Fra det kolde til det varme vand

Galatheaekspeditionen nærmer sig med hast København, vi er i skrivende stund inde i Nordsøen og næste gang styrmanden på broen skal dreje, så er det om Grenen i Skagen.

Jeg er post doc på Kulstofprojektet ledet af Katherine Richardson, og jeg har været med på ekspeditionen siden vi forlod København d. 11. august sidste år, så det er med et vist vemod at jeg glæder mig til at komme hjem, for ekspeditionen og Vædderen har nu været mit hjem i over 8 måneder og jeg kommer helt sikkert til at savne livet ombord rigtigt meget, for det har været en helt fantastisk oplevelse at være af sted, ingen tvivl om det.

Et helt centralt spørgsmål for kulstofprojektet er: Hvordan bliver havets optag af kuldioxid i fremtiden? Det er ikke noget let spørgsmål, men hvis vi på kulstofprojektet kan bidrage til at lægge nogle af brikkerne i puslespillet, er vi kommet langt. Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvor meget og hvordan havet optager kuldioxid? Fordi vi har kommet kuldioxid op i atmosfæren siden den industrielle revolution i et tempo, som naturen ikke har kunnet optage det i. Da kuldioxiden virker som en drivhusgas bidrager den i atmosfæren til den globale opvarmning. (Den nye rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change kan ses på www.ipcc.ch) Det er derfor meget vigtigt at forstå hvordan kuldioxid transporteres mellem hav og atmosfære, og hvad der sker med kuldioxiden, når den kommer ned i havet. Bliver den dernede? Eller kommer den bare op i atmosfæren et andet sted?

Meget koldt vand kan indeholde mere kuldioxid end varmt vand. I Grønlandshavet og Labradorhavet hhv. øst og vest for Grønland synker koldt, salt vand fra overfladen ned på flere tusind meters dybde og det tager store mængder kuldioxid med sig, dette vand kaldes nordatlantisk dybvand (North Atlantic Deep Water), dette vand kan være gemt væk i mange år. Der kan gå op til 1400 år før det dukker op til overfladen f.eks. i det nordlige Stillehav.

Da vi sejlede fra Boston mødte vi ved New Foundland, i et område hvor der kun er 50 m dybt, koldt overfladevand fra nord. Uden for kontinentalsokkelen hvor der hurtigt bliver 3000 m dybt løber den varme Nordatlantiske strøm og nedenunder denne møder vi det nordatlantiske dybvand. (Den varme Nordatlantiske strøm er den nordgående arm Golfstrømmen løber over i, og som er skyld i det relativt milde klima på danske breddegrader) Det er vigtigt at forstå hvad der sker når de forskellige vandmasser møder hinanden, derfor laver vi et intensivt studie netop der hvor det kolde og varme overfladevand møder hinanden.

Ved New Foundlands kyst var overfladetemperaturen næsten nede på 0 grader Celsius men efter 10 timers sejlads østover var overfladetemperaturen 13 grader Celsius og vi var et godt stykke inde i den Nordatlantiske strøm.

Det var meget fascinerende at opleve at overfladetemperaturen på et tidspunkt i løbet af få minutter steg fra 0 til 6 grader, det behøver man ikke termometer for at opdage, det kan man mærke ved blot at være på dæk.

Havets planter - algerne - har også betydning for hvor meget kuldioxid der optages, for når algerne vokser, bruger de i fotosyntesen kuldioxid, vand og lys og som biprodukt afgiver de ilt. Så der er flere effekter, der er med til at bestemme hvor meget kuldioxid der optages et konkret sted i oceanet.

(På figuren ses endepunkterne for studiet som kryds, desuden er overfladetemperaturen af havet angivet på en skala hvor lilla er det kolde vand og det gul-grønne er det varmere. Ballonernes farve angiver også temperaturen af overfladevandet.)

En forskningsdøgn på vædderen

Således forløb min forskningsdag: 07:00 Står op og skynder mig at checke www.satellite.eye for nye satellitbilleder over området. Der var imidlertid ingen nye billeder over algeopblomstringer (sandsynligvis fordi området var været overskyet)

07:30 Morgenmøde. Det næste døgns forskning planlægges. Mødet starter med at operationsofficeren kommer og fortæller hvor mange timers forskning vi har tilbage på togtet, hvor langt der er til næste havn og hvordan vejret bliver. To lavtryk i Nordatlanten betød at ruten var blevet lagt længere mod syd for at undgå dårligt vejr. Heldigvis gav chefen (skibets kaptajn) os stadig lov til at lave studiet, selvom tiden var kneben.

07:45 Morgenmad i officersmessen - et altid veldækket morgenbord med både æg, marmelade, pålægschokolade, juice, mælk, kaffe, te, frisk frugt og friskbagt brød - herligt. 08:15 Forskning i container 3 Vandprøver måles. På agterdækket kontrollerer Tommy, Kim og Jan at Triaxus er oliefyldt og at dens styreflaps virker optimalt.

11:15 Formiddagsprajning af operationsofficeren

11:30 Frokost: Dagens lune ret: medister

12:30 Tilbage i containerne

17:30 Aftensskafning: Maren fra kulstofprojektet har været i kabyssen og lavet mad sammen med Futte, som er messegast i officersmæssen, men oprindeligt fra Thailand - det var virkelig god mad.

18:00 Den første station påbegyndes, Vi henter vand ned til 400 meters dybde. Samtidigt med at vi henter vand måler vi også havets egenskaber på turen op og ned igennem vandsøjlen. Vi måler hvor varmt og salt vandet er, vi måler hvor meget ilt der er i vandet og vi måler hvor mange alger, der er i vandet.

19:00 Vandhenteren på dæk. (De andre fra kulstofprojektet lavede al vandtapningen, så jeg blev frikøbt til at se på Triaxus) Triaxus sættes og bevæger sig op og ned igennem vandsøjlen, mellem 12 og 350 meter, samtidigt med den trækkes efter skibet. Samtidigt med at Triaxus trækkes måles havets egenskaber ligesom med vandhenteren, blot er der den forskel at vi ikke får vand med op, til gengæld når vi at køre Triaxus op og ned i gennem vandsøjlen ca. 30 gange i løbet af de 10 timer den er ude.

20:00 Triaxus er sat - imidlertid skal jeg også se på vand fra CTDen, så mens Jan Malinsky sidder inde i container 1 og ser på Triaxus er jeg inde i container 3 for at måle prøver. (Kampinformationsbefalingsmand som også favner forskelligt forskningsudstyr og er god til at sætte sig ind i det)

00:00 Jan afløses af Tommy på vagt, jeg kigger stadig på prøver.

07:00 Vi har sejlet ca 60 sømil med Triaxus og er kommet fra en havtemperatur på 0 grader til 13 grader. Der er problemer med spillet, som skal trække Triaxus ind, så det kommer til at tage lidt længere tid end beregnet.

09:00 Vi starter en vandhentning til over 3 kilometers dybde hvor vi henter vand fra 10 dybder: 10, 30, 60, 100, 200, 400, 1000, 2000, 3000, 3836m. Her får vi dybvand med op lavet både i Labradorhavet mellem Grønland og Canada og Grønlandshavet øst for Grønland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten