Fysiker: "Don't ever go work in a bank!"

Hej Jakob - helt enig i at man som medarbejder 1) vil prøve at børste dette af sine egne skuldre, men 2) nok også samtidig stiller nogle spørgsmål om sin rolle i et sådan firma, og andres roller...

Ellers tror jeg ikke der er noget i vejen for at blive finansmand med fysik som baggrund. De fleste kender nok godt til Renaissance Technologies, som er kendt for at ansætte fysikere og matematikere - og som ved hjælp af kvantitativ analyse har opnået væsentlig højere afkast end stort set alle andre investorer, forholdsvis stabilt og over langt tid. https://en.wikipedia.org/wiki/Renaissance_...

Jeg er selv svagstrømsingeniør. Efter mere end 25 år i elektronikindustrien søgte jeg over i finanssektoren. Her er jeg med til at sikre at noget af den systemiske infrastruktur her i landet virker, hele tiden. Det ser jeg som meget meningsfyldt og til gavn for samfundet. Så kan vi godt være enige om at der er nogle ledere indenfor den finansielle verden der er "lidt for glade for penge" men det skal ikke sætte mange af deres medarbejder i et dårligt lys. De fleste af dem var der længe før disse lederne blev ansat.

I øvrigt har hele den gruppe jeg arbejder i ingeniørmæssig baggrund. Meget af den system- og sikkerhedstænkning man får som ingeniør passer fint ind i denne verden.

I 90'erne og særligt i 00'erne var fusioner og acquisitioner på dagsordenen. Der er flere af de såkaldte finansielle 'supermarkeder', der ikke kunne overskue kompleksiteten. Det gav store tab til følge. Måske har disse bestyrelser været forblændet af 'nemme' løsninger og valgt at ignorere de svære ledelsesmæssige opgaver.

Hej Jakob, Jeg kan ikke lade vaere med at kommentere. Som fysiker finder jeg interessante udfordringer i bankverdenen. For tiden kigger jeg foreksempel paa hvor tidsstabile bankens risikovurdering er. Man kan i den forbindelse sagtens taenke paa det finansielle system som et univers man kan teoretisere omkring og udfoere maalinger paa. Naar det er bedst, er det utroligt nemt at bidrage med unik viden og kompetencer som fysiker i en bank. Naar det er vaerst bliver ens indsigt ignoreret. Det er dog typisk bedre, isaer hvis ens kommunikative kompetencer er ok, saa efter min mening er det for staerk en konklusion at sige at fysikere ikke skal arbejde i banker.

Mht. money laundering, som jeg ogsaa kigger paa modeller for, saa er det vanskeligt ikke at fordoemme hvad danske bank indroemmede igaar.

Mht. at staa paa maal for bankers formaal og retning, saa har jeg det naivt fint med at goere samfundet rigere, hvilket er den service banker saelger. Fordelingen af denne ekstra rigdom kan dog vaere problematisk og som i alle profit-maksimerende organisationer kan profit motivet nogen gange dominere mere i organisationen end hvad jeg personligt synes er rimeligt.

/Jens

Først hvidvasker de penge – så hvidvasker de bankledelsen …

“What is the robbing of a bank compared to the founding of a bank?" - Bertolt Brecht

Skal jeg nu til at bestille et kønsskifte fordi der er mænd der opfører sig uetisk? Eller flytte til et andet land fordi der er danske banker der opfører sig eller har opført sig forkert? Nej, vel? Vi skal kunne se os selv i spejlet, også selvom vi kan grupperes sammen med nogen vi helst ikke vil være sammen med. For det kan altid lade sig gøre. Så stop heksejagten på bankansatte (eller ansatte i SKAT), og fokusér på hvad den enkelte står for.

Hej Jakob, Vi er nok ret enige. Jeg vil gerne generalisere og understrege at alle (ikke kun fysikere) skal goere op med sig selv om de kan leve med de maal og formaal organisationen (ikke kun banker) de arbejde i har. Det er et relevant problem for mange ingenioere at de arbejder paa dual-use tech. Banker er ikke anderledes: internationale pengeoverfoerelser kan bruges baade ordentligt og kriminelt.

Det er sandt at banker faar PR taesk i de sidste 10 aar og det er populaert at udpege dem som specielt daarlige organisationer, men disse skandaler sker i alle industrier: Forurenende dieselbiler, forsikringsselskaber der ikke udbetaler, banker der vasker penge, universiteter der stiller faerre krav for at bestaa, hospitaler der daekker over fejl, politiet der frifinder sig selv, osv osv.

Banker har gjort daarlige ting og det sker sikkert stadig. Det er ikke en undskyldning at det ogsaa sker andre steder. Vi skal som samfund ikke finde os i det.

Min pointe er blot at der ikke er megen grund til at specifikt single banker ud. Vi skal alle bedoemme vores arbejdsgivers etik.

Som de fleste vel er klar over, så stoppes demokratiet ved ’fabriksporten’ – derfor burde dette nærværende eksemplariske tilfælde af kronisk profithunger parret med åbenlys amatørisme, ud over almen munterhed, naturligvis vække de samfundsbeskyttende institutioner til behørig afklapsning af de formastelige, der stadig, og det selv efter den seneste finanskrise, ikke ser ud til at have forstået, at deres ’pekuniære biks’ også skal opføre sig moralsk uangribeligt, også målt med deres egne officielle principper for ’god’ bankførelse, og ikke opføre sig som den værste neoliberale samfundstømmer.

Da der ikke bør findes noget som ’kollektiv skyld’ skal der ikke fokuseres på den enkelte bankansatte, men udelukkende den til enhver tid ansvarlige ledelse. ’Hiin enkelte’ lønarbejder må så afgøre med sig selv, hvilke projekter han eller hun ønsker at deltage i og ud fra hvilke motiver, eksempelvis prestige med ’hovedet under armen’ og fine visitkort eller den mere ideologiske, at ’malke systemet’, hvilket vil være fuldt kompatibelt med de fleste bankers overordnede formål.

Cheers

Hej Jakob

Jeg må erkende at jeg havde forventet lidt mere fra dig.

Nu er jeg ikke klar over, nøjagtigt hvad du arbejder med, men er du 100% sikker på at din forskníng ikke har militær anvendelse? Måske ikke lige nu, men hvad om 5-10-20 år?

Jeg har netop lyttet til podcasten med en gut fra DTU Space som laver kameraer til satelit navigation, og jeg kunne da sagtens se anvendelse til våbenplatformsbrug.

Hvis du skal være sikker på at dit arbejde/forskning ikke bliver (mis)brugt, kan vi jo ikke fortage os noget!

Jeg selv arbejder i medicinal brancen og har en ide om at jeg hjælper mennesker, men jeg ved det jo ret beset ikke.

Jeg synes det er utroligt så let man kan få folk til at reagere på formodninger og vage påstande, som blæses op til at være "beviser".

Er der nogen der har hørt om konkrete eksempler på ulovligheder?

Det siges af amerikanske kilder at der tilsyneladende er begået "ulovligheder", som så ikke defineres. Efter amerikansk lovgivning er det ulovligt at "hjælpe" russiske firmaer og personer med tilknytning der af amerikanerne defineres som ulovlige. Hvilke love er der tale om som er brudt her, hvem er der ale om og hvor store beløb , hvor ofte etc etc. Man nævner firmaer og personer som findes i "kredsen omkring Putin", der skulle have overført store beløb - hvad er det ulovlige i det? Der er ikke givet nogen eksempler. Den russiske centralbank har henvendt sig for flere år siden for at advare om hvidvask af penge fra forbryderiske elementer, siges det. Men det gælder vel ikke "kredsen omkring Putin"? Var denne advarsel generel og rettet mod alle vestlige bankfilialer med store beløb og mange transaktioner - eller var den specifik med henvisning til konkrete personer eller transaktioner, etc etc.?

Man kunne godt frygte at have fysikere ansat der så let kan forledes til at tro på hvad der bliver serveret af pressen uden at bruge den videnskabelige tilgang til virkeligheden, som de må formodes at have tilegnet sig....

Min forstaaelse er at vi kender til foelgende board-level advarsler: - Den rusiske central bank i 2007 var specifik til den Estland-only kundetype (15000 digital citizen der basically er anonyme kunder, der mellem 2007 of 2015 har transactioner for 200bn Euro. Det er meget!). - Finanstilsynets efterforsking i 2013 var specifik til den filial. Det er vist den eneste gang en spedifik filial er blevet undersoegt. - Intern whistleblower i 2014 siger at aktiviteterne er formentlig kriminelle. Sikkerheden af dit udsagn bliver altid underspillet i banker. - Estland finanstilsyn undersoeger filialen i 2014 og finder uregelmaessigheder.

Filialen lukkes sent i 2015.

Berlingske udgiver en raekke artikler i 2017, hvorefter banken ivaerksaetter en intern undersoegelse.

Det er ikke smukt.

I dag er whistlebloweren staaet frem. Det var chefen for Danske Markets i Baltikum. Det er altsaa en velplaceret kilde, der havde sidste arbejdsdag 4 maaneder efter sin foerste whistleblow report. Det er jo heller ikke koent.

Det er muligt, at jeg er gammeldags, men det er altid bedre at have et arbejde end ikke at have et, fordi det er vigtigt at man kan klare sig selv, saa hvis det betyder at man ender et sted, man ikke lige havde forestillet sig, saa er det ligegyldigt. I dette tilfälde er det saa en bank.....

"Hej Jens,

Tak for dine uddybninger.

Vi skal helt bestemt alle bedømme vores arbejdsgivers etik og retning for den forretning, man driver. Dette gælder ikke kun i banker. Og du har helt ret i, at der i alle typer af organisationer sker fejl - nogle utilsigtede, andre tilsigtede.

Men det er altså ikke sandt, at "disse skandaler sker i alle industrier".

Nuvel, der træffes begrædelige beslutninger alle steder, men man kan ikke sammenligne hvidvask for måske 1500 milliarder kr. igennem Danske Bank med, at universiteter eller hospitaler - der er offentligt finansieret og underlagt sparekrav og hvis bukser derfor til sidst sprækker - bliver lidt kreative med, hvor mange studerende de kan få igennem en årgang eller hvor patienterne kan ligge i senge på gangene. Sidstnævnte er ikke OK, og man må naturligvis også som medarbejder på disse steder vurdere, om man kan stå inde for vilkårene. Men de har ikke, som i bankernes tilfælde, potentiale til at destabilisere hele landets - eller verdens - økonomi, som hvidvask i stor skala eller urimeligt risikobetonet bankforretning kan have.

Sidstnævnte har hver enkelt medarbejder i banker naturligvis ikke skyld i eller ansvar for. Så jeg skyder ikke på den enkelte, som arbejder på spændende og meningsfyldte opgaver, i håb om at det kan gavne samfundet. Jeg maner blot til, at man reflekterer over omfanget og konsekvenserne, hvis ens arbejdsgiver eksempelvis faciliterer hvidvask i den størrelsesorden, der er omtalt i Danske Bank-tilfældet."

Hej Jakob, Det er en rigtig god observation at megabankernes adfaerd kan have store samfundskonsekvenser som man maaske ikke lige kan have hos den lokale smed. Og jeg har tendens til at give dig ret at det ikke er lige saa slemt med for eksempel universiteterne selvom metrikken for den sammenligning er lidt uklar. Jeg er mere uafklaret omkring hvorvidt raten af fejlbehandlinger paa hospitalerne er mere eller mindre vigtig fordi det rent faktisk slaar folk ihjel, men igen det kommer an paa metrikken. Mere interessant, saa synes jeg man kan sige, at hvis vi snakker moral og etik, saa er der ikke forskel paa de forskellige brancher. Forskellen er i samfundskonsekvenserne, hvilket er en god grund til at give bankerne ekstra opmaerksomhed fra samfundets side, men det er en daarlig grund til at kalde de ansatte for mere etisk/moralsk udfordrede eller at de ansatte har et stoerre etisk/moralsk ansvar.

Mht. de store samfundskonsekvenser, saa skal samfundet naturligvis vaerne sig mod finansiel kriminalitet. I min optik skal dette primaert goeres af politiet plus regulering af financielle produkter. Hvis der var mange bilulykker, saa ville samfundet regulere produktet (bilen), ikke goere bilproducenten ansvarlig for at tracke al brug af deres biler. Jeg finder det problematisk at bankerne er blevet givet denne opgave af staterne uden succeskriterier for loesning af opgaven. Det kan ikke lykkes. Igen er dette ikke en undskyldnng for den graadige adfaerd, der ogsaa er set i banker. Det er en anderkendelse af at nogle opgaver ikke kan loeftes, de kan dog sagtens loeftes bedre end Danske Bank har gjort.

P.S. Det bemaerkes lige at whistlebloweren ikke stod frem, men hans identitet blev laekket. Han har nu sagsoegt Danske Bank. Igen er det ikke koent.