Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Fotoner på arbejde

I 1990erne indså eksperter, at optik både fundamentalt og teknologisk indeholder et stort potentiale, og dette ledte i 1998 til etableringen af forskningscenter COM på DTU - som siden 2008 har været DTU Fotonik, Institut for Fotonik. Denne satsning på et strategisk forskningsområde, som siden har udviklet sig betragteligt i mange forskellige retninger med lys og kommunikation som fællesnævnere, blev for nylig fremhævet i et debatindlæg i Jyllands-Posten, "Uden grundforskning - ingen innovation".

I debatindlægget slår forfatterne, som tæller en håndfuld danskere med tilknytning til forskning, til lyd for, at der gerne må satses på mere teknisk forskning; men helst ikke, hvis dette sker i en målrettet satsning, som har meget specifikke og erhvervsrettede emner og områder som fokus. "Det er svært at spå, især om fremtiden", som det bemærkes, og:

"Derfor kan det ikke siges for tit, at målrettet anvendt forskning ikke bør prioriteres på bekostning af grundforskning."

I den kontekst nævnes DTU Fotonik altså som et eksempel på en overordnet satsning, som var så tilpas åben, at forskere selv havde mulighed for at udvikle idéer og retninger, som ikke på forhånd fra centralt hold kunne defineres og udstikkes som "sikre vindere".

Som tidligere studerende og nuværende ph.d. studerende på DTU Fotonik genkender jeg karakteristikken af et institut, hvor der både er plads til og fokus på de fundamentale spørgsmål og teknologiske anvendelser. Eksempelvis kom en sjettedel af alle DTUs patenter i 2012 fra DTU Fotonik, og opstartsvirksomheder udspringer med jævne mellemrum af forskning på instituttet - f.eks. det nystartede firma Light Extraction, som er grundlagt af Haiyan Ou fra DTU Fotonik.

Både grundforskningen og mulighederne for at gå hele vejen fra fundamental fysik til en funktionel, skalerbar teknologi appellerer til mig, og jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg gerne ville fortsætte på DTU Fotonik, da mine studier var overstået. Hvis der kun var fokus på den fundamentale forskning eller kun på den ingeniørmæssige teknologiudvikling, ville det formentlig ikke have været lige så interessant for mig, så kombinationen er i min subjektive optik ideel.

Interesseret i flere eksempler fra DTU Fotonik på succeshistorierne fra forskning til teknologi og virksomhed? Så se dette arrangement, som DTU Alumni afholder i den kommende uge.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som tidligere studerende og nuværende ph.d. studerende på DTU Fotonik genkender jeg karakteristikken af et institut, hvor der både er plads til og fokus på de fundamentale spørgsmål og teknologiske anvendelser.

Jeg kan kun billige denne beskrivelse af DTU Fotonik, da jeg selv har haft god gavn af dette institut til at realisere en praktisk idé (fejldetekteringssystemet til feltbussen Max-i), hvor jeg manglede den nødvendige matematiske baggrund. Visse andre institutter på DTU er ikke lige så hjælpsomme eller interesserer sig måske kun for den teoretisk optimale løsningsmetode, som kan være alt for dyr at realisere.

Desværre afhænger støttemulighederne til en idé utrolig meget af, hvorfra den kommer. Stammer den fra et universitet, er der stort set ingen begrænsninger i form af højteknologifonden og diverse EU ordninger; men stammer idéen fra industrien, er der intet at hente, med mindre man kender 2 andre firmaer i EU, som man kan/vil samarbejde med, og vil ofre en million på en ansøgning, hvor man er helt sikker på, at papirklipsen sidder i det rigtige hjørne :-) Jeg forstår ikke helt, at politikerne tror, at forskere er de eneste personer i dette land, der kan være kreative og innovative, og at gode idéer ikke lige så godt kan udspringe af mange års praktisk erfaring som af grundforskning.

Iøvrigt håber jeg ikke, at du regner med, at fotonerne skal gøre alt arbejdet, da jeg ikke tror på, at de eksisterer som energibærende partikel; men den diskussion skal vi absolut ikke tage her. Det er gjort rigeligt her på ing.dk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten