Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
opfinderbloggen blog

Fruens bøvl førte til opfindelsen

Illustration: Privatfoto

Der er mange kanaler de nye løsninger strømmer fra. En af dem er hjemme i familiens hverdagsliv. Det er ingeniør Martin Wiig fra Viby J’s nye opfindelser et godt eksempel på.

Hans frue blev så træt at bøvlet om natten med at forsøge sig med bøger til at hæve barnesengen, når den lille søn lå forkølet. Det førte til en bestilling på en bedre løsning over morgenkaffen til Hr. Wiig.

Martin er i forvejen både professionelt og privat mand for at have opfundet og udviklet flere produkter og holder sig et godt lille værksted i villakælderen. At det ender med at blive til opfindelsen af to produkter til at hjælpe småbørnene med deres søvn, var så ikke til at vide.

Martin gik i værkstedet og tyggede på det med at løfte sengen. Han valgte at lave den som et møbel med tre trin, hvor den højest indstilling er på 110 mm over jorden. Den findes ikke på markedet i forvejen.

Der er andre løsninger, blandt andet Bed Blocks-klodser du sætter sammen for at forhøje sengen, men ikke lige den trinvise, som Martin Wiig har fundet på. Han lavede en prototype i træ og testede den med snor og vægte for at se, om den kunne leve op til regelkravene om stabilitet af børnesenge.

Så tog han ud til Baby Dan med den.

De syntes den var sjov og anderledes og kunne lide justeringsmuligheden, og så var vejen banet for at forhandle en licensaftale, som Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut hjalp med at justere helt på plads.

”Sådan et produkt er lidt en no brainer. Tidligere brugte alle folk bøger til at hæve barnesengen. Men der er jo ikke længere nogen, der har Lademanns Leksikon eller atlas stående. Derfor er der brug for Baby Steps”, siger Martin Wiig.

Mens han var på besøg hos Baby Dan, spurgte produktchefen, om ikke han kunne lave en fjederdrevet vuggeløsning til småbørns-senge. Der var opstået en særlig god timing for det produkt, fordi en konkurrerende spiller på markedet, var ved at trække deres vuggeløsning tilbage.

”Jeg tænkte med det samme, at det må kunne bygges op med en bladfjeder og gik hjem og prøvede mig frem. Både med armen der vipper, benets vinkel og godstykkelsen for at skabe den rigtige vugge-fornemmelse”, fortæller Martin Wiig.

Forholdsvis hurtigt fik han udtænkt og testet en god løsning med bladfjederen, der er et aflangt metalstykke. Den blev blandt andet testet på familiens terrasse-bord. Det færdige produkt, som har fået navnet Baby Bounce af Baby Dan, består af fire fjedre og en plastikkappe, der beskytter.

Begge sprøjtestøbte produkter er på vej på markedet.

Og uden at lave revolutioner har Martin Wiig med bistand fra Opfinderrådgivningen to dugfriske licensaftaler på plads med Baby Dan.

Baby Steps er kommer på hylderne i foråret og Baby Bounce til juni.

Det er enkelt men sandt.

Martin har tidligere udviklet Keyguard på licensaftale med Baby Dan:

http://www.opfind.nu/blog/2013-december/nu-bliver-boernene-ikke-laast-in...

Dette er Opfinderrådgivningens blog som ordningen bruger til at formidle historier og budskaber omkring opfindere, opfindelser, idéudvikling og opfinderi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først