Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gad vide hvor meget julen belaster klimaet?

30.000 ton CO2 eller mindre eller måske meget mere? Og måske ødelægger julebelysningen danskernes klimasamvittighed. Når Connie Hedegaard om et par uger inviterer til topmøde stråler guirlander, juletræer og lyskæder over hele kongeriget, og dømmer man efter, hvad byggemarkeder og andre butikker faldbyder, så kan vi ende med "amerikanske tilstande".

For et par år siden lavede Energitjenesten en meget forsigtig beregning over juleudsmykning ved parcel- og rækkehuse. Resultatet var et ekstraforbrug på 56 mio. kWh, en merudgift på 100 mio. kroner samt et forøget CO2-udslip på 30.000 ton. Det svarer til, hvad 3.000 danskere slipper ud på et helt år. En rundtur gennem byernes boligkomplekser vil hurtigt vise, at vinduer og altaner også pyntes med lyskæder, nisser, rensdyr og snebjørne mv.

Det er imidlertid ikke kun boliger der pyntes op til jul. Selv den mindste flække pyntes med guirlander og torvets juletræ. Og butikker, indkøbscentre og stormagasiner konkurrerer om udstråling som var det et verdensmesterskab det gjaldt. Og endelig er der Tivoli midt i København, som givetvis kan nydes fra den internationale rumstation.

Energitjenestens beregning blev udført i 2007, og dengang var der måske flest glødelamper - de små på 0,4 watt. I dag er lysdioder langt mere udbredt. Til gengæld bliver der også sat meget mere op! En lyskæde med 120 små glødelamper kan nemt koste 60 kroner at have tændt dag og nat i hele december. En lyskæde med 200 diodelys, som kun er tændt i døgnets mørke timer, kan bevare julestemningen for 10 kroner og et tilsvarende lavere CO2-udslip.

Elsparefonden har lavet en test af lyskæder. Den største strømsluger med 16 små engle bruger 41,7 Watt eller 22,5 kWh i hele december. Til sammenligning bruger en diodelyskæde med 200 pærer kun 10,3 watt, svarende til et forbrug på 5,6 kWh i julemåneden.

Der er i øvrigt ingen grund til at have julelysene tændt i de lyse timer - altså fra kl. 9 til kl. 15. Der er heller ingen grund til at have dem tændt, når du sover. Vi andre sover jo også. Køb et tænd-sluk-ur til få kroner og indstil det til at tænde fra kl.15 til kl. 24, og igen fra kl. 6 til kl. 9. Så sparer du 50 procent i forhold til at have lyset tændt hele døgnet.

Hvem kan komme med et kvalificeret regnestykke eller dele deraf, så julens CO2-udslip kan fastlægges?

 

Mere på http://www.energitjenesten.dk

Se også Elsparefondens test, før du køber julelyskæder.

http://www.elsparefonden.dk/selvbetjening/klub1000/el-artikler/nyhedsmails/november-2009/index_html#1

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sidst jeg målte på mit mekaniske tænd-sluk-ur, brugte det 4W...

Så er der vel ingen idé i at benytte sådan et, da min samlede elkrævende juleudsmykning bruger ca. dét!?
- Havde ellers tænkt mig at bruge et tænd-sluk-ur, så tak for oplysningen, Poul-Henning.

  • 0
  • 0

Nu vi er ved unødig CO2-generering: Gad vide hvor meget CO2 alle lysreklamerne generer?
Jeg synes det er lidt ironisk at man kæmper i den ene ende med at presse de sidste milliWatt ud af solcellerne, mens reklamefolkene i den anden ende vælter sig i unødvendige MegaWatt.
:-)

  • 0
  • 0

Dét inspirere mig til at genfremsætte mit forslag om at forbyde reklamer, generelt.
- Trykte såvel som elektroniske; TV og internet.

Reklamebranchen omsætter for 20+ mia om året alene i Danmark.
- De penge lægges alle, på de vare vi køber.

  • 0
  • 0

--Traditioner og vaner skal brydes! --
Ja, traditioner og vaner betyder åbenbart mere end miljøbeskyttelse og de omsiggribende 'kampe' og redningsforslag mod klima-ændringer!

Ikke nok med at der i forbindelse med den såkaldte julehøjtid, der bliver længere og længere, bruges meget energi til både lys-udsmykning og produktion af ekstra varer, transport og andet, men der fældes også en masse CO2-spisende grantræer, der skal benyttes til oldtids-mystisk udsmykning og runddans.

-- Grantræer og CO2 --
Der fældes hvert år mange hundrede millioner grantræer, der benyttes som juletræer.
- Er en sådan fældning af grantræer i orden, hvis vi skal ’redde’ klimaet?
- Hvor meget CO2 optager et grantræ pr. år?
- Plantes der lige så mange nye grantræer, som der fældes?
- Gælder der CO2-neutralitet?

Svar på de stillede spørgsmål modtages med tak, da jeg ikke selv (endnu) har undersøgt det.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Der fældes hvert år mange hundrede millioner grantræer, der benyttes som juletræer.
- Er en sådan fældning af grantræer i orden, hvis vi skal ’redde’ klimaet?

Hvis der hvert år plantes lige så mange (ellere flere) som der fældes (Det er jo en forretning;-), så ér det vel i orden.
- De brugte "juletræer" afgiver vel [i]nogen[/i] varme i enten kraftvarmeværker/affaldsforbrændinger eller brændeovne?

  • 0
  • 0

For et par år siden lavede Energitjenesten en meget forsigtig beregning over juleudsmykning ved parcel- og rækkehuse. Resultatet var et ekstraforbrug på 56 mio. kWh, en merudgift på 100 mio. kroner samt et forøget CO2-udslip på 30.000 ton.

Lyder som kulsort kulstrøm for en stor dels vedkommende. Havde det været KK strøm, så ville udledningen have været en brøkdel af det nævnte.
Hold jul i Sverige eller Frankrig med god samvittighed!

  • 0
  • 0

[quote]Sidst jeg målte på mit mekaniske tænd-sluk-ur, brugte det 4W...

Så er der vel ingen idé i at benytte sådan et, da min samlede elkrævende juleudsmykning bruger ca. dét!?
- Havde ellers tænkt mig at bruge et tænd-sluk-ur, så tak for oplysningen, Poul-Henning.[/quote]

Som sagt er det et gammelt mekanisk ur, jeg har ikke målt på et moderne elektronisk ur.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp: [quote]Sidst jeg var involveret, og det er en del år siden, høstede man flere grantræer af somme rod, det ene efter de andet

Dét forstår jeg ikke!
- Venligst beskriv.[/quote]

Man saver juletræet af over den nederste krans af grene, så skyder roden en ny top næste år.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Som sagt er det et gammelt mekanisk ur, jeg har ikke målt på et moderne elektronisk ur.

Well, det eneste jeg har, er et 'gammeldags' Harald Nyborg-mekanisk.
- Vil måle på det, én af dagene.

  • 0
  • 0

[quote]Man saver juletræet af over den nederste krans af grene, så skyder roden en ny top næste år.

Oh! Dét havde jeg bemærket, men var ikke klar over årsagen, tak!
- Ret smart, faktisk![/quote]

Samme med Jule gåsen, hvis man nøjes med at nippe vokser det ud igen :-)

..eller put knoglerne i en sæk og sving hammeren over den på Thor´sk manér

  • 0
  • 0

Selv er jeg for nærrig til at ofre el på juleudsmykning men nyder da gerne i andres

Man kan vel give den i lysdiodernes skær.

Hvor, hvad med alle de forfærdelige stearinlys? Jeg er sikker på at co2 udslippet fra dem betyder at de får våde tæer på Maldiverne...

Vh Troels

  • 0
  • 0

hvor det henne ? :) de jo væk nu med den fart havet stiger på.. det jo hele fem meter inden året er omme. eller er det om ca144.000 år..
Hvad med vi opfordrer til masse selvmord i klodens tjeneste så kom alle sammen drik dette gift (hi hi hi hi i min er der cola )
Klodens befolkning stiger næsten propotionelt med elregningen og benzin priserne og så bekymre folk sig om juletræer...!!

  • 0
  • 0

Man kan vel give den i lysdiodernes skær.

Hvor, hvad med alle de forfærdelige stearinlys? Jeg er sikker på at co2 udslippet fra dem betyder at de får våde tæer på Maldiverne...

Vh Troels

Jeg hygger mig fint i skæret fra min egen glorie + auraen fra naboens skorsten (træflis) - ang. stearinlys er det vist ikke så meget negrene det går ud over (ellers kan man jo købe aflad og sende en ged "thi når pengene i kisten klinger osv.").. men mere lokalt forurening med lunge penetrerende nanopartikler der er oppe i tiden, men pyt med det, det vigtigste er vel at man er bange og føler skyld...

  • 0
  • 0

Tal fra Energinet:

December 2007: 3283711,8 MWh
Januar 2008: 3324068,6 MWh
December 2008: 3389336,7 MWh
Januar 2009: 3445611,3 MWh

Vi bruger altså mere 3-4% mere strøm i januar end i februar!

Den smule julelys ser ud af meget, og de pynter, hygger og gør børnene glade i en mørk tid.

Men forbruget af julelys, TV, andesteg og elektriske julegaver, opvejes så rigeligt af industriens juleferie, og den skal vel også regnes med i juleforbruget.

Facit er altså, at julen ikke belaster klimaet, men faktisk skåner det, så lad os nu ikke også ødelægge julestemningen!

  • 0
  • 0

[quote]For et par år siden lavede Energitjenesten en meget forsigtig beregning over juleudsmykning ved parcel- og rækkehuse. Resultatet var et ekstraforbrug på 56 mio. kWh, en merudgift på 100 mio. kroner samt et forøget CO2-udslip på 30.000 ton.

Lyder som kulsort kulstrøm for en stor dels vedkommende. Havde det været KK strøm, så ville udledningen have været en brøkdel af det nævnte.
Hold jul i Sverige eller Frankrig med god samvittighed![/quote]
Havde vi haft KK, så skulle vi jo forsyne julelysene med noget andet, for KK producerer jo ikke mere strøm om vinteren end om sommeren.

Hvilken slags strøm skulle det så være ?

  • 0
  • 0

Sidst jeg målte på mit mekaniske tænd-sluk-ur, brugte det 4W...

Poul-Henning

...nu siger du godt nok tænd og sluk ur, min gamle fader har én med fjeder der kan gå en hel uge, og det var just den der sørgede for at hønsene kom ud af fjerene og sendte dem på pind igen da jeg var knægt

Og når vi nu er nede af den gade og intet synes off topic - min fars drøm var at blive urmager, men blev bonde som faderen hans

Men lidt af en opfinder har han altid været, ok meget lowtech efter dagens standart, men han havde heller ikke de muligheder og værktøjer vi har idag

Blandt andet et 220v ringeklokke til vækkeuret fik han lavet, viklede selv en spole af gammelt kobbertråd, jærnkernen var af udglødede søm svjh.

En 1-polet kontakt fik han tilvirket på et vækkeur til at starte bæstet, hvis han var heldig og fik stikket vendt rigtigt var der endda kun nul på stel! - desuden slog han altid uret fra før han satte futterne på gulvet så pyt..

De få gange vi var sent ude og skulle rigtig tidligt op satte han mors højt skattede Major håndpisker til bæstet og lod den hænge på sengestolpen, så var han sikker på at vågne til tiden - for som han sagde: "det er jeg simpelthen pisket til"

Faktisk opfandt han candyfloss princippet før alle andre - ja egentlig var det en høvender han ville opfinde, men det er en lang historie...kan stadig genkalde mig erindringen om den grå Ferguson der lænede sig faretruende til siden + den infantilske lyd af jetjager fra den kæmpemæssige høstak der efterhånden manifestrede sig hinter - også selvom jeg længe før var gået om kuld i stubbene hylede af grin..det var på det tidspunk af mit liv at jeg fandt ud af at min far ikke har ret meget humor

  • 0
  • 0

Man saver juletræet af over den nederste krans af grene, så skyder roden en ny top næste år.

Ja, det er jo så ikke lige året efter at der er et stort juletræ klart, men sideskud er en fin måde at vriste det sidste ud af træet.

Og set fra miljøets side så er det nok ikke så ringe endda, da juletræer ofte dyrkes på ellers tilskudsberettiget landbrugsjord. Om folk så husker at købe usprøjtede/økologiske juletræer er så lidt en anden sag.

  • 0
  • 0

Søren Lund: Den smule julelys ser ud af meget, og de pynter, hygger og gør børnene glade i en mørk tid.

Hvor meget kan man undskylde med det?
Børnene er også glade for at blive kørt i skole selvom turen kun er 500m.
Og hvad er "benefit" i en cost-benefit-analyse af julebelysningen olympiske disciplin som den har udviklet sig til i år?
Og kan hygge kvantificeres? Altså forstået sådan at vi i år hygger meget mere end man gjorde i gamle dage med kun en lyskæde? (selv i det beskedne nabolag jeg bor i, kunne gadebelysningen uden problemer slukkes uden nogen ville kunne se det i juletiden (som nu varer fra oktober til februar))

  • 0
  • 0

"Gad vide hvor meget julen belaster klimaet?"

Spørgsmålet er komplet irrelevant i alle henseender. Energimæssigt betaler folk jo for strømmen - og vi bruger prisen til at regulere forbruget.

De asketiske holdninger må I gerne have - så vil jeg hygge mig med min familie i skæret fra hyggelig julebelysning og duften af and fra ovnen. Med skinnende ren samvittighed.

Det er en naiv misforståelse at tro, at man kan ændre radikalt på folks strømforbrug ved at give dem dårlig samvittighed. Vil man ændre på tingene, skal man foretage strukturelle omlægninger. Jeg kan dog ikke se nogen grund til at sænke strømforbruget nogen steder. Vi skal bruge al den strøm, vi vil - vi skal bare producere den lidt mere fornuftigt!

  • 0
  • 0

Mit mekaniske tænd sluk ur bruger under 1w, det er det mindste jeg kan måle med min kamstrup forbrugsmåler.
Jeg bruger det til at slukke mit bredbåndsmodem og ip telefoni mellem kl 23-05 da jeg ikke bruger det der alligevel.
Det gamle jeg havde brugte 23w så det bliver til 201kw eller en god 400 kr seddel om året ved 24-7.
Det nye jeg har fået fra tdc er en boks med alt samlet i modem-trådløst internet og iptelefoni, bruger kun 12w.
Jeg fik det af tdc ub fordi jeg brokkede mig så bare kom igang.
Mvh Robert.

  • 0
  • 0

sandt nok, kommer jo lidt an på cos fi.
eller det der der nu er kommet i klemme i faseforskydningsvinklen, som en af mine kunder plejer at sige, når han skal lyde klog :D

Jeg har selv IHC til alt sådan noget, men det er nu heller ikke gratis at holde liv i, det er noget som LK kunne kikke lidt bedre efter. Mmmm.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten