Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Frem til fortiden

Jeg har læst Venstre/Regeringens såkaldte "Helhedsplan".

En bedre titel ville være "Frem til fortiden".

Jeg ved ikke hvor de har fået den ide at de kan rulle tiden tilbage til dengang hvor benzin var billig, vejret godt og pigerne smukke, men det er helt tydeligt det de prøver på.

Mere motorvej mellem Århus og Skanderborg betyder flere biler på vejen mellem Århus og Skanderborg og trafikpropperne flytter til andre steder og trængslen bliver større.

Massive millionbesparelser på Bane.dk er det samme som ringere skinner, flere forsinkede tog og flere frustrerede pendlere der tager bilen ind til København.

Hvis det havde været 1960 havde sådanne fejlbeslutninger været forståelige, men vi skriver 2016 og sådan er verden ikke mere.

Allerede hvis man tager "planen" på højeste floskelniveau går det galt:

"Flere private job - og færre på overførsler"

Ja, godav' do! Erhvervslivet, inklusive de offentlige trafikselskaber er i fuld gang med at automatisere alt hvad der kan automatiseres.

Præcis hvad har de tænkt sig folk skal lave på disse '"flere private jobs" ?

Stuepiger og gartnere for dem der ejer alle de fuldautomatiske produktionsmidler ?

"Lidt senere pension for at sikre fremtidens velfærd"

Læs: Når der skal udbetales mindre pension kan vi sænke skatten for de rige.

Det er ihvertfald helt klart at det er dem der ejer virksomhederne der skal tilgodeses:

  • En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst.
  • Investorfradrag, så personer, der investerer i små virksomheder, får mulighed for at fradrage halvdelen af investeringerne for op til 650.000 kr. årligt.
  • Justeret selskabsskattemodel, som fremmer virksomhedernes investeringer i Danmark.

(Det sidste punkt bør læses som: "Vi skal tiltrække (endnu) flere skatteål til Danmark")

osv. osv.

Der er intet i den "plan" der på nogen måde peger på fremtiden, tværtimod, den peger tilbage til feudale forhold i 1800-tallet og de glade tressere.

(Hvis man virkelig var kynisk ville man overveje om ikke "Socialt frikort til hjemløse" i løbet af kort tid vil blive kendt som "Den digitale skudsmålsbog".)

Men det mest pinlige er at det er totalt visionsløst. Der er intet af nogen form eller art der på nogen måde kan komme i nærheden af at være en vision.

Min frustration med denne regerings fedtspil, mørkelygter, bondefornærethed og visionsløshed overstiger min tid og evner til at udtrykke det mere præcist, jeg overlader iI stedet ordet til Hertugen af Wellington:

Gentlemen,

Whilst marching from Portugal to a position which commands the approach to Madrid and the French forces, my officers have been diligently complying with your requests which have been sent by H.M. ship from London to Lisbon and thence by dispatch to our headquarters.

We have enumerated our saddles, bridles, tents and tent poles, and all manner of sundry items for which His Majesty’s Government holds me accountable. I have dispatched reports on the character, wit, and spleen of every officer. Each item and every farthing has been accounted for, with two regrettable exceptions for which I beg your indulgence.

Unfortunately the sum of one shilling and ninepence remains unaccounted for in one infantry battalion’s petty cash and there has been a hideous confusion as the the number of jars of raspberry jam issued to one cavalry regiment during a sandstorm in western Spain. This reprehensible carelessness may be related to the pressure of circumstance, since we are war with France, a fact which may come as a bit of a surprise to you gentlemen in Whitehall.

This brings me to my present purpose, which is to request elucidation of my instructions from His Majesty’s Government so that I may better understand why I am dragging an army over these barren plains. I construe that perforce it must be one of two alternative duties, as given below. I shall pursue either one with the best of my ability, but I cannot do both:

1. To train an army of uniformed British clerks in Spain for the benefit of the accountants and copy-boys in London or perchance.

2. To see to it that the forces of Napoleon are driven out of Spain.

Your most obedient servant,

Wellington "

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg nyder virkelig at læse din blog. Men jf. det der står i "Om PHloggen" bliver jeg dog i tvivl om du skriver om politik eller om hysteri og humor, for substansen mangler ihvertfald. Du skyder skarpt med citater og hvad du synes er forkert uden noget konkret (som mange på venstrefløjen ofte gør). Jovist har jeg læst om dine forslag om borgerløn osv. men her bør man rette blikket mod Venezuela og Brasilien og se hvordan det gik!!!

  • 6
  • 20

Skattelettelser
SU som lån
Mere asfalt (hvad med CO2- og Nox-emissionen- nu elbiler ikke er denne regerings hjrtebarn?)
Mindre tog (De der fattigr*vs pendlere kan da bare få sig en bil!)
Tilbagebetaling af "uretfærdig opkrævet ejendomsskat"- her burde jeg gnide mig i hænderne, men jeg bebor ikke Fredriksberg eller omegn.

Same same- but not different. Typisk Venstre, som du ved, hvor du har... :-(

Hvor jeg bor kører der (nu) en bus meget tidligt om morgnen- og retur ved 17-tiden. (V-borgmestre!)
Så kører der flextaxa (efter ni i week-ends- skal bestilles to timer før).
Jeg er glad for vores Falckabbo! (Til dyr, os og mukkebikken)

Hvis det ikke var fordi knaldhytten er "svært sælgelig" , var vi flyttet- forlængst!

Mvh
Tine- job søges som dørholder- dog skal arbejdstøj indgå i lønnen

  • 6
  • 5

......og ikke til Nordmænd og andre udlændinge uden for EU der læser gratis på vore universiteter og tager pladser fra danskere og tilmed får SU gratis !

Siden 2001 er udgifterne til SU steget fra 8,4 til knap 17 milliarder kroner. Eksperter er uenige, om det er godt eller skidt.

  • 5
  • 6

Det spekulerede jeg også på. Kan ikke finde noget om Venezuela, men for Brasilien fandt jeg følgende:

https://en.wikipedia.org/wiki/Basic_income...

Verdensbanken mener tilsyneladende det fungerer?

Bolsa de familia er ikke borgerløn. Det er mest at sammenligne med vores bistandsystem omend det er endnu sværere at få bolsa de familia en bistand. Man skal være trængende osv. I Juni var den gennemsnitlige enhedsudbetaling på 176BRL = 350 dkk og mindstelønnen er tilsvarende 880 BRL = 1750 dkk.

Borgerløn er i sin reneste form et system hvor der går en fast pose penge ind på kontoen alene for at være bosat i landet. Altså uanset merit og behov. Ideen er at man ikke skal udfylde et eneste papir for at få de her penge, den besparelse der vil være på stats-apparatet skal så modsvare den procent del som vil udnytte det til ikke at lave noget. Det basere sig naturligvis på den ide at (næsten) alle i bund og grund helst gerne vil have et arbejde og bidrage til samfundet.

  • 5
  • 0

Til lykke!
Du har lige ramt Brexit argrumentet. Du glemmer bare, at fx Erasmus (støtte til studerende og universiteter i EU-land) går begge veje. Og at folk uddannet i et land, som regel også gerne vil lægge deres arbejdskraft her.

Kan du bevise din påstand?!

Hvilke personer, der ikke er danske statsborgere få SU- ubegrundet?

Mvh
Tine

  • 4
  • 3

Dvs de har fordelene, de fire elementer. Men de de betaler- og har ingen indflydelse. Ingen vetoret,

Måske skulle du prøve at læse lidt og Brexit, og om Schweiz- der har stemt sig baglæns ud af Eurozonen fordi, de også har et "Dansk Folkeparti"/"Ukip". Arbejdskraftens frie bevægelighed over grænser- er et ufravigeligt krav- både for EU, EEA og så videre.

At nogle mindrebegavede racister ikke vil lege med. Er ærgerligt.

Mvh
Tine- der eller var imod EU, men der kan man se.

  • 5
  • 3

Det basere sig naturligvis på den ide at (næsten) alle i bund og grund helst gerne vil have et arbejde og bidrage til samfundet.

Det baserer sig også på den tanke at penge udbetalt som borgerløn bliver brugt til at leve for og altså går tilbage i cirkulation. Det bliver BNP jo i sig selv hverken større eller mindre af medmindre et sådant system påvirker landets produktivitet. Og her er der så nogen der mener at borgerløn vil afholde fattigfolk fra at arbejde fordi sulten ikke længere truer. Og derfor har vi ikke råd til borgerløn og basal tryghed i samfundet. Tænk hvis der er nogen der ikke gider møde op på fabrikken.

Det modsatte kunne dog også være tilfældet. Flere penge mellem hænderne siges jo være så udmærket til at stimulere produktiviteten. Men det gælder vistnok kun for de rige. De har den rette ånd. De slider og slæber for os alle. De skal roses og belønnes, så maser de på. Sådan er det. Nogen skal have pisk, andre gulerod. Økonomi er noget mærkeligt noget. Men vi tror på det. Ellers kan Joakim Olsen forklare det.

  • 11
  • 4

Problemet er jo at robotter bliver billigere og billige og overflødiggør industriarbejdere og IT gør de fleste ingeniører og læger overflødige. I dag er det klogere at uddanne sig til mekaniker end ingeniør og klogere at at blive sygeplejeske end læge. Hands-on kan ikke erstattes af IT. Det kan viden.

Hvordan skal samfundet så hænge sammen? Hvis vi altså stadig vil have et traditionelt velfærdssamfund. Hvis firmaer kan operere i DK men ikke betale skat af betydning her (men i Irland, Holland, Luxemburg etc)? Der bliver jo ikke indkomst der kan beskattes og genudbetales. Det går ikke.

Lad firmaer betale skat af nettoomsætningen i DK. Ikke af en fiktiv profit der kan jongleres mellem lande. Og sæt en omsætningsskat på finanshandler.

Det er den eneste måde at undgå firmaer nasser på vores velkonstruerede stat og alle dets gode uddannelser og smidige arbejdsmarked.

  • 9
  • 2

Citat:
"Ja, godav' do! Erhvervslivet, inklusive de offentlige trafikselskaber er i fuld gang med at automatisere alt hvad der kan automatiseres"

Gammelmands-nostaltigeren PH drømmer sig tilbage til fortiden.

Dengang han tog bussen ind til stationen, for at stå i kø ved kassen, for at købe sin billet og tage bussen hjem igen, for at han kunne komme med toget den næste søndag.

Dengang hvor han tog bussen ind til biblioteket, bestilte en bog og Keopspyramiden, kørte hjem igen, tog bussen ind 14 dage senere for at hente den, tog hjem og begyndte at læse den og allerede samme eftermiddag fik han styr på den er bygget omkring 2.560 f.kr.

Jeg bestiller min billet på nettet, takket være offentlige automatiseringer.

Jeg googler (privat selskab) på wikipedia (andet privat selskab) og finder på få sekunder ud af Keopspyramiden er bygget omkring 2.560 f.kr.

Det er dig som vil tilbage til fortiden PH.


BaneDanmark skal over en årrække spare 8% på deres budget. For os i private virksomheder lyder 8% over en årrække ikke som ret meget - det er ganske almindeligt i det private erhvervsliv.

Socialisterne hyler naturligvis, ved tanken om deres mor (staten) bliver mindre.

I den forbindelse er der ingen som nævner, at den forrige borgerlige regering forærede BaneDanmark en totaludskiftning af Signalanlægget til 18 milliarder kroner.

Mon ikke der kan spares 8% på budgettet, når de gamle anlæg fra 1930´erne, 1950´erne og 1970´erne bliver udskiftet.

Hvis ikke en investering på 18.000.000.000 kroner kan resultere i en årlig besparelse på 125.000.000 kroner (det er kun 0,7% af investeringen om året) skulle den nok aldrig være foretaget. Selvfølgelig kan den det - det ville man kræve i det private erhvervsliv.

Signalprogrammet (18 mia.) er et kæmpe løft for togtrafikken, og en kæmpe investering, som i sig selv svarer til det meste af hele Togfonden (27,5 mia. hvoraf kun de 12 mia. er finansieret). Selvfølgelig kan vi efterfølgende spare penge på vedligeholdelsen, når hele anlægget er splinternyt.

  • 4
  • 8

......og ikke til Nordmænd og andre udlændinge uden for EU der læser gratis på vore universiteter og tager pladser fra danskere og tilmed får SU gratis !

Ikke nødvendigvis til alle danske borgere!

Jeg kender en dansker, som bor i fast New Zealand, der efter at have boet der en længere årrække (så lang tid at man kan diskutere om hvorvidt danskheden kun er af hjerte, ikke gavn) begyndte på universitet i Auckland, og fik dansk SU!

Dette til trods for at ægtefællen havde en ganske lukrativ forretning, og penge ikke just var noget problem, samt der ingen intentioner er om at vende tilbage til Danmark.

Så en vis revision af SU systemet er måske ikke helt urimeligt - selv efter nedskæringerne er der ingen andre lande i verden der kommer op på samme niveau.

  • 3
  • 1

Signalprogrammet (18 mia.) er et kæmpe løft for togtrafikken, og en kæmpe investering, som i sig selv svarer til det meste af hele Togfonden (27,5 mia. hvoraf kun de 12 mia. er finansieret). Selvfølgelig kan vi efterfølgende spare penge på vedligeholdelsen, når hele anlægget er splinternyt.

Måske, måske ikke.

Som vi har lært med Skat og mange andre sager, skal man ikke starte med at tage besparelsen hjem på forventet efterbevilling.

De fire seneste regeringer har været alt for flittige til at sælge bjørneskind der endnu blev brugt af den oprindelige ejer og det er på tide at den "forretningsmodel" bliver stoppet.

  • 16
  • 0

......og ikke til Nordmænd og andre udlændinge uden for EU der læser gratis på vore universiteter og tager pladser fra danskere og tilmed får SU gratis !

Lad os lige bringe lidt fakta ind i den diskussion. Ud over at bidrage til et internationalt studiemiljø der også kommer de danske studerende til gode senere i livet, er udenlandske studerende faktisk en nettogevinst for Danmark. Fra 1996 til 2012 et overskud på 156 mio. kroner.
Dertil kommer at mange er her gennem udvekslingsordninger, der gør at vi siden kan sende studerende til udlandet uden at betale tuition fees.

Kilde DEA (dem bruger regeringen i øvrigt tit selv rapporter fra): http://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/udenla...

  • 11
  • 0

Gammelmands-nostaltigeren PH drømmer sig tilbage til fortiden.

Hvor læser du at PHK ønsker sig tilbage til fortiden? Som jeg læser det konstaterer PHK jo bare tingenes tilstand, at flere og flere job forsvinder som følge af automatisering og adresserer regeringen det?
Spørgsmålet er hvordan der kan skabes job til de mennesker som mister det som følge af automatisering?
En del af disse mennesker er måske ikke i stand til at tilegne sig de kvalifikationer der er nødvendig for at bestride fremtidens job og skal de så ikke kunne leve et anstændigt liv? (anstændigt liv = et liv du nok ikke selv vil være tilfreds med, men som du kan acceptere)

BaneDanmark skal over en årrække spare 8% på deres budget. For os i private virksomheder lyder 8% over en årrække ikke som ret meget - det er ganske almindeligt i det private erhvervsliv.

På forhånd at kræve en besparelse på 8% fordi det får de økonomiske beregninger til at gå op risikerer at fører til, at man få endnu mindre ud af de penge man bruger end man kunne have fået fordi man måske fjerner noget af det der rent faktisk skaber værdi som følge af besparelserne.
Man kan kan gennemgå f.eks. arbejdsgange og finde bedre måde at gøre tingene på eller skære i de ydelser man ønsker og så beregne hvor stor en besparelse det giver, men er det hvad regeringen gør?
Ved først at forbedre f.eks. arbejdsgange kan det i øvrigt være at der kan spares endnu mere end 8%?

  • 3
  • 0

Siden 2001 er udgifterne til SU steget fra 8,4 til knap 17 milliarder kroner. Eksperter er uenige, om det er godt eller skidt.

Og havde du ulejliget dig til at følge lidt med istedet for at blive forarget over en overskrift, ville du vide at det ikke er nordmænd eller andre EU-borgere der står for stigningen.

Der er 2 primære grunde:

1) Flere danskere tager (længere) uddannelser (præcis som politikerne har skreget på i årevis)

2) En stor del uddannelser der tidligere havde elevløn er istedet blev SU-berettigede (for at spare penge). Det gælder bl.a. politielever, der før fik 23.000 om måneden, men fra 2010 gik over på SU'en (dengang 5.500 ca.)

Politikerne har altså lavet en spareøvelse, og så har de samtidig lagt op til en anden ved at flytte nogle udgifter fra en kasse til en anden. Vældig fikst.

  • 7
  • 0

Så nu kan de brokke sig over SU'en er steget.

Velkommen til den liberal økonomiske Verden.

Mvh
Tine- der her kunne tænke sig at skrive nogle virkelig grimme bandeord. Men det gør jeg ikke. Folk, der ikke forstår det- er alligevel inputresistente.
Det værste er- jeg tror ikke engang et valg, vil ændre noget! Dansk politik er cementeret fast.

  • 5
  • 0

Så en vis revision af SU systemet er måske ikke helt urimeligt - selv efter nedskæringerne er der ingen andre lande i verden der kommer op på samme niveau.

Uanset hvordan det finansieres er omkostningerne ved at uddanne folk den samme og som samfund sparer vi intet ved at gå over til privat finansiering. Jeg ser her bort fra "anekdoter" som Nobels ovenfor. SU har som formål at sikre at enhver kan få råd til at tage en uddannelse uden hjælp fra familie og uden st stifte gæld. Det betyder at folk kan begynde arbejdslivet som frie mennesker og ikke, som i de fleste lande, som ufrie mennesker med en kampesten af gæld hængende om halsen.

Det er besynderligt at LA og andre frihedsapostle ikke kan indse dette. Vil man kontrollere folk sørger man for at de er forgældede. Det er klassisk og ses overalt fra amerikanske studerende, indiske bønder, pakistanske taxa chauffører i Golfen eller sexarbejdere i Istedgade. Gæld tvangsbinder folk. Er det det vi vil?

Vi mener det er godt for samfundet at befolkningen uddanner sig. Hvorfor skal samfundet så ikke investere i de studerende i stedet for at banker kan lave forretning på dem? Man uddanner sig, får et job og betaler for uddannelsen via skat efterhånden som man får løn. Det er ikke udtryk for godgørenhed som man forsøger at fremstille det jf Nobels anekdote ovenfor, men logisk og rationelt. At bankerne ikke tjener på det er vel til at leve med og at andre lande ikke kommer i nærheden af "generøsiteten" i vores system er vel ingen grund til at ødelægge det. Dem om det. Måske bliver de klogere jf Sanders i USA.

  • 5
  • 0