forskningsingeniøren bloghoved

Fremtidens konferencer: Fysiske eller virtuelle?

Som så meget andet er også videnskabelige konferencer blevet ramt af corona-krisen verden over, idet mange enten er blevet aflyst eller udskudt.

I København skulle vi midt i marts have holdt European Conference on Antennas and Propagation (EuCAP) - i forbindelse med fejringen af 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen - men den måtte desværre, med kort varsel, aflyses.

For nylig fik vi ligeledes besked om, at den amerikanske pendant til den europæiske konference, AP-S/URSI, som skulle afholdes i Montréal i juli, er omdannet til en virtuel konference, hvor papers skal præsenteres digitalt - uden at nogen rejser eller mødes fysisk.

Og endelig i dag kom der besked fra ESA om, at den årlige Antenna Workshop på ESTEC i Holland, der skulle afholdes i slutningen af oktober, udskydes et år - men forbliver en fysisk konference på ESTEC.

Læs også: NASA og jordobservationer: Hvordan man ikke sammenligner grafer

Læs også: Udfoldelige antenner til fremtidens satellitter og rummissioner

ESA-arrangørerne skriver, interessant nok, om overvejelserne om konferenceformatet følgende:

"...we have chosen to go with a reschedule rather than a conversion of the event to a virtual conference.

Arguably, a lot of the benefits of the event result from in-person interactions and chance meetings among the attendees..."

Så hvad byder fremtiden på - fysiske konferencer, som folk rejser til, og hvor deltagerne mødes ansigt til ansigt, eller virtuelle, hvor man sidder derhjemme bag en computerskærm og præsenterer og lytter til andres talks? [1]

På den ene side, som ESA-arrangørerne skriver, er det uformelle fysiske møde til fysiske konferencer - over pausekaffen eller en bid aftensmad ude i byen - ofte kilde til nye samarbejder, projekter og ideer, på en måde som et videomøde, e-mails og anden digital kommunikation (umiddelbart) bare ikke kan være.

På den anden side kan der virkelig være meget tid og mange penge sparet, hvis konferencer - eller nogle af dem i hvert fald - kommer til at foregå virtuelt.

Jeg har mere end én gang siddet til en konference og konstateret, at en halv eller hel dags program var uden interessante emner og talks - og så halvt hørt nogle for at lære noget nyt, halvt brugt dagen på at (prøve at) arbejde på hotelværelset.

Men jeg har også mere end én gang snakket med folk helt uformelt, ansigt til ansigt, på en måde og med et udkom, som aldrig var sket, hvis vi ikke havde mødtes fysisk.

Så det er interessant, at nogle af vores væsentligste konferencer går lidt forskellige veje i den her tid - så kan vi næste år sammenligne det traditionelle og det nye koncept.

De næste par år vil givetvis byde på begge slags konferencer, men mon ikke at vi fremover vil rejse til færre fysiske konferencer? Det tror jeg, også selvom vi så går glip af det, ofte frugtbare, uformelle fysiske møde.

Noter

[1] Mængden af Google-søgninger på "virtual conference" korrelerer ikke overraskende kraftigt med corona-virussens udbredelse over det meste af verden, som det ses i billedet herunder.

Illustration: Jakob Rosenkrantz de Lasson
Emner : Forskning
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Jakob. Ja, det ser ud til at 2020 står i virtuelle møder og konferencers tegn. Kan sagtens følge dine pointer og faktisk præcis nogle af dem vi stod og diskuterede ved kaffeautomaten idag(med distance), om hvordan man kan opnå disse "tilfældige" møder i kaffepauserne. Der blev nævnt en form for second life, Minecraft eller vender chatrouletten tilbage. Vi afholder selv en del online, og kunne være spændende at høre, hvis der var nogle med gode idéer eller erfaringer, de vil dele. Men som du siger, så bliver det spændende at se, hvad den nye normal bliver efter vi er kommet igennem dette. Mvh Kristian

  • 0
  • 0

To ting som jeg lige tænker:

(1) - Altså, teknologien er der jo til at have "kaffe møder", men vores kultur halter. Åbne (voice) chat rum har altid været en ting, og det er intet problem at lave et miljø hvor man altid er online og hører hvem der måtte snakke. Særligt Discord er det nye hype inden for den niche.

Men når du tager til den virtuelle konference, vil du så acceptere at du skal være online med åben mic og højtaler mens du sidder og spiser aftensmad? Fordi hvis alle logger af når seancen er overstået. så hjælper det ligelidt hvilken teknologi der anvendes. Mange af de spontane gode møder og snakke kommer jo lidt af, at tiden jo skal gå med et eller andet, når man er til fysiske konferencer.

Online workshops hvor man forsøger at løse opgaver eller danne en holdning om noget er en måde at komme omkring det, for så mødes folk virtuelt i længere tid, uden at der er en agenda, det kan give en samtale - Det har ihvertfald været min erfaring fra online class room træning.

Om det vil virke for en online konference er jeg i tvivl om - Måske en workshop hvor tilfældigt blandede grupper skal lave panel spørgsmål?

(2) - Skal sådanne virtuelle konferencer så være tilgængelige fra os andre? Eller for deltagere? Skal du have mulighed for at se en optagelse senere? Hvad sker der hvis en deltager optager sin skærm og smider det på youtube?

  • 1
  • 0

Deltog i en svensk video konference igår - vi var 300 på et video system - det gik fint, med lidt begynder teknik usikkerhed - tror vi var mange, der var glade for at vi ikke skulle en tur til Lund i Sverige.

Jeg tror video konferencer er fremtiden.

  • 1
  • 1

Det er rigtig at når mennesker mødes fysisk, så sker nogle sammentræf som ikke er planlagt på forhånd. For at virtuelle møder skal opleves lige så givende, så må man reproducere disse tilfældigheder. Kan man det? Vil teknologi (virtual reality?) kunne hjælpe med det? Andre forslag?

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Tak for dine kommentarer.

Din pointe (1) er væsentlig. For hvis alle sidder derhjemme - eller på kontoret - så har man sikkert andet at tage sig til, sådan umiddelbart, når man har hørt de talks, man har udset sig. Og hvor skulle det uforudsete og spontane "møde" så komme fra?

Ang. (2) har jeg også tænkt over det her under corona - altså, at med alle de videomøder, både internt og eksternt, kan information nemt optages og gemmes. Eller lækkes...

Til almindelige fysiske konferencer har jeg oplevet arrangører eller session chairs, der forbød, at man tog billeder undervejs - fordi de mente, at de præsenterede slides var konfidentielle. Den slags er umiddelbart umuligt at kontrollere for en virtuel konference.

  • 0
  • 0

Sjovt!... jeg havde ikke set din blog, men nu har jeg lige postet en omtrent om samme emne. Vi kører "carbonlinehagen" --- online version af vores gode gamle CARBONHAGEN for tiden, og det er rigtigt sjovt og lærerigt, og foreløbigt med fantastisk respons, dobbelt så mange deltagere (mindst) og deltagere fra mange flere lande, også steder der på ingen måde har råd til at tage til Europa for at være med.

  • 1
  • 0

Jeg har været til en del virtuelle møder med en hel del deltagere her på det sidste - og jeg må da sige, at det kun gør den uformelle omgang endnu nemmere. Man er ikke begrænset af afstand og af sociale koder - man kan jo f.eks. have flere 'chatte' i gang på samme tid med forskellige mennesker.

  • 0
  • 0

Hej Peter,

Sjovt!... jeg havde ikke set din blog, men nu har jeg lige postet en omtrent om samme emne.

Helt i orden, kun godt med en praktisk rapport fra jeres konference:-)

Du skriver, at I "desværre også [er] "befriet" for socialt samvær" - hvordan er det? Altså, vi tager jo ikke primært til konferencer for netop dette, men de uformelle snakke, jeg skrev om og som også er diskuteret ovenfor, er jo ikke så sjældent kilde til nye samarbejder, projekter og idéer. Får I dem med i det digitale format? (Hvis du altså kan evaluere dette punkt allerede nu...)

  • 0
  • 1

Ja, det er i hvert fald et interessant spørgsmål om VR kan hjælpe på nogle af problemstillingerne i denne sammenhæng.

Jeg forestiller mig et formt for virtuelt rum, som man kan vandre rundt i med sin virtuelle karakter, og hvor der er forskellige steder man kan gå hen, og opleve et eller andet fx. en præsentation af et eller andet spændende, og ind imellem måske noget som blot er ren underholdning. Her vil man så være i stand til at mødes og falde i snak med andre virtuelle karakterer som, enten på tomandshånd eller måske en lille gruppe af nye bekendte. Man vil måske også have mulighed for at give en lidt mere personlig præsentation af sit emne til en udvalgt gruppe, hvis man selv har sådan et med.

På den måde undgår man at være én blandt mange der ser den samme præsentation og logger af bagefter, fordi der simpelthen ikke er nogen grund til at blive hængende. I virkelighedens verden starter mange samtaler jo ved, at man er det samme sted, og dermed har en fælles referenceramme, som man kan tage udgangspunkt i. Det findes allerede som online computerspil fælleskaber, men her fokus jo selvsagt noget helt andet end arbejde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten