Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kroagers radar blog hoved

Fred med ikke-dødelige midler

I forlængelse af det foregående blogindlæg om ADS (Active Denial System) er hensigten med nærværende indlæg at bringe begrebet ikke-dødelige våben på banen lidt mere generelt og med yderligere eksempler.

Der har i en efterhånden længere årrække været betydelig interesse for udvikling af ikke-dødelige midler (våben er i mange tilfælde en lidt misvisende betegnelse) som alternativ eller supplement til mere konventionelle våben. Et grundlæggende formål med udvikling af ikke-dødelige våben (på engelsk Non-Lethal Weapons - NLW) har været, at varige skader på personer, materiel og installationer under fredsstøttende operationer minimeres og så vidt muligt helt undgås. Betegnelsen ikke-dødelig udelukker dog naturligvis ikke, at de pågældende midler kan forvolde varige skader eller dødsfald under uheldige og utilsigtede omstændigheder.

Kategorisering af NLW-teknologier

NLW-teknologier kan opdeles i forskellige kategorier og underkategorier. Følgende kategorisering, der ikke skal betragtes som udtømmende, er tidligere blevet benyttet som udgangspunkt for en såkaldt Multinational Exercise (MNE) under NATO's forskningsorganisation [1]. I henhold hertil skelnes der mellem antimateriel-/infrastrukturteknologier og antipersonelteknologier. Kategorien antimateriel-/infrastrukturteknologier kan videre opdeles i tre hovedkategorier:

  1. Elektromagnetiske teknologier
    • Mikrobølgesystemer
    • Lasere
  2. Kemiske og biologiske teknologier
    • Kemiske
      • Friktionsnedsættende skum
      • Klæbrigt skum
      • Stærkt klæbende substanser
      • Stærkt ætsende midler
      • Grafitpulver
    • Biologiske
      • Bakterielle midler
  3. Mekaniske teknologier
    • Hurtigt udløste barrierer
    • Net og andre midler til inddæmning og sammentrængning
    • Dækpunkteringsmidler

På tilsvarende vis kan kategorien antipersonelteknologier opdeles i seks underkategorier:

  1. Elektromagnetiske teknologier
    • Mikrobølgesystemer
    • Lasere
    • Elektromagnetiske affyringssystemer
    • Elektromagnetiske miner
  2. Kemiske teknologier
  3. Akustiske teknologier
  4. Mekaniske teknologier
    • Hurtigt udløste barrierer
    • Net og andre midler til inddæmning og sammentrængning
  5. Kinetiske teknologier
    • Stumpe genstande
  6. Kombinerede teknologier
    • Kinetiske/akustiske
    • Laser/stråling
    • Optisk/opvarmning

Akustisk frastødning

Brugen af eksempelvis tåregas og stave er velkendt og velafprøvet, hvorimod andre teknologier stadig er under udvikling eller først for nylig er blevet færdigudviklede.

Som betegnelsen antyder, har antipersonelteknologierne til formål at kontrollere og passivisere personer, og som det fremgår, er listen over mulige metoder temmelig omfattende - endda uden at være udtømmende. Hensigten er at gennemføre en given magtanvendelse på en sådan måde, at mennesker ikke påføres unødig smerte eller varig skade.

Et system, som er blevet meget udbredt i de seneste år, er det akustiske system LRAD (Long Range Acoustic Device). Systemet findes i forskellige versioner og kan både benyttes som meget kraftige, retningsbestemte højttalere og til at udsende stærkt ubehagelige lyde, som får personer til at flygte ud af "støjstrålen". LRAD findes også på de danske skibe, der deltager i den internationale jagt på pirater, og er med betydelig succes blevet benyttet i denne sammenhæng.

At vædre eller ikke at vædre

Antimateriel-/infrastrukturteknologier kan eksempelvis benyttes til at sætte kommunikationsudstyr og vitale installationer ud af kraft, eventuelt helt uden at ødelægge dem. Dermed vil man kunne undgå at sønderbombe vitale dele af infrastrukturen, som efterfølgende vil være til rådighed uden behov for kostbar og langvarig genopbygning.

En anden vigtig anvendelse af antimaterielteknologierne retter sig mod befordringsmidler til lands, til vands og i luften. Angrebet den 12. oktober 2000 på USS Cole med en mindre båd lastet med sprængstof satte øget fokus på mulighederne for at afværge den slags angreb uden nødvendigvis at ty til dødbringende beskydning i første omgang.

Et nyligt, hjemligt eksempel på en situation, hvor ikke-dødelige midler potentielt kunne have været anvendt, er anholdelsen af norske narkosmuglere i Ålbæk Havn om aftenen den 7. januar d.å. En betjent fra politiets specialstyrke blev alvorligt såret, mens en af smuglerne blev dræbt og en anden såret, da politiet ville standse og anholde smuglerne på vej ud af havnen. Af pressefotos fremgår det, at motorerne på smuglernes båd blev stærkt beskadigede, da politiet vædrede båden.

Illustration: Privatfoto

Ålbæk Havn

I et fremtidsscenarie kunne man forestille sig, at det vil være muligt at bringe en sådan båd til standsning uden nærkamp ved hjælp af laser- og/eller mikrobølgevåben. Mikrobølgesystemer kan fx tænkes anbragt ved havneudsejlingen såvel som på mobile platforme. Lasersystemer kan tænkes at række over længere afstande, ligeledes fra mobile platforme til lands eller til vands.

Et eksempel på brug af laser-teknologi til at stoppe forbrændingsmotorer kan ses i følgende video, som US Office of Naval Research har gjort tilgængelig via YouTube.

Juridiske komplikationer

Paradoksalt nok - på sin vis - er introduktionen af ikke-dødelige midler ikke så ligetil, som man umiddelbart kunne tro. Der kan for eksempel være tale om indvendinger gående ud på, at mulige langtidsvirkninger ikke er tilstrækkeligt belyste, hvilket kan udgøre en risiko for sagsanlæg. De mere velkendte, dødbringende alternativer vil derfor i mange situationer være det sikre valg rent juridisk. Andre bekymringer går på, at visse ikke-dødelige våbenteknologier vil kunne benyttes til tortur uden at efterlade væsentlige spor.

Videre udsigter

Den fortsatte forskning og udvikling inden for de omhandlede teknologiområder må formodes at føre til, at ikke-dødelige våben vil få en fortsat stigende betydning, ikke mindst i fremtidens fredsstøttende operationer. En ikke uvæsentlig forudsætning herfor er, at der tilvejebringes grundig dokumentation for, at systemerne vitterligt kan anvendes på en sådan måde, at mennesker ikke påføres unødig smerte eller varig skade. Hellere levende end død kunne måske være et motto for denne del af våbenarsenalet.

Referencer

[1] NATO RTO SAS-040 Long Term Scientific Study, Multinational Exercise on "Non-Lethal Weapons and Future Peace Enforcement Operations", RTO-TR-SAS-040, Nov. 2004, http://www.cso.nato.int. [2] E. Krogager og N. Krarup-Hansen, "Fred med ikke-dødelige midler", FOFT Nyt nr. 1/2004, 20-22.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en god artikel som giver et tiltrængt overblik.
Jeg kan ikke lade være at tænke på hvor sårbar NATO landene vil være overfor neutron stråling/bomber.
Hele NATOs militære overlegenhed bygger på elektronik, som så hvidt jeg har forstået ret let kan slås ud.
Hvordan påvirker dette magtforholdet mellem de gamle industrilande og eksempelvis Kina.
Kina har med deres militært organiserede hacking klart vist, at de ikke respektere de etablerede spilleregler. Se eksempelvis Spiegel international artiklen:
http://www.spiegel.de/international/world/...

  • 0
  • 0

Kina har med deres militært organiserede hacking klart vist, at de ikke respektere de etablerede spilleregler

Mig bekendt står USA og Israel som hovedmistænkte for Stuxnet, en virus med et klart militært mål, som anrettede følgeskader på EDB-systemer i et stort antal lande.

Og hvilket land er det lige, som rask væk slår civile ihjel med droner ?

De "etablerede spilleregler" er den stærkes ret, andet respekteres ikke.

  • 1
  • 0

===KLIPPET===
Og hvilket land er det lige, som rask væk slår civile ihjel med droner ?

De "etablerede spilleregler" er den stærkes ret, andet respekteres ikke.

1) Er civile mere døde af at der ikke er en pilot i flyet? det er vel ikke det der er afgørende.

2) Landminer eller vejsidebomber, i eller ved vejen, er absolut også en overtrædelse af regler for væbnet konflikt, da de oftes ikke skelner mellem ofrene. Blandt andet derfor er mindst en danske sygehjælper blevet slået ihjel - samt desværre en mængde civile, både i de områder vi har været og andre steder.

Det virker for mig som om det kun forventes at Danmark og vores allierede skal overholde konventionerne...

  • 1
  • 0

Vi ser rask væk ikke dødelige våben som feks. peperspray herhjemme, blive misbrugt af politiet. Flere af mine venner har på bytur i staden fået en dosis peperspray selvom de ikke har været involveret i noget som helst kriminelt eller uorden, men feks. bare har været gået forbi eller stået tæt på politiet i arbejde.

Det er jo heller ikke ligefrem nogen nyhed at tasere bliver misbrugt i stor grad af politiet i USA.

I bund og grund er de ikke dødelige våben bare med til at nedsætte folks demokratiske rettigheder, fordi der vil altid være en retarderet betjent eller soldat eller andet der føler sig hævet over loven han skal opretholde.

Man kunne selvfølgelig også argumenterer for at den myndighed som skal tage imod klager og sørge for at politiet overholder lovens spilleregler ikke virker. Fordi der er ikke kørt en eneste sag herhjemme om misbrug af pepperspray selvom det har været dokumenteret flere gange

  • 0
  • 0

Så længe man ikke selv holder de regler man mener andre skal følge skal man ikke forvente dette af andre.

  • 0
  • 0

Kære debattører
Det er dejligt med en livlig debat på ing.dk, men jeg har været nødt til at slette en række indlæg, da de foregik i en dårlig tone og indeholdt personangreb.
Hold venligst debatten til emnet, samt i en saglig tone.

Hilsen Caroline Persson, ing.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten