close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Heins ledelsestanker

Forstå disruption - ved at kende mønstrene

Det ligner en tsunami der kommer buldrende med rævl og krat. Singularity, Silicon Valley, Unicorns, AI, VR, AR, mixed reality, fintec, SMACI, eksponentialkurver osv. Du har sikkert hørt 100 mere eller mindre skræmmende begreber slynget rundt.

Derfor er mange trætte af begrebet Disruption, som er her, der og alle vegne. Et modeord som folk fylder hvad som helst i. Ja mange steder betyder ordet efterhånden blot Nyt.

Når det er sagt, så må vi nok erkende at den rigtige disruption ikke går væk, blot fordi vi ikke kan lide ordet eller kalder det noget andet. Den disruption som er en hurtig og livstruende forandring af dine forretningsvilkår er kun lige begyndt. Den vil komme til enhver branche og vi får ikke spørgsmålet om vi synes det er en god ide.

”Slap nu af - vi har da haft digitalisering de sidste 20 år” siger folk ofte til mig. Ja det har vi. Og vi har også set disruptive teknologier før. Ploven for eksempel. Og vi har mødt disruptive forretningsmodeller – andelsbevægelsen for eksempel, som jo nærmest er deleøkonomi.

Alligevel er det vi kan skimte ud af forruden meget anderledes end den digitalisering vi kan se i bakspejlet… Fordi der er nogle ting som skruer kraftigt op for blusset og gør det hele meget større og hurtigere og omfattende. Disse faktorer er blandt andet:

  • Globalisering
  • Paradigmeskifter (som fx deleøkonomi, fra produkt til service, fuck reguleringen)
  • IT-enabling (ethvert produkt skal pakkes ind i en lækker IT-skal a la mobilepay)
  • Konvergerende teknologier (tænk på hvad din telefon er mere end en telefon i dag)
  • Iværksætteri (vokser vildt bla. drevet af den lave rente)
  • Teknologisk deflation (Moores lov gør løsningerne billigere og billigere)
  • Tempo (nyt spredes lynhurtigt digitalt)

Derfor kan vi roligt beholde begrebet Disruption – fordi der er noget heftigt på vej. Smedegaard har sagt ”Om 10 år kan de store rederier være væk”. Jim Snabe har sagt: ”Enhver virksomhed bør forberede sig på at deres kerneforretning kan blive disrupted inden for bare 3-5 år”.

Men er det så en ubegribelig tsunami der kommer? Nej heldigvis ikke.

Drukner vi i truende eksponentiel udvikling som mange hævder?

Ofte fremføres eksponentialkurverne som noget mystisk alt vil følge. Men der er intet mystisk – det er blot en kurve som børn lærer i 8. klasse! Og kun få ting følger eksponentiel vækst. Tænk på el-biler, delebiler, crowd-funding, e-handel osv. Alt sammen nye disruptive ting som på ingen måde vokser eksponentielt. De udvikler sig bare stille og roligt.

Er disruption helt uforudsigelig? Umuligt at forberede sig på? Nej heller ikke.

Den gode nyhed er at feltet præges af nogle ret klare mønstre for hvordan disruption folder sig ud. Kender man dem kan man guide sin organisation. Eksempler på mønstre er:

  • Når nye spillere kommer ind på et marked følger de et bestemt mønster
  • Når de brækker døren op til dit marked bruger de nogle bestemte midler
  • De nye digitale forretningsmodeller grupperer sig i 6 typer
  • De nye teknologier grupperer sig i 6 felter
  • Dem der klarer disruption mestrer 4 ledelsesudfordringer

Hvis man kender mønstrene kan man forholde sig til det.

Man kan bruge sin strategi-værktøjskasse og tegne scenarier. Man kan liste trusler og muligheder. Man kan teste robustheden af kerneforretning og innovations-pipeline. Man kan justere sin udviklingsmodel til en hurtigere ’fail-faster’ model a la corporate start-up. Og man kan ende med en strategi for hvordan man vil møde disruption når den kommer.

60% af danske chefer ser disruption som noget positivt der åbner nye muligheder.

Kun 25% har en strategi herfor…

TuneHein
er strategi- og ledelsesrådgiver uddannet på DTU, CBS og IMD. Han er forfatter til 8 ledelsesbøger og introducerede bl.a. Handlekraft-begrebet og Den Lærende Organisation i Danmark. Ved siden af konsulentprojekterne holder han foredrag og arbejder med iværksættere. www.heinp.dk www.heindisruption.dk

@Hein
Interessant, men overfladisk.
Du skriver at der er ret klare mønstre for hvordan disruption folder sig ud, og illustrerer det ved bullet points, som efter skrivende skulle være eksempler. Men de er ikke eksempler, blot overskrifter.
Kunne være interessant at du beskrev konkret hvad det er for mønstre, midler, typer, felter og udfordringer. Eller i det mindste blot et enkelt eksempel på et mønster, middel, type, felt eller udfordring.

  • 1
  • 0

For mig ligner det en salgstale for indholdsløse dyre kurser for direktører og dem der gerne vil være det. Det er helt ideelle kurser for dårlige ledelser. Det kræver intet at deltage i dem, og der er ingen, der forventer at deltagerne kan bruge indholdet til noget. Lækre kursussteder og dyrkelse af “netværket” så der ikke lukkes kvalificerede folk ind.

Da Steve Jobs etablerede iPhone var det et fuldendt produkt, der fjernede markedet for de hidtidige mobiltelefoner. Han var til gengæld nok ikke en, der brugte sin tid på disruption kurser.

  • 1
  • 0

For mig ligner det en salgstale for indholdsløse dyre kurser for direktører og dem der gerne vil være det.

Det er også mit bestemt indtryk, at Tune Heins intention med indlægget er at reklamere for sine varm luft kurser mere end noget andet (faktisk nærmest udelukkende).

Gad vide hvor mange af sådan nogle ledelseskurser Elon Musk har gået på. Det må jo være rigtigt, rigtigt mange med alle de ting han får sat i værk.
Alternativt kan det tænkes, at han rent faktisk har passion for de ting han har gang i, istedet for bare at tænke på alle de gyldne bonusser og håndtryk det evt. kunne kaste af sig.

  • 1
  • 0