Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Fra cykelhjelm til kølerhjelm ?!! Nej tak !

Kære læsere,

Husk at læse bloggen fra i går om CS' muskler også. Denne her er ikke så meget om hvordan, som om hvorfor.

For tiden kører en bannerreklame på ing.dk med titlen "Fra cykelhjelm til kølerhjelm".

Det går kort sagt ud på at sætte mere fart på sin ingeniørkarriere, så man kan udskifte cyklen med en luksusbil. Det signifikante her er, at luksusbiler er dyre, og kun gennem uddannelsen og det rigtige job kan man få fat i de penge, der skal til for at købe luksusbilen.

Reklamen går simpelthen ud fra, at drivkraften bag at blive ingeniør, er at det giver en høj indkomst.

Hvis der var en højere gage at hente som professionel venteværelse-afprøver, skulle man søge derhen. Klart.

Jeg ved ikke hvor seriøst, man skal tage dette; men for mig er det et meget vigtigt indspark i spørgsmålet om, hvad formålet med livet er.

Den reklame gør mig rigtigt ked af det.

"A business that makes nothing but money is a poor business"

Henry Ford

Okay, her står du. Du har et ønske. Hvorfra denne trang til et eller andet kommer fra står hen i det uvisse; men vores passioner, vores ønsker, er simpelthen grundlaget for, at vi lever. Hvis vi ikke ønsker os noget, så er der ikke noget at leve for. Så kun hvis du ønsker, kun hvis du VIL noget, er der en mening med livet. Ellers er det lige meget det hele.

Bare at overleve berettiger ikke alt besværet ved at gøre det.

Hvis ønsket nu er en luksusbil, så siger reklamen, at lykken er at gøre noget helt irrelevant for luksusbiler såsom at skovle kul, grave huller, yde sexuelle ydelser i H. C. Ørstedsparken ved nattetide; hvad som helst, vi dybest set ikke har lyst til. Efter lang tids ubehag - med dumme chefer, dumme kunder, kolleger, der mobber, og ure, der ikke vil gå stærkt nok mod fyraften - har vi endelig nogle penge, vi kan købe den længe ønskede bil for.

Det gør man så.

Hurra - her står den. Kommer der en ridse i lakken eller rust i vangerne, så går det bare nedad med den, og da man jo kun har forstand på at vente på, at uret skal sige 16:30, mens man papirnusser derudaf, kan man ingenting gøre ved luksusbilen. Den findes, og det går kun stødt nedad med dens tilstand. Så tilbage til papirbunken og tjene til en ny model og ud med den gamle.

Man kan gå ud på B&W og se loppemarkedet dér. Det rummer alt det bras, som arbejderne på værftet sled og slæbte og ventede på fyraften for at opnå. Det er faktisk helt sørgeligt at se. Hvis de liv havde en berettigelse, så er det den stolthed, man så i deres øjne, når et stort, smukt skib løb af stabelen. Ikke det, de kan købe for deres sølle løn.

Det er en model - en livsfilosofi - som er umådeligt populær i den vestlige verden. Vi skal arbejde hårdt, mod vores vilje, med ting vi giver fanden i, for derved at kunne få de materielle goder, som er målet med tilværelsen.

Nej tak !

Hvis jeg gerne vil have en luksus bil, så tegner jeg den. Jeg ser en masse billeder af ædle biler, og så tegner jeg svungne linjer og kommer op med et design, som lige netop er MIN opfattelse af et smukt køretøj. (Den ville nok ligne en Landrover Defender af ældre model).

Så banker jeg jern, så gnisterne flyver, og brænder, skærer, borer, presser og svejser, til den står der.

Som Theodor Fælgen udborer jeg tolv cylindre, og støber hjul med indlagt hønsenet. Det øger koaksial effekten med 115 % !

Nu er jeg ikke rigtigt til biler; men i princippet ville jeg bygge den i stedet for at købe den. Ikke for at spare penge, men for at vinde glæde. Glæden ved at forme, skabe, samle, afprøve og nyde overstiger altid glæden ved at købe. Altid.

Jeg er aldrig lykkeligere end, når jeg cykler hjem fra hangaren med sorte fingre og sejr i maven. Når noget bare blev godt, når formen ramte.

"My goal wasn't to make a ton of money. It was to build good computers"

Steve Wozniak

Bagefter byder min filosofi mig at give den bort, fordi det også er en glæde. Man bliver ikke lykkelig af at eje, men af at give nogen en gave og dele den med dem.

Lyder det lidt for smart? Måske. Men det virker faktisk. Det handler ikke om at være sød ved nogen, men om en selv - om at finde lykken.

––––-

Det er egentlig hemmeligt, - for det var faktisk ulovligt. Men under alle mine ubådsprojekter boede jeg i de værksteder, hvor fartøjerne blev bygget. I Farum på kontoret i det lille 5 x 8 meters værksted, jeg kunne holde varmt. Under mit skrivebord.

Engang kom jeg hjem med en vidunderligt dejlig, svensk pige, og hun var da helt hooked på, at jeg levede sådan. Det var rigtigt for mig, og vi havde stor glæde af at varme vand i en kaffekedel og tage fælles karbad i en tank, hvor jeg normalt afprøvede ubådens thrustere. Hvorfor ikke? Hun var danser - kunstner - og kunne kun se det som logisk.

Siden på Refshaleøen, hvor jeg meget hurtigt flyttede ind i Nautilus så snart, hun fik sit første lukkede volumen.

Det handlede ikke primært om at spare penge til en lejlighed (men jeg havde nu heller ingen, så det var godt), men om at være dér, hvor min passion var.

Jo vidst. Der var da en rødhåret Anne Mette, som jeg nogen gange var hos; men det var for at være hos hende, ikke for at være i hendes hus. Jeg var der aldrig, hvis ikke hun var der. Åh, ja, livet har givet mig nogle skønne mennesker at leve med.

Jeg kan kun sige, at selvom det var meget lidt luksuriøst, så var det dejligt at lukke lugen på Nautilus op en forårsmorgen og mærke hele Refshaleøens have af grønt vildnis og blå himmel summe af forår. Det er mange golde luksusbiler værd.

I dag bor jeg med Sirid. Meget borgerligt i vores lille lejlighed på Amager; men jeg ville til hver en tid gerne bytte med en aluminiumskugle på seks meter i diameter på tre ben ude på øen - med passende isolering. At bo som på Skylab - i et tidligere rakettrin - har jeg altid set som ret så hot.

Når jeg kommer til øen om morgenen - i sommeren - skal jeg tit lige gå en tur i det område, der hedder Hr. Brombasses Have. Det er en magi ved øen, at der er frodige grønne oaser, som ingen kender.

Man må ikke bo på Refshaleøen. Havde ejendomsselskabet officielt erkendt det, var jeg blevet smidt ud med overlydsfart. Ikke fordi de er onde; men fordi de er nødt til at overholde regler fra kommunal side.

Men - nu kan man ikke ryge ud med tilbagevirkende kraft, så det gør ikke så meget nu. Det sluttede da Nautilus i 2008 forlod Refshaleøen og blev min - og mine venners - nye base ved Illutron i Sydhavnen.

Jeg insisterer på ikke at eje ting af den enkle grund, at det ikke er lykken. Ubåden blev bygget af mange, og selvom jeg var i spidsen for det, betyder det, at når der er problemer, er der mange om at løse det. I dag er Nautilus helt sin egen og har sin egen fantastiske, engagerede gruppe af venner, som langsomt får hende opgraderet til Nautilus ver. 02 - og det bliver et godt skib.

Hvis hun havde været "min", ville jeg stå med et allerhelvedes problem med vedligehold og med at skaffe en besætning. Nu er der mennesker, der lægger så meget blod, sved og tårer i hendes genudrustning, at de selv bliver en del af hende og vil elske og ære hende langt ud i en uvis og spændende fremtid.

Alle de materielle sager er rystende ligegyldige. Prøv at snakke med mennesker, der ligger for døden på en cancerafdeling. Prøv at høre, hvad de tænker, hvor meget de hellere ville have brugt mere tid på deres passioner end på deres psykopatiske chefer og sure svigermødre. Passioner som deres børn, som at have tid til at nyde en forårsmorgen, eller bygge sin egen fuldkommen økonomisk uanvendbare undervandsbåd.

Dette - umiddelbart vanvittige - rumprojekt er for mig meget andet, end man måske lige tror. Jeg er som bekendt 42 år, og vi har meget, vi skal, før vi kan prøve på at skyde en bemandet tur af. Men lige med ét indhenter virkeligheden drømmen, og det bliver alvor. Det er ikke nogen strikkeklub - CS er til for at skyde levende mennesker af med raketter.

Når engang CS' launch crew spænder de mange bolte og lukker denne verden ude af det lille rumskib - med deres hengivne blog skribler om bord - er man ved et vendepunkt.

Hvis turen går godt, er det selvfølgelig fantastisk. Det er om noget beviset på, at man kan alt, hvis man virkelig vil det og tør tage skridtet. Når hun er landet, og de åbner lugen igen, er der bare det, at den luge åbner ud til alderdommen. Jeg er en "tidligere", når jeg ligger der med et svedigt grin i en ribbåd og kigger på mine smukke venner. Den eneste berettigelse for alt det arbejde med faldskærme og varmeskjold, er, hvis jeg bruger denne alderdom til at gøre noget mere, til at gøre noget andet, noget nyt, og til at dele det med smukke og skønne venner.

Hvis det går skidt, så er det et eksplosivt, sejt punktum for et liv, som alligevel altid bare var ren bonus. Herligt - stærke følelser - glædestårer - og den andre slags tårer - men alt andet end lykkepillernes ligegyldige gråtoner.

Så - om det går godt eller skidt er - ja - på en måde ikke så væsentligt. For ligegyldigt hvad, så var det det eneste rigtige at gøre.

Hvis nogensinde Theodore Rosevelts ord har berettigelse, må det være her:

"Far better is it to dare mighty things, to win glorious triumphs, even though checkered by failure... than to rank with those poor spirits who neither enjoy nor suffer much, because they live in a gray twilight that knows not victory nor defeat"

Men sådan som rumskibsafdelingen arbejder nu, kan jeg godt love at fremtidige fans af dampluftskibe eller månesonder roligt kan se frem til landingen, - for jeg tror faktisk det går godt.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..som drivkraft er en stakket frist. Hvis ikke lysten til mit arbejde, teknologierne og ikke mindst mine kollegaer var der, så var jeg et andet sted. Når det er sagt, så forventer jeg da at blive passende kompenseret for den indsats jeg yder. Dele af den kompensation kan jeg jo så kanalisere ud til projekter, der er passende skøre ;-)
Tak for det - Hvis dagligdagen bliver for trist, kikker jeg blot over til min venstre side, hvor plakaten med launch af HEAT 1X hænger :-D

  • 0
  • 0

Paradoksalt nok er det ofte engagerede mennesker der lever for deres projekt der ende med at blive rige. Warren Buffet, verdens rigeste mand, bor i det samme parcelhus i Omaha som han købte tilbage i 70'erne og kører rundt i en gammel slæde når han skal ned på det lokale steakhouse og have aftensmad. At have og bruge penge er ikke det der interesserer ham, det er hans projekt. Det har så tilfældigvis har gjort ham hovedrig, men han gør det fordi han kan li det. der er masser af andre eksempler. Lars Larsen for at tage et der er Dansk.

Der er også en del forskning på området der peger i den retning. Det viser sig at lykke og penge hænger sammen indtil man har opnået en levestandard der gør at man har råd til mad, et sted at bo og det der ellers skal til for at opretholde et almindeligt liv. Herefter er der ingen korrelation mellem lykke og penge.

Der er mange der kunne lære noget.

  • 0
  • 0

Lystbetonet aktiverer er fantastisk - men nogle gange, som i lige nu hvor jeg sidder og laver noget jeg ikke gider, skal man lave noget som ikke er lystbetonet for at nå sine mål. I mit tilfælde - fuldføre min uddannelse.

Nogle gange må man have målet i sigte, når virkeligheden møder en og alt er surt, og det er målet som er guleroden. Det er en fornuftbetonet handling.

Jeg tror man kommer langt med lyst- og fornuftbetonet handlinger.

Min far sagde altid til mig "find dig noget du kan li' og noget du kan leve af"
Min gamle chef sagde altid "når man bruger ca. halvdelen af sit vågne liv på en arbejdspladsen, er det sgu vigtigt man har det godt der hvor man arbejder"

  • 0
  • 0

Peter, hvor er det dog et godt indlæg.

Jeg er civilingeniør supplereret med en HD fra det der nu hedder CBS. Der havde jeg tilbage i 80'erne et kursus i 'Kvalitetsstyring' ... og det var før ISO9000, som jeg i øvrigt er stærk fortaler for - når det vel og mærke bliver anvendt fornuftigt.

Jeg har flere ISO- og EFQM-processer bag mig og været kvalitetschef m.m., men jeg er altid vendt tilbage til min Handelshøjskolelærers introduktion til "Zen, og kunsten at vedligeholde en motorcykel", når jeg f.eks. har skullet afholde et kursus for folkene i firmaets indgangskontrol i en eller anden US-millitary standard for stikprøvetagning.

Kvalitet drejer sig om holdning ... systemer kan hjælpe, men det er holding, der tæller.

  • 0
  • 0

Hvis man ingen har!"

Det er fint nok at brænde for noget, og leve af radiser (som Mme Curie gjorde i følge sin datter og biograf- altså før hun blev Mme Curie) og vand, man overlever også fint på grød, sild og kartofler- en tid. (Steve Jobs spisevaner var også ret øh usædvanlige)

Men: De der skriver her, ser tilbage på højst en kort årrække på SU, med pasta og ketchup som en periode med materiel fattigdom. Det går en tid, men der var da en gulerod i, at få job og tjene egne penge- og få råd til et eller andet materielt (racercyklen? stereoanlægget? den fede mobil/pc? U-båden... )

Et eller andet var der nok.
Det er en luksus at kunne vælge fra!
Nu har jeg haft et udpræget behov for at købe "sørgelige ting" (helst brugte i bedre kvalitet end de sørgerlige nye, der går i stykker før, man kan nå at finde garantibeviset frem)- og bøger! (Selvom jeg nu samvittighedsfuldt piller de pæneste fra til genbrug- og de lasede (kun de kedelige) går til skrald.

Netop, fordi jeg i så mange år, har måttet suge på labben- og sætte mit barns behov over mit eget. Og Peter: Lysten til at varme vand i store gryder for at bade og vaske (barn, krop, tøj og stofbleer- og gulve!) går meget hurtigt over igen. Ligesom lysten til at fryse fordi, ens skodbolig er pivutæt og bruger en ta kfuldolie om måneden sådan cirka).

Jeg er ikke uenig: Men man skal have valget for, at kunne nyde det.

Og at se solen gå ned, de fantastiske stjernehimler vi har her- havet. Fugletræk. Højt til himlen. Det nyder jeg i fulde drag. Men derfor kunne jeg måske godt ønske mig, at mine bukser var mindre hullede... Og at mit hus oså var det. (Og at alt med bredbånd mobilt eller ej- ikke er så dyrt, men det er det... )

Mvh
Tine- hvis livsprojekt går på uni...

  • 0
  • 0

Drømme og inspiration i sig selv, er et mål værd at stræbe efter - men man skal også huske på, at uden det samfund vi i dag har bygget op ville vi alle stadig skulle samle og jage, dø tidligt og ikke have tid til at udleve drømmene...

Alene den inspiration du indgiver andre, Peter, er dog et absolut værdigt formål synes jeg!

Jeg nyder dog også at der er en højere mening med det jeg laver, end bare 'for the thrill' - at det tager samfundet videre, og giver os mere tid at drømme i og flere ressourcer at opfylde dem med - og selv det kan godt kombineres med at lave penge, selvom det ER en svær kombination.

Af ovenstående årsager tror jeg også vi kommer til at mødes indenfor den nærmeste fremtid. Og det er ikke luftskibene jeg tænker på - ikke i denne omgang anyway ;-)

Mvh
Søren Ekelund
www.01ai.dk

  • 0
  • 0

[quote]Hvad ned at lave nogle akutjob til CS. Idag er der mangel på arbejde

Så skal de være ansatte og dermed vælter regler og forordninger ned over CS. CS eksisterer kun i kraft af at være en hobbyklub der unddrager sig alle arbejdsmarkedsregler.[/quote]

Men i princippet kan andre vel ansætte en mand i akutjob, og leje ham ud til CS som håndværker/konsulent - en VVS'er må vel arbejde for hvem end der betaler, inkl. hobbyforeninger, så længe Mester har orden i tingene mht. arbejdstider, forsikringer, mm.... prissatsen for lejen er der vist ikke noget krav om, hvis nogen vil udlåne et par kompetente men ledige hænder ... hvor der er vilje er der vej!

Om det så er noget CS kan bruge skal jeg ikke udtale mig om.

  • 0
  • 0

Amen! Det er sgu poesi. Min egen filosofi om penge er, at den eneste glæde jeg har af dem er, ikke at skulle bekymre mig om penge. De større glæder finder jeg andre steder, ikke ulig dig og CS. Jeg tror også at det er en del af det som tiltrækker folk til CS's mission - glæden ved en større, heftigere og livsbekræftende mission der sparker røv, som man nu kan bidrage til som man kan, og føle sig som en lille eller stor del af. Det rækker i hvert fald en del ud over 9-5 på kontoret. Det skinner meget tydeligt igennem på dine blogs, at glæden ved at lave det man virkeligt brænder for, kan være en nærmest spirituel oplevelse, hvilket er kostbart i en til tider meget grå verden. Det er fanme inspirerende du!

  • 0
  • 0

jeg tænker tid at det er besønderligt at det er SÅ svært at skaffe malere, elektrikkere, smede og sandblæsere. Men ret nemt at skaffe meget dygtige ingeniører og andre højtuddannede.

En af de ting der adskiller CS fra en arbejdsplads er at vi har fuld flekstid. Jeg kommer måske kl. 12 og bliver til kl. 22, mens von B måske kommer kl. 0900 og går kl. 15. Hvis der er "ansatte" hvem skal så sørge for dem ? de skal have instruktioner, svar, og vil i lang tid koste mere tid end de giver.

Det er svært. Med den nye ansatte opnår jeg så ikke at kunne komme til mit værktøj, for det er optaget.

Jeg mener at skal vi på sigt den vej - så er man nødt til at starte fra et blankt stykke papir.

Vi skal producere det her.

Vi skal derfor bruge de her folk

Vi skal have dem i et hus, med de her værktøjer, plads, faciliteter.

Vi skal have en operativ afdeling på deltid, med de her folk.

Den proces ser jeg frem til - men den kommer næppe før alt teknologien er færdigudviklet - for investoren der skal spytte i kassen vil selvsagt ikke løbe nogen ricisi.

Så kan man spørge om det er så interessant igen.

CS kan fungere "as is" men vi skal leve med de gevaldige ulemper hele det amatør system giver - fordi ulemperne ved at ansætte folk er større.

Det virker jo faktisk som det er.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

.. men de giver én ret til at vælge den form for elendighed, man foretrækker.

Hvis jeg gerne vil have en luksus bil, så tegner jeg den. Jeg ser en masse billeder af ædle biler, og så tegner jeg svungne linjer og kommer op med et design, som lige netop er MIN opfattelse af et smukt køretøj. (Den ville nok ligne en Landrover Defender af ældre model).

Så banker jeg jern, så gnisterne flyver, og brænder, skærer, borer, presser og svejser, til den står der.

Fint nok Peter; men hvor skal pengene til materialer og værktøj komme fra? For du har vel ikke tænkt dig at bygge den af træ med en flinteøkse?

Som Søren O. Ekelund så rigtigt skriver:

Drømme og inspiration i sig selv, er et mål værd at stræbe efter - men man skal også huske på, at uden det samfund vi i dag har bygget op ville vi alle stadig skulle samle og jage, dø tidligt og ikke have tid til at udleve drømmene...

At dømme ud fra Tine Andersens profilbillede (iøvrigt rigtig godt indlæg) kunne hun godt have en passion for heste, som var mindst lige så stor som din for ubåde og rumfart. Men da hendes passion ikke er nær så "vanvittig" og mediesexet som din, kan hun ikke ligesom dig stampe omkring 1 million kr. op om året for at leve sin drøm ud - du er jo faktisk ikke helt billig i drift, når det kommer til stykket!

Tror du virkelig, at nogen står ved et død kedeligt samlebånd dagen lang af passion? Tror du ikke, at vi alle gerne ville leve vores drøm ud, hvis vi havde muligheden? Jeg skiftede da gerne den danske vinterkulde ud med en eksotisk strand, hvor jeg kunne windsurfe dagen lang; men mit talent på dette område rækker bare ikke til et sponsorat, og så må jeg ligesom de fleste andre foretage mig noget andet for at få mad på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen.

Halvdelen af Danmarks befolkning er på overførselsindkomst, og du er én af dem! Vær taknemmelig for at andre gider knokle, for at du kan have det sjovt!

  • 0
  • 0

Halvdelen af Danmarks befolkning er på overførselsindkomst, og du er én af dem! Vær taknemmelig for at andre gider knokle, for at du kan have det sjovt!

Du har en maerkelig definition af overfoerselsindkomst. Med den optik er alle paa overfoerselsindkomst hvis ikke de arbejder i landbrug, fiskeri eller minedrift.

Peter lever af at optraede, det goer DR's medarbejdere, David Bowie og mange andre ogsaa.

  • 0
  • 0

Halvdelen af Danmarks befolkning er på overførselsindkomst, og du er én af dem! Vær taknemmelig for at andre gider knokle, for at du kan have det sjovt!

Hvor har du det fra?

Mig bekendt så har Peter ikke modtaget noget offentligt. Jeg tror da også at der skal svares skat af de midler som kommer ind på fordrag osv.

  • 0
  • 0

Halvdelen af Danmarks befolkning er på overførselsindkomst, og du er én af dem!

OK, det var måske en lige lovlig bred definition af "overførselsindkomst". Peter skal nok opfattes som andre kunstnere, der kun kan leve deres passion ud, så længe andre synes, det, de laver, er spændende nok til, at andre ville betale for at opleve det.

  • 0
  • 0

Når jeg læser blogindlægget bliver jeg utroligt glad for at leve i et land som Danmark. Når man - i fuldt alvor - kan proklamere at alle de materielle goder er ligegyldige er det i mine øjne et symptom på et stærkt socialt sikkerhedsnet i et land med overvejende gratis sygesikring og høj fødevareforsyningssikkerhed. Hvor det at gå på røven ikke er livsfarligt. Hvor børnene næsten aldrig græder af sult og hvor de fleste lærer at læse og skrive uanset socialt udgangspunkt.

Men jeg bliver også lidt ked af det. Den gave som vi her i landet er overvejende enige om at give hinanden - velfærdssamfundet - og de muligheder det giver, den risikovillighed det fordrer og den tryghed og ro i sjælen det også giver fortjener ikke at blive taget for givet på denne måde.

Jeg bliver også lidt vred. Peter Madsen er tydeligvis en ildsjæl der har evnerne, overskuddet, passionen, fantasien og modet til at gøre præcis som han vil - velfærdssamfund eller ej. Men hvor mange har det? 1%? 10%? Hvad med resten? Alle dem der ikke ved hvad de VIL her i livet. Deres liv er det lige meget med. Ifølge Peter Madsens indlæg. Magen til selvfed arrogance har jeg sjældent hørt uden for Liberal Alliances vælgerskare.

Man behøver ikke bruge et årti på at fyre raketter af fra en ubåd for at være lykkelig (selv om det nok hjælper). Man behøver ikke at udrette noget ekstraordinært for at nyde livet. Og man skal ikke foragte dem der gør deres bedste med fastforrentede lån og fast arbejde fordi de vægter stabilitet og sikkerhed højt.

Folk er forskellige.

  • 0
  • 0

Deres liv er det lige meget med. Ifølge Peter Madsens indlæg. Magen til selvfed arrogance har jeg sjældent hørt uden for Liberal Alliances vælgerskare.

Det er jeg ikke enig i.

Peter Madsen skriver først og fremmest om sig selv, og ikke om andre.
Dermed lægger du ham ord i munden ved at skrive at det er selvfed arrogance.

I øvrigt kan jeg bemærke at jeg heller ikke er i målgruppen for omtale reklame.
Det er efterhånden længe siden (20+ år) at materielle goder som hus og bil sagde mig noget.
Jeg vil ikke være slave af at være ejer af et hus og en bil der skal afdrages på, men i stedet have friheden til at kunne flytte inden for kort tid, hvis det er det jeg vil - og det har jeg netop også gjort ca 9 gange i mit liv pt.

Som du selv skriver "Folk er forskellige".

  • 0
  • 0

så længe andre synes, det, de laver, er spændende nok til, at andre ville betale for at opleve det.

Til forskel fra alle os andre der lever fint af noget ingen er villige til at betale for?

  • 0
  • 0

Det er da muligt at jeg overfortolker i vildskab, det er sket før, men de afsnit der virker arrogante på mig (dem efter Ford citatet) er skrevet i man og du form.

  • 0
  • 0

Det er da muligt at jeg overfortolker i vildskab, det er sket før, men de afsnit der virker arrogante på mig (dem efter Ford citatet) er skrevet i man og du form.

Beklager, men jeg ser ikke at der er nogen problemer i det der er skrevet.

Enhver må selv finde og arbejde med det der motiverer en her i livet. Der er ikke nogen andre der kan gøre det.

  • 0
  • 0

har du nok ret i.

Der ligger altid en "selvfed arrogance" indbygget i at leve eller tænke på en anderledes måde. Hvis man lever eller eller tænker på en anderledes måde, kan alle de der lever eller tænker normalt, jo føle sig stødt over at være præsenteret for et alternativ til deres liv eller måde at tænke på.

Jeg må dog meget understrege at jeg ikke missionerer - folk må og skal tænke og tro som de har lyst. For det gør jeg. Det er så også arrogant.

Særligt selvfedt og arrogant bliver det hvis man tilmed påstår at man har det godt med at være på sin afvigende måde. Det gør jo alternativet attraktivt - og dermed værre for det normale.

Du kan med rette spørge hvad der ville ske hvis alle tænkte som jeg og brændte for alle mulige projekter...

Formentlig ville det medføre at en masse små virksomheder blev startet og der var en masse indehavere af de virksomheder som sov under deres skriveborde på kontoret for at få det hele til at hænge sammen. Som var snot ligeglade med at luksus, hvis bare virksomheden fik sig en ny CNC maskine eller noget andet produktionsudstyr. De ville ikke udbetale ret meget løn til sig selv, det ville alt sammen gå ind i virksomheden fordi denne var indehaverens sande passion.

Alternativt kunne man spørge - hvad hvis alle gjorde det modsatte ? Så ville alle være lønmodtagere, for ingen ville løbe nogen økonomiske ricisi. Alle ville ( hvis de skulle være modsat mig ) gå efter maksimalt afkast til løn, og forsøge at investere mindst muligt i virksomheden. Ingen ville tage ansvar for noget - for ingen skulle have næsen for langt frem. Alle ville tænke meget på om noget kunne blive pinligt - eller de kunne blive hængt op på noget - og gøre alt for at undgå det.

VI vil sende en mand ud i rummet. Det er fandme pinligt hvis vi så bakker ud ikk´ Det er at stikke næsen frem og bede om slag - men det er spændende at prøve på !

Jeg er ikke anderledes økonomisk end en bilmekaniker eller en postarbejder. Jeg laver af at der er nogen som vil købe mit produkt - og hvis der ikke er det, går jeg sulten i seng. Jeg ved ikke noget om hvad der sker om tre eller seks måneder - jeg må bare håbe på at der er nogen kunder i foredrags butikken - som kan se formålet med at lade mig levere til dem. Jeg er både glad og stolt af at der er nogen som har lyst til at bruge mig.

Overførselsindkomst ? Den må jeg lige have forklaret ? Hvad er det folk tror om CS ?

Min langsigtede plan er der ingen tvivl om - jeg vil gerne arbejde sammen med dygtige mennesker - og lave spændende projekter. Jeg vil meget gerne have at de mennesker ikke skal behøve at dele sig som nu - sådan at de først skal lave noget irrevant løn arbejde, før de kan komme i gang med det relevante og langt mere krævende projektarbejde.

Der er - skal jeg hilse at sige - potentielt masser af penge at tjene på den teknologi vi arbejder med i CS. Men de millioner skal bare ikke gå til luksus biler og læder sofaer hjemme hos medarbejderne - men til investeringer i virksomheden - hvis vi da en dag bliver professionelle. Deres drivkraft skal være det vi skaber, ikke det vi tjener. Lønnen er en bivirkning så man kan få mad og tag over huset - så man kan komme til at gøre det drejer sig om: projektet - drømmen - passionen.

Det handler om hvorfor vi er til - og det er MEGET vigtigt.

Jeg håber at medarbejderne hos Siemens bygger møller for en bedre fossil fri verden, og ikke for at få materielle goder ud over hvad der er nødvendigt for at de kan trives og bygge de møller om er meningen med det hele.

Jeg håber maskinmesteren hos Maersk optimerer sin maskine - ikke for at spare penge til fuel, så han kan få mere i løn, men for at udlede mindre svovl, CO2 og partikler.

Ellers forstår jeg ingenting.

Det er alternativt og arrogant, ja. Jeg ved jeg er i opposition og jeg ved jeg får slag. Men det er altså bare sådan jeg tænker.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Du kan med rette spørge hvad der ville ske hvis alle tænkte som jeg og brændte for alle mulige projekter...

Der har Søren O. Ekelund jo svaret udmærket på - så ville vi stadig leve i stenalderen, og alle ville kæmpe for overlevelse uden at have tid til at leve sin drøm ud.

De første, der lider under en økonomisk krise, er kunstnere og musikere, for oplevelser er luksus, som kan skæres fra. Hvis alle kun havde til dagen af vejen, ville ingen have overskud til at gøre din drøm mulig.

Overførselsindkomst ? Den må jeg lige have forklaret ? Hvad er det folk tror om CS ?

Ja, overførselsindkomst var nok en dårlig betegnelse, som jeg jo også har skrevet; men pointen var, at du kun kan leve, som du vil og gør, fordi andre - måske oven i købet kedelige papirnussere med fastforrentede lån - slider for det - lidt ligesom dem på kontanthjælp, uden at jeg på nogen måde vil sammenligne dovne Robert med dig. Den rette betegnelse for dig er nok kunstner, for dit projekt lever på samme vilkår.

Der er - skal jeg hilse at sige - potentielt masser af penge at tjene på den teknologi vi arbejder med i CS.

Nej. Peter, det [b]var[/b] der - for 60 år siden. Sammenligner man f.eks. din kommende turbopumpe med én fra Pratt & Whitney, der måske løber med op mod 100.000 OPM, er I så langt bag efter, at det ikke har den ringeste kommercielle interesse. CS kan fremstille, hvad der svarer til en veteranbil; men for at blive kommerciel i rumfartssammenhæng, skal man have fat i formel-1 teknologi, og det ligger så langt uden for CS's muligheder, at det er aldeles urealistisk. Glem nu alle de højtflyvende orbitale ambitioner og koncentrer dig om at finde den optimale teknik til det, der er realistisk med de ressourcer, du har til rådighed.

Dit projekt lever kun i kraft af, at det er så fedt og "vanvittigt" og et brud på janteloven at to amatører prøver at komme i rummet i eget rumskib; men skulle I konkurrere på lige markedsvilkår uden sponsorater, var I lukket for længst - uanset hvor meget passion du end måtte have.

  • 0
  • 0

[quote]
Der er - skal jeg hilse at sige - potentielt masser af penge at tjene på den teknologi vi arbejder med i CS.

Nej. Peter, det var der - for 60 år siden. Sammenligner man f.eks. din kommende turbopumpe med én fra Pratt & Whitney, der måske løber med op mod 100.000 OPM, er I så langt bag efter, at det ikke har den ringeste kommercielle interesse. CS kan fremstille, hvad der svarer til en veteranbil; men for at blive kommerciel i rumfartssammenhæng, skal man have fat i formel-1 teknologi, og det ligger så langt uden for CS's muligheder, at det er aldeles urealistisk. Glem nu alle de højtflyvende orbitale ambitioner og koncentrer dig om at finde den optimale teknik til det, der er realistisk med de ressourcer, du har til rådighed.
[/quote]

Det var så et svar der var alt for teknologi fikseret.

Det handler om økonomi.

Kan man med CS teknologi komme billigere fra punkt A til punkt B, end en anden dyrere teknologi, så vil CS' teknologi være interessant.

Det kan være at du er med på vognen om at rumfart kun er muligt, hvis det også er svine-dyrt (Pratt & Whitney turbopumpe), men det tror jeg ikke på.

  • 0
  • 0

Soyuz bliver stadig brugt. Arianespace er også startet med at bruge den. Orbital’s nye raket Antares der skal sendes til ISS, bruger NK-33 motor fra den russiske N-1 måne raket. Godt nok kalder Orbital dem AJ-26, men de kommer fra det lager hvor de har været opbevaret siden man opgav N-1 raketten.

Bare fordi det er gammelt teknik, er ikke det samme som det ikke virker mere.

Det kan jo stadig lade sig gøre at komme fra A til B med en gammel bil :-)

  • 0
  • 0

Det er ikke arrogant at leve som man har lyst til. Men det er efter min mening arrogant at melde ud at folk som ikke har samme værdisæt som en selv mangler indhold i livet.

Som folk der betragter arbejde som et middel snarere end et mål i sig selv.
Som folk der elsker at køre i en lækker bil uden nødvendigvis at ville bygge den selv.

  • 0
  • 0

Slet ikke enig. Det værdifulde ved vores teknik er den lave pris - og det simple design.

Hvis du tænker kommercielt - er det ganske som Lars skriver prisen, ikke avanceret- heden der sælger.

Virkningen af avanceret design - som det P og R laver er at raketten bliver mere kompakt. I vores lowtech design vil den være større og tungere for at løse samme opgave, men meget billigere.

Vi skal aldrig ind på opsendelse af kommercielle satelitter - men på bemandede suborbitale flyvninger med rumturister hvis noget. Vi ville operere uden for lands lov og ret ( sea launch ! ) og i øvrigt fra et eller andet bonga bonga land med en inkompetent udgave af FAA.

Scaled Composites / Virgin Galactic største problem er ikke raketter eller rumskibe - men FAA regulering og US advokatokrati.

Det har de ikke i på østaten Tonga i Stillehavet. Og selt ikke 12 sømil fra kysten.

Sikkert er det, at kan vi sende en mand ud i rummet, og få ham sikkert ned går der ikke ret længe før nogen ringer og vil prøve det samme selv.

Resten er et spørgmål om at omgå regler omhyggeligt.

Virgins salgsargument er at det er sikkert. Stor fejl, når det faktisk ikke passer.

Mit ville være at det er farligt. Kun for de modigste med den rette støbning.

Det giver mange flere kunder i butikken. De må desuden finde sig i at ikke to missioner er ens, for vi vil udvikle os - rumvandring - flere trin - ect.
Det tjener ikke penge - men det er heller ikke formålet. Jeg gider ikke rutine - hvem gør det ? ( dem der bare vil ha penge )

CS projekt kan på sigt sagtens kommercialiseres hvis man vil. Vil jeg ikke, vil nogen andre gøre det.

For måske skal jeg bygge dampluftskibe istedet !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kan man med CS teknologi komme billigere fra punkt A til punkt B, end en anden dyrere teknologi, så vil CS' teknologi være interessant.

Ja, men ingen interesserer sig for suborbitale flyvninger (bortset fra Virgin Galactic), så punkt B befinder sig måske 36.000 km ude, og det punkt kan man altså ikke nå med med en tons tung payload, hvis raketten er baseret på gamle brandpumper fra 2. verdenskrig og et kammertryk på under 12 bar.

At sende 1 kg op i 100 km højde kræver en energi på 1 MJ, hvis man ser bort fra luftmodstanden. Skal man derimod få noget som helst brugbart i orbit, skal man mindst op i 300 km højde og op på 7,8 km/s. Det kræver vist nok en energi på mindst 20 MJ/kg (3 MJ/kg plus orbitenergien på 17 MJ/kg ifølge Wikipedia). I en tidligere blok regnede jeg mig frem til, at med CS's nuværende teknik og en ø1,6 m raket, kunne man sende sølle 42 gram i orbit med en 4-trin raket. Det skal der nok være enorm kommerciel interesse for :-)

  • 0
  • 0

Vi skal aldrig ind på opsendelse af kommercielle satelitter - men på bemandede suborbitale flyvninger med rumturister hvis noget.

Fint, Peter. Hold nu fast i det :-)

Vi ville operere uden for lands lov og ret ( sea launch ! ) og i øvrigt fra et eller andet bonga bonga land med en inkompetent udgave af FAA.

Det har du derimod ikke ressourcer til. Hvordan vil du få Sputnik frem og tilbage og garantere godt vejr på hele turen? Hvor mange personer har du, der er villige på at bruge al deres ferie og mere til på at sejle den og Vostok frem og tilbage, og hvad vil det koste?

  • 0
  • 0

"Ja, men ingen interesserer sig for suborbitale flyvninger"

Passer ikke - det gør alle private almindelige mennesker der drømmer om rumflyvning. Virgin har solgt mere ned 300 billetter a en million, uden at have fløjet en eneste, og uden at kunne svare meningsfyldt på hvornår, eller have en endelig plan for løsning af de FAA / jura problemer de slogs med.

Problemer som kun kommer af A) Insisteren på US opsendelse, B) Det strengt kommercielle koncept.

Et projekt hvor astonauten kun betaler omkostningerne er ikke kommercielt.
Det er snarere som at være medlem af en ballonklub.

Masser af mennesker - vil gerne prøve rumflyvning - og suborbital flyvning er dekader nemmere end orbital.

Se iøvrigt:

http://www.wired.com/wiredscience/2013/02/...

Gæste blog fra rumdragt bygger Cameron M. Smith.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

"Ja, men ingen interesserer sig for suborbitale flyvninger"

Passer ikke - det gør alle private almindelige mennesker der drømmer om rumflyvning.

Med "ingen" mente jeg ingen [b]firmaer[/b]. Det er jo ikke så mange private, der har brug for satellitopsendelser, som resten af det indlæg drejer sig om.

Selv om vi ikke er enige om den optimale løsningsmetode, har jeg aldrig været i tvivl om, at jeres suborbitale projekt er muligt; men enhver form for orbitale flyvninger render ind i så store problemer med teknik og skydeområder etc., at det er aldeles urealistisk - ikke mindst med mennesker, hvor man "lige" skal have udviklet præcise hydrazinmotorer til nedbremsning og skaffe et par hangarskibe med helikoptere og selvfølgelig et verdensomspændende radiokommunikationsnetværk.

  • 0
  • 0

Jeg vil bare sige at - det er rigtigt fint at der er nogen der...

"Som folk der betragter arbejde som et middel snarere end et mål i sig selv.
Som folk der elsker at køre i en lækker bil uden nødvendigvis at ville bygge den selv"

og bloggen er udtryk for hvad jeg tænker om mit liv - jeg er kun glad for der er andre måder at leve på.

Jeg har det bare sådan at jeg brænder for ting. Men jeg brænder ikke for at prakke andre det på. Men derfor kan man da godt fortælle om det - det er ikke for at være spor arrogant.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

[quote]Du kan med rette spørge hvad der ville ske hvis alle tænkte som jeg og brændte for alle mulige projekter...

Der har Søren O. Ekelund jo svaret udmærket på - så ville vi stadig leve i stenalderen, og alle ville kæmpe for overlevelse uden at have tid til at leve sin drøm ud.

[/quote]

Carsten - jeg håber det var et uheld med ovenstående at du undlod hvad jeg skrev nedenunder, da du alternativt er skyldig i grov citatfusk:

"Alene den inspiration du indgiver andre, Peter, er dog et absolut værdigt formål synes jeg!"

CS bidrager desuden med mangt og meget andet, men er der noget Danmark har brug for så er da udviklingsmæssig inspiration - og jeg kender ingen anden organisation der med så relativt lidt støj og forurening kan inspirere så mange. Jeg tror vi vil se, at mange der fulgte CS også vil være dem der skaber fremtiden - ikke at de nødvendigvis vil noget med raketter i fremtiden, men de VIL noget og de vil det konstruktivt.

Netop konstruktiv inspiration fik jo den første "arrogante tosse" til at trodse faren og samle den brændende pind op og lave et større bål, så vi kunne komme et skridt nærmere dagens udvikling.

Så glem ordenes kritik, det er handlingerne der taler. Videre!

  • 0
  • 0

Efter at have læst gæsteblogen vil jeg gerne spørge om der er nyt omkring dette emne eller der skal ventes meget længe på dette.

Venligst
Sune Jensen
CSS-medlem

  • 0
  • 0

Men jeg brænder ikke for at prakke andre det på.

Så har jeg vist læst bloggen som fanden læser bibelen.

  • 0
  • 0

Nyt?... gæstebloggen er 24 timer gammel.. det er nyt information :)
Du kan læse om den kommende process i bloggen før den...

Der vil løbende kommende info om dette emne, naturligvis. Det er også svært at lade være, for det er meget spændende...... Cameron laver allerede nogle efterspurgte tests i weekenden, ud fra hvilke jeg skal redesigne visse kapselsystemer.

rumkapslen består af mange undersystemer, som der alle skal behandles. Dragten er bare een af dem. Det er skønt at veksle, hvilket også giver mening, da de alle har en indflydelse på hinanden og derfor en iterativ process...

Husk at du kan finde udviklingsrapporten på kapslen på vores hjemmeside (under tycho deep space II). Den opdateres løbende, men sidste nyt..

vonB

  • 0
  • 0

Carsten - jeg håber det var et uheld med ovenstående at du undlod hvad jeg skrev nedenunder, da du alternativt er skyldig i grov citatfusk:

"Alene den inspiration du indgiver andre, Peter, er dog et absolut værdigt formål synes jeg!"

Jeg kan ikke se, at de to udsagn har så meget med hinanden at gøre. Uanset hvor meget inspiration Peter kan bidrage med, er det vel stadig rigtigt, at uden det samfund, vi i dag har bygget op, ville vi alle stadig skulle samle og jage, dø tidligt og ikke have tid til at udleve drømmene.

CS bidrager desuden med mangt og meget andet, men er der noget Danmark har brug for så er da udviklingsmæssig inspiration - og jeg kender ingen anden organisation der med så relativt lidt støj og forurening kan inspirere så mange. Jeg tror vi vil se, at mange der fulgte CS også vil være dem der skaber fremtiden - ikke at de nødvendigvis vil noget med raketter i fremtiden, men de VIL noget og de vil det konstruktivt.

Her er vi meget enige, selv om jeg som opfinder og elektronikudvikler nok er en lille smule skuffet over innovationsniveauet. Det startede fint med KISS og "rumfart på den anden måde", men er nu endt i en næsten tro kopi af, hvad andre har gjort før - og i visse tilfælde uden at tage hensyn til forudsætningerne for hvorfor, de gjorde, som de gjorde. Sågar brændtiden af LES vil man nu reducere, så den svarer til NASA's. Peter og Von B kan virke som en utrolig stor inspirationskilde for unge, der vil tage en uddannelse, og et foredrag med én af dem burde være obligatorisk i gymnasiet - det ville også give en god, stabil indtægt; men jeg håber ikke, at de og andre samtidig tror, at Dansk industri kan opnår en førerposition ved at gøre som CS.

"Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran og ser ikke stierne på sin vej".

  • 0
  • 0

"Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran og ser ikke stierne på sin vej"

Kunne du ikke opremse et antal amatør rum - eller raketprojekter som har som mål at sende mennesker ud i rummet, gør det fra en flydende platform de selv har bygget - og med den metode at gentænke og forenkle de professionelle metoder ?

Hvis der er en masse andre derude - har du ret - så går vi kun i andres fodspor. Men jeg har ikke hørt om ret mange tilsvarende projekter med det mål, og med de midler.

Du ville elske hvis vi gik samme vej som de store, men det er ikke praktisabelt - vi er nødt til at afsøge alternative moder at gøre det samme på.

Deri ligger en meget spændende opgave.

Det ville altså være afgørende nyt hvis nogen kunne forlade jorden pr. raket ved ganske enkelt at bygge deres eget rumskib hjemme i baghaven - og det er faktisk det vi er i gang med.

Jeg er bestemt ikke blevet mindre overbevist om at det kan gøres.

"og et foredrag med én af dem burde være obligatorisk i gymnasiet - det ville også give en god, stabil indtægt; men jeg håber ikke, at de og andre samtidig tror, at Dansk industri kan opnår en førerposition ved at gøre som CS"

Tak for den - og den gode stabile indtægt kan købe CS mange brandpumper, stålplader og elektronikkomponenter, og frikøber en masse arbejdstid som bruges til projektet.

På den måde er det godt for alle.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Peter har helt ret i at "Det handler om hvorfor vi er til - og det er MEGET vigtigt."

det er derfor CS er så fantastisk at interessere sig for, være en del af osv...
Og derfor kan der også være masser af kommercielt potentiale i det de laver.

Hvis man udelukkende fokuserer på hvad eller hvordan bliver det i bedste fald ligegyldigt. Som at gå på arbejde for et regneark.

http://www.ted.com/talks/simon_sinek_how_g...

  • 0
  • 0

Jeg er altså helt enig her -

Hvis menneskeheden sætter sig for det kan vi formentlig kolonisere Mars.

Men hvad kan du og jeg gøre ved rumfarten - kan man gøre noget selv ?

Det mener jeg man kan - det er ikke så svært. Det er teknisk og organisatorisk meget udfordrende - og jeg kan love dig at lykkes man med det - så vil det give megen inspiration til meget andet.

Modspørgmålet kunne også være -

Hvad synes Canstrup og Eriksen så vi skulle gøre ? Hvad er jeres alternativ ?

Hvis vi gerne vil kunne forlade planeten, er det rigtige så at vi prøver om vi kan bygge en bedre rumfærge ? eller blive de første der flyver på noget der er mere effektivt en H2 / 02

Skal jeg til at lave en flour / hydrogen motor for at få Canstrup til at sige det er sku okay ?

Faktisk er en hydrogen / ozon / berylium tribrid det mest effektive kemiske drivmiddel man kender.

Er det vejen ?

Men jeg tror ikke det er den hurtige vej for os til rummet. Den går gennem en gentænkning og simplificering af kendte metoder.

Det testede jeg med undervandsbådene - som i princippet fungerer som Flådens, men er meget enklere og ligevel kan udføre de fleste manøvrer Flådes ubåde kunne, og nogen de ikke kunne.

Det tog Orlogsværftet og Flåden mere end to årtier at få et snorkel system til at fungere. Nautilus sejlede neddykket på dieselmotor via snorkel over lange afstande mindre end et år efter den blev søsat. Det system bestod af ganske almindelige industriprodukter sat sammen så det løste opgaven på en enkel måde. Naturligvis havde hun også elektromotor til dybe dyk - snoklen sætter bare en ubåd i stand til at operere neddykket også når der lades på akkumulatorerne.

Man kan godt få noget ud af den forenkling metode - også i rumfart.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Nu håber jeg du bemærkede at jeg skrev at CS' forandringer er fornuftige, men selv du, Peter, må indrømme at innovasionsmæssigt er projektet gået baglæns siden HEAT-1 (uden X) blev præsenteret. HEAT-1 kunne efter jeres udsagn nå de famøse 100 km og er en meget simplere konstruktion end turbo-vodkaraketten. Hybriden har sit læs problemer, bl.a. kan man ikke teste uden at ødelægge motoren, men turbo-vodkaraketten er voldsomt kompliceret i sammenligning og samtidig meget traditionel.

Hvad blev der af begejstringen for oberstløjtnant Londons ideer?

Vodka er vel ikke imod London Evangeliet og pumpen er kun med for at saenke prisen paa raketten (saafremtifald tesen om at pumpen er billigere end det det ville koste at bygge en ALU tryktank til LOX i de rette dimensioner).

  • 0
  • 0

Jeg ville trykføde med GOX, som skaffes ved at fordampe med havvand gennem et varmerør i LOX tankene. Ved at bruge GOX, som har samme fortætningsvarme som fordampningsvarmen fra LOX, undgås trykfald ved ekspansion. Desuden spares den dyre He.

Hvor kommer energien til fordampning fra, og hvorfor havvand?

  • 0
  • 0

Faldskærme ville jeg udløse vha. en luge i den side, der altid vender opad - nøjagtig som ved en faldskærmsudspringer. Det er således ikke nødvendigt at skyde faldskærmene fremefter med pyroteknik.

Hvordan opfoerer en tallerken sig naar den kommer ind i atmosfaeren med et par gange lydens hastighed? Er den af en eller anden grund stabil og hvordan ved du at en af siderne altid vil vende opad?

  • 0
  • 0

[quote][quote]

Jeg ville trykføde med GOX, som skaffes ved at fordampe med havvand gennem et varmerør i LOX tankene. Ved at bruge GOX, som har samme fortætningsvarme som fordampningsvarmen fra LOX, undgås trykfald ved ekspansion. Desuden spares den dyre He.

Hvor kommer energien til fordampning fra, og hvorfor havvand?[/quote]Havvandet forstår jeg heller ikke, men jeg har også filosoferet over hvorfor man ikke bare laver en enkelt LOX-kølevikling omkring dysen og tilbagefører GOX-trykket til LOX-tanken. Det betyder ikke så meget hvis trykket bliver lidt højt for der sidder i forvejen en overtryksventil i LOX-tanken, der ventilerer over et vist tryk. Den endelige dimensionering kan sikkert kun laves ved eksperimenter.[/quote]

Der skal paa en eller anden maade skabes flow gennem viklingen. Hvis den LOX der er i den fordamper er der en GOX gas-lomme i roeret og der kommer ikke frisk LOX til fordampning.

  • 0
  • 0

Hvor kommer energien til fordampning fra, og hvorfor havvand?

Når der påfyldes LOX, er overtrykket i LOX tanken 0 bar (åben topventil). Topventilen kan passende lukkes, når der er fordampet nok LOX til at drive al atmosfærisk luft ud.

For at give en lang storage-tid, kan det evt. være en fordel at isolere tanken - f.eks. med kork; men fordampningen foregår relativt langsomt, så trykket stiger også kun langsomt.

Når skydeområdet er frit, skal det gå stærk. Problemet er bare, at der skal bruges ganske store energimængder for at fordampe nok LOX til at bringe trykket op på f.eks. 12 bar; men heldigvis er der næsten uudtømmelige energimængder at tage af i form af den varme Østersø. Man behøver bare at starte brandpumpen og pumpe store mængder havvand gennem nogle varmerør i LOX tankene, indtil trykket er det ønskede. Derefter er det bare at koble pumpen fra og lade vandet løbe af inden affyring.

En overtryksventil skal selvfølgelig sikre, at trykket ikke senere kommer over det ønskede.

  • 0
  • 0

Hvordan opfoerer en tallerken sig naar den kommer ind i atmosfaeren med et par gange lydens hastighed? Er den af en eller anden grund stabil og hvordan ved du at en af siderne altid vil vende opad?

Aner det ikke :-) Det skal man snakke med eksperter i aerodynamik om. Jeg har imidlertid set en video af en vinklet, trekantet konstruktion, og den var stabil. Den skrå hale skal netop danne en sådan vinkel.

Da man blindt kopierede Mercurykapslen, glemte man, at forudsætningerne for den højt besungne stabilitet er det tunge varmeskjold, som trækker tungdepunktet nedefter, i kombination med tusindvis af km til at lægge kapslen ind på den korrekte kurs, inden den går ind i atmosfæren. Ingen af disse forudsætninger er opfyldt for CS's kopi, så selv om kapslen "ser så rigtig ud", er det absolut ikke sikkert, at den også opfører sig rigtigt. Ikke nok med at Cp ændrer sig drastisk ved ændring af AoA; men dæmpningen er samtidig meget ringe, da den sker om akser gennem Cg, og kapslen er rund på den led. Hvis kapslen sættes i bevægelse, vil den med stor sandsynlighed blot fortsætte med at svinge som et pendul, hvor der sker en repetitiv omdannelse mellem kinetisk og potentiel energi.

I LES forsøget landede apolloiden på kanten. Den var ganske simpelt ikke stabil nok til at kunne nå at rette sig op på den relative korte faldhøjde. Selv den delvist udfoldede faldskærm kunne ikke bedre mærkbart på situationen. Beklager, men jeg tror ikke, at CS's Mercurykapsel er så fantastisk stabil, som mange på denne blog har hævdet; men det vil testen i faldskærmsimulatoren jo vise.

Jeg har aldrig lagt skjul på, at aerodynamikken også skal udvikles for en diskos; men på grund af den vingeagtige facon med en diameter på op mod 3 m burde det være væsentlig nemmere at få den til at vende sig hurtigt, ligge stabilt og være rimelig dæmpet.

  • 0
  • 0

Der skal paa en eller anden maade skabes flow gennem viklingen. Hvis den LOX der er i den fordamper er der en GOX gas-lomme i roeret og der kommer ikke frisk LOX til fordampning.

Det sker ikke, for hele vejen ned til bunden af dysen er der ren LOX i røret og stort set ingen opvarmning. Derefter går flowet opefter, så selv om der nu dannes GOX, vil det på ingen måde blokkere for flowet.

Faktisk vil det være bedre at køre GOX ind i hybriderne end LOX, da man så slipper for dårlig forbrænding som følge af fordampningsvarmen. Dysekølingen ophører dog næsten, hvis al LOX fordamper, så i praksis må man indstille det, så det bliver en LOX/GOX blanding.

  • 0
  • 0

Havvandet forstår jeg heller ikke, men jeg har også filosoferet over hvorfor man ikke bare laver en enkelt LOX-kølevikling omkring dysen og tilbagefører GOX-trykket til LOX-tanken. Det betyder ikke så meget hvis trykket bliver lidt højt for der sidder i forvejen en overtryksventil i LOX-tanken, der ventilerer over et vist tryk. Den endelige dimensionering kan sikkert kun laves ved eksperimenter.

Netop, det er lige præcis også det, jeg ville gøre, så vi er helt enige :-)

Håber du fik forklaringen på havvandet ovenfor.

  • 0
  • 0

Lad os se lidt ind i fremtiden.

CS har 3 gennemtestet motor typer. HATV og TM-65 (TM-65 i 2 typer, hvis turboprojektet går godt og kan betale sig) og faststof raketter i form af LES.
HEAT-2X, hvis den er sammenlignelig med hybriden, skulle kunne tage Tycho Brahe 1, med en vægt på 300kg, til 100+ km højde.

De 300 kg skal bruges til noget andet, og det er nærliggende at bruge det til noget mere raket, og lave en sounding rocket, der kan sende f.eks. 30-40 kg over 100 km.

Peter, mener jeg har nævnt, at en raket på denne størrelse er omkring 65 - 75.000,- + omkostningerne for en launch.
Hjemmeværnet har sat en pris på 30,000,- hvis det ikke passer ind i deres normale øvelses mønster.
Men mon ikke man kan få prisen ned. Det forekom lidt overdrevet, med den opdækning på havnen. Noget jeg tror at CSS, ville kunne få stor glæde af at stå for. Der skal nok være nogle, der gerne vil tage en vest på, og holde folk der, hvor CS synes det er forsvarlig, og ikke forstyre arbejdet.

Raket 75.000,-
Hjemmeværnet 25.000,- (Med hjælp fra CSS)
Andet 100.000,-
Ialt 200.000,- for at sende de kilo, som tekniken tilader over 100km.

Den seneste pris jeg har kunne finde, er ifølge denne præsentation fra 2012, $350K for 36 kg hos UP Aerospace. (Side 4)

http://www.nasa.gov/pdf/710133main_2-CHRIS...

Med en launch pris på 200.000,- er der 1,7 million op til den pris, der bliver taget på market i dag.

Hvis der gøres alvor af at bruge de amerikanske faldskærme, så en raket kan genbruges. Så falder prisen på raketten til fuel, og evt. vedligehold.

Med forbehold for jeg har overset nogle omkostninger, synes jeg ikke det ser så dårligt ud?

Hvis man inden for de næste 2 - 3 år, kan tilbyde en launch, til en pris, som ikke helt umuligt, kan give tæt på en million til deling mellem klubkassen og skat mm.

Er der tid og ellers kunder, kan det gøres flere gang om året.
Bare en kunde om året, skulle nok kunne holde udviklingen af den store booster kørende.

Med tiden kommer 1600mm raketten til, som nok koster mere, men kan tage flere kilo payload. TDS-II er 500 kg + LES, som kun er nødvendig når det er TDS-II der skal afsted.

Hvis kilo prisen holder jf. UP Aerospace, er 500 kg omkring 27 mill. Selv med en lavere kilo pris, vil jeg mene man kan være med.
Hvis det så er muligt at genbruge raketten, ser det endnu bedre ud.

Og hvorfor skulle det ikke være muligt for CS i fremtiden, at kunne opsende f.eks. en cubesat. Teknikken er jo god nok. Skulle det så kræve et par strap-on boosters med Galcit, eller en Falcon/Delta heavy klon med 3 X TM-250, finder CS nok ud af det. Op skal det nok komme, hvis CS beslutter sig for det.

Der er ingen der siger at CS skal sende flere ton op, som de store, men Ørsted var kun 61 kg og stadig en fin satellit. Med Space-X's pris på $5000 pr. kilo, er det 1.7 mill. 100 kg er 1 mill. mere. Og er turn around i dage, er det kun rakettens levetid, der afgør for meget, man får ud af en launch kampagne.

Synes ikke det ser helt håbløst ud.

Mvh Morten

NB. Præsentationen er fra denne rapport

http://www.faa.gov/about/office_org/headqu...
Hvor CS forøvrigt er nævnt.

  • 0
  • 0

[quote]Kunne du ikke opremse et antal amatør rum - eller raketprojekter som har som mål at sende mennesker ud i rummet, gør det fra en flydende platform de selv har bygget - og med den metode at gentænke og forenkle de professionelle metoder ?

Ærlig talt, går betegnelsen "rumfart på den anden måde" kun på det at skyde fra en flydende platform? I havde og har jo reelt set ikke andre muligheder, hvis I vil undgå at ramme land :-)

Du ville elske hvis vi gik samme vej som de store, ....

Nej, tværtimod! Har du da overhovedet ikke læst, hvad jeg har skrevet gennem tiderne og i min sidste mail til dig, hvor jeg i detaljer gennemgik, hvad jeg ville gøre?

Hvad synes Canstrup og Eriksen så vi skulle gøre ? Hvad er jeres alternativ ?

Nej, der har du åbenbart ikke; men så skal jeg da gerne gentage i stikord her.

Jeg ville basere raketten på 4 sammenkoblede ø640 hybridmotorer i en dobbelttrekant (ca. 1,8 m på den ene led og 1,3 m på den anden).

Jeg ville trykføde med GOX, som skaffes ved at fordampe med havvand gennem et varmerør i LOX tankene. Ved at bruge GOX, som har samme fortætningsvarme som fordampningsvarmen fra LOX, undgås trykfald ved ekspansion. Desuden spares den dyre He.

Jeg ville formodentlig benytte PE som brændstof, da det vist nok er den polymer med mest brint i forhold til kulstof og dermed et udmærket raketbrændstof. Det er desuden termoplastisk og dermed nok nemmere at arbejde med og støbe end PUR.

Oscillationerne ville jeg prøve at få styr på ved at føde LOX ned til dysen i et langt - evt. opsnoet rør, så den kinetiske energi i flowet kan stabilisere det. Da det er usandsynligt, at alle 4 hybrider oscillerer i takt, vil det også reducere vibrationsniveauet.

Jeg ville så bruge LOX til at køle dysen. Den tilførte varmeenergi bliver til potentiel energi i form af en trykstigning. Jeg ville så lade en del GOX gå tilbage til LOX tanken for at udnytte trykstigningen til at reducere den nødvendige tankoverstørrelse til trykfødning.

Jeg ville så aktivt styre vha. en simpel LOX/GOX fordeling mellem hybriderne to og to. I modsætning til jet vanes vil finnerne ikke modarbejde denne metode, og de kan derfor gøres rigelig store til at sikre god passiv stabilitet.

Kapslen ville jeg udforme som en lodretstående diskos med skarpe kanter, som omtalt og diskuteret i en tidligere blog - det kan I garanteret huske :-)

Kapslen ville jeg evt. forbinde med raketten vha. en lang skrå, flanche med endestop til at tage det lodrette tryk, og jeg ville suge de to dele sammen med vakuum og en kraftig elektromagnet for på den måde at få en fejlsikker frakobling, der både kan udløses automatisk og med et håndtag, som både udlufter flanchen og afbryder strømmen.

Når raket og kapsel er samlet, bliver formen symmetrisk; men efter frakobling bliver raketten skrå til den ene side, og kapslen får en lang, skrå hale, der måske kan give passiv stabilitet og vende den i luften, så en given side altid vender opad.

Faldskærme ville jeg udløse vha. en luge i den side, der altid vender opad - nøjagtig som ved en faldskærmsudspringer. Det er således ikke nødvendigt at skyde faldskærmene fremefter med pyroteknik.

Ret til ændringer forbeholdes.
[/quote]

Carsten, hvis du havde nogle sociale evner, ville du vide, at slige bedrevidende bredsider ikke normalt tages alvorligt blandt neurotypiske mennesker. Pas på din facon, hvis du vil tages alvorligt.

  • 0
  • 0

Hvad nogle skaber og bygger op, det kritiserer og river andre ned.

De første kan undvære de sidste, men de sidste kan ikke undvære de første.

Så kan man selv vælge hvem man vil tilhører.

  • 0
  • 0

@Adrian
Det findes efterhånden et ordsprog til enhver situation, om som kan anvendes i mangel af kvalificeret respons.
Din kommentar til Carsten Kanstrup er dræbende og dansk jantelov på den kedelige måde.
Hans indlæg er kvalificeret, og omend CS ikke er nødvendigvis enige er jeg sikker på at CS værdsætter kvalificeret input fremfor ordsprog der ikke bringer nogensomhelst nærmere rummet.

  • 0
  • 0

Billede og tekst giver mig kvalme.

Det spiller på en 80-er karikatur af en nørd.
Det må være udtænkt af en DJØF'er.

Jeg kender ikke nogen, der ville føle sig truffet af den kampagne,
og jeg er HELT enig med Peter i at man har et meget mere rigt
liv, hvis man har hjertet med i det, man laver.
Og ja, så er det da rart, hvis det også kaster nogle knapper af sig.

  • 0
  • 0

[quote]Hvor kommer energien til fordampning fra, og hvorfor havvand?

Når der påfyldes LOX, er overtrykket i LOX tanken 0 bar (åben topventil). Topventilen kan passende lukkes, når der er fordampet nok LOX til at drive al atmosfærisk luft ud.

For at give en lang storage-tid, kan det evt. være en fordel at isolere tanken - f.eks. med kork; men fordampningen foregår relativt langsomt, så trykket stiger også kun langsomt.

Når skydeområdet er frit, skal det gå stærk. Problemet er bare, at der skal bruges ganske store energimængder for at fordampe nok LOX til at bringe trykket op på f.eks. 12 bar; men heldigvis er der næsten uudtømmelige energimængder at tage af i form af den varme Østersø. Man behøver bare at starte brandpumpen og pumpe store mængder havvand gennem nogle varmerør i LOX tankene, indtil trykket er det ønskede. Derefter er det bare at koble pumpen fra og lade vandet løbe af inden affyring.

En overtryksventil skal selvfølgelig sikre, at trykket ikke senere kommer over det ønskede.
[/quote]

OK, saa forstaar jeg, havvandet skulle ikke med paa turen :-)

Vil det ikke vaere simplere at tryksaette fra en tank med komprimeret GOX?

Naar jeg taenkte paa energi til fordampning var det nu for at fordampe mere LOX efter launch for at undgaa det store trykfald i GOX naar temperaturen falder med trykket under udvidelsen. (GOX er ikke saa ideel en idealgas som He).

  • 0
  • 0

[quote]Der skal paa en eller anden maade skabes flow gennem viklingen. Hvis den LOX der er i den fordamper er der en GOX gas-lomme i roeret og der kommer ikke frisk LOX til fordampning.

Det sker ikke, for hele vejen ned til bunden af dysen er der ren LOX i røret og stort set ingen opvarmning. Derefter går flowet opefter, så selv om der nu dannes GOX, vil det på ingen måde blokkere for flowet.

Faktisk vil det være bedre at køre GOX ind i hybriderne end LOX, da man så slipper for dårlig forbrænding som følge af fordampningsvarmen. Dysekølingen ophører dog næsten, hvis al LOX fordamper, så i praksis må man indstille det, så det bliver en LOX/GOX blanding.
[/quote]

Her er det saa jeg ikke helt forstaar det. Trykket vil jo kun blive holdt oppe i LOX-tanken hvis en del af den fordampede ilt kommer tilbage til tanken. Det er jo ilten der skal presse LOX'en ud af tanken. Hvis ilten skal boble tilbage mod et kaempe LOX-flow tror jeg ikke rigtig paa det.

Hvis omvendt varmeveksleren i dysen ikke er en del af flowet mod motoren hvordan faar man saa LOX cirkulation i dysen? Skal der en separat pumpe til at skabe cirkulation?

  • 0
  • 0

[quote]...

Jeg ville basere raketten på 4 sammenkoblede ø640 hybridmotorer i en dobbelttrekant (ca. 1,8 m på den ene led og 1,3 m på den anden).

.....

Faldskærme ville jeg udløse vha. en luge i den side, der altid vender opad - nøjagtig som ved en faldskærmsudspringer. Det er således ikke nødvendigt at skyde faldskærmene fremefter med pyroteknik.

Carsten, hvis du havde nogle sociale evner, ville du vide, at slige bedrevidende bredsider ikke normalt tages alvorligt blandt neurotypiske mennesker. Pas på din facon, hvis du vil tages alvorligt.[/quote]

Hvad i alverden er det for noget vrøvl at fyre af. Jeg beskriver i stikord hvordan jeg ville løse opgaven, når nu Peter åbenbart ikke har gidet læse min sidste mail (som svar på hans mail).

Hvor er den mindste smule bedrevidende bredside?

Hvad nogle skaber og bygger op, det kritiserer og river andre ned.

De første kan undvære de sidste, men de sidste kan ikke undvære de første.

Så kan man selv vælge hvem man vil tilhører.

At CS ikke agter at gøre som jeg og måske også Michael Eriksen vil foreslå må være deres eget valg; men hvordan i alverden kan et praktisk realiserbart løsningsforlag blive opfattet som nedbrydning?

Er sandheden ikke, at CS gerne skulle fremstå som de rene guder, hvis løsningsmetoder under ingen omstændigheder må drages i tvivl? Derfor er alternative forslag ikke velkomne og har aldrig været det i dette forum.

  • 0
  • 0

Her er det saa jeg ikke helt forstaar det. Trykket vil jo kun blive holdt oppe i LOX-tanken hvis en del af den fordampede ilt kommer tilbage til tanken. Det er jo ilten der skal presse LOX'en ud af tanken. Hvis ilten skal boble tilbage mod et kaempe LOX-flow tror jeg ikke rigtig paa det.

Lav det tankeeksperiment at du lukker for GOX/LOX tilførslen til motorerne, men stadig varmer op i dysens kølekappe. Der vil så bare ske det, at der fordamper mere og mere LOX med det resultat, at trykket stiger. Når vi så åbner for LOX flow til motorerne, strømmer der LOX/GOX blanding til dem. Hvis det flow er større end den mængde GOX, der dannes ved opvarmning, falder trykket gradvist; men det falder langsommere end hvis vi ikke havde tilført GOX til LOX tankene. Derved kan man reducere den nødvendige overstørrelse på LOX tankene for trykfødning.

  • 0
  • 0

Når nu man møder et eller andet teknisk ganske tungt felt - som f.eks. undertykkelse af forbrændings instabilitet i en raketmotor...

Er det så ikke lidt arrogant, ikke bare at affeje årtiers ingeniørarbejde hos Lockheed, Amroc, Raufoss andre "major aerospace entrapaneurs" og tilmed gøre det uden først at sætte sig rigtigt grundigt ind i hvad de har sloges med, og hvordan de har behandlet det ?

Her ovenfor er væld af forslag som skam er mulige løsninger - men som savner ethvert grundlag der ville være kommet ud af at sætte sig ned og resarche feltet.

Hvad med at male brændkammeret grønt - det er jo håbets farve ? Vi har heller ikke prøvet at sætte prøvestanden på syv søjler - det gør man jo med Sharia lovgivningen og en milliard muslimer tager næppe fejl ? Eller hvad med - jamen alt kunne jo virke - grønlandsk trommedans har heller ikke været prøvet ? Det skulle virke mod alt muligt.

Nej tak - det er ikke en ingeniørmetode.

Jeg droppede LOX hybrid, men kører skam fint med N20 hybrid efter at have diskuteret det grundigt med nogen af de bedste professionelle specialister på området i Europa. Folk, som selv havde lavet grundige forsøg mens vi var i gang med HEAT 1X. Som erkendte kildeårsagen til at en væskemotor er meget bedre til at spise LOX end en hybridmotor.

Med den erkendelse droppede ( Raufoss ) også LOX hybrid, og bruger herefter H202 - som viser sig at have overlegne egenskaber til det brug.

Hos CS medførte Raufoss erkendelse at vi gjorde det samme - men for ikke at A) skulle i gang med H202 eller N20 på tonskala - valgte vi den gode gammeldags væskemotor.

Med den slags motorer har vi erkendt at bare det man kan genoptanke på minutter er en meget stor fordel i udviklingsarbejdet.

Det eneste jeg opfordrer til før man griber pennen og nedskriver sit nobelpris arbejde - er at man grundigt sætter sig ind i området. Det hander om at stå på mestrenes skuldre - og ikke bare springe i baljen med WFNA, med en eller anden intuitiv fornemmelse af hvad der nok virker.

Man kan sammenligne området med antennedesign. Det er faktisk rimeligt komplekst. Jeg skulle ikke vove pelsen med antennedesign før jeg havde læst ret så godt på lektien, for jeg ved at det er uber langhårret - og det kan ikke nytte jeg bøjer stålståd i flotte spiraler - og ikke gider tage tiden til at opdage hvad aandre har lært gennem utallige eksperimenter og en dybere forståelse af Maxwells ligninger end min. Hvis det er Canstrups felt lytter jeg udmygt til Canstrup.

Det er ganske enkelt en måde at vinde på - og ikke arrogant.

Det er rigtigt fint at komme op med alternativer - men man skal sætte sig ind i problemstillingen først, for at det ikke bare bliver noget anderledes noget for det egen skyld.

Da jeg var 16 år i 1987 fik jeg G.P. Sutton: Rocket propulsion Elements.

Den bog ændrede mine famlende og småfarlige eksperimenter med raketter til en målrettet proces baseret på beregninger og statiske test. Det tog til 1998 før jeg fløj noget, og til 2006 før det blev muligt at lave noget der både var effektivt og virkede ( næsten ) hver gang. Jeg er ikke færdig endnu - jeg er stadig i processen at få noget til at virke effektivt, hvergang og i stor skala. Men det går fremad - i nogle ryk - og det koster blod, sved og tårer i en meget lang arbejdsuge.

Jeg farer ikke bare ud og svejser - jeg tager tiden til at reserche - og jeg accepterer at det er et langt sejt træk bare at nå der hen hvor von Braun m.f. lå omkring 1945 - 1950.

Drop tanken om at være skomagernen der lærer Lockheed hvordan man laver raketter, tak. De er ikke særligt dumme hos Lockheed.

Man kan godt gøre det på andre måder en Lockheed - til en pris - hvilket betyder at det vi kan bare er at have nogle andre optima - f.eks. at trade noget isp for noget mindre presset grej der derfor kan bygges af almindeligt tilgængelige materialer. Som alle gjorde det i 1950erne.

Den motor der sendte Shepard i rummet i maj 1961 var bygget af jern som væres.

Carsten har oplyst at han har beregnet at 1600 raketten med pumper - og fire rakettrin kun kan sende 46 gram i kredsløb.

Han har beregnet dette uden at kende 1600 rakettens ISP, masseforhold, aerodynamik - og de tre øvre trin må være hans egne design.

Det er da ikke seriøst ?

( Alene af den grund af de tre øvre trin ville afgøre rigtigt meget - så de 46 gram er, hvis de er seriøst beregnet, kun udtryk for Canstrups egne motorers kunnen )

Man må altså være lidt udmyg - og acceptere at der er andre der ved lidt også - herunder von Braun, Lockeheed Martin og Raufoss.

Til alle jer der prøver at få hoved og hale i alternativerne - det er vel - men vejen til stjernerne går altså gennem en hel del research først. Det er spændende - men kræver noget tid.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Og hvorfor skulle det ikke være muligt for CS i fremtiden, at kunne opsende f.eks. en cubesat. Teknikken er jo god nok.

Teknikken er pt. ikke god nok; men kan nok blive det. For det første har CS pt. ingen motorer, der kan gøre det - heller ikke TM65. Prøv lige at kigge på kurven over kammertrykket i den udmærkede video og husk at trække 1 bar fra. Der er kun nominel trust/tryk det første halve til hele sekund; men derefter styrtdykker trykket, og efter bare 4-5 sekunder ville motoren ikke kunne bære raketten, og den sidste brændtid med et overtryk på kun 2-3 bar er helt ubrugeligt. Det skal da nok komme med turboen; men pt. er CS der altså ikke. Desuden er der det problem, at skal man i orbit med noget som helst brugbart må det ske med 2 - max 3 trin. Ellers bliver payloaden latterlig lav. I en tidligere blog regnede jeg ud, at med CS nuværende teknik kunne man kun sende 42 gram i orbit med en 4 trins raket, og det er aldeles uinteressant. Da ingen rettede mig, må jeg formode, at mine udregninger var OK. For at gå i orbit med noget som helst brugbart, skal CS's teknik optimeres ganske meget - måske så meget, at de ikke har nogen mulighed for at løfte opgaven, der vel svarer til at gå fra en vetaranbil til en formel-1 racer.

Et meget større problem er imidlertid affyringsstedet. Hvor vil man skyde fra? Skal man have noget i orbit, må man skyde mod øst for at udnytte jordens rotation, og så kan man ikke benytte skydeområdet ved Bornholm. For det første kan man ikke garantere, at de første trin lander inden for skydeområdet, og for det andet skal der nok en del diplomati til for at få lov til at skyde missillignende genstande ind over Rusland :-)

Så flytter vi bare det hele til Langtbortistan, som Peter skriver. Ja tak; men hvor lang tid vil det tage at sejle frem og tilbage flere gange om året med måske 5 knob, og hvordan vil man garantere godt vejr i hele perioden. Har man i det hele taget folk, der vil påtage sig opgaven, og hvad vil det koste?

Hvis der virkelig er et marked for suborbitale opsendelser, kunne det være interessant at opdyrke for CS; men glem nu alt om de orbitale ambitioner.

  • 0
  • 0

Hvad med at male brændkammeret grønt - det er jo håbets farve ? Vi har heller ikke prøvet at sætte prøvestanden på syv søjler - det gør man jo med Sharia lovgivningen og en milliard muslimer tager næppe fejl ? Eller hvad med - jamen alt kunne jo virke - grønlandsk trommedans har heller ikke været prøvet ? Det skulle virke mod alt muligt.

Nej tak - det er ikke en ingeniørmetode.

Sikke noget vrøvl Peter. Der er godt nok forskel på at male brændkammeret grønt og alt det andet vås, du skriver, og så at benytte kinetisk energi til at stabilisere et flow. Alle procesfolk ved, at hvis man har et langt rør med en pumpe i den ene ende og en ventil i den anden, er det meget vigtigt at stoppe pumpen, før ventilen lukkes. Ellers vil den opbyggede kinetiske energi kunne sprænge røret eller skyde ventilen af. Det er nøjagtig det samme man gør i elektronik, når man indsætter en spole for at stabilisere en strøm. Det er nærliggende at tro, at oscillationerne i hybriden skyldes, at mikroeksplosioner kortvarigt får kammertrykket til at stige over trykket i LOX tanken, hvorefter det hele går i stå, fordi flowet (uden stabilisering) er trykdifferensen divideret med modstanden.

Bare fordi andre ikke har kunnet få ét eller andet til at virke, er det ikke en garanti for, at det ikke kan lade sig gøre. Det har jeg modbevist talrige gange inden for mit eget fag.

Er sandheden ikke, at hybriderne ikke rækker til de orbitale ambitioner? Som jeg skrev, skal der 1 MJ/kg til at sende ét eller andet op i 100 km højde, hvis man ser bort fra luftmodstanden; men i størrelsesordenen 20 MJ/kg for at gå i orbit i 300 km højde. Er det noget under, at alle de professionelle, som vil i orbit, vælger en teknik, der er egnet til at opnå de ca. 20 MJ/kg, og det vil i praksis sige væskemotorer? Glem nu ikke forudsætningerne for de designs, du kopierer. Skal du kun hen til byggemarkedet, behøver du måske ikke en formel-1 racer.

Carsten har oplyst at han har beregnet at 1600 raketten med pumper - og fire rakettrin kun kan sende 46 gram i kredsløb.

Næ, Peter. Det var uden pumper og med øvre trin på galcit basis. Du deltog selv i debatten, og kunne have rettet mig, hvis mine udregninger var forkerte; men det gjorde du ikke. Ved nærmere eftertanke var det dog vist nok Heat-2X, det gik på, så gang bare de 42 gram med 4, hvis du synes, at det ændrer noget.

  • 0
  • 0

Heat 2X ?! - Ja, men det er også noget helt andet. Den er så langt fremme at vi ved en masse, og jeg har selv i rapporten om lavet nogle overslag.

Derfra kan du få data på mulige øvre trin der kunne bygges med aktuel CS teknik.

Mit meget konservative overslag antager at 1. trin kun bidrager med højde, og 2 - 3 - 4 trin kun med tangentiel hastigheden hen over jorden. De antager også at vi kun kan køre med fast brændstof i de øvre trin, fordi de er meget små.

I praksis opsendes sateliter så man får en meget mere optimal udnyttelse af den delta V som de enkelte trin kan levere. Derfor var mit ovrslag en worst case.

1600 raketten har nogle helt andre muligheder - hvor bare et eller højst to
øvre rakettrin er nødvendige. De kan bruge meget mere effektive flydende drivmidler - som kan være af Spectra typen eller f.eks. H202 / JP-4 - en anden god, storable, og mindre giftig kombination.

Tag Britternes Black Knight launcher som eksempel - den er i skala, ISP og masseforhold sammenlignelig med hvad man kunne få ud af 1600 raketten - og den sendte på yndig vis 66 kg satellit i kredsløb.

Nu er vores mission ikke orbit, men suborbital. I processen med at nå det mål kan vi meget vel få udviklet de fleste af de teknikker det vil kræve at lave orbit - omend jeg tror det altid vil være mere spændende - og have større indtægts potentiale at flyve mennesker suborbitalt end små sateliter i orbit.

De jeg skrev om at sætte et lille rakettrin oven på 2X, kom jeg i massiv modvind her på ing.dk og fik besked på at holde mig til sagen. Hvad vi vælger at flyve på 2X er jo op til os selv - men det var ikke det der fik nogen til at juble her.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kanstrup:

Da ingen rettede mig, må jeg formode, at mine udregninger var OK.

Her kan man da med rette tale om arrogance. Der er ingen der har krav på svar på et webforum. Det er ikke alle skribenter det er lige værd at rette på.

  • 0
  • 0

Kanstrup: [quote]Da ingen rettede mig, må jeg formode, at mine udregninger var OK.

Her kan man da med rette tale om arrogance. Der er ingen der har krav på svar på et webforum. Det er ikke alle skribenter det er lige værd at rette på.[/quote]

Nu er sandheden faktisk den, at Peter havde lavet en udregning, som var forkert. Jeg rettede så data og kom med ganske optimistiske antagelser frem til de 42 gram. Hvis denne korrektion havde været forkert, er jeg temmelig overbevist om, at Peter eller andre var faldet over mig.

  • 0
  • 0

Alene de to turbopumper per raket er tydeligvis et stort projekt og har endnu ikke bevist noget som helst men har kostet rigtig mange timer. T-stoff anlægget lavede jo heller ikke sig selv.

Husk lige at Peter tidligere har fortalt hvordan arbejdsprocessen i CS er, og at de mange forskellige projekter han roder med ikke tager tid fra andre projekter der er vigtigere. Som jeg forstår det er fx den næste del af SAPPHIRE arbejdet ikke på Peters skuldre. Så hvad skulle han istedet,? Sidde i hjørnet og kigge?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg droppede LOX hybrid, men kører skam fint med N20 hybrid efter at have diskuteret det grundigt med nogen af de bedste professionelle specialister på området i Europa.

Nu synes jeg du tromler lige rigeligt hårdt frem. Det er jo en god grund til at PUR/lattergas virker fint og PUR/LOX ikke gjorde. Det er blevet analyseret 117 gange her på stedet, men PUR/LOX blev droppet uden at prøve at løse oscillationsproblemerne. Men løsningsmetoden (aktiv He tryksætning) blev straks introduceret med vodkaraketten.

Der er andre gode grunde til at væskeraketten kan være en god ide som fx mange tests med den samme motor, men af afskrive PUR/LOX som noget bras er useriøst. Derimod synes jeg kompleksiteten og økonomien i turbovæskemotoren er noget bekymrende for så lille en organisation som CS. Der er intet, der er simpelt ved en væskeraket. Alene de to turbopumper per raket er tydeligvis et stort projekt og har endnu ikke bevist noget som helst men har kostet rigtig mange timer. T-stoff anlægget lavede jo heller ikke sig selv.[/quote]

Nu er jeg forvirret, det store problem med PUR/LOX er vel ikke oscillationer men at ISP viser sig at vaere daarligere end PUR/lattergas? At loese oscillationerne vil ikke reparere paa den daarligere ISP.

  • 0
  • 0

Nu er jeg forvirret, det store problem med PUR/LOX er vel ikke oscillationer men at ISP viser sig at vaere daarligere end PUR/lattergas? At loese oscillationerne vil ikke reparere paa den daarligere ISP.

Det er muligt, at det, jeg skriver nu, er vrøvl - ret mig Micheal Eriksen; men lattergas er vel N2O. Når 2 N2O spaltes, må det blive til 2(N2) + O2, hvoraf kun O2 kan bruges i den videre forbrænding. Atommassen er 16 g/mol for O og 14 g/mol for N, hvilket må betyde, at ud af 2*14 + 16 = 44 gram, er det kun de 16 gram, der gør nytte. Resten skal bare med som dødvægt. Hvordan ISP for selve forbrændingen er, har jeg ingen anelse om; men hvis den bare ligger i samme størrelsesorden, burde det være mest optimalt at medbringe ren ilt.

Ved spaltningen af N2O frigives selvfølgelig noget varme; men jeg tvivler på, at det er nok til at ændre regnestykket.

  • 0
  • 0

[quote]Nu er jeg forvirret, det store problem med PUR/LOX er vel ikke oscillationer men at ISP viser sig at vaere daarligere end PUR/lattergas? At loese oscillationerne vil ikke reparere paa den daarligere ISP.

Det er muligt, at det, jeg skriver nu, er vrøvl - ret mig Micheal Eriksen; men lattergas er vel N2O. Når 2 N2O spaltes, må det blive til 2(N2) + O2, hvoraf kun O2 kan bruges i den videre forbrænding. Atommassen er 16 g/mol for O og 14 g/mol for N, hvilket må betyde, at ud af 2*14 + 16 = 44 gram, er det kun de 16 gram, der gør nytte. Resten skal bare med som dødvægt. Hvordan ISP for selve forbrændingen er, har jeg ingen anelse om; men hvis den bare ligger i samme størrelsesorden, burde det være mest optimalt at medbringe ren ilt.

Ved spaltningen af N2O frigives selvfølgelig noget varme; men jeg tvivler på, at det er nok til at ændre regnestykket.
[/quote]

Nu kan N2O jo detonere spontant, det kan O2 alene ikke. Det maa betyde at der er bindingsenergi i N2O der kan frigoeres og bidrage til reaktionen der ikke ville vaere der i en stoekiometrisk N2 O2 blanding.

  • 0
  • 0

Nu kan N2O jo detonere spontant, det kan O2 alene ikke. Det maa betyde at der er bindingsenergi i N2O der kan frigoeres og bidrage til reaktionen der ikke ville vaere der i en stoekiometrisk N2 O2 blanding.

Det er jo lige præcis det, jeg skriver i den sidste bemærkning; men spørgsmålet er, om det er nok til at kompensere for den dødvægt i form af kvælstof, som man skal slæbe med?

  • 0
  • 0

[quote]Nu kan N2O jo detonere spontant, det kan O2 alene ikke. Det maa betyde at der er bindingsenergi i N2O der kan frigoeres og bidrage til reaktionen der ikke ville vaere der i en stoekiometrisk N2 O2 blanding.

Det er jo lige præcis det, jeg skriver i den sidste bemærkning; men spørgsmålet er, om det er nok til at kompensere for den dødvægt i form af kvælstof, som man skal slæbe med?
[/quote]

Reaktionen frigiver 82kJ/mol. T-stoff er 94kJ/mol saa det er ikke legetoej.

Man har lavet monopropellant raketter med N2O med en ISP paa 170s. PUR er i denne her forbindelse ren bonus.

  • 0
  • 0

Det må også have betydning for stabiliteten at trykfaldet over injektoren er større ved brug af N2O vs. det tryk der er blevet brugt ved LOX.

Udover det er det exponentielle trykfald i tankene jo bare en kedelig konsekvens af simpel fysik. Er der nogen der ved hvordan Armadillo har klaret problemet med tryksætnings gas? Så vidt jeg ved kører de med seperat højtrykstank ligesom CS prøvede ved anden TM65 affyring, ligeså med He. Deres STIG B har jo trods alt en ok pæn størrelse og kører vidst også EtOH+LOX.

Som en sidenote er de ved at smide rapporter fra de 3 STIG B launches fra 2012 på deres hjemmeside. Meget spændende læsning. Især finder jeg deres aktivt styrede falskærm interessant. (Første del her: http://www.armadilloaerospace.com/n.x/Arma...)

Tjek især deres ACS ring. Godt nok flot hændværk. Den er støbt i en 3D printet form og kører vidst på det tilbageværende He fra tankene efter MECO.

  • 0
  • 0

seentilet det I har opdaget. N20 og H202 medbringer bindings energi ind i brændkammeret. Det gør LOX ikke. Derfor vil den teoretiske ISP for

N20 / pur

H202 / pur

LOX / pur

LOX / Etoh

  • Ligge mellem 200 og 240 ved en sea level test med vore slags tryk - altså 12 - 15 bar i kammeret.

Så svaret til Canstrup er at dødvægten af inaktivt N2 i N20 faktisk så nogenlunde kompenseres af den medførte bindings energi.

Så meget for den teoretiske ISP. I praksis er der mange processer som bare ikke sker, hvis ikke forholdene er rigtige - tid - temperatur - tryk.

For hybrider gælder at "energetiske" oxydizere som f.eks. H202, N20, C(NO3)4, O3 m.f. kører meget bedre end f.eks. LOX. Med meget bedre menes ikke højere ISP, men jævn, stabil forbrænding.

Vores N20 hybrider kører pænt, og hvis vi prøvede at køre på T-stoff ville vi sikkert lige som Raufoss og SST Bloudhund få pæne resultater.

Skiftet til væske var for at kunne bruge LOX, og ikke skulle håndtere tonmængder af energetiske oxydizere.

Vores ISP for hybrid på N20 basis har været op til 225 sek.

Peter Madsen

Nu er et t

Det viser sig - af komplekse og dårligt forstående

  • 0
  • 0

De jeg skrev om at sætte et lille rakettrin oven på 2X, kom jeg i massiv modvind her på ing.dk og fik besked på at holde mig til sagen. Hvad vi vælger at flyve på 2X er jo op til os selv - men det var ikke det der fik nogen til at juble her.

Den massive modvind håbede jeg blev opvejet af den medvind, jeg var med til at give dine ideer - der skal hverken sand eller vand med som payload på test flight af HEAT-2X, men derimod 2-3 GALCIT'er, der kan få en lille beacon i orbit, hvis alt virker på dagen!

  • 0
  • 0

Den massive modvind håbede jeg blev opvejet af den medvind, jeg var med til at give dine ideer - der skal hverken sand eller vand med som payload på test flight af HEAT-2X, men derimod 2-3 GALCIT'er, der kan få en lille beacon i orbit, hvis alt virker på dagen!

Så går jeg også ud fra, at du betaler omkostningerne, hvis de ekstra galcit trin uden abortmulighed og aktiv styring ender på Bornholm eller i Sydsverige og starter en skovbrand :-)

Der er altså en grund til, at vi var nogle stykker, der frarådede CS dette stunt. Én eneste svipser, hvor man lander uden for skydeområdet med noget som helst, og CS er out of business - bare forestil dig overskrifterne i Ekstra Bladet!

  • 0
  • 0

[quote]Den massive modvind håbede jeg blev opvejet af den medvind, jeg var med til at give dine ideer - der skal hverken sand eller vand med som payload på test flight af HEAT-2X, men derimod 2-3 GALCIT'er, der kan få en lille beacon i orbit, hvis alt virker på dagen!

Så går jeg også ud fra, at du betaler omkostningerne, hvis de ekstra galcit trin uden abortmulighed og aktiv styring ender på Bornholm eller i Sydsverige og starter en skovbrand :-)

Der er altså en grund til, at vi var nogle stykker, der frarådede CS dette stunt. Én eneste svipser, hvor man lander uden for skydeområdet med noget som helst, og CS er out of business - bare forestil dig overskrifterne i Ekstra Bladet!
[/quote]

Jeg kunne godt tænke mig at se dine beregninger, der viser at galcit raketterne kan nå Bornholm eller syd Sverige.

  • 0
  • 0

Hvis vi smækker noget oven på HEAT vil der kunne ske forskellige ting - men vi ved faktisk meget om hvad.

Hvis 2X crasher på rampen, eller i løbet af det 100 sek lange boosterburn, tager boosteren det lille rakettrin med sig ned - og det bliver aldrig fyret af.

Hvis det fyrer - fordi boosterburnet er gået godt når det otte ti sekunder efter tænding en hastighed på godt 4000 m/sek - eller 14.000 km/t

Med den fart brænder den lille smule plast og elektronik op hvis det flyver andet end opad. Der kommer - uanset bane ikke noget ned - eller kun meget lidt - fordi der simpelthen er så meget kinetisk energi med ombord.

Trinnet ville jo være en ganske tynd skal af kulfiber, med en meget lille radiosender på. Det ville veje få hundrede gram ialt efter burnout.

I 1979 styrtede Skylab ned ukontrolleret. Tunge dele ramte i Australien. Det lukkede ikke NASA. I 2004 styrtede Columbia, og sprayede Lousianna og Texas med over 100 ton rumskrot.

Ingen kom til skade - for det meste af jorden er ubeboet. Alt i alt.

Jeg tror faktisk der er meget lille sandsynlighed for at vi vil høre andet and radio beebs fra det rakettrin - for der kommer ikke noget ned - der overhovedet er et problem.

Hvad siger din SIL norm - fare ved at få lav densitets plastic 200 gram ned, gange sandsynligheden for at få en træffer på mennesker eller ejendom ect.

Hvad skal vi kunne for at du siger GO for den ( med SIL i normen i hånden )

( du har ikke veto - men jeg vil gerne høre dig - hvordan normen virker )

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Hvad siger din SIL norm - fare ved at få lav densitets plastic 200 gram ned, gange sandsynligheden for at få en træffer på mennesker eller ejendom ect.

Hvad skal vi kunne for at du siger GO for den ( med SIL i normen i hånden )

( du har ikke veto - men jeg vil gerne høre dig - hvordan normen virker )

Som jeg har sagt tidligere, er jeg ikke ekspert på IEC 61508, så jeg vil ikke råde jer om noget, der er så alvorligt som evt. erstatningsansvar; men med min nuværende viden, som meget vel kan være forkert (har jeg taget forbehold nok :-) taget standarden primært hensyn til worst-case risiko. Hvis du f.eks. afskærmer en robot med et gitter med låge, og robotten i værste fald kan slå dig ihjel, er det det niveau, man går ud fra. I praksis er sandsynligheden for, at det sker dog uhyre ringe. Bare fordi du åbner lågen, sker der jo ikke nødvendigvis noget. Måske bliver du ikke ramt. Måske får du bare et blåt mærke; men har robotten potentiale til at slå dig ihjel, og risikerer du at åbne døren 0,5-4 gange om året, ja så siger standarden ifølge min viden SIL 3, og lågekontakten skal virke med en sandsynlighed på 99,9%.

Er du 100% sikker på ikke at starte en skovbrand, hvilket jeg ser som den absolut største risiko, så kan du jo overveje et "go for it"; men der må godt nok ikke falde brændende genstande ned uden for skydeområdet.

  • 0
  • 0

"Failure on demand" delen af IEC 61508, som vi har været inde på før, vil typisk gå på nødstop og lignende - herunder abortsystemer. Det er straks lidt værre med resten af raketten; men [b]måske[/b] - bemærk måske - kan man tolke IEC 61508 på den måde, at man ud fra det givne SIL niveau først finder pålideligheden og så regner ud, hvad sandsynligheden for en hændelse maksimalt må være som funtion af antallet af affyringer om året?

Hvis man f.eks. kommer frem til SIL 3, hvilket måske nok er i underkanten til den endelige væskeraket, der i værste tilfælde kan forårsage massedød (> 3 personer), men til gengæld over målet til galcit trinnene, må der for uprøvede systemer maksimalt være 1 farlig hændelse pr. 10^7 timer med en statistisk sikkerhed på 99%, hvilket svarer til 1 hændelse pr. 5000 år. Nu skyder CS jo kun ca. 2 gange om året, så sandsynligheden pr. skud skal være mindre end 1/10.000.

Hvis man ikke havde abortsystemer, men bare skød af, ville raketten kunne lande i et vilkårligt punkt inden for dens maksimale rækkevidde. Nu skulle raketten jo gerne gå lodret op, så sandsynligheden er ikke lige stor i alle punkter; men et bud kunne være, at man deler hele området op i nogle ringe lige som en skydeskive og så siger, at sandsynligheden for at ramme i hver ring er den samme. Godt nok sigter man efter midten; men den ring har til gengæld også det mindste areal og er derfor sværest at ramme.

Formodentlig kunne man finde et endnu bedre bud på sandsynlighedsfordelingen; men lad os bare for nemheds skyld antage, at vi deler området op i 10 ringe, der hver har samme sandsynlighed. Hvis den samlede sandsynlighed er 1/10.000, kan man altså tillade sig en sandsynlighed på 1/1000 i hver ring. Nu er det så bare at finde ud af, om der i nogle ringe er bebyggelser eller skovarealer større end denne procentdel. Hvis der er, er det nødvendigt at lave en risikoreduktion f.eks. ved at tilføre abortsystemer og lign.

For galcit trinnene er der næppe nogen sandsynlighed for at komme slemt til skade, selv om man skulle få rester oven i hovedet. Det største problem, jeg ser, er som sagt skovbrande. Mange områder på Bornholm og i Sydsverige kan om sommeren være de rene krudttønder, og desuden kan disse arealer let udgøre en væsentlig større procentdel af de enkelte ringe end 1/1000, og så har vi problemet. De mulige skader ved en skovbrand kan let løbe op i 1-10 millioner dollar, så vi er på SIL 3, og da galcit trinnene ikke har nogen abortmulighed, kan man ikke risikoreducere.

Konklusionen er, at hvis der på nogen måder er risiko for at starte en skovbrand, tvivler jeg meget på, at I har overholdt gældende sikkerhedsstandarder, og så vil I helt givet komme til at hænge på regningen, hvis det går galt.

Jeg ved godt, at du efterhånden er træt af at høre om IEC 61508; men som jeg ser det, kan det være jeres eneste chance for at undgå at blive ruineret, hvis ét eller andet går galt. Kan I f.eks. dokumentere, at sikkerheden i den endelige mission er SIL 4, hvilket svarer til at køre i tog, flyve eller bo tæt på et atomkraftværk, har I gjort, hvad der er rimelig muligt. Kan I derimod kun hævde, at Peter Madsen mente, at det var godt nok, bliver I slagtet.

Jeg skal senere i dag deltage i et webinar omkring sikkerhedsoperativsystemet SafeRTOS og IEC 61508. Hvis jeg får ny viden, som kan bruges i jeres sammenhæng, vender jeg tilbage; men jeg vil endnu engang opfordre jer til at få fat i en sikkerhedsekspert - også selv om vedkommende ikke har svejsecertifikat :-)

  • 0
  • 0

Det er godt observeret, at annoncen udsender meget blandede signaler.

Efter temperament kan man også blive meget ked af det ved at se denne annonce, fordi den cementerer en forestilling om, at nyuddannede ingeniører ignorerer, at vejen til kollektiv overlevelse på denne klode ikke levner plads til hurtige personbiler som forbrugsideal.

Mon ikke de fleste moderne ingeniører er lidt grønnere?

hilsen
Ole Carsten Pedersen

  • 0
  • 0

Kan I f.eks. dokumentere, at sikkerheden i den endelige mission er SIL 4, hvilket svarer til at køre i tog, flyve eller bo tæt på et atomkraftværk, har I gjort, hvad der er rimelig muligt. Kan I derimod kun hævde, at Peter Madsen mente, at det var godt nok, bliver I slagtet.

Det ville være håbløst at køre CS ift. SIL4 (eller SIL3), det ville være så dræbende at man lige så godt kunne sælge materiellet til skrot med det samme. Når man ikke længere kan gå på toilettet uden at dokumentere det i 3 eksemplarer, så bliver det i hvert fald ikke noget jeg ville gøre ulønnet og af fornøjelse.

Men hvorfor er det også nødvendigt? Jeg ved godt det er svært for nogle, men venner, det er sgu ligemeget hvad der står på papiret, det der tæller er hvad der sker ude i verden. Hvis Peter Madsen siger den er god nok, fordi den ER god nok i praksis, så kan det jo være ligemeget hvilke standarder man overholder og hvilke papirer man får. Det er kun en øvelse i ansvarsfraskrivelse. Hvis HEAT-2X banker ned i et af skibene i området og tager 3-4 menneskeliv med sig, er der så nogen der i sandhed tror på at CS kan fortsætte uden videre hvis bare det var SIL4 certificeret? Næppe!

Bare fordi det er SIL3 kan toget stadig godt brænde sammen. Bare fordi det er SIL4 kan et kraftværk stadig godt stå i flammer, eller værre. Det er ikke hverken mere eller mindre sikkert fordi man har fået nogle andre til at skrive under på at man har fulgt en bestemt process. Spørgsmålet er, har man lavet noget der er sikkert nok eller ej.

  • 0
  • 0

Det ville være håbløst at køre CS ift. SIL4 (eller SIL3), det ville være så dræbende at man lige så godt kunne sælge materiellet til skrot med det samme. Når man ikke længere kan gå på toilettet uden at dokumentere det i 3 eksemplarer, så bliver det i hvert fald ikke noget jeg ville gøre ulønnet og af fornøjelse.

Men hvorfor er det også nødvendigt? Jeg ved godt det er svært for nogle, men venner, det er sgu ligemeget hvad der står på papiret, det der tæller er hvad der sker ude i verden. Hvis Peter Madsen siger den er god nok, fordi den ER god nok i praksis, så kan det jo være ligemeget hvilke standarder man overholder og hvilke papirer man får. Det er kun en øvelse i ansvarsfraskrivelse. Hvis HEAT-2X banker ned i et af skibene i området og tager 3-4 menneskeliv med sig, er der så nogen der i sandhed tror på at CS kan fortsætte uden videre hvis bare det var SIL4 certificeret? Næppe!

Bare fordi det er SIL3 kan toget stadig godt brænde sammen. Bare fordi det er SIL4 kan et kraftværk stadig godt stå i flammer, eller værre. Det er ikke hverken mere eller mindre sikkert fordi man har fået nogle andre til at skrive under på at man har fulgt en bestemt process. Spørgsmålet er, har man lavet noget der er sikkert nok eller ej.

Om CS vil køre "by the book" må være op til dem; men det gør alle professionelle - selv om det er dræbende.

Så vidt jeg har forstået på Peter, er der ingen, der ansvarsforsikrer amatørraketprojekter over en vis rækkevidde. Det betyder, at medlemmerne af CS selv hænger på regningen i tilfælde af en ulykke - med mindre de kan sandsynliggøre, at de har gjort alt, hvad der er rimelig muligt for at undgå den. Hvis et tog forulykker eller et fly falder ned, sagsøger man jo heller ikke DSB eller flyselskabet. Det er et hændelig uheld, som man har gjort alt, hvad der er menneskeligt muligt for at undgå. Vi kan ikke være mennesker uden at leve med en vis risiko.

Men fint nok. Skyd bare løs for min skyld. Jeg er bare glad for at det ikke er mig, der skal løbe risikoen uden at have nogen chance for at forsvare mig. Peter ejer måske ikke så meget af værdi bortset fra Sirid og Fessor; men i tilfælde af en større skade står alle medlemmer af CS med villa, volvo og vovhund nok tilbage med vovhunden. Bare fordi man skyder fra internationalt farvand er det absolut ikke nogen garanti for, at man ikke kan retsforfølges - se bare de skibe, der lukker olie ud!

  • 0
  • 0

Hej Cartsen,

Vi har ret grundigt undersøgt hvem der egentligt er ansvarlige i CS. Det er ikke så meget et hul i Sverige jeg frygter - som langt mere jordnære uheld - der stadig kan være meget kostbare i liv og materiel.

Hvert år sendr vi jo f.eks. Sputnik over Østersøen, og har et væld af operationer på vandet. Vi sætter vores marine sikkerhed meget højt - og er jo nu også opgraderet med eget redningsskib i form af M/V Vostok.

Men - vi kan stadig have uheld på vandet.

CS har meget arbejde i højden - med stilladser, gantry og stortramper. Også det rummer ricisi. Vi har meget kran og talje arbejde - og megt med håndtering af materialer som højtryksgasser og drivmidler.

Kort sagt - der er nok at bekymre sig om.

Ansvaret i en forening som vores ligger i bestyrelsen. Det er altså CS bestyrelse der hæfter hvis vi gør os skyldige i noget. De menige medlemmer er - uanset alt andet - ikke ansvarlige for hvor vores raketter slår ned.

Det er bestyrelsen alene der står med aben.

Den består af K von B og jeg samt en kasserer.

Det er K von B og jeg der træffer de operationelle beslutninger der kan være ansvarspådragende - og man vil næppe kunne holde kassemesteren ansvarlig - med mindre der er noget økonomi der er galt.

Men - K von B og jeg er det.

Ved skader vil man rette ansvar mod CS, så i første omgang vil man få en regning. Hvis vi ikke kan betale den, vil man bortauktionere CS ejendom - og ført derefter K von B´s og mit jordiske gods.

Men - man skal faktisk forbryde sig ret grundigt før det kommer dertil.

Vi skal handle meget dumt før fælden klapper. Det at vi sætter alverdens i værk for at beskytte mod uheld er en meget vigtig faktor - ud over at det også gør selve uheldet usandsynligt.

Hvis vi kan dokumentere at vi virkelig havde gjort mange ting - og det hele virkeligt var sort uheld - og at det krævede en række uafhængige fejl at det kunne gå så galt - ja så har vi ikke et økonomisk eller personligt strafansvar.

Eksempel:

En fodboldklub slår en mand i ihjel med elektricitet - overgang i en lystmast ved deres stadion. Bestyrelsen tæller en el-installatør. Han kan derfor hives ind. Landsretten idømmer bøde a 1000 kr. Højesteret frikender manden.

Men har ikke forbudt fodbold, eller lysmaster eller noget andet af den grund.

Det er meget light fordi man erkender at i foreningslivet handler folk ikke for vinding eller i ond tro - og man straffer ikke hændelige uheld.

Man kan være uenig i retspraksis - men sådan er den altså.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Hvis vi kan dokumentere at vi virkelig havde gjort mange ting - og det hele virkeligt var sort uheld - og at det krævede en række uafhængige fejl at det kunne gå så galt - ja så har vi ikke et økonomisk eller personligt strafansvar.

Nemlig, det var jo lige netop også det, jeg skrev mht. toguheld og flystyrt.

Jeg forstår ganske simpelt ikke, at visse bloggere tror, at man i en retssag står lige så stærkt ved bare at hævde, at tingene var gode nok, når det nu beviseligt er gået galt, i stedet til at kunne henvise til internationalt anerkendte sikkerhedsnormer.

Somme tider har jeg sgu svært ved at tro på, at det her er et ingeniørforum ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Om CS vil køre "by the book" må være op til dem; men det gør alle professionelle - selv om det er dræbende.

Ja, og derfor kan man ikke bygge et nyt jagerfly på under 20 år og det tager fem år at sætte kørestrøm op mellem Lunderskov og Esbjerg - en strækning på under 70 km.[/quote]

Jeg tror næppe, at det er IEC 61508, der har forsinket F-35, og den lange tid, det tager at få kørestøm op, skyldes primært, at man hidtil har været så "genial" at specialfremstille hver eneste mast - læser du ikke ingeniøren?

Til sammenligning kunne man i gamle dage ændre sporvidde på samtlige hovedlinier i de amerikanske sydstater på under 48 timer og bygge Hoover dæmningen på fem år. Hvor lang tid tog det at bygge Storebæltsforbindelsen? Og den er en detalje sammenlignet med Hoover dæmningen.

Storebæltsforbindelsen er 17 km lang, hvor Hoover dæmningen kun er 397 m, og alene det frie spænd på 1,6 km er over 4 gange så stort og var en gevaldig udfordring. Bygningen af Hooverdæmningen var primært et spørgsmål om at støbe beton i en bue, hvor storebæltsbroen er fremragende ingeniørarbejde med at få trukket kabler og få det hele til at holde. Hvis man endelig vil lave en sammenligning, må det da være Hoover dæmningen, der er en detalje.

Jeg kan kun sige at man skal holde sig LANGT væk fra SIL, ISO-9000 og lignende djævelskab. De metoder er kun skabt til ansvarsfraskrivelse. Brug sund ingeniør fornuft og tag skraldet bagefter om nødvendigt. Ellers sker der aldrig noget.

Nu er det jo ikke altid, at man har et valg, om man vil benytte IEC 61508 (eller afledte normer) eller ej, så hvordan du kan hævde, at man bare skal blæse på gældende normer og regler, forstår jeg ikke. Skal vi f.eks. bare lade en tilfældig tømrer klampe nogle spær op, eller skal vi sikre os, at trænormen er overholdt? Uden normer fuskes der, fordi alting bare skal være billigt. Desuden er det vel ikke så dårligt med en ansvarsfraskrivelse, hvis man trækkes i retten?

  • 0
  • 0

Altid interessant at følge debatten her. Selv om der er langt mellem folk skrives der meget interessant. Det er det bedste ved at blogge her - at man virkelig føler det sker i et ping pong med læserne.

Den her kan jeg godt lide:
"Somme tider har jeg sgu svært ved at tro på, at det her er et ingeniørforum ;-)"

"Det er måske fordi du aldrig har forstået at en ingeniørs opgave er at konstruere noget nyttigt, ikke at producere værdiløst papir der alene handler om "I didn't do it!". Og derfor tager det 20 år at bygge et middelmådigt jagerfly man faktisk kunne lave bedre for 30-40 år siden.

Hvor lang tid tror du det tog Douglas at bygge DC-3? Hvor lang til har Airbus M400 taget?

Ingeniørfirmaerne blev ødelagt da djøferne flyttede ind med deres normer og standarder. Se bare hvordan det gik HP.

CS' styrke er at de kan by-pass'e en masse nonsense med deres hobbyklub status og rent faktisk arbejde som ingeniører og producere noget brugbart."

Tak for den Hr. Eriksen. Det er måske ikke fulkommen rigtigt - men der er meget sandt i det.

Det handler om at omgå(s) regler omhyggeligt.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Er det så ikke lidt arrogant, ikke bare at affeje årtiers ingeniørarbejde hos Lockheed

Jo, Peter, det ville være arrogant, synes jeg. Men omvendt prøver Copenhagen Suborbitals vel at gøre et eller andet anderledes end Lockheed. For eksempel forsøger du dig i motorafdelingen med en langtsomtgående turbopumpe. Det er da anderledes.

Og der er vist andre områder, hvor du og dine kolleger søger nye veje. For eksempel ser vi sjældent aerodynamiske analyser i dine blogs eller i rapporterne. Det er vist et område, hvor Lockheed og de andre professionelle bruger rigtig mange resourcer, har jeg indtryk af.

Hvad med "failure mode analysis"? Er der nogen, som arbejder på en rapport med en gennemgang af de "failure modes", raketterne frembyder?

Eller pålideligheden af de enkelte subsystemer? I de professionelle rapporter har jeg set at beregningen af pålidelighederne kan fylde rigtig meget. For eksempel beregnes pålideligheden af en radiomodtager ved at man multiplicerer pålideligheden af hver enkelt komponent i modtageren, såvidt jeg forstår.

Har du og dine kolleger valgt at springe over disse ting?

Kan du fortælle lidt om, hvilke overvejelser man gør sig i Copenhagen Suborbitals omkring "failure modes" og pålidelighed?

  • 0
  • 0

Hvad med "failure mode analysis"? Er der nogen, som arbejder på en rapport med en gennemgang af de "failure modes", raketterne frembyder?

Eller pålideligheden af de enkelte subsystemer? I de professionelle rapporter har jeg set at beregningen af pålidelighederne kan fylde rigtig meget. For eksempel beregnes pålideligheden af en radiomodtager ved at man multiplicerer pålideligheden af hver enkelt komponent i modtageren, såvidt jeg forstår.

Har du og dine kolleger valgt at springe over disse ting?

Kan du fortælle lidt om, hvilke overvejelser man gør sig i Copenhagen Suborbitals omkring "failure modes" og pålidelighed?

Nu kender jeg ikke deres mellemregninger men Peter har da tit i bloggen redegjort for failure mode effekt overvejelser. Hele beskrivelsen af T-stoff destilleriet der er designet til at springe i luften, overvejelserne omkring range safety til statiske test og byggeriet af beton-skaermene, tidligere i dag overslag om hvad der ville ske med en flertrinsraket der fejler hhv i foerste trin (ild-kuglen vil fjerne andet trin) eller andet trin (farten vil vaere saa stor at andet trin braender op).

  • 0
  • 0

Peter har da tit i bloggen redegjort for failure mode effekt overvejelser.

Ja, det er rigtigt, Oluf, og undskyld, hvis jeg fik vinklet mit indlæg for skarpt. Det var ikke min mening at kritisere.

Min tanke var følgende. Det er som bekendt dyrt at udvikle raketter for de professionelle aktører såsom Lockheed. Copenhagen Suborbitals prøver derfor med en alternativ tilgang. Det synes jeg er meget spændende, og der er allerede flotte resultater.

Jeg forsøgte med mit indlæg at spørge ind til, hvilke overvejelser man gør sig i Copenhagen Suborbitals vedrørende hele området for "quality control", "failure mode effect analysis", og beregninger af pålidelighed. Mon ikke Kristian von Bengtson er vant til dette område fra sin tid i NASA?

Såvidt jeg forstår, giver disse områder anledning til ganske store omkostninger i traditionel udvikling af raketter. Hvis man springer dem over, vil udviklingen af nye raketter kunne udføres med væsentligt mindre resourcer, forestiller jeg mig. Er det rigtigt?

Men omvendt vil der formodentlig også være en vis risiko forbundet med at springe over dette område. Måske virker raketten ikke, når den bliver opsendt.

Kan man eventuelt forestille sig en mellemløsning, hvor man udfører en delmængde af de normale undersøgelser og tests?

  • 0
  • 0

Jeg synes det må være indlysende at vi bruger rigtigt meget tid på at overveje konsekvenser af fejl, og hvordan vi kan undgå uheld, og hvis der er undgåelige - tage forholdsregler.

Det er derimod ikke indlysende at vi skal kalde den proces de samme fagudtryk som man benytter andre steder, og det er heller ikke indlysende at vi har det samme bureaukrati omkring det.

Men det foregår hele tiden, hver dag - og vi er meget bevidste om det.

Vi kan ikke være en lille udgave af de professionelle rumfarts organisationer. Når amatører prøver på det - og det gør de tit - kommer de ikke ret langt. Det er for dyrt og arbejdskrævede. Vi er nødt til at skære en hæl og hugge en tå, og ja, det vil medfører højere risici for at vi smadrer noget jern, som på den anden side er ret billigt.

Vores kommende bemandede rumtur vil måske være lige så farlig som at bestige Mt. Everest, eller gå død drukken hjem fra en våd aften i byen.

Det er et trade off, som vi - og i særdeleshed jeg - er ganske bevidste om.

Hvor mange hjørner vi må skære afhænger i høj grad af økonomien og allermest af det faktum at vi er amatører. Det betyder at opgaverne deles af ( alt for ) mange - og den spredte viden det giver - genererer dumme fejl.

Man kan lave bemandet rumfart meget billigere end det gøres i dag. Step 1, ved at holde sig til det meget nemmere suborbitale, step 2 ved at acceptere højere risici, Step 3 ved at leve med meget mindre dokumentation - meget mindre bureaukrati. Gør man det har man meget dårligere check på alting, og må derfor køre med højere sikkerhedsfaktorer end andre.

Hvis CS eksisterer længe nok vil vi formentligt udvikle os med samme bureaukrati som andre - med samme dokumentationsniveau som andre - med samme omkostninger som andre. Den proces er allerede godt i gang. - men vi kan måske holde os interessante og anderledes i fem - ti år før papirmøllen og angsten for at fejle når nogen ser på, kvæler os.

Men fem - ti år er lang tid. Der kan se meget på den tid.

Peter Madsen

N.B.

Det kan godt være du ikke "ser vi sjældent aerodynamiske analyser i dine blogs eller i rapporterne"

Men jeg ser dem hele tiden på Pc skærmene her ude i HAB.

Farvestrålende CFD modeller af objekters bevægelse i lufthavet ved både sub, trans og supersoniske hastigheder. Modellerne vendes mod praktiske forsøg i vindtunnel - og benchmark data fra professionelle kilder.

Der bliver mere og mere af den slags - og vi bygger snart det hele i 1:10 i balsatræ - til flyvning i vindtunnel.

Jeg håber virkelig at jeg kommer til at se vores motorer køre uden for prøvestanden - men det kræver at man slår ganske hårdt i bordet over for sig selv. Der er så dejligt hjemme i laboratoriet - hvorfor skal vi dog ud på slagmarken ?

Vi konvergerer ganske umærkeligt hele tiden mod det Lockheed og alle de andre har gjort siden flyvningens barndom.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg synes det må være indlysende at vi bruger rigtigt meget tid på at overveje konsekvenser af fejl

Ja, bestemt, og jeg beklager, hvis mit indlæg kunne opfattes som en anklage om, at du og dine kolleger er sløsede.

Mit ærinde gik mest på den formelle del og detaljeringsgraden af analyserne. Hvis der findes 400 komponenter i HEAT-2X kan det formodentlig blive et omfattende arbejde at skrive en fuldstændig kvalitetsanalyse af hver enkelt komponent.

det er (...) ikke indlysende at vi har det samme bureaukrati omkring det. (...) Det er for dyrt og arbejdskrævede. Vi er nødt til at skære en hæl og hugge en tå, og ja, det vil medfører højere risici for at vi smadrer noget jern, som på den anden side er ret billigt.

OK. Men hvad med testflyvningerne? Kan de indrettes, så de er billige?

ved at leve med meget mindre dokumentation - meget mindre bureaukrati. Gør man det har man meget dårligere check på alting, og må derfor køre med højere sikkerhedsfaktorer end andre.

Ja, det giver mening. Hvis udstyret ikke er presset til det yderste, som det var på Rumfærgen, behøver man ikke så fin kvalitetskontrol.

Men fem - ti år er lang tid. Der kan se meget på den tid.

Ja, det er rigtigt, og du har gennem det hidtidige forløb demonstreret en imponerende evne til at justere strategien i takt med behovet.

Farvestrålende CFD modeller (...) mere og mere af den slags - og vi bygger snart det hele i 1:10 i balsatræ - til flyvning i vindtunnel.

Lyder spændende - glæder mig til at læse om det.

Tak for et grundigt og inspirerende svar.

  • 0
  • 0

Kunne du ikke opremse et antal amatør rum - eller raketprojekter som har som mål at sende mennesker ud i rummet, gør det fra en flydende platform de selv har bygget - og med den metode at gentænke og forenkle de professionelle metoder ?

Ærlig talt, går betegnelsen "rumfart på den anden måde" kun på det at skyde fra en flydende platform? I havde og har jo reelt set ikke andre muligheder, hvis I vil undgå at ramme land :-)

Du ville elske hvis vi gik samme vej som de store, ....

Nej, tværtimod! Har du da overhovedet ikke læst, hvad jeg har skrevet gennem tiderne og i min sidste mail til dig, hvor jeg i detaljer gennemgik, hvad jeg ville gøre?

Hvad synes Canstrup og Eriksen så vi skulle gøre ? Hvad er jeres alternativ ?

Nej, der har du åbenbart ikke; men så skal jeg da gerne gentage i stikord her.

Jeg ville basere raketten på 4 sammenkoblede ø640 hybridmotorer i en dobbelttrekant (ca. 1,8 m på den ene led og 1,3 m på den anden).

Jeg ville trykføde med GOX, som skaffes ved at fordampe LOX og opvarme den fordampede GOX til omkring havtemperatur vha. havvand, som inden affyring pumpes gennem en varmeflade mellem GOX og LOX delen (ca. midt i tanken) og derefter gennem et varmerør i LOX delen. Ved at bruge varm GOX, som kan ekspandere en faktor 2 uden at kondensere og har samme fortætningsvarme som fordampningsvarmen fra LOX, undgås formodentlig det eksponentielle trykfald ved ekspansion. Desuden spares den dyre He.

Jeg ville formodentlig benytte PE som brændstof, da det vist nok er den polymer med mest brint i forhold til kulstof og dermed et udmærket raketbrændstof. Det er desuden termoplastisk og dermed nok nemmere at arbejde med og støbe end PUR.

Oscillationerne ville jeg prøve at få styr på ved at føde LOX ned til dysen i et langt - evt. opsnoet rør, så den kinetiske energi i flowet kan stabilisere det. Da det er usandsynligt, at alle 4 hybrider oscillerer i takt, vil det også reducere vibrationsniveauet.

Jeg ville så bruge LOX til at køle dysen. Den tilførte varmeenergi bliver til potentiel energi i form af en trykstigning. Jeg ville så lade en del GOX gå tilbage til LOX tanken for at udnytte trykstigningen til at reducere den nødvendige tankoverstørrelse til trykfødning.

Jeg ville så aktivt styre vha. en simpel LOX/GOX fordeling mellem hybriderne to og to. I modsætning til jet vanes vil finnerne ikke modarbejde denne metode, og de kan derfor gøres rigelig store til at sikre god passiv stabilitet.

Kapslen ville jeg udforme som en lodretstående diskos med skarpe kanter, som omtalt og diskuteret i en tidligere blog - det kan I garanteret huske :-)

Kapslen ville jeg forbinde med raketten vha. en lang skrå, flanche med endestop til at tage det lodrette tryk, og jeg ville suge de to dele sammen med vakuum og en kraftig elektromagnet for på den måde at få en fejlsikker frakobling, der både kan udløses automatisk og med et håndtag, som både udlufter flanchen og afbryder strømmen.

Når raket og kapsel er samlet, bliver formen symmetrisk; men efter frakobling bliver raketten skrå til den ene side, og kapslen får en lang, skrå hale/vinge, der formodentlig kan give passiv stabilitet og vende den i luften, så en given side altid vender opad. Med en samlet længde incl. hale og skarp spids på omkring 6 m og et areal på mange m2 vil denne "knækkede" vingeprofil kunne give en lav faldhastighed med deraf følgende lav temperaturstigning og god dæmpning af evt. svingninger.

Faldskærme ville jeg udløse vha. en luge i den side, der altid vender opad - nøjagtig som ved en faldskærmsudspringer. Det er således ikke nødvendigt at skyde faldskærmene fremefter med pyroteknik.

Efter udløsning af faldskærmene stiller diskossen sig lodret i luften som ved affyring, og den lange, skrå hale sørger for en silkeblød landing og at kapslen aldrig dykker dybere end den kan tåle - heller ikke ved delvis svigt på faldskærmene, hvor landingshastigheden måske er 100-150 km/t.

En stor fordel ved hybriderne er, at de er så sikre, at den sikreste løsning formodentlig er at undvære LES tårnet, da det med bla. sine sprængmøtrikker heller ikke er helt ufarligt. Derved spares ikke bare vægt, men det bliver også muligt med en fornuftig aerodynamik, som kan klare supersoniske hastigheder uden at ryste i stykker. Gittermasten på CS's planlagte LES tårn er horribelt i den sammenhæng.

Ret til ændringer forbeholdes.

  • 0
  • 0