Galatheablog: Mudderforskning i land

Mens massere af forskere stadig er i gang med at indsamle data ude på Vædderen, er nogle af de første projekter, der var om bord, gået i gang med de nærmere undersøgelser hjemme i laboratorierne på land.

Geologerne fra Århus Universitet, der tog mudderkerner op af havbunden ved Grønlands Vestkyst i sensommeren, er netop begyndt at kigge på den hjembragte fangst.

Først bliver plastikrørene skåret op på langs, og den ene halvdel gemt væk. Den anden halvdels lagdelinger og farver bliver beskrevet med det samme, da mudderet hurtigt udtørrer. Herefter skæres de op til fem meter lange kerner op i hundredvis af lag af en centimeters tykkelse.

Intakte muslingeskaller

I forbindelse med opskæringen af mudderet tog geologerne muslingeskaller o.lign. fra, som kan bruges til at datere lagene i kernen. Dette gøres vha. kulstof 14-metoden, hvor man ser på, hvor stor en mængde af den henfaldne isotop, der er tilbage.

Der var flere flotte intakte muslingeskaller, hvilke geologerne især er glade for. De skaller har nemlig næppe flyttet sig særlig meget rundt i havbunden og den omkringliggende mudder har derfor ret sikkert præcis samme alder.

Mikroskoparbejde

Ph.d.-studerende Dorthe Reng ved Geologisk Institut ved Århus Universitet, som var en del af det grønlandske forskerhold, skal se nærmere på mudderet, når lagene er blevet aldersbestemt.

Ud fra alderen vil hun udvælge de mest interessante dele af kernerne, som herefter skal udvaskes og gennem flere meget, meget fine filtrere, så hun til sidst kan få adskilt foraminiferne - 0,1 til 1 mm store encellede dyr.

Herefter skal de små dyr optælles efter arter - mindst 300 stykker i hver af de udvalgte prøver.

Afslører fortidens klima

Ud fra sammensætningen af arterne vil forskerne kunne sige noget om f.eks. fortidens klima, bl.a. ved at sammenligne med de levende arter de fandt i overfladen af havbunden og de forhold de lever under i dag. Der findes nemlig tusindvis af arter, og nogle foretrækker f.eks. varmt vand, mens andre vil have det koldt.

Ved at sammenligne med kerner fra andre områder ved Grønland, vil geologerne formentlig også kunne sige noget om, hvordan isen har bevæget sig.

Nyt om et år

Men inden geologerne kan sige noget som helst, skal mudderets indhold altså først undersøges minutiøst. Og forskerne vil derfor tidligst kunne komme med nogle resultater om et års tid.

Også i København er geologerne med Naja Mikkelsen i front begyndt at kigge på mudderet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten