close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Fukushima: verdens dyreste uheld

Flere og flere steder dukker der tal i milliardstørrelse op som "post-fukushima udgifter".

F.eks:

EDF i frankrig: 390 mia kroner indtil 2025

Duke energy i USA: 3.3 mia kroner i 2014-2016

Extrapolerer man fra Duke's 11 reaktorer til hele flåden af lidt over 100 reaktorer i USA bliver tallet ca. 10 gange større.

En meget stor post er udgifterne til at ryde op på og omkring Fukushima.

Senest har regeringen afsat 16 mia kroner til et 30 års "midlertidigt lager" på 16 kvadratkilomenter hvor forskelligt radioaktivt skrammel kan opbevares.

Det oprindelige estimat for hele oprydningen var omkring 250 mia kroner i 2011, men det er allerede mere end fordoblet og nærmer sig nu 600 mia kroner.

Hertil kommer reaktorer der bliver lukket før tid som resultat af Fukushima: Tyskland, Sverige og ikke mindst Japan, hvor der kun er ansøgt om "post-fukushima" inspektion for 20 af deres ialt 48 reaktorer.

Her er det meget sværere at sætte konkrete tal på: Hvilken aktuel værdi har et atomkraftværk der ikke er godt nok til at blive brugt ?

Afhængig af ens energipolitiske synspunkt kan man argumentere alt fra negativ ("der var en risiko ved at det kørte før") til postiv ("politikerne er tossede")

Jeg er næsten tilbøjelig til at sætte værdien til nul bare for at slippe for diskussionen :-)

Endelig kommer udgifter udenfor atomkraftbranchen, f.eks japans indkøb af fossile brændsler til erstatning for den lukkede atomstrøm.

Længe inden vi har lavet noget der ligner et dækkende regnskab er vi allerede over det vi på dansk kalder en 'billion' - 1000 milliarder - kroner, hvilket ca. er hvad Tjernobyl har kostet indtil videre.

Det er ikke til at komme uden om at atomkraft er noget helt for sig selv.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Nu er dele af udgift siden fremhævet - hvordan har indtægt siden set ud?

Er der fx. sparet noget CO2/"miljø" på atomkraft versus alternativerne som fx. kul?
Har de været afgørende for Japan, USA, Frankrig, mfl. industrielle opbygning (man burde dog nok have lagt noget mere til side gennem tiden til oprydningen som man vel vidste ville komme)...
Svenskerne har vist sparet ca. 51 mia SEK op til oprydningen i http://www.karnavfallsfonden.se/

Kunne Thorium blive aftageren som en mere sikker atomkraft metode? - eller flyttes forbruget bare til kul? eller sol/vind/etc?

  • 8
  • 5

Man skal huske hele regnestykket.
Selvom atomkraftværker springer i luften af og til, kan det godt være at det stadig kan betale sig i forhold til andre ting.

Vi har nu 435 reaktorer med vel omkring 13000 reaktorår bag sig, og det giver så en katastrofe pr 6500 år.
Selv 1000 milliarder bliver da til 2 øre pr kWh. Læg denne pris oveni elregningen og så skulle der ikke være nogen undskyldning for at få en check på 5 millioner når mit hus bliver radioaktivt.

Der kører nu et gratis coursera kursus med Our Energy Future. Han havde nogle gode tal. Hvis 10 milliarder mennesker i fremtiden skal bruge det samme energi som USA gør nu, så bliver de 100 TW eller 100000 atom reaktorer.

Så tænker jeg at selvom vi forbedrer katastrofe chancen til 2-300000 reaktor år vil vi have en katastrofe hvert 2-3 år. Men det vil stadig være bedre end kul.

  • 17
  • 9