Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Foto-kaos på harddisken

Min harddisk roder. Da jeg for halvandet år siden endelig anskaffede mig et eget digitalt kamera, var det i den naive tro, at det nu skulle være forbi med støvede bunker af usorterede papirfotos i skufferne. Not so.

Nu er det blot en digital rodebunke af af diverse billeder fordelt over flere computere, der udgør fotosamlingen, som min kone ofte med fortvivlelse i stemmen beder mig printe ud, så der kan komme styr på det.

Derfor blev jeg umådelig glad over at støde på et nyt stykke software. Efter min mening intet mindre end det til dato mest elegante og overskuelige organiseringsprogram til Windows, som jeg hidtil har set. Sprøde sager med kælen for brugergrænsefladen.

Navnet er Picasa, og programmet er tilmed gratis.

Picasa får mine ubetingede anbefalinger, og samtidig er det interessant, at det er søgemaskinegiganten Google, der har købt firmaet bag og nu tilbyder programmet til gratis download. Måske en forsmag på fremtidens forbedrede søgemaskiner? /kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Picasa - Ja det synes som at være et rigtigt godt program. Nem installation, hurtig opstart og indbydende og letforståelig brugeroverflade. Jeg har erfaringer med Canons ZoomBrowser, der kan det samme men som er væsentligt mere ustabilt i sin funktion. Et fællestræk - som jeg dog har fået løst i ZoomBrowser, er den manglende understøttelse af mailprogrammer som Incredimail (som ikke understøtter MAPI), hvilket betyder at man ikke kan bruge emailfunktionen og er nødt til at lave omstændelige workarounds. Men so far - et godt program.

  • 0
  • 0