Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Fremtidens satellitter: Fleksible og re-programmerbare

"Satellitindustrien er ved at flytte sig fra et hardware-centrisk til et software-centrisk paradigme".

Sådan sagde topchefen Stephen Spengler for verdens største satellitoperatør, Intelsat, til en session på konferencen Satellite 2019 i Washington DC i sidste uge.

En anden måde at sige noget tilsvarende på blev udtrykt til samme konference af Lisa Callahan fra Lockheed Martin - en stor producent af satellitter: Fremtidens satellitter skal være fleksible og re-programmerbare.

Flow-TV og ikke-fleksible satellitter

Dermed siger de også, at satellitter, som vi kender dem fra fortiden, og som vi kender dem i dag, ikke er specielt fleksible (hvis overhovedet).

De kan, groft sagt, levere tjenester til det samme område på jordkloden, og kapaciteten og hvor tjenesterne kan leveres kan ikke ændres, når først satellitten er bygget og sendt i kredsløb omkring jorden.

Denne måde at bygge og operere satellitter hænger bl.a. tæt sammen med det gode gammeldags flow-TV, hvor man udsender det samme signal til det samme område, idet alle (i store træk) abonnerer på og modtager den samme tjeneste.

I dag er flow-TV som bekendt på retræte, og brugerne vil have TV, internet og andre slags tjenester on-demand - hvor de vil, når de vil.

Derfor vil satellitoperatørerne have fleksible satellitter, som kan fordele kapacitet og indhold derhen, hvor efterspørgslen er.

Fleksible satellitantenner

Fleksible satellitter betyder, at antennerne skal være fleksible: De skal kunne sende og modtage til og fra ét område på én dag, og til og fra et andet område en anden dag. Dette kan i mindre grad opnås igennem designet af selve antennen (hardware), mens det i høj grad skal opnås vha. af såkaldt digital beamforming og signalbehandling (software).

Et eksempel på en software-kontrolleret antenne er fakirseng-antennen, jeg beskrev her på siderne sidste år.

Her har antennen en konkret fysisk udformning (se billederne i indlægget), men fleksibiliteten til at kunne danne flere beams på jorden opnås ved brug af en digital beamformer, som er en slags computer, der er forbundet til alle coax-portene på bagsiden af antennen.

En konsekvens af at satellitter i fremtiden bliver mere software-drevne og re-programmerbare, er, at de vil være mere udsatte for at blive hacket, hvormed satellittens tjenester potentielt kan flyttes eller misbruges.

Små satellitter og konstellationer

En anden konsekvens, som medstifteren af firmaet Planet Robbie Schingler påpegede til konferencen, er, at det bliver svært i fremtiden at bruge 4-6 år på et udvikle og bygge en satellit, hvis man samtidig vil være i stand til hurtigt og fleksibelt at kunne svare på efterspørgsel i markedet.

Et alternativ hertil er små og billige satellitter, som hurtigere og nemmere bygges og sendes i kredsløb, og som i såkaldte konstellationer eller mega-konstellationer - bestående af hundred- eller tusindvis af små satellitter - sendes i kredsløb i lav bane omkring jorden.

Planet lever i øvrigt af at levere sådanne små satellitter, såkaldte CubeSats. Så det er ikke overraskende, at de synes, at store, dyre og konventionelle satellitter er gammeldags og bagudskuende.

Satellitoperatører vil have fleksibilitet

Men alle de traditionelle satellitoperatører, vi både i Europe og på denne tur i USA og Canada har besøgt og talt med, snakker også om fleksibilitet og fleksible satellitter.

Så det er ganske givet, at fremtidens satellitter bliver fleksible og re-programmerbare.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først