Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
expedition ellesmere 2019 bloghoved

Galleri: Højdepunkter fra Expedition Ellesmere 2019

Som tidligere lovet kommer her en række billeder fra ekspeditionen. Undervejs var vi jo begrænset af satellitudstyret til kun at kunne sende ganske små og grynede billeder hjem, men her er et udvalg i bedre opløsning.

Illustration: Privatfoto

Ausuittuq set fra landbrækket i tusmørke, som når det er mørkest primo april. Nattemperaturerne lå omkring 25-30 graders frost på det tidspunkt.

Illustration: Privatfoto
Illustration: Privatfoto

Den første varde med beretning fra Christian Vibe er fundet på nordspidsen af Ulvingen Island. Et meget, meget stort øjeblik i mit liv, hvor 21 års tanker om at finde de beretninger, som min gamle kammerat fra Eventyrernes Klub fortalte mig at han havde efterladt i 1940. Han insisterede med sin finger pegende i brystet på mig, og sagde at jeg skulle tage op for at finde dem. Eventyret kulminerede, da jeg kunne løfte beretningen i vejret. Beretningen er i meget dårlig stand, og skal åbnes af en konservator. Dog kan man ane en stump avis med dansk tekst, hvorfor der ikke kan være tvivl om oprindelsen af beretningen. Det var iskoldt og blæsende, og da vi kort efter fejrede succesen i teltet med en kop Wanderum, fik vi overraskende besøg af en nysgerrig bjørn - sundet hed desuden meget sigende Bjørnesundet.

Illustration: Privatfoto

Anden varde fra Cristian Vibe er fundet på nordspidsen af en lille unavngivet ø lige øst for Goosepoint. Der var dog ikke nogen beretning inden i, men senere erfarede vi, at en mand fra Ausuittuq tidligere havde fundet beretningen. Så det lykkedes alligevel at få kopi af den og bringe endnu en lille stump Vibe-historie hjem.

Illustration: Morten Hilmer
Illustration: Privatfoto

Den tredje varde er fundet - med endnu en intakt beretning. Fint pakket ind i en lille glasflaske med korkprop. Denne sidder imidlertid rigtigt godt fast, og derfor skal der også en konservator med ved åbningen af denne beretning. Igen var det et uendeligt stort øjeblik at finde denne beretning, som jeg formoder er skrevet af Christian Vibe. Her der ingen ydre spor, som kan indikere at det er Vibes håndskrift, men der er næppe tvivl om, at beretningen som minimum indeholder en afskrift af Vibes tekst.

Illustration: Privatfoto
Illustration: Privatfoto

På hele ekspeditionen til Ellesmere Island håbede vi at se ulve. Det gjorde vi. Endda flere gange, men desværre aldrig tæt nok på, til at tage rigtigt gode billeder. Vores første og følelsesmæssigt meget store møde med ulvene var allerede på dag 2 af vores snescooterrejse, hvor der pludselig stod fem ulve foran os. Vi gjorde holdt, og blev omringet og vurderet for stærke til at angribe, hvorfor ulvene fortrak igen op over en fjeldryg mod vest. Det var nogle imponerende dyr, og særdeles spændende, men desværre var deres pack for lille til at de turde komme tæt på os. Jeg har lavet udsnitsforstørrelser af et par af billederne - der er desværre lidt “gryn” fra sne på dem. Næste dag mødte vi ulve et par gange mere, men kun én henholdsvis to styk, som fortrak hurtigt.

Illustration: Privatfoto

Vores ulv “Sukkermåne” fra hytten ved Sorfiord. Hun - tror vi det var - dukkede op 1-2 gange om dagen i en periode på fem dage, mens vi var i hytten. Hun holdt dog en solid sikkerhedsafstand på et par hundrede meter, når hun kom tættest på os. Konstant holdt vi øje med, om hun skulle dukke op - det var nogle spændende hyttedage.

Illustration: Privatfoto
Illustration: Privatfoto

En dag, mens vi var i hytten ved Goosepoint, var der en bjørn et par kilometer mod nord, og vi drog derud for at fotografere den. Den stak imidlertid af, da vi var ca en kilometer fra den, hvorpå den gik rundt i en bue, for derpå at komme nærmere mod os, idet vi havde sat os til rette ved en isskosse. Billederne er lidt beskåret.

Illustration: Privatfoto

Dette dårlige og beskårede billede af en isbjørn, rummer historien om den bamse, der havde udset mig til sin frokost. På min første lille skitur, stoppede jeg efter nogle få kilometer for at drikke vand og tage lidt billeder. Da jeg skulle videre, opdagede jeg, at bjørnen havde sneget sig ind på mig - og det må have gået ret stærkt, da jeg ikke kan se den på nogle af de andre billeder jeg netop havde taget. Den lå formentligt og dasede bag en isskosse, da færten af et måltid fyldte dens næse. Som tidligere beskrevet, jog jeg den med hastige bevægelser på flugt med en bearbanger og kraftige tilråb. Hurtigt drog jeg på returen mod hytten, men stoppede op, og tog et par billeder, da jeg var på sikker afstand - og her er så det noget magre fotoresultat. Nu er jeg ikke sindssygt erfaren mht. møder af den slags med isbjørne, men jeg kan se, at de som regel smutter, hvis de bliver skræmt. En anden gang vil det nok være smartere, at finde geværet frem og så få taget nogle billeder, inden bamsen bliver sendt afsted. Og det er vel sådan, man lærer gennem hele livet…

Illustration: Privatfoto

Vores husræv ved Goosepoint hytten. Den var på ingen måder bange, og den pilede rundt, næsten mellem benene på os, mens den ledte efter godbidder fra de riges bord. Og her var lidt af hvert, idet en sikker vinder, var rester af det moskusoksekød, som vi havde fået af Terry og Olaf. Den lille fætter ilede afsted med store lunser, som den ihærdigt gravede ned hist og her, så der også var lidt i depot til tange tider. Af og til lagde den sig til at sove, mens vi stod få meter fra den.

Illustration: Privatfoto

Hytten ved Goosepoint, som gav os venlig varme, mens foråret lod vente på sig. På de koldeste nætter sneg temperaturen sig ned omkring de minus 35-40 grader - koldeste vi målte, var minus 43 grader.

Illustration: Privatfoto

Moskusokserne vi stødte på til sidst på turen. En skøn familie med flere nyfødte kalve i flokken. Sidste år var der i området mere end 400 moskusokser, men i år desværre kun ganske få, og formentligt derfor også kun få ulve, der ikke færdedes i større packs.

Illustration: Privatfoto
Illustration: Privatfoto

En lille dram og en gang tobaksrøg, og tankerne om Nordisk Klan blev til i hytten ved Sorfiord. Vi havde helt imod forventning og uden for al planlægning nogle længere perioder i de to hytter. Vi håbede på den måde at få de mest optimale muligheder for at fotografere ulve, men dette lykkedes dog ikke. Til gengæld havde vi nogle rigtigt hyggelige stunder, hvor der blev mulighed for at drøfte planer, fremtid og ideer. Og såedes planerne for klanen.

Illustration: Privatfoto

Skammeligt, at sælen var i brunst og dermed smagte aldeles modbydeligt. Spændende var det at snige sig ind på den, men lige så trist, at den var uegnet til menneskeføde.

Illustration: Morten Hilmer

Vi fik gået en del dagsture på ski og med pulk i området omkring Sorfiord, men vi så umådeligt lidt vildt. Det var dog nogle skønne ture, hvor vi nød at komme lidt omkring i den hvide mark, hvor der til sidst kom lidt flere farver på, i takt med, at sneen begyndte at smelte, når solen midt på dagen var højest på himmelen.

Illustration: Privatfoto

Morten Hilmer, som på hele turen øste af sin enorme viden og erfaring om fotografering, vinterture til Arktis og meget mere. En skøn kammerat at rejse med, og skulle du få mulighed for at høre et af hans foredrag, kan det varmt anbefales.

Illustration: Privatfoto

Fuldmåne over en iskold og smuk verden, hvor det ikke er rart at opholde sig, hvis man er uforberedt, men som til gengæld byder på store og enestående oplevelser for den erfarne, der kender sine muligheder og begrænsninger, når naturen sætter dagsordenen.

Med dette lille billedgalleri er beretningerne fra Expedition Ellesmere 2019 bragt til ende.

Dog mangler jeg fortsat at få åbnet de to vardeberetninger fra Christian Vibe, og når dette er gjort, kommer der en lille opdatering med foto og tekst af indholdet. Forhåbentligt vil jeg kunne præsentere disse sidst på sommeren eller først på efteråret.

Tak til alle Jer læsere, der har fulgt med i vores lille rejse til Canada - jeg håber, I har haft lidt fornøjelse af læsningen. God sommer.

Anders Bilgram, 14. juni 2019

Anders Bilgram er uddannet akademiingeniør, AUC, januar '90. Ansat v. Ingeniørhuset i Aalborg 1991-1997. Medlem af Eventyrernes Klub. Har ledet Dansk Nordvestpassage Ekspedition 1993-95 og Polarpassage 2000 Expedition 1999-2008. Siden 2009 indehaver af destilleriet Nordisk Brænderi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først