cirkulær økonomi bloghoved stor

Forslag om cirkulær økonomi i planer for ”grøn genstart”

En række danske organisationer og tænketanke har udarbejdet planer for såkaldt ”grøn genstart” af samfundet – dvs. miljøtiltag som skal sætte gang i dansk økonomi under/efter Covid19-krisen og samtidig gøre samfundets aktiviteter mindre miljøbelastende og mindre ressourceforbrugende.

Eksempler på organisationer og tænketanke med sådanne planer er:

  • Erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv

  • Fagbevægelsens organisationer som FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Ingeniørforeningen

  • Miljøorganisationer – ikke mindst et samlet udspil fra en gruppe af 18 NGO’er inden for miljø og udvikling – bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Vegetarisk Forening

  • Miljøtænketanke og -råd som Klimarådet og Concito

De fleste planer har først og fremmest fokus på investeringer i dels anlæg til forskellige former for vedvarende energi, dels energibesparelser gennem bl.a. bygningsrenovering, men hvordan med cirkulær økonomi? Er der forslag, som har fokus på at reducere samfundets ressourceforbrug og samtidig gøre ressourceforbruget mere effektivt?

Jo, enkelte planer har forslag om cirkulær økonomi, som jeg vil gennemgå senere i indlægget. Der er således forslag til:

  • at reducere vores kødforbrug ved at støtte omlægning af landbrug til produktion af proteiner til ”humant konsum” og udvikling af flere plantebaserede fødevarer

  • at forlænge produkters levetid gennem reparation samt andre former for affaldsforebyggelse

  • at sikre miljømæssigt forsvarlig genbrug og genanvendelse af ressourcer i forbindelse med bygningsrenovering

Hvorfor grøn genstart?

Hvad er formålet med grøn genstart? Formålene kan være flere:

  • at øge beskæftigelsen gennem investering i og udvikling af miljø- og klimaløsninger for at afbøde konsekvenserne af reduktion af dansk eller udenlandsk efterspørgsel på andre områder

  • at reducere miljøproblemer og ressourceforbrug

  • at fremskynde implementering af allerede vedtagne planer ved at fremskynde investeringer med miljø og klima som fokus

  • at sikre at Covid19-hjælpeindsatser til virksomheder ikke modarbejder grøn omstilling af samfundet

I det følgende gennemgås forslag med fokus på cirkulær økonomi fra grønne genstartsplaner.

Udvikling af plantebaserede fødevarer i landbrug og industri

Et af de 30 forslag i 18 miljø- og udviklingsorganisationers udspil ”Grøn og retfærdig genstart” har fokus på at fremme produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer. Selvom organisationerne ikke kalder forslaget cirkulær økonomi, så er det et interessant og utraditionelt eksempel på cirkulær økonomi, fordi et øget forbrug af plantebaserede fødevarer og mindre forbrug af kød reducerer kostens ressourceforbrug og klimabelastning. Øget plantebaseret kost er et af de klimatiltag, som det sidste års tid har fået stor opmærksomhed hos forbrugere, detailhandel og dele af fødevareindustrien.

Miljø- og udviklingsorganisationerne fremhæver, at ”….danske virksomheder er med helt fremme i det globale kapløb om at udvikle de bedste plantebaserede fødevarer. De har foretaget betydelige investeringer i teknologi og opskalering til eksportmarkeder, men krisen betyder, at visse af eksportmarkederne midlertidigt er påvirket”. Det foreslås, at efterspørgslen på hjemmemarkedet styrkes ved bl.a. at kræve, at klimabelastningen fra måltiderne i de offentlige køkkener reduceres med 25% - i lighed med krav i Københavns Kommune og Aarhus Kommune.

Organisationernes forslag har også blik for, at innovation kræver en indsats, der kan etablere eller omstille hele værdikæden. Organisationernes udspil omfatter således også forslag om støtte til landbrug, der er interesserede i at producere planteproteiner til humant konsum. Man peger på behovet for mange flere praktiske forsøg, så afgrøder med de bedste udbytter og kvalitet kan findes. For at reducere landbrugernes økonomiske risiko foreslås en pulje eller en ordning, hvor landbrug kan søge støtte til at afprøve nye sorter.

Forlænget produktlevetid gennem reparation

Ingeniørforeningen foreslår som del af sine 12 forslag til grøn genstart, at der stilles krav til de kommende kommunale affaldsplaner om fokus på de øverste trin i affaldshierarkiet - affaldsminimering og genbrug. Der peges på vigtigheden af, at kommunerne - gennem en ændring af affaldsbekendtgørelsen - får mulighed for via gebyrer at finansiere indsatser, som er målrettet affaldsminimering.

Som led i affaldsminimering foreslår Ingeniørforeningen, at de kommunale affaldsplaner skal indeholde en reparationsstrategi kombineret med en lokal strategi for deleøkonomi. Forslaget nævner offentlig-privat samarbejde som del af strategien.

Miljø- og udviklingsorganisationerne foreslår minimum en halvering af momsen på reparationer som i Sverige: ”I dag er det ofte billigere og nemmere at købe nyt frem for at få foretaget reparationer, der øger vores produkters levetid.” Argumentet er at, ”reparationer skaber arbejdspladser i Danmark nu og her”.

Om nedsat moms er tilstrækkeligt til at sikre flere reparationer er måske usikkert. Hvis en reparation til 250 kr blev fritaget for moms, ville den i stedet koste 200 kr, og en reparation til 1000 kr ville koste 800 kr. Jeg tror det er nødvendigt, at producenter og forhandlere af husholdningsudstyr m.m. også bidrager økonomisk ved at anlægge et mere strategisk syn på reparationer.

Øget beskæftigelse gennem reparation og genbrug

Der er allerede overvejelser i enkelte kommuner om, at en lokal reparationsstrategi skal ses som del af en lokal erhvervs- og beskæftigelsesstrategi. Derved kan kommuner måske undgå at blive en del af slagsmålet om hvem der har ret til at håndtere affald hvordan, som har kendetegnet meget af den offentlige debat i kølvandet på forslagene om affaldshåndtering fra Klimapartnerskabet om affald og cirkulær økonomi.

Lokal reparationsstrategier handler således ikke (kun) om at reparere produkter, der er kasseret og afleveret på genbrugspladser, men mere om at at forebygge at produkter kasseres gennem tilbud fra butikskæder og lokale reparationsvirksomheder om billigere reparationer.

Både netværket af miljø- og udviklingsorganisationer og Ingeniørforeningen foreslår offentlig støtte til virksomheder, herunder opstartsvirksomheder, der har fokus på genbrug, tilbagetagningsordninger for produkter eller fremstilling af produkter af genanvendte ressourcer.

Miljø- og udviklingsorganisationerne foreslår desuden en grøn jobpulje til at støtte ”grønne jobs”. Aktiviteterne skal engagere arbejdsløse inden for grønne områder og her nævnes cirkulær økonomi som et af områderne. Forslaget peger på de store muligheder inden for cirkulær økonomi i form af bl.a. reparation og genbrug.

Der nævnes potentialer for både kommercielle virksomheder og socioøkonomiske virksomheder, som kan tilbyde reparationer, upcycling m.m. til personer med forskellige kompetencer og til personer med særlige behov som f.eks. et fleksibelt antal ugentlige arbejdstimer. Det foreslås endvidere, at en offentlig tilskudsordning skal kræve ansættelse af lærlinge, når opgaver skal løses.

Ønske om (mere) affaldsforebyggelse i den nationale affaldsplan

Ingeniørforeningen har i sine forslag til grøn genstart ikke kun fokus på de kommunale affaldsplaner, men også på den nationale affaldsplan. Efterfølgende er regeringen kommet med et affaldsudspil, som den selv karakteriserer på følgende måde: ”blot første skridt på vejen”. Udspillet er blevet kritiseret for at have for lidt fokus på affaldsforebyggelse.

Ingeniørforeningens ønske til den nationale affaldsplans rolle i grøn genstart havde større fokus på affaldsforebyggelse end regeringens første udspil. Foreningen ønsker således, at den nationale affaldsplan skal ”tænke forbrug og vækst på nye måder” og opfordrer til ”… indsatser der retter sig mod affaldsminimering, herunder genbrug, ligesom der skal være fokus på at understøtte cirkulære forretningsmodeller.”

Ændring af affaldslovgivning og emballageafgift

Under overskriften ”En mere cirkulær økonomi” sætter Dansk Erhverv i ét af sine 18 forslag i deres grønne genopbygningsplan fokus på genanvendelse af affald.

Dansk Erhverv foreslår en indsats for at øge genanvendelsen af plast, emballager og tekstiler gennem ændringer af affaldslovgivning og emballageafgifter, som tilskynder til øget genanvendelse. Endvidere foreslås offentlige udbud på 2 - 4 store anlæg til genanvendelse af emballage samt etablering af et partnerskab om bæredygtig mode og tekstil.

Genbrug og genanvendelse ved bygningsrenovering

Ingeniørforeningen foreslår, at den vedtagne dispensation for det offentlige anlægsloft i resten af 2020 forlænges til 2022 for ”grønne investeringer” for at tilskynde til energirenoveringer. Foreningen ønsker, at disse renoveringer skal have fokus på byggeriets ressourceforbrug og leve op til krav om ”miljømæssigt forsvarlig genbrug og genanvendelse af ressourcerne til renovering”.

Foreningen kobler således energirenovering og cirkulær økonomi og forventer, at særligt ”kommunerne også vil begynde at planlægge energirenoveringer og indtænke cirkulær økonomi i deres projekter”.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten