Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Fysik er ikke for sarte sjæle

Mange har sikkert, såvel i folkeskolen som på gymnasiet og måske endda på universitetet, stiftet bekendtskab med fysik og erfaret, at det ikke er noget nemt fag. I hvert fald ser venner og bekendte ofte noget forskræmte ud, når jeg fortæller, at jeg studerer fysik og nanoteknologi, og jeg tror, det bunder i, at mange har oplevet fysik, uanset på hvilket niveau det har været, som en særdeles hård udfordring.

Min egen interesse for fysik blev for alvor tændt i gymnasiet, hvor samspillet med matematikken for mit vedkommende var inspirerende. På universitetet er min interesse blevet endnu større, men jeg har naturligvis også mange gange siddet med følelsen af, at stoffet var svært og udfordrende - og i de mest pressede situationer, at det var umuligt at forstå! Jeg nævner i flæng introduktionen til elektromagnetiske vektorfelter, reciprokke gitre og meget andet abstrakt teori i faststoffysik og kvantemekanisk elektrontransport i nanostrukturer - og så har jeg end ikke nævnt den "simple" klassiske mekanik. Mange udfordringer, mange hårde studietimer og mange tilfredsstillende stunder, når udregningerne pludselig faldt i hak og forståelsen ditto.

Illustration: Privatfoto

Specielt på den sidste del af studiet har min erfaring været, at løsning af problemer i fysik foregår i to etaper (samt evt. flere iterationer af disse to etaper): (1) Man kaster sig ud i problemet med selvsikkerhed og tro på, at alt, man gør, er korrekt, og at det vil bringe én frem til det ønskede mål. (2) Man kontrollerer sine udregninger og løsning af problemet minutiøst og i troen om, at alt, man har gjort, er forkert. Man kan naturligvis i (1) have gjort alting korrekt, og hvis det er ligetil at verificere dette, kan (2) hurtigt overstås. Men i mere komplicerede problemer, er det ikke nødvendigvis oplagt, om det opnåede er korrekt - og så kan (2) være en omstændelig affære. På den måde skal man, ifølge mine erfaringer, på den ene side kunne tilgå et problem med et stort ego og selvsikkerhed og på den anden side med ydmyghed, hvilket mentalt kan være lidt af en øvelse i forbindelse med ét og samme problem.

For mange, tror jeg, kan begge punkter være udfordrende, og så bliver fysik og løsning af problemer heri et uoverstigeligt bjerg. Hvorfor konklusionen ligger lige for: Fysik er ikke for sarte sjæle.

Hvad er jeres erfaring med fysik, uanset niveauet - kørte det som smurt i olie, eller kom det aldrig rigtig nogen vegne?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

-og hvis man så som folkeskoleelev oplever, at det er småt med eksperimentalfysik/kemi, nedslidte samlinger (økonomi) og for få uddannede fysik/kemilærere, er det lettere at koncentrere sig om "de bløde fag", og man når ikke at opleve de inspirerende sider af sciencefagene før valget af retning i gymnasiet!

  • 1
  • 0

Helt enig, som i så meget andet kommer man langt med vedholdenhed og arbejdsomhed. Men jeg synes, uanset hvor hårdt man arbejder, at evnen til bare at springe ud i det, uden nødvendigvis at kunne se hele ruten til målet, er meget vigtig - og den kommer ikke nødvendigvis med hårdt arbejde.

Og ja, hvis man er flere, der løser de samme problemer, er det naturligvis oplagt at diskutere og sammenligne resultater og fremgangsmåde - men i de senere dele af studiet, f.eks. i projekter, sidder man ofte med noget, som ingen andre arbejder med, og så er det vigtigt, at man kan selv, både i (1) og (2).

  • 0
  • 0

Er der for få uddannede lærere inden for de naturvidenskabelige fag? Jeg ved det ikke, men jeg synes bestemt, at det er kritisk, hvis det er tilfældet.

Jeg forstår på den ene side din pointe - og på den anden side tænker jeg: I de "bløde" fag (hvilke er det i øvrigt helt præcist? De humanistiske gætter jeg på) sidder man jo bare på sin flade og læser tekster og diskuterer deres indhold. Der er, som jeg ser det, ingen aktivitet forbundet med disse fag - så hvorfor er det sværere at dedikere sig til fysik, hvor der trods alt en gang imellem er aktiv undervisning i form af eksperimenter og hands-on-øvelser?

  • 0
  • 0

Nu har jeg selv planer om at studere fysik. Det er vel fordi jeg finder det nemt. Men kan da sagtens forstå at mange finder det forbannet irreterende når de ikke forstår det.
Jeg tror personligt det er fordi der er for lidt visualisering i/omkring det. Så istedet for de skal tænkte sig til hvad der sker når to bølger interferere, eller på et lidt højere plan, når den mekaniske energi for en cirkelbevægelse er mindre end 0 og hvad der så ville ske hvis man fik tilført energi så den mekaniske energi blev 0. Altså hvis eleverne/studerende fik et "værktøj" så de kunne "lege" med tallene, og der så var en visualisering af den da værende situation, så tror jeg nok at de ville kunne lære det. Alle kan lære fysik. Det er bare lige med at finde den rette indlæringsmetode.

  • 0
  • 0

Fysik er læren om den livløse natur.
Denne lære var tidl. overvejende kvalitativ, men blev efterhånden fra omkring 1400/1500 kvantitativ (matematiseret). Dette skift er indlysende (set i bagspejlet) ved de mange strålende indvundne resultater, men forståelsen er yderst beskeden: Vi ved ikke ret meget om fysik, f.eks. skriver en professor: "Fysikeren ved ikke hvad tid er, kun hvordan den måles", og kunne have tilføjet en lang liste vedr. rum/masse/energi/kræfter/bevægelse o.s.v.
Fysik er "svært" ved denne mlg. forståelse, og svært da det er en matematisk forklædning af emnet. At tro at man har forstået fysik når fysikopgaven er matematisk løst: så har man ikke forstået fysikken.
Spørg bare N.Bohr.

  • 0
  • 0

Men - i stedet for en forståelse, kan man finde fysikken interessant (og en interesse må ikke forveksles med en stoffets forståelse).

  • 0
  • 0

Jacob, da jeg for 8 år siden forlod folkeskolen, var der et voldsomt underskud af faguddannede lærere i de naturvidenskabelige fag, og det er ikke mit indtryk, at situationen er blevet bedre.
Af andre faktorer, der kan nævnes, at faget 'Fysik-Kemi' havde et meget lille timetal, 2 tim/ugl. i 7. - 10. klasse. Derfor ramtes faget hårdt af aflysninger af timerne (projektuger, prøver, idrætsdage og 117 andre ting). Det har betydet, at mens der formelt var 402 timer på et år, har det reelle tal været helt nede på 262 timer og elever, der efter en pause skulle trækkes i gang igen, mange gange.
Med hensyn til 'Hands on': Jo, det var (de fleste) elever helt glade for og motiveret af, men at skaffe økonomi til det var en stadig kamp.
Valget kunne for eksempel stå mellem nye strømforsyninger til elevbordene (holdbarhed mange år) og engangshefter til dansk og sprogfag (holdbarhed 1 år!).
Jeg antyder selvfølgelig ikke, at den danske lærerstand lider af teknologiforskrækkelse --!

  • 0
  • 0

Hvorfor?

Fordi fysik handler om elementerne.

Fordi fysik handler om det største og mindste og om hvordan det veksler.

Fordi med morderne fysik dannes en helt ny filosofi retning, erkendelsesfilosofien.

Fordi læser man fysisk erkendelsesfilosofi, en mørk vinteraften på egen hånd, er der mulighed for at opleve at blive rystet i sin grundvold, når mand forstår lidt af det hele.

Fordi fysisk indsigt kæder en langt rækker begreber sammen og kan anvendes praktisk f.eks. når man laver mad.

Jeg fik mulighed for at tage en diplomgrad som kemiingeniør og i det studie er der selvsagt også meget fysik. Også derfor vil fysik altid have altid have min interesse.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten