Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Fuldkommen fantastisk TM65-burn!

Kære læsere,

Efter en meget hård dag fik vi endelig belønningen. TM65 gjorde det, vi håbede: leverede et flot burn.

Flight director von Bengtson talte ned... 10 - 9 - 8... ignition sequence starts, tændsatsen fyrer, puha....7 - 6 - 5 - 4 - 3. Prestage ventiler åbner puha, den brænder i prestage...2 - 1 - 0. Så op til mainstage....og Booooooommmm !

Eksakt som planlagt - og ja, vi fik torden skal jeg love for !

http://www.youtube.com/watch?v=-TB7MrPiBms&feature=youtu.be

Video: Ruben Hansen / CS.

Vi har stadig ikke set TM65-motorens fulde potentiale. Ved dagens test nåede vi 9,5 bar, og Tordenskjold er designet til at køre ved 12 og kunne klare 15.

http://www.youtube.com/watch?v=vCnWwTl5PYQ

Video: Erik Hougaard

Vi havde 18,7 bar på LOX og 19,2 bar på fuel, så det var tæt på de ønskede 20.

Det var en vidunderlig oplevelse at opleve de 50 kN som vi fik denne gang.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Y54NssJ5CWw

Video: valleTM

TM65 er lidt for konservativt designet, og hvis vi skal op på de 12 bar, skal vi enten køre med urimeligt højt tank tryk eller bore i injektoren. Vi har set, den har rigeligt trykfald over injektoren og i øvrigt kører med det rigtige blandingsforhold mellem fuel og ox.

Til sammenligning så nyd denne NASA video fra afprøvning af SSME´motorer til rumfærgen, princippet i både testen og prøvestanden er det samme.

http://www.youtube.com/watch?v=sDFYiv0CA5Y

Video: NASA Stennis Space Flight Center

Om det så er det røde rotorblink, så har de husket det :O)

Derfor vælger vi at sænke trykfaldet over injektoren, så vi ved næste test får endnu højere kammertryk. Vi vil have den op på over 100%, som den er designet til.

Motoren er fuldkommen uskadt, så det er rimeligt ligetil. Den skal tages ind i HAB, skilles ad, checkes ud og genmonteres en gang til. - Og så buldre igen.

Næste burn vil jeg foreslå bliver årets nytårsraket, som LES var det sidste år.

Så lidt replik på debatindlæg.

Det ER da en skænsel, at en reduktionsventil svigter, og vi i de hektiske minutter op til affyringen må rekonfigurere hele vores tryksætningssystem.

Men det er positivt, at vi er i stand til det. De fleste andre havde kastet håndklædet i ringen og sagt "call the balls" - vi går hjem. I den slags situationer holder jeg op med at være Raketpeter og bliver til Peter Ubådsmand. Når skuden synker, må man finde veje inden, man når kolapsdybde. Det gjorde Doktoren og jeg så sammen i dag. Det er jeg på en sjov måde rigtigt stolt af.

Vi løste det ved at omkoble nogle rørsystemer, så vi kunne bruge en anden reduktionsventil. Vi havde få minutter til at gøre det i, for efter LOX closure kan vi ikke længere køle vores LOX ved fordampning, og det bliver ubrugeligt efter kort tid. Kogende LOX ved højere temperatur end -183 C strømmer uberegneligt i injektoren. Med den viden i kufferten har vi få minutter til at løse omkoblingen.

Redutionsventilen: De koster forresten 1800 kr pr stk og er af meget høj kvalitet. Men lige netop i dag gik der altså en membran, og vi måtte løse det på stedet på få minutter. At gøre den slags og samtidigt hele tiden navigere gennem al teknikken uden, at det på en eller anden måde bliver farligt, er utroligt krævende. Det kræver, man kender og forstår sin ubåd eller raket i detaljen og inden for både normale "operation conditions" og uden for.

De anvendte komponenter blev testet aftenen før og var 100% ok. På dagen knækker så en membran. Sådan er det altså.

Dagen igennem var der mange små problemer, som dog blev løst. Rigtigt meget handler om, at CS er en ubetalt, frivillig organisation.

Der er rigeligt med dygtige mennesker; men vi ses alt for lidt. I virksomheder har man 40 - 50 timer om ugen til at dele viden, kende hinanden og komme 100% "up to speed" med alting. Vi er mange flere til at løse vores opgaver, så vi slås hele tiden med "fragmenteret viden".

