Galatheablog: Slut på eventyret

Hjemme og opslugt af den travle hverdag igen. Ville gerne have fortsat, men er på den anden side glad for, at det ikke er mig, er ude i den orkan, Vædderen nu befinder sig i på turen til Azorerne.

Men jeg misunder da Jens Ramskov, der på tirsdag bliver Ingeniørens udsendte i Galathea-verdenen.

De sidste dage i mit eventyr gik stærkt Siden vi lagde til i Nuuk allerede torsdag aften i forrige uge fik skibet besøg af 1200 til åbent skib, Galathea-holdet tabte 4-2 til Nuuks brandvæsen, og sol, regn, morild og nordlys nåede at kigge forbi. Morild er for resten alger, der fluorescerer, når de bliver iltet - hvilket kan fremprovokeres med stenkast.

Vi besøgte også Naturinstituttet, der overvåger Grønlands forhold samt bestande af dyr både i vand og på land, og fik os et overblik over natursituationen. Især holder de øje med fisk og rejer, og undersøger aldersfordelingen i fangsten - blandt andet ved at tælle årringe i torskens øresten.

Som noget nyt vil instituttet også hver måned besøge en basisstation i Godthåbsfjorden, hvor de vil bruge CTD, hydrografi og afgøre mængderne af alger, fisk og krabber til at sige noget om, hvordan forholdene i havet påvirkes af klimaændringer.

Herudover har de hundredvis af dyr især svømmende rundt med sendere, så de ved hjælp af satellitsporing kan følge dem. Hvaler giver dem eksempelvis informationer omstrømforholdene under isen.

De overvåger også lomvierne, der nogle steder er gået drastisk ned. Derfor er det blevet stoppet en hel del fangst, men med kun seks jagtbetjente i Grønland er det godt, at der ude i de små bygder hersker en hel del gensidig kontrol.

Til gengæld har moskusokserne det dejligt ved Kangerlussuaq. I sin tid blev der udsat 27, og i dag er der en bestand på 10.000. Men kan området bære dem? Måske, måske ikke - i hvert fald er der fri jagt.

Isbjørnene trives også, selvom trofæjagter på dem nu er mulige. De omkring tusind isbjørne i Vestgrønland udveksler med Canada, som har studeret dem nærmere og konkluderet, at der er tre bestande i området.

Besøget hos Naturinstituttet sluttede hos rejeeksperten Bo Bergstrøm, der livligt fortalte, at rejer er seksuelt ubeslutsomme. De skifter simpelthen køn efter behov, for det endelige mål er selvfølgelig at arten formerer sig. Alligevel mente han, at de var så lykkelige, som rejer kunne blive. De har da også noget at glæde sig over, for de står for intet mindre end 60 procent af Grønlands samlede eksport.

Men det var ikke alt fra instituttet, der også inviterede en lille udvalgt skare med på hvalsafari, hvilket var en stor succes. Vi så flere pukkelhvaler, der gerne viste deres haler frem lige inde de dykkede. Langs vestkysten med Vædderen så vi nemlig ikke særlig mange - og slet ikke tæt på. Måske skyldes det de høje brag fra seismikken, selvom geologerne ivrigt holdt på, at deres undervandslarm ligefrem skulle tiltrække havets dyreliv.

Men nu er jeg hjemme igen - der er langt til hvaler, og jeg er begyndt at spise, når jeg har lyst i stedet for at skaffe inden for særligt udvalgte halve timer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten