Galatheablog: Passiv kviksølvopsamler afprøves

I luftcontaineren på Vædderen holder især den nyuddannede miljøkemiker Britt Tang Sørensen til.

Her styrer hun alle de mange apparater, der skal bruges for at måle mængden af kviksølv i luften. Men faktisk behøver man slet ikke en hel container fyldt med grej. Hun har nemlig været med til at udvikle en passiv kviksølvopsamler, som ikke er meget mere end et lille perforeret plasticrør med en guldkerne indeni, som opsamler kviksølvet ved at reagere med det. Mængden af kviksølv kan siden defineres vha. en lille ovn og et enkelt apparat.

Forskere fra Syddansk Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser fik ideen til den lille opsamler efter en lignende version, som måler benzen vha. aktivt kul. Britt Tang Sørensen afprøvede og udviklede siden ideen i sit speciale, hvilket hun fortsætter med her på ekspeditionen.

I sit speciale undersøgte hun blandt andet, hvordan temperaturer, koncentrationen af kviksølv, luftfugtigheden og vindhastigheden påvirkede opsamlingen. Især det sidste havde stor indflydelse og hun har forsøgt at eliminere denne faktor med forskellige læskure, men "hundeskålene," som hun nu bruger her om bord, har vist sig mest effektive.

Derudover forsøger hun sig med varierende tykkelser på plasticrørene, membranerne, og forskellige former for guldkerner, da hendes forsøg har afsløret, at guldets opsamling ændrer sig over tid.

"Det geniale ved mit hjertebarn er, at de passive opsamlere er meget simple og ikke kræver så meget udstyr. De kan bare sættes ude i felten og så hentes efter noget tid. De kan bruges hvor som helst, også på isen eller i ulandene," fortæller Britt Tang Sørensen og tilføjer, at prisen kun er 1000 kr, selvom den kan det samme som alle de mange maskiner, der står på og i luftcontaineren.