Vi kan løse det ved at blive professionelle. Vi skal bare møde her på mandag kl. 0900, og bliver der til 1700, hver dag hele ugen. Vi kan klare os med fem - syv personer, der kender hinanden og har hinanden hele tiden.

Jeg har besøgt Thrane & Thranes udviklingsafdeling i denne uge. Jeg har set, hvad der sker, hvis man give dygtige mennesker tid sammen, så mekanikere, elektronikere, reguleringsfolk og HF eksperter kan samarbejde som én hjerne. Det er simpelthen så smukt, at det kan lade sig gøre; - men det er heller ikke en hobbyklub, de har dér oppe i Lyngby. Jeg smilede hele vejen hjem.

Men det er bare ikke vores virkelighed.

De, der vil måle CS med Lockheed, må sende flere penge, så vi kan blive professionelle som Thrane & Thrane. Så længe det ikke sker, skal vi altså håndtere mange små, unødvendige problemer, som kommer af, at vi ikke er professionelle. Plus naturligvis alle de problemer, som også professionelle møder i dagligdagen; såsom pludselige defekter i ventiler.

I dag manglede jeg Steen Andersen og Flemming Rasmussen, to af vores hårdeste problemknusere; folk du kan regne 100% med i en skarp situation. De var erstattet af andre rigtigt dygtige folk; men de kunne ikke vide det, Steen ved, som det pågældende systems ophavsmand. Peter Scott og Thomas Sherrer klarede deres opgaver langt over det, man kan forlange - uden dem ingen test.

Fragmenteret viden igen.

Alligevel fandt vi vej og lykkedes. Det er hårdt, kære venner; men det er de vilkår, vi skal og kan operere under.

Det vil jeg godt forsvare som "well done" under omstændighederne.

Hvis man er uenig, så prøv lige selv - tag mig det ikke ilde op - men dette er altså 100% rocket science, og man er enten god eller fejler med et brag. Der er ingen nåde; ingen point til "nær ved og næsten".

Hvad så nu?

Åhh, de er skønne de væskemotorer!

  1. TM65 skal tordne igen, og den skal fødes nok, så den leverer 100%.

  2. Motoren til 2X kan nu designes og skæres ud. Vi ved, det her design er drønsolidt og godt, så vi kan godt bygge den uden at have set næste test.

  3. I meget nær fremtid har vi flere tests relateret til solid LES - og det eventuelle øvre trin på HEAT.

  4. Turbinen: TM65 skal slutte som turbineraket, og turbineprojektet skal videre. Den første er allerede under bygning.

  5. Ja, Sapphire er også i fuld sving. Jeg skal lige lave en kommunikationsring og en næsekegle til den.

Penge?

Vi har brændt den sidste dråbe sprit i CS, men testen indbragte nok cash til, at vi kan købe ind til flere TM65 burns.

Hvis der var nogle ekstra foredrag, kunne vi hælde ekstra kul på, for det er og bliver midler til aluminium og laserskæring, der er flaskehalsen.

Jeg kan kun sige: "Stay tuned". Vi knokler hele vejen rundt, for vi kan ikke lade være.

Jeg vender tilbage med data - nu skal jeg lige sove et par timer...:O)

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pakninger, membraner og remme knækker altid på de mest ubelejlige tidspunkter.

Og Peter husk at raketter er farlige, man kan få stress.

  • 0
  • 0

Well done indeed! Det var en fornøjelse at se TM65 buldre igen - det er sgu en "rigtig" raketmotor at se på :-) Og meget flot at i fik løst diverse problemer på pletten, uden at måtte aflyse hele showet.

Hvordan vil det teknisk foregå mht. at "sænke trykfaldet over injektoren"? Er det noget med ventilstørrelser eller flere huller?

Igen - flot show og fuld valuta for pengene, og tillykke til alle drengene og pigerne i CS, glæder mig allerede til nytårsraketten.

  • 0
  • 0

Er det noget med ventilstørrelser eller flere huller?

Større huller. Så bliver modstanden mindre; med bevaret tanktryk medfører det øget forbrænding og kammertryk.

  • 0
  • 0

Tillykke med det fine burn og feberredningen ved fejlen på reduktionsventilen. Det ser ud til at køre rigtig godt for motorafdelingen.

Når jeg ser Ruben Hansens udmærkede video, undrer det mig imidlertid, at strålen er så smal og ikke ser ud til at fylde hele dysen ud bortset fra til aller sidst i burnet. Nu er min viden om raketteknik stort set begrænset til DARK's udmærkede "Introduktion til raketfysik", så jeg kan sagtens tage fejl; men det virker ikke som om den impedanstilpasning, der skal ske i dysen mellem det høje kammertryk og omgivelsestrykket, fungerer optimalt. Det er formodentlig som med en radiosender. Med forkert impedanstilpasning vil motoren ikke kunne afgive fuld effekt, og det er sandsynligt, at kammertrykket bliver for lavt, da der ikke er nok modtryk.

Jeres dyse har form som en forholdsvis kort keglestub med konstant vinkel; men alle de professionelle dyser, som jeg har set, er svagt klokkeformede og ofte relativt lange, og når man ser opsendelse af professionelle raketter, er det også meget tydeligt, at strålen fylder dysen meget bedre ud.

Inden I begynder at bore alle hullerne i injektoren op, var det måske værd at overveje, om det lidt for lave kammertryk ikke i stedet skyldes en uoptimal dysse?

  • 0
  • 0

Jamen, du har fuldkommen ret.

Prof dyser er lange fordi de kører med højere tryk, eller er rumdyser beregnet til at eskpandere mod vacuum.

Dysen vi køre med passer ikke til kammertrykket vi så i går. Det samme gælder for Arian 4´s dyser, og rumfærgens SSME dyser. De er alle sammen skrup forkerte.

På jorden.

Vores TM65 dyse har en ekspansionsfaktor på 4, så vi skal op på at kammertrykker er 15 - 20 gange så højt som omgivelsernes tryk for at den fyldes helt ud. I den sammenhæng er den magen til V2 motorens dyse.

Vi har lavet det sådan med vilje. Ligesom tyskere, franksmænd og amerikanere.

Men du har fanget problematikken rigtigt nok. Den er bare ikke special for CS, alle gør det samme. Det handler om kompromis.

Problemet med raketdyser der arbejder i atmosfæren at de skal ændre sig efterhånden som man flyver op i stadig tyndere luft. Da det ikke er praktsik muligt laver man altid et kompromis.

Vores dyser er overekspanderet for at passe til at fungere helt optimalt i nogle få kilometers højde. Som sagt, ved 12 bar i kammeret og 1 bar uden for overekspanderer vi. Men ikke mere end at flammen bare kontraherer efter dysen. i 5 km højde er de 12 bar blevet til 8 bar, men omgivelsernes tryk er faldet til 0.5 bar, så der er der 16 gange trykfald - og den vil være tæt på optimal. Længe oppe i atmosfæren underekspanaderer vi stadigt voldsommere.

Så hvad skal man vælge ?

Selv om TM65 er en testmotor har jeg lavet den med højde adapteret dyse for at se hvornår vi har tryk nok til ta undgå flow seperation - det betyder nemlig meget for vores stråleror.

Jeg har valgt en kompromis, der tilfredsstiller kravet om at strålerorne har noget at arbejde i ved jorden, og vi får rimeligt meget ud af den større trykforskel i højden.

Bell shape...

Jeg er den eneste af DARKs medlemer der nogenside har lavet motorer med bell shape dyser. De syntes man i DARK var ret komisk, fordi det kun give en procent eller to højere ISP. Når jeg aligevel prøvede det var det fordi der var en fremstillingsmæssig udfordring i det.

Alle professionelle raketter indtil op i 50erne bruge simple De Laval dyser - altså konus - og med de valsede dyser vi laver nu er det ret vanskeligt at at lave en bell, så jeg stiller mig tilfreds med 98 %

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kære Peter!
Jeg aner ikke en brik om rumfart, er ikke ingeniør, og ved slet ingenting om dyser. Men jeres projekt er så inspirerende, at jeg ikke kan lade være med at følge med. Jeg er blevet så meget klogere på alt lige fra elektronik over mekanik til fysik og kemi - og har været fantastisk godt underholdt undervejs.

Det er også fascinerende at være så tæt på en mand, der ved så meget om sit felt - hvilken din ovenstående kommentar her jo i den grad vidner om - men også alle de andre blogs.

Og på et mere overordnet plan, så må enhver blive inspireret over jeres virkelyst, initiativrigdom, måder at arbejde sammen på og hvad ved jeg. Det handler helt basalt om at opfylde en drøm! Jeres drøm er stor - men mindre drømme kan jo også gøre det. Tak fordi i minder mig og resten af befolkningen om det.

Jeg håber, at jeres projekt lykkes - men jeg håber der går lang tid før det sker. Rejsen er fantatisk at være med på - også på sidelinjen.

Der er kun eet problem: på mit arbejde falder effektiviteten blandt kollegerne drastisk på nogle dage. Folk sidder bare og kigger ind på en skærm. Sidst det skete, var lørdag eftermiddag... Wonder why....

Keep it up!

  • 0
  • 0

Tillykke med en vellykket test! Fedt at se på nettet bagefter. Min yngste på 6 spurgte hvorfor jeg hele tiden skulle se den der test :-) Svært at sige, der er noget fascinerende ved sådan en raketmotor der slipper en masse energi løs :-)

Ville godt have været der. Sønnike og jeg havde planlagt en tur sidste søndag, men det blev som bekendt aflyst. Denne lørdag stod vi med forberedelserne til et fødselsdagsarrangement, gæster til kl. 15.
Sønnikes PC var sat op med live-stream i stuen så vi kunne holde os opdateret:

Lidt over 14.

Far: Hvordan går det?
Søn: De har vist et problem, ved ikke hvornår de er klar.
Far: Pokkers...

Nogen tid senere, kaffen har besluttet sig for at løbe ud over køkkenbordet og kakaoen koger over.

Søn: Far, jeg tror de starter nu!
Far: Øjeblik, jeg har ikke tid!

Kort tid efter, kaffen er tørret op, kakaoen er taget af blusset. Far løber ind i stuen.

Far: Hvad så, hvordan går det?!?!?!
Søn: Far, jeg tror de er færdige...

Det må vi altså koordinere bedre en anden gang :-)

  • 0
  • 0

Michael, så bare husk en :o) når du skriver en humoristisk bemærkning.

Skriftsproget er så fattigt.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Gratulerer. Rubens video giver et godt indblik i hvad der er gang i her: Rå power.

Men gad vide hvordan malingen har det på motoren - det ser ud som om metallet bliver rødt et par steder?

  • 0
  • 0

Michael, så bare husk en :o) når du skriver en humoristisk bemærkning. Skriftsproget er så fattigt.

Dér er jeg til gengæld ikke enig. Hvis folk ikke forstår humor uden, det er tydeligt markeret med "dette er sjovt" i form af en smiley, så fortjener de ikke pointen (og man kan komme videre uden, at nogen opdagede en dårlig vits).

  • 0
  • 0

Tak, for en spændende dag, og sikke et drøn :-) Det kommer slet ikke til udtryk i videoerne!

Blev der brugt helium til tryksætning af begge tanke, eller var det kun i LOX tanken der blev brugt helium og N2 til alkoholen?

Mvh
Morten

  • 0
  • 0

Jesper Udby:

Min yngste på 6 spurgte hvorfor jeg hele tiden skulle se den der test :-)

Sød og dejlig historie.

Min yngste (5,5) kommer ofte og spørger, om vi ikke lige skal se en rakettest.

Da han som 3-årig så HEAT-1X (ca 15 gange højere end ham selv) for første gang var hans første bemærkning:

"Hvorfor har den kun én dyse?"

http://www.nifo.dk/cs/stack-3.jpg

Forleden kom han forarget hjem fra børnehaven:

"Far, Magnus han siger, at en Titan-raket ikke er sort og hvid!"

  • 0
  • 0

Jesper Udby:
[quote]Min yngste på 6 spurgte hvorfor jeg hele tiden skulle se den der test :-)

Sød og dejlig historie.

Min yngste (5,5) kommer ofte og spørger, om vi ikke lige skal se en rakettest.

Da han som 3-årig så HEAT-1X (ca 15 gange højere end ham selv) for første gang var hans første bemærkning:

"Hvorfor har den kun én dyse?"

http://www.nifo.dk/cs/stack-3.jpg

Forleden kom han forarget hjem fra børnehaven:

"Far, Magnus han siger, at en Titan-raket ikke er sort og hvid!"
[/quote]

Get them while they're young!

  • 0
  • 0

Det lyder til at knægten bliver fremragende opdraget! :D Tror jeg venter lidt med min søn. Det er nok for tidligt at starte i 2 måneders alderen..

  • 0
  • 0

Michael den fes ind her - Nu har du leveret så meget indhold til blog debatten at man kender "stilen", og jeg var absolut ikke i tvivl om ironien.
Det er også kedeligt at vide alt - der skal være plads til at lære noget nyt hver dag, selvom jeg klart foretrækker at lære næsten alt andet end oldtidskundskab.

/Morten

  • 0
  • 0

Det var super fedt at se og høre TM65 køre som en symaskine. Det var tydeligt for alle gengangerne blandt publikum, at det bare kørte meget mere smooth end i maj. Godt arbejde!

Mht lækken, hvor signifikant var denne? Blandt publikum gik der lidt diskussion frem og tilbage. En af pointerne var, at en del af trykfaldet i LOX tanken også skyldes nedkøling (og sammentrækning) af He - er dette signifikant ift tryktabbet pga lækken?

Mht fejlen så synes jeg det var godt håndteret. Det var også meget underholdende med Peters tur i HAB efter værktøj med "heltals opdateringer" på EtOH tanktryk. Især da det viste sig at HAB opførte sig som et faraday bur og Peter gik glip af 25% af radiomeldingerne.

Fremmødet virkede også enormt - har I tal på det? Det virkede som 80-100% flere end i maj.

Godt arbejde alle sammen - det var en fed oplevelse! Som sædvanlig.

  • 0
  • 0

Ja, det må jeg så erkende. Jeg troede ellers indlægget havde et klart mix af lidt fakta og en solid mængde sarkasme og selvironi. Det er jo mest mig, der er til grin. Det skal man lade være med at antage.

Havde du ikke taget citaterne med, men udtrykt din (forståelige) frustration på en anden måde, så tror jeg at vi alle havde forstået ironien :-)

Tilbage på sporet:
På ValleTMs video ligner det næsten at fysikken får skruet tempoet op pga. alle kræfterne i TM65. Det ser fantastisk ud!

  • 0
  • 0

Steffen Petersen:

Mht lækken, hvor signifikant var denne?

Ikke mere signifikant, end at vi i første omgang troede, den kunne holde trykket passende i nogle minutters tid. Men i bunkeren syntes vi, at det alligevel blev for lavt til at sikre gode data. Derfor besluttede vi at gå tilbage og skifte flaske. Den nye flaske formåede at øge trykket, mens vi gik tilbage til bunkeren og afventede, at trykket kom op nær fuel-trykket. Så genoptog vi nedtællingen og fyrede.

Hvorfor vi ikke skiftede til ny flaske, da vi var derude første gang? Fordi vi som nævnt troede, at trykket kunne holde sig passende uden, og fordi vi ville tabe helium ved skiftet, og fordi det ville koste tid, som ville give mere opvarmning af LOXen.

Hvorfor de to helium-flasker ikke bare var parallelkoblede, så de ikke skulle skiftes ud? Det var de også, indtil vi pga. den defekte reduktionsventil måtte bytte om på tingene. Så alt i alt var det den defekte reduktionsventil, der ledte til alt bøvlet.

Blandt publikum gik der lidt diskussion frem og tilbage. En af pointerne var, at en del af trykfaldet i LOX tanken også skyldes nedkøling (og sammentrækning) af He - er dette signifikant ift tryktabbet pga lækken?

Nej, For heliumet ledes gennem en LOX-kølet spiral på vej til tanken.

  • 0
  • 0

Især da det viste sig at HAB opførte sig som et faraday bur og Peter gik glip af 25% af radiomeldingerne.

Radioerne plejer at virke i HAB. Så måske var Faraday-buret lokaliseret i hjelmen?

  • 0
  • 0

Hej Michael.

Din humor kunne passende være den første payload der sendes med ud i rummet. Så overlever vi nok endda, hvis det siger buuuuummmm på halvvejen.

... Og ligefor en sikkerheds skyld: :-)

Lasse, der nok aldrig lærer at kommunikere med ingeniører.

  • 0
  • 0

Fremmødet virkede også enormt - har I tal på det? Det virkede som 80-100% flere end i maj.

Der blev solgt ca. 100 billetter i forsalg og nok det samme i døren. Dertil kommer CSS medlemmer der jo kommer gratis ind. Et godt bud er nok omkring 350.

Vi snakkede bagefter om vi skal købe en tællemaskine (lille håndholdt dims der tæller en op hver gang ,an trukker på en knap) for at have et specifikt tal.

  • 0
  • 0

Eller også løser man dette kompromis med en aerospike motor. Dette harmonere bare ikke særlig godt med KISS, og efter som der ikke er nogen der succesfuld har brugt en aerospike motor til sende en raket ud i rummet ville det være et kæmpe skridt at tage.

De bedste aerospike motore er stadigvæk kun i teststadiet og information om hvordan man bygger disse motoere er langt fra lige så tilgængelig som V2 tegningerne :-)

http://en.wikipedia.org/wiki/Aerospike_engine

  • 0
  • 0

Niels Foldager:

Tak for uddybningen. Personligt synes jeg I klarede tryksætningsproblemerne flot.

Max Tobiasen:

Flotte tal. Det må være rekord?

  • 0
  • 0

i centrum af Thomas video siger bare en ting: Trykket skal op. Det betyder to ting, højere tanktryk og lavere trykfald over injektoren. I bagklogskabens klare lys kan man også hævde vi bare er forsigtige, og det er også fint.
Men den skal altså have pedalen næste gang.

En anden ting er det eksponetielle trykfald i et pressure blow down system. Det er ikke os, men gaslovene der giver det. Det er ikke lige til at reproducere fra gang til gang ( sjovt nok ) og det er ret meget trykket flader. Mere end jeg synes er optimalt. At det kan gå under en flight er en ting ( vi taber jo masse med 30 kg pr sek ) men i mit stille sind kan jeg kun sige det motiverer turbineplanerne.

Alt vi ser er en umiddelbart ret fornuftig motor der bare skal have noget mere føde at leve af. Lad os sætte en turbo på, tak.

Vi tager en pressure blow down til til nytår, med mere tryk på, herefter roterende løsninger.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Der er også "luftspidser", eller aerospike dysser som giver mindre kraft for en dysse af samme størrelse, men er mere effektive. De tal jeg har set på i artikler rundt omkring, er tocifrede procentpoint bedre end klokkedysser, Dysse og motor designet var tæt på at blive brugt til rumfærgen. Se SSME dyssen her:

http://timboso.files.wordpress.com/2010/09...

Billedet er fra en tysk artikel:

http://timboso.wordpress.com/2010/09/14/te...

Princippet forklares også her:

http://www.aerospaceweb.org/design/aerospi...

  • 0
  • 0

Særdeles flot og professionel video.

Jeg formoder, at den trykmåler, der er vist i midten under affyringsekvensen, viser det absolutte kammertryk, da nulpunktet er 1 bar = atmosfæretrykket. Det maksimale målertryk er 9,5 bar; men burde man ikke trække atmosfæretrykket som funktion af højden fra for at få det reelle kammertryk, som skaber trust (T = PcAtcf)?

Er det virkelig rigtigt, at trykket skal falde så voldsomt så hurtigt? Det virker som om de 9,5 bar nærmest kun nås som en kortvarig eksplosion og dermed i en højde, hvor atmosfæretrykket er tæt på 1 bar dvs. kun 8,5 bar reelt maksimaltryk. Efter bare 5 sekunder er trykket faldet til kun 5 bar, hvorefter det går ind i en stabil fase, hvor det langsomt reduceres i takt med at tanktrykkene falder. Til sidst i burnet, ser der kun ud til at være et overtryk på sølle 1 bar i jordhøjde; men måske 2 bar højere oppe. Er det virkelig nok til at løfte raketten?

  • 0
  • 0

Vores indlæg krydsede vist hinanden, så jeg fik en del af forklaringen.

Enig, der skal turbo(pumpe) på, så kammertrykket kan holdes mere konstant, idet trykfaldet over kværken formodentlig afhænger af udstødningshastigheden i 2. potens.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten