Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
teknopsykologens briks bloghoved

Går tryghed, frihed og overvågning hånd i hånd? Overvågning # 1

’Hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, ødelægger vi friheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed.’ ’…Jeg vil vove den påstand, at overvågning ikke tager frihed, men giver frihed.'

Opsummeret; ’Frihed er lig med tryghed. Overvågning giver tryghed. Ergo er overvågning lig med frihed’

Sådan argumenterer justitsminister Nick Hækkerup i mere eller mindre elegant Erasmus Montanus-stil fra Folketingets talerstol og i efterfølgende interviews for regeringens seneste vedtagelse om øget digital overvågning i indsatsen mod kriminalitet og terror.

Tiltaget kaldes Tryghedspakken. Og både argumentationen og tiltaget forudsætter, at folk til en vis grad er utrygge. Det kan den seneste tryghedsundersøgelse fra Politiet i 2018 dog ikke bekræfte. Trygheden er på et uændret højt niveau.

Men hvad er ‘tryghed’ for en størrelse?

Sidste gang behandlede vi augmentering og erstatning af mennesket ved hjælp af kunstig intelligens (KI), læs Ma(nd)skinen 1.0, og jeg kunne præsentere en række positive og fordrende eksempler på hvordan KI anvendes også herhjemme til at gøre menneskelivet lettere og bedre. Men jeg varslede også, at der findes mere delikate og etisk tvivlsomme eksempler derude. Og herhjemme. 

Vi skal nu over de næste tre blogposts dykke ned i et par af disse eksempler og det med et særligt fokus på de højst aktuelle tiltag henimod mere digital overvågning. Denne første post sætter rammen, trækker problemstillingerne op, og giver forsmag på et par af mine pointer.

Når overvågning ændrer infrastrukturer - også i menneskesindet

Jeg vil som altid tage udgangspunkt i psykologien som grundlag for at prøve at forstå, hvad der sker i os mennesker, når vi “trues” med at blive overvåget - og når vi rent faktisk bliver det. Uanset risikerer det at omkalfatre os, vores relationer til hinanden og vores færden i samfundet på ret fundamentale niveauer. ’Infrastrukturniveauer’ kan man kalde dem.

Jeg vil vove at påstå, at det som oftest er en radikal indgriben i folks liv, når stater og virksomheder gør brug af overvågning, der ved hjælp af kunstig intelligens-software muliggør ansigtsgenkendelse, nummerpladeafkodning, sammenkørsel og mønstergenkendelse af og i data på tværs af registre og lignende krumspring.

Med de kommende blogposts’ gennemgang af den digitale, intelligente overvågnings effekt på os mennesker, vurderer jeg, at der vil ske forandringer i måderne, hvorpå vi henholdsvis 1. Begiver os rundt i verden; 2. Hvordan vi er sammen med hinanden; og 3. Hvordan vi betragter os selv. 

Illustration: Bernard Hermant

Forandringer sker på flere infrastrukturelle niveauer

Jeg ser det som forandringer på tre infrastrukturelle niveauer:

1. Mennesket-i-verden

For det første vil der ske en lang række konkrete fysiske forandringer af de omgivelser som vi bevæger os rundt i, og vores muligheder for og måder at relatere os til dem. Opsætning af overvågningsudstyr på gader og bygninger, toiletter, biblioteker, offentlige pladser etc. vil bevirke, at vi vil ændre vores fysiske færden. Det samme vil gælde for vores færden i det virtuelle rum, hvis vi også oplever at blive overvåget derinde. Vores online-adfærd ser vi allerede kraftigt præget af målrettede reklamer og lignende. Med tiden vil vi udvide vores selv-overvågning til også at gælde vores online-færden, hvilket vi allerede ser i regimer, hvor al internettrafik monitoreres, og hvor ytringsfrihed ikke er en selvfølge.

2. Mennesker-i-relation

Derudover vil der ske forandringer i måderne, vi er sammen som mennesker på og hvordan vi relaterer os til hinanden. Forestil dig for eksempel hvordan du ville agere i sociale sammenhænge - måske endda blot sammen med dine venner eller familie - hvis du og de vidste, at ‘nogle’ kiggede eller lyttede med via overvågningsudstyr (og -software). Jeres adfærd, holdninger og kropslige tilstand ville alt sammen blive vurderet og være udslagsgivende for, om I skulle tildeles eller fratages ‘point’ efter jeres indsats som produktive samfundsborgere og jeres sundhedsmæssige tilstand. I ville vurdere, dømme og korrigere jer selv og hinanden, hvis jeres individuelle status og point afhang deraf.

Det lyder som noget, der kun burde være lovligt i en fiktiv verden, men det er desværre ikke tilfældet. Vi kender til det fra lande såsom Nordkorea, Kina og i et historisk perspektiv, det gamle Østtyskland. Alle steder som ikke respekterer folks ret til - og behov for - privatliv og selvværdsfølelse samt forening i mindre fællesskaber hvilende på loyalitet og autonomi. 

Men det behøver ikke stå så grelt til førend alarmen skal lyde. Vi skal allerede nu i Danmark have en skærpet opmærksomhed på, hvordan digital, intelligent overvågning påvirker måden, hvorpå vi er sammen; vores fysiske og mentale nærvær eller snarere fravær; vores ærlighed/uærlighed; vores tillid/mistillid. 

3. Mennesket-i-sig-selv

Og sidst men måske mest foruroligende er der de forandringer, der antageligt vil ske i vores psyke. Det drejer sig om potentielle risici for forstyrrelse af vores ellers sunde følelsesliv, der hjælper os med at afkode vore grundlæggende behov, der skal opfyldes for at vi kan overleve såvel fysisk som mentalt. Det drejer sig om vores medfødte overlevelsesinstinkt.

Og så drejer det sig om vores evne til rationel tænkning og læring ud fra begreber og forståelse af sammenhænge. Og sidste ende om vores følelsesbårne, kognitive og erfaringsmæssige selvopfattelse og forståelse af andre mennesker og oververdenen.

Det skal vi mere omkring, så hæng i.

Altså; jeg foreslår, at der vil ske forandringer på disse tre distinkte men gensidigt afhængige niveauer.

Vi skal over de næste blogposts dykke ned i eksempler, hvor disse forandringer på tre distinkte men gensidigt afhængige niveauer, bliver tydelige. Og det vil alt sammen omhandle den form for intelligent teknologi der muliggør digital, intelligent overvågning af folks adfærd, tanker og krop.

Én af konsekvenserne vurderer jeg er, at vi ender med at overvåge os selv ved at kontrollere og korrigere vores adfærd, tanker og krop. En sådan indgriben har konsekvenser for vores oplevelse af at være frie og trygge - både som individer og som samfund.

Hvis vi skal tage stilling til justitsministerens logik bag ovenstående argumentationskæde, så må vi forstå, hvad der driver ham - og os mennesker - og starte med begyndelsen; vores overlevelsesinstinkt. Det vender vi tilbage til i starten af næste blogpost, hvor vi skal se på begrebet angst.

*Men lad mig nu gerne høre jeres umiddelbare tanker om overvågning;

Hvor går jeres grænse?

Og hvad forudser I der vil ske, hvis I for eksempel vidste, at jeres tanker kunne spores online, eller at informationer om jeres krops sundshedstilstand var i udbud?*

Vi skrives ved. Vh JAG

Julie-Astrid har en baggrund som militærpsykolog og udvikler af disciplinen Teknopsykologi. Her på ING.dk blogger hun om de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for udvikling af kunstig intelligens og behandler problemstillinger, der opstår når mennesker skaber maskiner i deres eget billede - og når maskiner skaber mennesker i deres. Med Teknopsykologi behandler Julie-Astrid feltet hvor psykologien og den intelligente teknologi tørner sammen, og hun diskuterer hvordan de gensidigt påvirker hinanden i en smuk men kompleks dynamik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men for en stor del's vedkommende semi frivilligt, ved at folk vælger at registrere sig på sociale netværk, dele tanker, billeder, motions data osv. fordi det enkelte menneske finder de relevante app's interessante og dermed lokkes ind i nettet.

De mest successfulde app's er dem som uddeler belønninger for folks deltagelse.

Altså noget for noget. Er du nysgerrig omkring andre (og hvem er ikke det), så må du også tillade andre at snage (omend bare lidt) i dine forhold. Denne snagen udbygges ganske langsomt til at blive temmelig omfattende, hvorefter en stor del af det man tidligere kaldte privatssfæren, nu er blevet offentlig eller semioffentlig viden.

Jeg ser det som en stor udfordring og dilemma.

Der er ikke tvivl om at muligheden for at samkøre persondata på tværs af ufatteligt mange målepunkter, kan bruges til noget positivt, i form af research f.eks. i livskvalitet, sygdoms sammenhænge, kriminalitets forebyggelse og meget mere.

Men de kan også bruges af andre som har langt mindre noble tanker, og da verden, i store træk, drives af økonomiske betragtninger, så reduceres den enkeltes privatssfære til drivmidler til omsætning, forbrug, indtjening og politiske interesser.

Den del har jeg ikke sagt ja til. Men det er næsten umuligt at skille de to resource udnyttelser ad.

  • 2
  • 0

Hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, ødelægger vi friheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed.’ ’…Jeg vil vove den påstand, at overvågning ikke tager frihed, men giver frihed.'
Det kunne være frit fra Orwell.
Jo mere politikerne taler om tryghed, desto mindre tryg bliver jeg. Det er meget uheldigt at det blev et politisk emne/slagord.

  • 4
  • 0

Man kan jo spørge sig selv om folk i - lad os sige - middeladeren følte sig mere frie og trygge. De var jo underlagt en, ganske vist fiktiv og indbildt, men ultimativ overvågning der var så fintfølende at den enddog kunne detektere urene tanker. Afregning af forseelser måtte dog vente til Den Sidste Dag. Kirken var ikke sen til at profitere på dette ved at tillade at man kunne købe aflad for jordisk gods og således slippe lidt billigere i skærsilden.

Så når vi har kameraer koblet til AI så vi allesammen kan føle os mere trygge fordi alvorlige forbrydelser vil blive opdaget og straffet næsten før de sker - er der ikke langt til at staten (kirken) administrativt kan straksafregne mindre forseelser (du trådte ud i fodgængerfeltet 2 sek. før der blev grønt og gik iøvrigt 20 cm ved siden af).

  • 2
  • 0

Som forælder, gør øget overvågning mig enormt utryg, fordi det bruges af inkompetente og magtliderlige kommunalmedarbejdere til at pådutte familier deres værdisæt. Man kan i dag blive underrettet for de mærkeligste ting, sim f.eks. ikke at ville lade sit barn institutionalisere eller bruge ens grundlovssikrede ret til at vælge noget andet end traditionel skolegang.
I mere end halvdelen af alle børnesager i kommunerne bliver der begået fejl, på Frederiksberg nærmere i 100% af sagerne - hvad nytter overvågning, når politiserede og ekstremt fejlbarlige mennesker træffer beslutninger ud fra egen fortolkning af regler og uden retssikkerhed i form af domstolsprøvelse?

Kommunerne har allerede vist interesse for at uddele point til familier på baggrund af diverse målepunkter, som f.eks. tilknytning til arbejdsmarkedet, forældres alder, etnicitet, hvorvidt barnet institutionaliseres, udebliver fra kommunale tilbud som tandplejen, etc. etc. Kommer du bagud på point, så vanker der kammeratlige samtaler, påbud om institutionalisering og tvangsfjernelse.

Vi snakker ikke om at overvågningssamfundet er på vej i 2084, nej det er her nu (eller senest i morgen).

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten