er om kvantemekanik.

Det er oftest hurtigere end at skulle "genlære" det gennem bogen, for slet ikke at tale om tiden for at finde bogen(1). En del af problemet er at bogen er lavet til når man lærer det første gang, og derfor går ret langsomt henover emnet.

Jeg ved ikke om det er en dårlig vane jeg har tillært mig, men mange gange når jeg skal genopfriske noget, så finder jeg formlen som jeg mener jeg skal bruge og et passende eksempel eller en regneopgave (med løsning) og fifler med det indtil jeg kan løse opgaven.

(1)Og når jeg siger bog, så mener jeg E-bog. Mine bøger er ikke med mig. Har dog ingen planer om at sælge dem, det er nostalagi og en dag skal jeg bo eller arbejde et sted hvor de kan stå i en pæn reol.

  • 1
  • 0

Det er oftest hurtigere end at skulle "genlære" det gennem bogen, for slet ikke at tale om tiden for at finde bogen(1). En del af problemet er at bogen er lavet til når man lærer det første gang, og derfor går ret langsomt henover emnet.

Enig - gode lærebøger foreklarer netop skridtvist, hvordan man kommer fra de fundamentale principper til et specifikt resultat. Og det kan godt være lidt langt i spyttet, når man har lært tingene en gang, og blot, som du beskriver, skal have slutresultatet.

Jeg har dog også lært, at der findes to slags bøger - i hvert fald inden for det område, jeg arbejder i nu: Lærebøger, der som beskrevet ovenfor går langsomt frem og forklarer det meste skridt for skridt - og tekniske bøger, der i princippet dækker samme område, men som hurtigere kommer til de resultater, man som erfaren og praktiserende inden for området faktisk har brug for. Sidstnævnte type bog ville formentlig ikke fungere godt til egentlig undervisning, men er meget brugbar når man har lært emnet og blot skal slå et resultat op hurtigt.

  • 1
  • 0

Gik på DTH i 80'erne, og ejer ikke længere én eneste studiebog. Jeg har - over tid - indset at de aldrig, som i ALDRIG, blev brugt og blot samlede støv på hylderne. Et udlandsophold har lykkeligvis også været med til at fremskynde oprydningen, samt fruen var ikke tilhænger af disse "grimme" bøger ;-).

Som nævnt er internetsøgning, når man virkelig er på r.ven, vejen frem - men kors hvor skal man være kritisk når resultaterne kommer frem.

Som en sidebemærkning til det med internetsøgning, jeg bliver altid overrasket over hvor mange der lægger YouTube videoer op om f.eks. reparation af snart sagt ALT: "How to <indsæt hvilket som helst emne>"

  • 0
  • 0

Som en sidebemærkning til det med internetsøgning, jeg bliver altid overrasket over hvor mange der lægger YouTube videoer op om f.eks. reparation af snart sagt ALT: "How to <indsæt hvilket som helst emne>"

Det er faktisk genialt. Normalt er jeg ikke vild med You tube videoer, men ved netop en reparation har video en stor evne til at vise det, som den der lagde videoen op ikke troede jeg havde brug for at vide.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten