Fri mig fra Berlingskes og Politikens nye 'pendulord'

Min forstokkethed gør det vanskeligt for mig at bære over med de såkaldte 'pendulord'- altså ord, som kan veksle mellem to mere eller mindre modsatte betydninger alt efter, hvem der bruger dem. I modsætning til gemene stavefejl (som I også vil finde i denne klumme), der oftest er hændelige uheldt og sjældent giver anledning til meningsforstyrrelser.

En 'bjørnetjeneste' er altså ikke blevet en ekstra stor tjeneste, bare fordi nogle tungnemme sprogbrugere har misforstået begrebet og insisterer på at bruge det forkert.

Faktisk har ellers solide ord som 'patetisk.', 'virak', 'rimelig' og f.eks. 'forfordele' åbenbart skiftet betydning i visse kredse, og det kan meget nemt give anledning solide misforståelser i kommunikationen. Jeg ved ikke, hvorfor vi finder os i sådanne sproglige udskejelser uden at en eller anden myndighed griber ind.

Men blandt pendulordene er de, hvis oprindelige betydning er funderet i en kulturhistorisk anekdote eller har et solidt fundament i græsk eller latin efter min mening en pestilens, som vi ikke bør finde os i.

'Bjørnetjeneste' er et af dem. Ordets oprindelsen er nemlig en fabel af La Fontaines, som fortæller om bjørnen, der kastede en sten for at jage en flue bort fra sin herres hoved, og derved knuste hans pande. Altså en tjeneste, der gør ond værre for den, det går ud over. Er det så svært at fatte?

Det, der nu bringer mit pis i kog, er imidlertid, at jeg forleden i en artikel i Berlingske Business kan læse, at bl.a. Mercedes reparerer visse fejl "pr. kondolence"! Det er tydeligvis ikke en stavefejl. Men bør der overhovedet være skrivende medarbejdere ansat på et af landets førende dagblade, som ikke kender forskel på ' kondolence' og 'kulance'? Jeg går ud fra, at fyresedlen øjeblikkelig blev fremsendt til synderen! Kvajebajere til redaktionen kan i hvert fald ikke gøre det godt igen!

For at dreje gaflen rundt skriver konkurrenten Politiken herrenhjælpemig omtrent samtidig i en billedtekst om "Michael Laudrups herostratisk berømte scoring til 3-1 mod Uruguay i Mexico i 1986". Herostratisk berømt! Manden fik en genial stikling fra Lerby og satte efter en fantastisk solotur til sidst bolden skråt ind bag den udplacerede målmand! Et uforglemmeligt smukt mål! 

Jeg gentager: Bør der være skrivende personer, som ikke kender betydningen af ordet 'herostratisk', ansat på et af landets førende dagblade?

Havde teksten så i det mindste handlet om Jesper Olsens kiksede tilbagelægning i kampen mod Spanien, kunne der måske have været talt om herostratisk berømmelse (selv om det jo blot var et hændeligt uheld), nemlig en berømmelse af negative grunde (som nogle endnu vil huske, blev tilbagelægningen snuppet af Butragueño, som scorede, hvorefter de sad på resten af kampen og tævede os 5-1!). 

Ak-ja, ordet 'herostratisk' er såmænd udledt af det græske sagn om Herostratos, der var så ivrig efter at blive berømt, at han satte ild til Artemis-templet. Skal herostratisk nu til at være et 'pendulord', som sproglige ignoranter kan bruge i betydningen 'heltemodig' eller noget andet positivt - blot fordi "hero" tilfældivis antyder det? Og vil de insistere på at blive forstået af os andre?

Sådan noget bør enhver skrivende på ethvert dagblad da bare vide! Jeg går også her ud fra, at fyresedlen er afsendt! Hvor er vi ellers henne med sprogets præcision?

Grib ind nu, fru kulturminister! Før 'kulance' bliver til 'kondolence' (eller omvendt) og før 'herostatisk' bliver et pendulerende plusord! Rrrrrr! Petersen, overingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Faktisk har ellers solide ord som 'patetisk.', 'virak', 'rimelig' og f.eks. 'forfordele' åbenbart skiftet betydning i visse kredse

Ligesom "knap og nap" og "godt og vel" Det første betød, før i tiden; 'lidt mindre end' og det andet; 'lidt mere end'! - I dag bruges begge dele i flæng. :-(

  • 2
  • 0

Vise ord hr. overingeniør. "Pendulord" er en manifestation af fordummelse og manglende dannelse.

  • 2
  • 0

...i hovedbudskabet vil jeg dog mene, at denne:

at bl.a. Mercedes reparerer visse fejl ”pr. kondolence”!

  • måske kunne have en vis berettigelse: Firmaet leverede vist i en periode nogle biler, der rustede umanérligt hurtigt (ved ikke, om det stadig er tilfældet??) Men HVIS jeg havde betalt en hulens masse penge for en sådan 'drømmebil', ville jeg nu osse føle, at en vis portion kondolence måtte være passende! :)
  • 0
  • 0

I H. C. Andersens "Den lille Idas Blomster" fortælles det om dukken, der fornærmet måtte tåle at sove i skuffen, men "brød sig slet ikke om at ligge i Skuffen" efter nogle dage.

Her betyder "bryde sig om" at "spekulere over" og ikke "kunne lide". For den, der ikke kender H. C. Andersen, ville dette pendul-ord/-udtryk kunne give visse kvaler.

Et andet pendulord er "kælling", der i oldnordisk betyder "kærling" altså en pige, man har kær. Ligeså er en "madame" ikke en grov dame, men en fin frue.

Eller hvad med ordet "tyran", der oprindeligt blot betyder konge uden egentlig at antage, at han var ond?

Eller Holbergs Jeppe, der siger, at at han er en "vittig mand". Det er ikke en mand, der fortæller vandede vittigheder, men en klog mand.

Vores sprog skifter. Min stille håb er, at det skifter for at blive rigere, hvilket bestemt også sker, men desværre er der også en del skift, der kommer ud af åndelig dovenskab.

Thomas

PS: For dem, der ikke går i kirke så tit, er det ofte en irritation, at salmerne får nye melodier. "Jeg kunne bedre lide den oprindelige...", siger de. Men hvad de ikke ved, er at den "oprindelige" slet ikke er den oprindelige, men tit nummer fire eller fem.

  • 1
  • 0

...i hovedbudskabet vil jeg dog mene, at denne:

[quote]at bl.a. Mercedes reparerer visse fejl ”pr. kondolence”!

  • måske kunne have en vis berettigelse: Firmaet leverede vist i en periode nogle biler, der rustede umanérligt hurtigt (ved ikke, om det stadig er tilfældet??) Men HVIS jeg havde betalt en hulens masse penge for en sådan 'drømmebil', ville jeg nu osse føle, at en vis portion kondolence måtte være passende! :)[/quote]

Hr. Hansen, De rammer ikke plet, men det er nu heller ikke en forbier! "Rust" har med sagen at gøre, men som det tidligere hestetrukne køretøj, hvormed man kan kan komme til at beredes den sidste rejse! Det synes mig ikke urimeligt hesten her har en vis forbindelse til den spanske forfatter Cervantes' navn på hesten Rocinante, men den tanke kan måske fornemmes lidt flyvsk?

I øvrigt må jeg udtrykke min store beundring for hr. overingenieuren fordi han:

  1. Kan huske navnet på en tilfældig iberisk (eller måske endda latinamerikansk) fodboldspiller.

  2. Kan finde et "n" med sådan en flot krøllet streg over på sit tastatur, og dermed stave til nævnte fodboldsillers navn!

  • 0
  • 0

Thomas Ammitzbøll-bachs eksempler fra vore klassikere er ikke 'pensulord' i den forstand, at det er ord, der i nutidens sprogbrug samtidig kan betyde både en bestemt ting og det stik modsatte – og kan 'pendulere' mellem de to betydninger i samme kommunikation, som derved kan blive ret så kikset.

Ingen er i dag i tvivl om, hvad en 'kælling', en 'tyran' eller en 'vittig mand' er, selv om ordene oprindeligt betød noget andet, så disse ord 'pendulerer' ikke mellem to betydninger i vore dage.

Jeg er skam enig i – og i grunden særdeles tolerant overfor – at vort sprog ænder sig og udvikles over tid, både ved indpasning af nye fremmedord, ved udvikling af nye ord (f.eks. slang) og ved, at eksisterende ord kan ændre betydningsnuancer.

Men vi er vel nødt til at være ret så enige om, hvad et bestemt ord på dansk betyder, hvis vi skal kunne forstå hinanden. Derfor må vi enten i enighed ændre et ords betydning eller vedtage at fastholde dets nuværende betydning, men kan ikke lade det betyde to helt modsatte ting samtidig.

  • 0
  • 0

Hvad synes panelet om den stadigt stigende anvendelse af "mistænksom", når det rette ord skal være "mistænkelig"? I løbet af de sidste par måneder har jeg hørt forskellige (!) tv-værter bruge det forkerte ord. Det værste var dog en bil, der blev standset af politiet, fordi den var "mistænksom"! Man tror det næsten ej.

Og så er der lige "ligge - lægge" problemet, som hovedsageligt københavnske journalister (min fordom?) klarer ved at lave en lyd midt imellem 'a' og 'æ'. Kan I i øvrigt finde ud af, hvornår der tales om 'lærer' eller 'læger'?

Søren

  • 0
  • 0

Jeg kom lige på at skrive lidt mere om pendulord. En del pendulord har i sin egen natur en dobbeltbetydning:

Forfordeling: Udtrykket kommer fra skifteret, hvor en arv var blevet fordelt, før alle arvinger var fundet. Dem, der dukkede op, efter arven var delt, de var altså udsat for forfordeling. Men netop derfor er der i ordets natur en tvetydighed, for hvem var blevet forfordelt? Den, der fik del i forfordelingen, eller den der gik glip af forfordelingen?

Overhøre: Betyder oprindeligt at høre noget, men ignorere det. Derfor kan man altså vælge at overhøre en ordre, og så overhøre en samtale i s-toget mellem to fremmede.

Patetisk: Etymologisk kommer ordet fra græsk, Patos, og betyder (med-)følelse. Den nuværende dobbeltbetydning kommer af, at ordet "patetisk" på dansk og ordet "pathetic" på engelsk har udviklet deres nutidige betydning uafhængig af hinanden. På dansk blev "patetisk" brugt om personer, der dyrkede deres egen (med-)følelse så meget, at det blev sygeligt. På engelsk udviklede ordet sig til at hentyde til offerets tilstand, som kunne være meget ynkelig. Den engelske betydning har derefter smittet af på dansk sprogbrug.

Virak: Virak betød tiljubling. Når den har skiftet betydning, er det fordi, nogle former for tiljubling er meget støjende. Det kunne være så støjende at naboerne klagede over virakken og den løsslupne stemning.

Imødegå: Kommer af at gå nogen i møde: Det kan man jo som bekendt gøre mod en ven for at komme ham til undsætning og en fjende for at bekæmpe ham. Derfor har der altid været en tvetydighed ved brug af dette ord. Dog skulle man mene, at det er klart, at hvis man imødegår kritikken, så må det være fordi man vil bekæmpe den, ikke for at komme den til undsætning.

Thomas

PS: Tænkte lige på: Mener I, at vi skal arbejde imod et tættere EU-samarbejde? Ja eller nej?

  • 0
  • 0

er også et af de typiske pendulord.

Jeg mener jo det betyder 'snydt'! - Ungdommen mener, overvejende, 'tilgodeset'

  • 0
  • 0

Hvad synes panelet om den stadigt stigende anvendelse af "mistænksom", når det rette ord skal være "mistænkelig"?

Det er ikke noget der gavner mit blodtryk. I lighed med hr. overingeniøren er jeg tolerant over for sprogets udvikling. Det der generer mig er at egentlige fejl vinder indpas når tilstrækkeligt mange begår dem.

  • 1
  • 0

Jeg er skam enig i – og i grunden særdeles tolerant overfor – at vort sprog ænder sig og udvikles over tid...

Det samme er jeg, bare ændringerne ikke sker i min tid... ;o)

Det driver mig desuden til vanvid, hvordan ordet 'om' er ved at blive erstattet af 'omkring' (eller i enkelte tilfælde sågar af 'vedrørende'). Mange radio- og tv-værter og lignende personager burde (mindst!) få fyresedler på grund af dette sjuskeri! Eller også skal ændringen bare gennemføres fuldt ud, så folk kan høre, hvor dumt det lyder...

  • 0
  • 0

Ingen er i dag i tvivl om, hvad en 'kælling', en 'tyran' eller en 'vittig mand' er, selv om ordene oprindeligt betød noget andet, så disse ord 'pendulerer' ikke mellem to betydninger i vore dage.

Tja og sådan løser historien mange problemer - og en 20-30-40 år (tik-tak) er der (måske) slet ikke nogen tilbage som kan huske at en bjørnetjeneste ikke er en stor tjeneste?

Mvh Morten

  • 0
  • 0

..."SPRINGLØG" fra Netto; lidt en afart af herover diskuterede, men opdagede den "nye" benævnelsesmetode for år tilbage og regnede med at den/de formastelige ville blive korrigeret, men nu viser en Google søgning at der findes 2040 (danske) sider hvori "springløg" benyttes! En side skriver endda: "Også kendt som forårsløg" :-/

  • 0
  • 0

..."SPRINGLØG" fra Netto; lidt en afart af herover diskuterede, men opdagede den "nye" benævnelsesmetode for år tilbage og regnede med at den/de formastelige ville blive korrigeret, men nu viser en Google søgning at der findes 2040 (danske) sider hvori "springløg" benyttes! En side skriver endda: "Også kendt som forårsløg" :-/

Der findes løgsort, der sætter løg op langs stænglen. De springer af og lander lidt væk fra moderplanten. Det må være sådan nogle, der er tale om. De andre hedder jo forårsløg.

Jeg så en nyhed for et par år siden, hvor der blev talt om, at folkeskolen skulle blive bedre til at spotte de svage elever. Det synes jeg er ganske betænkeligt, ikke alene er de stakkels elever svage, de skal tilmed også udsættes for spot og spe.

Thomas

  • 1
  • 0

"Manden fik en genial stikling fra Lerby og satte efter en fantastisk solotur til sidst bolden skråt ind bag den udplacerede målmand! Et uforglemmeligt smukt mål!"

En genial stikling? Jeg er lidt i tvivl om, om vi her er ovre i en banal stavefejl, eller manglende kendskab til fodboldtekniske fagudtryk? Eller om både stikning og stikling er valide udtryk? Jeg kan se DR Sporten bruger stikling, men i min begrebsverden hører det udtryk til i planteriget.

  • 1
  • 0

Det kan dog ikke stå helt slemt til, når der i tv(2?) blevet kommenteret et skilt til en fodboldkamp, hvorpå der stod "Voksende 90kr".

"Mon det ikke ville gå bedre, hvis det var de voksne, der betalte"

  • 0
  • 0

Mercedes reparerer naturligvis ikke biler efter hverken kondolence eller kulance, men efter konduite. Når man er et skrog, skal man ikke smide med æbler, og hold da helt kæft, hvor er der mange fejl i din tekst, hr overingeniør.

  • 0
  • 0

eb.dk Søren Lauridsen - 21:22 - 20. sep. 2008 Artiklen "Danske betjente bortvist i Sverige": "De danske betjente var klædt i civil, da de var med under uroligheerne fredag aften. Og det går imod, hvad det svenske politi har aftalt med arrangørerne. [...] Da de danske betnjente blev udpeget, blev de bortvist af svensk politi, skriver Expressen."

#

bt.dk 20. september 2008, 16:26 Af HANS JENSEN Artiklen "Natascha Kampuschs far amok i retten - slog vidne": "Kommissionen mener ifølge den østrigske avis, Wiener Zeitung, at Nataschas kidnapper Wolfgang Priklopil, der begik selvom få timer efter at hun var flygtet fra hans hus – givetvis havde en eller flere hjælpere. Den forhenværende dommer og i øvrigt også eks-politiker, Martin Wabl, har lige siden Nataschas vellykkede flugtforsøg tilbage til friheden, påstået at pigens forældre har haft en finger med i kidnapningen."

#

dr.dk

Priserne på fødevare stiger

#

dr.dk

Manuel Contreras er i forvejen fængslet, dømt for sin rolle som general Pinochets udfarende bøddel i en række konkrete tilfælde. ... Nu har han fået ekstrem syv års fængsel oven i sine øvrige straffe.

dr.dk/bornholm Den tændte halogenlampe blev formegentlig så varm, at den brændte sig ned gennem etageadskillelsen, og derefter satte ild i hele huset.

bt.dk 24.09.09 En 23-årig svensker blev anholdt i morges og skal udleveres til Danmark. Det er den første anholdelse i sagen, mens fem sidder varetægtsfængslet i det andet store røveri til 60 mio. kr. mod Dansk Værdihåndtering. (de fem fængslede blev åbenbart ikke anholdt før fængslingen)

jp.dk »Når en indsat vil på toilettet, ringer han på en klokke. Men så rejser man sig ikke fra personalestuen med det samme, for de indsatte skal ikke blive forvente. Sådan er kulturen i Herstedvester. Man kan godt lade ham ”hænge” i 45 minutter.«

dr.dk Det er lykkedes for kommunernes formand Erik Fabrin at banke sine medlemmer på plads, så aftalen med regeringen om økonomien for næste stort set bliver overholdt.

dr.dk Grønlænderne taler verdens vanskeligste sprog. Til gengæld skulle de være nemt at lære Mandarin. I dag udkommer en histliste over alverdens sprog.

berlingske.dk Men selv McCain udtrykker tillid til Sarah Palin, gav chefen hende ikke lov til at stille op på de amerikanske tv-stationer og udlægge, hvordan debatten var gået.

jp.dk De kørte i stedet pigerne til Astridsvej i Gellerup, hvor de lagde op til, at pigerne skulle være sammen med, for at de ville køre dem tilbage til byen.

#

Så er er håb forude for ingeniører.....

  • 0
  • 0

Man hører også jævnligt om danske virksomheder, som er i besiddelse af en guldkalv. (Og ikke sjældent må kræet lide den tort at blive slagtet.)

  • 0
  • 0

Kilde: Politikens Nudanske Ordbog 19. udg.

stikling [ZsdegleQ] sb. -en, -er, -erne o et afskåret skud af en plante der bringes til at slå rod = AFLÆGGER ETYMOLOGI: fra tysk Steckling afl. af stecken 'putte'

stikning [ZsdegneQ] sb. -en, -er, -erne 1. en søm der er udført med stikkesting, især som pynt 2. (fodbold) en aflevering i et hul mellem flere modspillere = AFLEVERING ¯ han blev spillet fri med en dyb stikning.

Det irriterer mig når ordet "patetisk" misbruges, bare fordi folk tror at man frit kan oversætte engelske ord direkte til dansk uden at bekymre sig over ordets etymologiske ophav.

  • 0
  • 0

En positiv synsvinkel ville være, at fra asken af rodskårne ord dukker nye og til tider fantastisk rammende ord op. I flæng kan nævnes 'nederen', 'fedt' og 'træls'. - Uden at vide det, vil jeg gætte på at 'træls' må oprinde af trællekulturen, og at en given tjans kunne være trælleværdig / træls. Hvor ingen nu ville løfte øjenbryn over at høre ordet om noget mad. Og få ord kan i dén grad siges i så mange forskellige meninger, som ordet 'fuck'. Hvilket da, om noget, må give en nuancering af sproget som ikke grunder i viden og udenadslære, men af evnen til at udtrykke sig lyd- og kropsmæssigt. – Det er dog et tveægget sværd, idet udviklingen på den ene side giver personer som ikke er sprogligt begavede, muligheden for at udtrykke sig , men på den anden side også kan fungere som undskyldning for ikke at uddanne sig i det mangfoldige sprog.

Mange ville i øvrigt mene at det danske sprog er forholdsvist hårdt og ikke specielt poetisk. Men her synes jeg nu et ord som sygt er et meget godt eksempel. Det er gået fra at udtales med tryk på g, til nærmest at være et syngende "syjt". Så på den måde kan man godt argumentere for en berigelse af det danske sprog. Dog desværre med grammatikken som den store taber.

at selv de herrer ingeniører kan mundhugges om ord som stikling/stikning, samt diverse afarter af kondu.., viser da også at sprogkendskab ikke er nogen nem disciplin.

Derudover er jeg nu rørende enig i alvorligheden af sprogets forfladigelse, især fra journalisters og offentlige stemmers side, fordi deres fejl bliver en blåstempling af den almindelige talemåde, som formel tale.

Jeg vidste i øvrigt ikke hvad herostratisk betød, så jeg søgte på Wikipedia, citat: "Ordet er udledt af det græske sagn om Herostratos, der var så ivrig efter at blive berømt, at han satte ild til Artemis-templet." (kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Herostratisk ) Afhængigt af om opslaget på vikipedia blev skrevet før eller efter denne blog, kunne man slå et slag mod skribenters dovenskab :-)

  • 0
  • 0

Hr. Hansen, De rammer ikke plet, men det er nu heller ikke en forbier! "Rust" har med sagen at gøre, men som det tidligere hestetrukne køretøj, hvormed man kan kan komme til at beredes den sidste rejse! Det synes mig ikke urimeligt hesten her har en vis forbindelse til den spanske forfatter Cervantes' navn på hesten Rocinante, men den tanke kan måske fornemmes lidt flyvsk?

Det har intet med Rocinante at gøre. Rust er i denne sammenhæng en kortform for udrustning. Når en hær var i krig kørte man udrustning (f. eks. rustninger) frem til slagmarken på en rustvogn. Samme vogn brugte man så til at køre de døde (og de sårede) tilbage fra slagmarken.

  • 0
  • 0

[quote]Hr. Hansen, De rammer ikke plet, men det er nu heller ikke en forbier! "Rust" har med sagen at gøre, men som det tidligere hestetrukne køretøj, hvormed man kan kan komme til at beredes den sidste rejse! Det synes mig ikke urimeligt hesten her har en vis forbindelse til den spanske forfatter Cervantes' navn på hesten Rocinante, men den tanke kan måske fornemmes lidt flyvsk?

Det har intet med Rocinante at gøre. Rust er i denne sammenhæng en kortform for udrustning. Når en hær var i krig kørte man udrustning (f. eks. rustninger) frem til slagmarken på en rustvogn. Samme vogn brugte man så til at køre de døde (og de sårede) tilbage fra slagmarken.[/quote]

Absolut ikke ueffent, hr. Sørensen, men hesteforbindelsen går nu længere tilbage. Rustning betyder "rustet tjeneste", se "rostjeneste". Citat fra Salmonsen:

Rostjeneste er den Tjeneste til Hest i fuld Rustning, der var Adelens Hovedpligt i (Danmark til ,Statsforandringen 1660. Ordet R. fremkommer dog først sidst i 16. Aarh. og stammer fra det tyske Rossdienst; tidligere talte man om Adelens Pligt til at holde »Rustning«, og selv om Adelsmanden som Regel kæmpede til Hest, var det egentlige iGrundlag for hans privilegerede Stilling dog, at iban personlig og i fuld Rustning vovede Livet for Fædrelandet. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«, 7. R., III, 393). Kr. E. <<

Forbindelsen mellem den tyske hest "Ross" og den spanske arbejdshest "rocin" og det franske "roussin"/"rosse" er vist ret klar!

  • 0
  • 0

Min mor beklager sig over at fysioterapeuterne taler om at få 'strukket' ryggen. Det hedder da 'strakt'. Men fysioterapeuterne må åbenbart lære den forkerte bøjningsform i skolen, for de siger det allesammen.

  • 0
  • 0

Hvortil er at sige, at alle danske sprogsagkyndige åbenbart har vedtaget, at en sproglig fejl, der begås til daglig af ca. 10 pct. af befolkningen, ikke længere er en fejl.

Det er det mest demokratiske - og så gør det også dansklærernes arbejde noget lettere. Så 'strukket' er formentlig allerede godkendt på højeste sted... Rrrr!

  • 0
  • 0

Min mor beklager sig over at fysioterapeuterne taler om at få 'strukket' ryggen. Det hedder da 'strakt'. Men fysioterapeuterne må åbenbart lære den forkerte bøjningsform i skolen, for de siger det allesammen.

Min fornemmelse siger mig (smart udtryk for ikke at søge efter kilder), at 'strakt' er, når man gør det selv, mens 'strukket' er mere processen at få det gjort af andre eller maskimekanisk. (Godt nyt ord, tivertfald :-))

  • 0
  • 0

Knap 100, er normalt lidt under, men mange bruger det modsat.

Godt 100 er normalt lidt over, men igen bruger mange det modsat.

Det er så umuligt at vide, hvad der menes.

Et andet eksempel er "orkanens øje". Normal betydning er vindstille når man står midt i en cyklon, men mange bruger det forkert, i den mening, at det er dér der blæser allermest.

Det er for dårlig dansk! Man kan ikke blot ændre betydningen af et ord!

  • 0
  • 0

....eller er det rigtige ord i dag KOLLEGAER.

Eller de direkte tiltaleformer; DU, DIG ,DE, I og Jer, ses for det meste stavet således; du, dig, de, i og jer i tekster!

  • 0
  • 0

Nu er jeg selv meget interesseret i sproget og sprogets brug. Jeg græder også længe, når jeg læser avis, men...

Det rette at gøre, er selv at bruge sproget så rigtigt, man kan. Jo flere dygtige sprogbrugere, der befolker vores skriftsverden, desto flere vil gøre sig umage.

Der er forskel på talesprog og skriftssprog. Man kan ikke forvente, at det talte sprog mestres på samme måde, som skriftssproget gøres. Der er også forskel på de forventninger, vi kan stille til professionelle, f.eks. journalister, og dem, der ikke har sproget som levevej, i f.eks. online-fora og email.

Mange misforståelse bygger på gamle antagelser, som ikke nødvendigvis er rigtige. Jeg hørte en, der brokkede sig over, at nogen havde skrevet "bolsjer". "Bolcher" er en stavemåde, der er kommet til igen i sidste udgave af Retsstavningsordbogen, mens kun "bolsje" var at finde i 1955-udgaven. Det er altså ikke rigtigt, at jo mere loyalt et låneord staves, desto rigtigere er det. Man var således hurtigere til at fordanske stavemåder af låneord for et halvhundrede år siden, end vi er i dag.

En god definition på tolerance er at det er det span, der er mellem de krav, man stiller til sig selv, og de krav, man stiller til andre. Jeg prøver at øge mit span, og hvis andre også gør det, så bliver vores sprog mere gnidningsfrit.

Thomas

  • 0
  • 0

Ja Svend! Som jeg skrev i trådens allerførste kommentar: "Ligesom "knap og nap" og "godt og vel" Det første betød, før i tiden; 'lidt mindre end' og det andet; 'lidt mere end'!"

  • 1
  • 0

Jeg har også lært at man kan ikke sige ca. 81, men man kan sagtens sige ca.80.

Man kan sagtens sige ca. 81. Hvis nu man taler om tallet 81,2 eller 80,92. Det er kun når man taler om heltal det ikke giver mening at sige ca. 81.

  • 0
  • 0

Med mindre Retskrivningsordbogen er blevet overtaget i nattens løb, så hedder det fortsat: "strække, strak, strakte"!

  • 0
  • 0

Der står jo ret beset: "at vinde berømmelse af negative grunder" først. Mht til brug af idiomer: "at SLÅ et slag FOR" - "at RETTE et slag imod". I rest my case.

  • 0
  • 0

Hvad med om man indførte obligatorisk danskundervisning på journalisthøjskolen efter den gamle model unden analyser af alt som er vort sprog uvedkommende. PS. Hvad siger man til ord som "åndbart", som anprisning af det stof sportstøj er lavet af.

  • 1
  • 0

Med mindre Retskrivningsordbogen er blevet overtaget i nattens løb, så hedder det fortsat: "strække, strak, strakte"!

OK!!

Jeg ved ikke om vi er mere end almindeligt omsluttet af fugt og mørke, men her i Nordsjælland bruger vi stadig: "strække vb., strakte, strakt."

  • 0
  • 0

Inspireret af min morgenavis får jeg lige lyst til at afspadsere lidt arbejdstid mellem to møder her i formiddag for at kommentere Casper Jensens Jensens sure bemærkning et eller andet sted oppe i tråden herover: "Det irriterer mig når ordet "patetisk" misbruges, bare fordi folk tror at man frit kan oversætte engelske ord direkte til dansk uden at bekymre sig over ordets etymologiske ophav."

Om jeg så skal risikere at møde for sent på kontoret, så skal jeg nå læse hvert ord af min favoritjournalist på den ene af mine morgenaviser, nemlig Berlingerens myreflittige USA-korrespondent Poul Høi! Han er en uforlignelig fortæller og skriver kun om væsentlige emner.

I dag har han således en fremragende reportage om vicepræsidenskandidat Sarah Palins hastige op- og nedtur i meningsmålingerne forud for hendes tv-duel med demokraten Joe Biden i nat (kl. 3 dansk tid – jeg stiller vækkeuret!). Her citerer han tv-værten Jack Cafferty for netop de udtalelser, som min medblogger på 'Ingenuity' (http://ing.dk/artikel/91697) har fremhævet: "One of the most pathetic pieces of tape I have ever seen".

I Poul Høis oversættelse lyder sætningen, at interviewet med Paling ”er noget af det mest patetiske, jeg nogen sinde har set...”. Og det er helt korrekt, for på dansk betyder ''patetisk' (pathetic) i vore dage ikke kun 'følelsesfuld' eller 'højtidelig', sådan som etymologien fortæller os (fra 'patos'), men netop også 'ynkelig' (f.eks. Nydansk ordbog:'som vækker medynk på en latterlig måde').

Det sjove er, at ordet også har begge betydninger på engelsk/amerikansk (Gyldendals røde: 'ynkelig, rørende, gribende'), så den præcise betydning skal også her fremgå af konteksten, som det er tilfældet med så mange andre ord.

Men der er altså ret patetisk, når du bliver irriteret over denne betydning af patetisk, Casper Jensen!

Og desuden har det spørgsmål intet som helst at gøre med den diskussion, jeg søgte at rejse med denne klumme. Nemlig om vi bare skal finde os i, at dårlige sprogbrugere får anerkendt deres misforståelser og derved skaber 'pendulord' – dvs. ord, der i nogles mund antager den stik modsatte betydning end den oprindelige og som eksisterer i sproget parallelt hermed, så vi risikerer at tale forbi hinanden i katastrofal grad? Se dét er noget at blive irriteret over!

Nå, men i øvrigt tak for de mange interessante sproglige kommantarer - også selv om de ikke havde noget med emnet at gøre. Arbejdet kalder!

  • 2
  • 0

Suk. Ja, det er trist at læse avis.

De fleste kan ikke stave.

De bøjer konsekvent ordene forkert, i stil med "at løber, jeg løbe".

Ting, som bliver brugt i produkter, som de ikke har set før, er nyligt opfundne. Der er ingen grund til at lave research, og historie er for pensionister. BMW lancerer en model, hvor forlygterne følger forhjulenes stilling (drejer hvis forhjulene drejer). Ung "motorjournalist" beskriver denne "fantastiske nye opfindelse". Dohh, Citroën havde det samme i slutningen af 60'erne/starten af 70'erne.

Det er altså "nederen" at disse "journalister" kan få lov til at forsætte deres sprogforurening, og ikke straffes hårdt for det.

  • 1
  • 0

Suk. Ja, det er trist at læse avis.

De fleste kan ikke stave.

Det er altså "nederen" at disse "journalister" kan få lov til at forsætte deres sprogforurening, og ikke straffes hårdt for det.

Suk, ja, det er trist at læse ing.dk - de fleste kan ikke stave. De fleste journalister kan stave, men glemmer ofte at korrekturlæse. Resten af banden, dvs. medlemmer, foruroliger mig - når dele af disse kan præstere sådant gøjemøg, gad vide hvordan de så læser og forstår deres undervisningsmateriale.

M

  • 0
  • 0

[quote]Suk. Ja, det er trist at læse avis.

De fleste kan ikke stave.

Det er altså "nederen" at disse "journalister" kan få lov til at forsætte deres sprogforurening, og ikke straffes hårdt for det.

Suk, ja, det er trist at læse ing.dk - de fleste kan ikke stave. De fleste journalister kan stave, men glemmer ofte at korrekturlæse. Resten af banden, dvs. medlemmer, foruroliger mig - når dele af disse kan præstere sådant gøjemøg, gad vide hvordan de så læser og forstår deres undervisningsmateriale. [/quote]Samt end ikke evner at benytte sammensatte ord! :-(

  • 0
  • 0

[quote][quote]Suk. Ja, det er trist at læse avis.

De fleste kan ikke stave.

Det er altså "nederen" at disse "journalister" kan få lov til at forsætte deres sprogforurening, og ikke straffes hårdt for det.

Suk, ja, det er trist at læse ing.dk - de fleste kan ikke stave. De fleste journalister kan stave, men glemmer ofte at korrekturlæse. Resten af banden, dvs. medlemmer, foruroliger mig - når dele af disse kan præstere sådant gøjemøg, gad vide hvordan de så læser og forstår deres undervisningsmateriale. [/quote]Samt end ikke evner at benytte sammensatte ord! :-([/quote]

Tjah, Det undrer mig også en anelse hvorfor folk på ing.dk ikke kan finde ude af at quote rigtigt - det er trods alt ret simpelt - man skal blot få quote /quote med kantede paranteser til at matche.

M

  • 1
  • 0

Men anyway heromdags hedder en direktør CEO og fremover/fremadrettet betyder i fremtiden ? HR manageren er personaledirektør og et firmas human resource er medarbejderne. Og når MF (Mette Frederiksen ) der er MF (medlem af Folketinget) og Statsminster udtaler :" For at være helt ærlig". Må man gå udfra at hun tidligere ikke har talt sandt?

  • 2
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten