Fremtidens fysikere var på besøg i dag. Gymnasieelever med smag for partikelfysik kom for at lytte, lære og stille spørgsmål i forbindelse med den Internationale Masterclass for partikelfysik. Det er en morsom begivenhed hvor alle interesserede gymnasieelever kan komme på besøg, og lære lidt om partikelfysik 'hands on'. Alle gymnasier fra området har været inviteret til at sende elever, der kommer altså ikke hele klasser, kun de der selv vil. Så motivationen er til stede fra begyndelsen.
Efter et par forelæsninger og en omgang 'spis frokost med en PhD-studerende' hvor man kunne stille mere uformelle spørgsmål, var det tid til hovednummeret: Eleverne skulle selv analysere data fra ATLAS eksperimentet. Rigtig, ægte data. Det foregik ved at kigge på partikelspor i detektoren som på billedet herunder.
Eleverne skulle så karakterisere begivenhederne som enten baggrund, noget med en enkelt W-boson eller noget med to W-bosoner der kunne have kommet fra en Higgs. De skulle bruge et flowchart af en fysikanalyse, og dermed egenlig lade som om de var et computerprogram. Det var de rigtig gode til! Da de var færdige skulle resultaterne kombineres over videkonference med andre klasser i Europa, og jeg er sikker på at et fint internationalt pift gjorde lidt indtryk. Et par af disse kunne sikkert godt blive kommende kunder på 'Introduktion til Teoretisk fysik' om et par år.
Der var naturligvis også mange gode spørgsmål. Da de fandt ud af at begivenheder der i virkeligheden er baggrund ikke nødvendigvis kan sorteres fra i en analyse. De opvakte af dem spurgte så hvad man kunne gøre hvis man ville være helt sikker på at have en higgspartikel i sin detektor. Stor var skuffelsen da jeg måtte fortælle dem at det kan man ikke. Sådan er livet når man har udfald der ligner hinanden. Så må man bare indsamle en masse data, og sammenligne med forventningen. En analogi: Du har to terninger, og vil bestemme om de er retfærdige. Du kan rulle dem en enkelt gang og slå 11, men det viser dig ikke at de er unfair. Du må slå mange gange for at kunne tage et fornuftigt gennemsnit..
Jeg kan i øvrigt anbefale interesserede at gå gennem øvelserne på hjemmesiden.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard