Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Fremtidens produktion

Er det vigtigt at vi kan producere?

Intet er mere forkert end blot at forbinde produktion med forurenende og gammeldags fabrikker, samt til noget som andre lige så godt kan tage sig af.

Intet er mere forkert end at tro, at det ikke vil få store konsekvenser for vores land og vores virksomheder hvis vi på sigt, mister evnen til selv at kunne producere i Danmark.

Vi lever i en tid hvor det, at kunne producere nu endelig har fået politikernes, økonomernes og topledernes bevågenhed.

Intet er nemlig mere forkert end at tro, at det at kunne producere kan betragtes som en biting som nemt kan outsources for, at reducere omkostningerne uden, at det skaber store langsigtede konsekvenser for både landet og virksomhederne.

For hvis vi mister evnen til selv, at kunne producere, mister vi også evnen til at kunne udvikle (R&D) produkter og innovere vores produktionsteknologier.

Og hvis vi ikke selv udvikler og innoverer, så mister vi også evnen til, at kunne uddanne højt kvalificerede unge mennesker indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder.

Hvis vi ikke selv har tilstrækkelig og højt uddannet arbejdskraft, ja så giver det jo sig selv, at produktion og udvikling ikke kan foregå i Danmark.

Illustration: Privatfoto

Endelig skal vi huske på, at den enkelte produktionsvirksomhed jo indgår i et økosystem af underleverandører.

Det drejer sig om underleverandører indenfor f.eks. rådgivning, system/projektleverancer, maskinleverandører (OEM), service- og vedligeholdelse, samt produktleverancer.

Et økosystem der vil få det svært, hvis produktionen ikke eksisterer.

Disse virksomheder omfatter i sig selv mange vidensarbejdspladser og opererer internationalt.

Mister de deres hjemmemarked og fundament i Danmark, vil de også få det svært internationalt.

Disse virksomheder og deres eksport af maskiner, produktionsteknologi og rådgivning, bidrager også i væsentlig grad til vores eksportindtægter.

Nationaløkonomi, virksomhedsøkonomi eller teknologi?

Tingene hænger jo tæt sammen, så det giver ikke mening, at tale om fremtidens produktion, uden at komme ind på en række centrale globale, regionale og nationale samfundsinteresser, virksomhedsstrategier, samt selvfølgelig teknologien selv.

En global dialog

Jeg har i dette blogindlæg forsøgt, at finde mange og forskellige vinkler på spørgsmålet om fremtidens produktion.

Kampen om fremtidens produktion handler mindre om teknologi og mere om regionale og nationale interesser.

Det handler om magtbalance, forsyningssikkerhed og storpolitik, men det handler også om mennesker af kød og blod.

Det handler om big business og store penge, men det handler også om arbejdspladser i netop dit lokalområde.

Subjektive partsindlæg eller objektive sandheder?

Det siger sig selv, at du selvfølgelig skal se indlæggene i denne debat som partsindlæg, der har det formål at varetage specifikke nationale og/eller kommercielle interesser.

Jeg vil derfor overlade det til dig, at være kritisk, undersøg kilderne, samt selvfølgelig at drage dine egne konklusioner.

Under alle omstændigheder er det interessant at følge med i debatten.

Hvad sker der i FN?

United Nations Industrial Development Organization (UNIDO) er den del af FN der har fokus på industriel udvikling, ikke mindst i den 3. verden.

Ud fra en betragtning om, at den globale velstand (bekæmpelse af fattigdom), politisk og social stabilitet, miljø- og klima fremskridt, forsyningssikkerhed (kvalitet og kvantitet) i forhold til energi, vand og fødevare hænger tæt sammen, arbejder UNIDO for at sikre en bæredygtig industrialisering i alle verdens regioner og lande.

Det er altså trods alt vigtigt, at vi ser tingene i et større perspektiv, og ikke lukker os inde i os selv.

Protektionisme er ikke vejen frem, men en bæredygtig og afbalanceret global udvikling må være målet.

Læs mere om UNIDO på deres hjemmeside http://www.unido.org/

The World Economic Forum

The World Economic Forum har ligeledes nogle interessante bud på, hvad der bliver bestemmende for hvor og hvordan fremtidens produktion kommer til at se ud.

Her er udgangspunktet de markedskræfter der bestemmer virksomhedernes og de industrialiserede landes prioriteter og udfordringer.

Spørgsmålet er jo hvordan Danmark og danske virksomheder skal positionere sig i denne virkelighed.

Ligeledes er det vigtigt, at forholde sig til at mange danske arbejdspladser findes i internationale virksomheder der har valgt, at have udvikling, produktion og/eller salg og service i Danmark.

  • Er vi gode nok?

  • Har vi vores prioriteter i orden?

Læs mere om The World Economic Forum på deres hjemmeside http://www.weforum.org/

OECD

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) er en organisation af industrialiserede vestlige lande.

OECD har lavet denne video, hvor de kommer med et bud på den langsigtede økonomiske udvikling i verdenen.

En udvikling der i stor grad, vil være båret af udvikling og produktion i de respektive dele af verdenen.

Den positive version er vel, at vi i Danmark ikke nødvendigvis bliver fattigere, blot fordi andre bliver rigere.

Magtforholdet i verdenen ændrer sig dog, og samtidig øges presset på vores fælles ressourcer.

Læs mere om OECD på deres hjemmeside http://www.oecd.org/

Hvad sker der i EU?

I Europa har EU defineret Horizon 2020 (The EU Framework Programme for Research and Innovation), som har fokus på hvordan Europa via netop innovation og udvikling kan sikre/forbedre vores globale konkurrenceevne.

Læs den danske version her http://ec.europa.eu/news/science/131216_da.htm

Inden for vores område er der bl.a. fokus på Big Data, Cyber-Physical Systems / The Internet of Things, trådløs kommunikation etc.

Det er tale om et EU program, der med involvering af europæiske virksomheder og uddannelsesinstitutioner, bl.a. skal være med til at skabe fremtidens produktionsteknologier i Europa.

Læs mere om Horizon 2020 på den officielle EU hjemmeside http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en

Her er fokus på innovation, via et samarbejde mellem bl.a. virksomheder og uddannelses institutioner

Hvad sker der i USA?

I USA står man selvfølgelig heller ikke stille, her har man defineret et tilsvarende ”Advanced Manufacturing” program.

Læs mere på den officielle hjemmeside http://www.manufacturing.gov

Det ligner på mange måde ”Horizon 2020” blot med den forskel, at her er der selvfølgelig fokus på hvordan man kan sikre USA’s internationale konkurrenceevne via produktion i USA.

Op til det seneste præsidentvalg i USA blev denne video produceret.

Det er tankevækkende at et citat fra 1791 fortsat er gældende.

Igen er det vigtigt at holde fast i, at det er et partsindlæg i valgkampen, men under alle omstændigheder er den på mange måder interessant.

Samtidig kan mange af udsagnene også overføres på Europa og Danmark.

Hvad sker der i Tyskland?

De fleste har sikkert hørt om Industry 4.0 eller rettere Industrie 4.0, som er den Tyske Forbundsrepubliks program for innovation og produktion.

Industrie 4.0 er altså et eksempel på et nationalt innovations og udviklingsprogram, der skal tjene nationale interesser.

Industry 4.0 er blevet markedsført meget dygtigt og står faktisk nu som et synonym for de teknologier der indgår i Den 4. Industrielle Revolution.

Du kan læse mere om dette vækstprogram på den officielle tyske hjemmeside http://www.hightech-strategie.de/de/59.php

Hvad sker der i Danmark?

Som det fremgår i ovenstående, er det selvfølgelig ikke kun i Danmark vi har fokus på hvordan vi via innovation og forskning, kan sikre R&D og produktion, og dermed fortsat vækst og velstand i vores land.

Også i Danmark er der iværksat en række offentlige og private initiativer, hvoraf Manufacturing Academy of Denmark (MADE) nok er det mest kendte.

Læse mere om Manufacturing Academy of Denmark på den officielle hjemmeside http://made.dk

Ligeledes kan Innovationsnetværk som f.eks. RoboCluster inkluderes på listen over nationale danske initiativer, der skal sikre en fortsat konkurrencedygtig dansk industriproduktion.

Hvad siger erhvervslivet i Danmark?

Regeringen er kommet med Vækstplan DK

Denne har selvfølgelig været udsat for en politisk diskussion, som jeg i denne blog ikke skal gøre mig til overdommer for.

Blot er det vigtigt, at konstatere at vi i Danmark på regeringsniveau også har fokus på vækst og arbejdsplader indenfor forskning, udvikling og produktion.

Du kan læse Vækstplan DK her.

Danmark som produktionsland

Regeringen har senest via Erhvervs og Vækstministeriet offentliggjort en strategi for Danmark som produktionsland.

Jeg kan kun opfordre dig til at læse denne strategiplan, således at du bliver endnu bedre klædt på til at deltage i debatten.

Du kan finde strategien for Danmark som produktionsland her.

Alt er jo som bekendt relativt

Som det ses, er der overalt på kloden gang i en intens dialog omkring fremtidens globale, regionale og nationale produktion.

Vi må derfor ikke tro, at bare fordi vi selv syntes vi er innovative og forandringsvillige, så vil vi automatisk kunne positionere os i førerfeltet i det globale kapløb om at kunne sikre, tiltrække og udvikle produktion i Danmark.

Verden rykker hurtigt nu og vil skal kunne rykke endnu hurtigere, ellers taber vi på den lange bane.

Den 4. Industrielle Revolution

Ud fra et teknologisk synspunkt er principperne bag den 4. Industrielle Revolution omdrejningspunktet bag både Horizon 2020, Advanced Manufacturing og Industry 4.0.

Der er ingen tvivl om, at det er den vej det går, om end det ikke er noget som blot implementeres over en kort årrække, eller kan købe via nogle ”Industry 4.0 produkter”.

Vi skal i Danmark arbejde hårdt, kritisk og langsigtet med at udvikle både projektmodeller, softwareværktøjer og teknologier der kan sikre, at visionen om den 4. Industrielle Revolution bliver til virkelighed.

Vi skal innovere både vores kultur, arbejdsmetoder og teknologier, for at komme i mål.

DAu er med

I DAu har vi selvfølgelig også fokus på dette emne, ja faktisk har vi altid haft det.

Via vores konferencer, artikler i dette blad og samarbejde med andre foreninger og initiativer, bl.a. MADE og RoboCluster, ønsker DAu at være med til at formidle viden og erfaringer indenfor fremtidens produktion.

Vil du være med?

Illustration: Privatfoto

Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi skal beholde produktion og ejerskab a virksomheder i Europea må vi omgående stoppe nogle store skattehuller som betyder at vi behandler udlændinge bedre end vores egne firmaer og borgere!

Et typisk Europæisk firma som sælger produkter i Europa betaler normalt ca 25% i skat af sit overskud. (varierer i EU mellem 10% og 33% i EU)

Et udenlandsk firma som sælger produkter og services i Europa betaler kun mellem 3 og 7% skat af sit overskud! Dette er takket være lande som Irland som med glæde tager et par % af hele Europas overskud for at "vaske pengene" og sende dem ud af EU helt legalt.

Hvordan kan et Europæisk firma konkurrere under sådanne betingelser?!

Mon dette forhold som gør at medicinal industrien, Google, Microsoft, Apple, etc. praktisk talt ikke betaler skat i Europa er årsag til at alle Europæiske regeringer mangler penge og at vi beskatter voes egne borgere urimeligt højt?

Ikke mærkeligt at virksomheder flager ud eller simpelthen bliver grundlagt uden for Europa!

Mvh
Steen

  • 1
  • 0

Så længe vi forbruger varer, må vi selv fremstille disse, eller fremstille varer vi kan bytte os til ønskede varer med. Sådan er det.

Da jeg var ung fremstillede vi alt selv. Skibe, fjernsyn, røntgenudstyr, maling, tog, fiskekuttere, margarine, fly, søm, mad, biler, traktorer, boliger, lystbåde, køleskabe, køkkenmaskiner --- I kan selv fortsætte. I dag er langt det meste borte – der er ikke meget at bytte med. En overgang hed det sig, at vi skulle leve af eksport af viden om velfærd. Og turisme. Og forskning. Engang hørte jeg på radioen, at musikindustrien i Danmark tjente flere penge end landbruget. Det var i de år jeg holdt op med at lytte radio.

Som sagt er næsten det hele borte. De få ”tilbageværende” firmaer får det meste fremstillet i udlandet, og de lægger dermed langt størstedelen af deres indtjening i udlandet. Hovedsæderne er her endnu, men de kan flyttes relativt let.

Allerede tilbage sidst i 60’erne startede danskerne afviklingen af produktionen. Man gjorde det ved at skrue lønningerne op til niveauer, som produktionen ikke kunne bære. Samtidig ødelagde man undervisningssystemet systematisk med henblik på at gøre alt og alle lige. Min helt private tro er, at man ikke kan rette op på det igen, før vi har været igennem en statsbankerot.

Jeg så så inderligt gerne, at der startede ny produktion i Danmark. Alt jeg oplever er, at selv fødevareindustrien er under lukning - men miljøet får det bedre.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten