Forskeren eller fiskeren - hvem ved bedst?

Glimrende indlæg dog syntes jeg Frk. Hauptmann glemmer at alt grønlansk rejefiskeri faktisk er inkluderet i den MSC aftale der er lavet med Grønlands arbejdsgiverforening. Dette er ikke den normale måde at gøre det på mht MSC, og derfor ekstra prisværdigt at man respektere den lille indenskærskutter i en sådan aftale. Det er en model jeg håber at GA og evt KNAPK holder fast i for fremtidige projekter.

Desuden må man da håbe at KNAPK(grønlands fisker og fanger fagforbund) formår at tale deres medlemmers sag, også når der "angribes" med tal og grafer.

Mvh Andreas Lorenzen

Meget interessant analyse af et emne, som har optaget mig i 40 år, idet jeg i al beskedenhed har været tæt på forskeren og ikke mindst fulgt fangere og fiskere og fået stor respekt for dem. Men i Danmark, hvor sprog og kultur dog er fælles, har det bestemt ikke ført til færre konflikter mellem forskeren og fiskeren. Det har i årtier været svært at se en fisker på Tv skærmen uden han har sagt ting som " det må da selv en biolog kunne forstå ". Jeg mener bestemt, at grønlandske kræfter indenfor erhvervet er blevet taget alvorligt af forskerne i Grønland gennem de seneste 20 år især. Talrige er de videnskabelige projekter, hvor fangere og fiskere deltager. Konflikten som her beskrives må foregå på højere organisationsniveau og bliver så mere politisk end reelt et problem mellem den menige fisker og den enkelte biolog. Og her er det vel værd at bemærke, at der er kommet en del højt uddannede forskere med grønlandsk baggrund, hvad indlægget i sig selv er et opmuntrende udtryk for også. Forskerne hypper ikke nogle isolerede kartofler i Naturinstituttets have, men leverer neutralt et bestilt stykke arbejde til dem, som bestemmer det hele: nemlig politikerne. Det er dem man skal skyde på, hvis man er uenig i kvoter eller mærkninger. Heldigvis ellers kunne man ikke være uvildig forsker.

Måske nok en overforenkling Michael men i bund og grund har du ret. Dog skal du passe på med dambrug også - de er massive forurenere, med mindre de er placeret i virkeligt åbent hav (ikke indre farvande)

Vores (mis)brug af marine ressourcer er grotesk. Fordi vi ikke kan se, hvad vi rent faktisk gør, tror vi blindt på, at så længe der stadig kommer fisk op, er alt OK - også selv om fiskene bliver mindre og mindre, og der kræves stadig mere elektronisk udstyr for at finde dem.

Der findes jo intet sted på landjorden, hvor vi stadig dyrker kommerciel jagt - for her kan vi se resultaterne. Vi kigger tilbage på udryddelsen af bisonerne i Nordamerika med hovedrysten, men vi er i gang med at gøre nøjagtigt det samme med rigtigt mange fiskearter.

Og vi er via EU f.eks. en af de helt store syndere i forbindelse med udryddelse af tun - de fanges i helt og aldeles ubæredygtige antal af spanske not-både - også i Indo Pacific !

Ikke engang noget så slemt som bundtrawl er det lykkedes at få forbudt (undtagen med få undtagelser). At fiske med bundtrawl ville svare til, at man gik på bukkejagt i Grib Skov med 2 leopardkampvogne med en kæde imellem og pløjede alt ned på vejen.

Mvh Flemming (der som dykker har set forskellen på en bund, hvor der trawles efter jomfruhummer og en hvor de - som mange svenskere gør det - er fanget med tejner)

De er begge så kloge, at de kan undvære hovedet, men der er én afgørende forskel - nemlig at fiskeren bliver ved med at tømme havet for alt levende han kan komme i nærheden af, medmindre nogen stopper ham, for han føler at det der lever i havet er hans ejendom, uanset hvad det er og hvor det er.

der er ingen sild tilbage omkring Bornholm. ... Sådan går det når fiskere bestemmer.

Det er ikke korrekt. det er grundet forurening og EU regler. Silde bestanden i Østersøen er voksende. Der er begrænsninger i sildefiskeri (ellerrettere salg af fisk) pga. PCB og dioxin i sild og laks fra Østersøen. Derfor er røgede bornholmere fra Nordsøen http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/...

Forskerne hypper ikke nogle isolerede kartofler i Naturinstituttets have, men leverer neutralt et bestilt stykke arbejde til dem, som bestemmer det hele: nemlig politikerne. Det er dem man skal skyde på, hvis man er uenig i kvoter eller mærkninger. Heldigvis ellers kunne man ikke være uvildig forsker.

Det er nok her problemet opstår. Forskere er pr. definition angivet som neutrale. Alle andre hyppe sine egne kartofler. Hvordan kan man tro at forskere, der får løn for et arbejde, ikke lader sig påvirke af arbejdsgiverne, eller sagt på anden vis: hypper deres egne kartofler.

Aviaja, du har skrevet en aldeles glimrende artikel. Tusind tak. Især kan jeg lide dine betragtninger om, hvordan man styrer og udvikler et kæmpestort land, hvor det er så som så med forståelsen af behovet for fælles identitet.

Nu hvor andre debattører har tilladt sig at føre debatten ind på visse sidespor, vil jeg da også gerne hyppe et par af mine egne kartofler: Den i forvejen kæmpestore forskel mellem top og bund i den grønlandske samfundspyramide udvider sig, dag for dag. Det bliver mere tydeligt, dag for dag, at mange i toppen, desværre også hvis ikke især de ressourcestærke ’grønlændere’, har overordentlig svært ved at kigge 'nedad' og være med til at påtage sig et ansvar for at få børn og unge mennesker til ’at bryde den sociale arv’, med alkoholmisbrug, nul jobs eller løsarbejde, overførselsindkomster, overfyldte og dårligt vedligeholdte boliger, etc.

Helt jordnært: Der er desværre tonsvis af eksempler på, at grønlandske børn ikke kommer godt igennem folkeskolen, af mange grunde, men bl.a. fordi der – neutralt udtrykt - er for meget uro, for lidt plads og for lidt penge derhjemme til, at disse børn hver dag kan møde op i skolen udhvilede og med styr på hjemmearbejdet, med madpakken i tasken, osv. Enhver kan sige sig selv, hvad det betyder for sådanne børns videre ’karriere’ i allerbredeste forstand. Og hvad det samlet set betyder for Grønlands udviklingsmuligheder. Mange taler om dette samfundsproblem, men ingen gør for alvor noget ved det.

Uanset om man kan lide det eller ej, så er bare dette med ’at møde til tiden, eller i det hele taget at møde op’, når man har et job, et kæmpe samfundsproblem i Grønland.

@Michael,

Forskellen på de to er at agerbrugere tænker langsigtet. De forædler afgrøder og dyr med henblik på at det hele bliver bedre om 5-10 år

Det er korrekt. En anden forskel er, at landbrugeren skal betale både for at erhverve sit landbrug, men desuden også betale skatter af den jord, han har betalt. Fiskerierhvervet betaler ikke for at hente havets afgrøder op. Fiskeri med bundtrawl har gennem mange år harvet store strækninger op, så planterne er forsvundet. Det har medført at store områder lider af iltmangel. Det har hidtil været gratis at ødelægge havbunden, så på det område bør der være en langt skrappere kontrol.

Aviaja har ret, man skal sikre et bæredygtigt grundlag for havets organismer, som er et samspil mellem udledninger af de nødvendige næringsstoffer fra land og fiskernes fangster af havets overskud. Det er en svær balancegang som jeg håber man kan styre, så der også fremover vil være fisk nok at fange. Men man skal også høre efter fiskerne, der ofte har et bedre kendskab til fiskebestanden, end mange biologer nogensinde får. Men biologerne har ingen kommerciel interesse i fiskefangster, man får derfor de bedste løsninger, hvis man arbejder sammen.

Nu har det jo faktisk vist sig i undersøgelser, lavet i grønland, at det ikke er indkomst, men faste madtider+faste sengetider og en hverdag der afgør hvordan børnene klarer sig i skolen.

Ingen tvivl om at der er for meget larm, men man kunne også pege på at den grønlandske folkeskole på ingen måde afspejler det grønlandske land og kultur, men er bygget meget nært op ad den danske folkeskole. Man kunne fx se på færøerne hvor fag som fiskeri er på skemaet. Måske genetablere metalsløjd,(som ihverfald blev nedlagt da jeg var barn). Jeg tror at man ville komme langt med flere fag som var orienteret mod havet, det er fag som de mange urolige børn burde kunne forholde sig til.

Der skal dog ikke lægges skjul på at sociale problemer, og svigt af børn er det absolut største problem for grønland. Større end økonomisk afhængighed, nepotisme og et administrativt system hvis størrelse er helt ude af trit med dets befolkningsstørrelse.

For at vende tilbage til den af bloggen udstukne diskussion, tror jeg at et fiskerifag og evt et fanger fag kunne integrere biologernes viden så det er en integreret del af fiskerens tankegang og bløde op for kommunikations barriererne.

Næst idst og nok også mindst, hørte jeg en gang en man fra KU's forvaltnings afd. sige at det kræver overordentligt store fiskeri-grupper og en udlugning af de små vhis man skal opnå et system hvor folk er interreserede i at overholde kvoterne. Devissen var, at for den enkelte trawler vil det bedst kunne betalesig at overfiske, for det gør ingen forskel og eller de andre gør det alligevel ellers. Hvorimod at den enkelte store fiskeri-gruppe har så stor en andel i den samlede kvote at den kan se fiskebestanden svinde hvis den overfisker, hvilket vil gå ud over fremtidige års indtjening. At man har brug for fiskeri grupper der er så store at de nærmest "dyrker" et ektensivt havlandbrug og derfor er interresseret i at optimere havets potentiale frem for blot at tænke på ens egen båd. Alternativet til kæmpe fiskerifirmaer ala Royal greenland og til dels Polar seafood syntes at være et stærkt sammenhold i de små fiskeres organisation, som kan få den store gruppe små både til at enes om at fiske til et hvis niveau. Interessant tanke.

Til sidst. Det er for åndsvagt at fiskeriet efterhånden er lavstatus i grønland, selvom det er den altoverskyggende indtægtskilde for det grønlanske samfund . At i en by so Aasiaat med egen private reje fabrik og relativt store fiske flåde, gode havne faciliteter, syntes at være kørt ud på et økonomisk sidespor da de offentlige jobs forsvinder. Tilsyneladende er den bedste vej igennem det grønlandske system at blive noget i det offentlige eller politikker.

Så tror jeg jeg har været nok på afvej for idag.

De biologer, du omtaler, har ikke den rolle at bevare fiskebestandene eller andre bestande for den sags skyld, men at rådgive. Principielt har biologen ingen interesse i bevare nogen bestand for bestandens skyld - med mindre man bliver bedt om det, selvfølgelig. Biologen er heller ikke miljøbevidst per se. Nogen er, men det er ikke en indbygget egenskab.

Du må arbejde lidt med stereotyperne.

Allerførst ros til Aviaaja for en sober fremstilling af et regulært dilemma belyst sagligt fra flere af dets modstridende synsvinkler. Hvilket er mere end man kan beskylde flere af de velkendte kommentatorer som bærer præg af helt sporadisk og mangelfuld indsigt i det grønlandske samfund på baggrund af i bedste fald midlertidigt ophold som tilkaldte akademikere uden dybere forståelse af samfundets kulturelle dynamik.

Man bør forstå at den grønlandske folkesjæl - såvel som kultur - centrerer sig om fangst og fiskeri hvorfor hele menneskets - inuits! - selvforståelse er fangerens gebet og denne livsstils fundamentale selvforsørgelse og ideale grundide. Som langt de fleste grønlændere har lært at fangsten er ernæringsgrundlaget for befolkningens overlevelse både i fortid, i nutid og - forhåbentlig - i fremtiden. Dette er uomtvistelige elementer i grønlandsk selvforståelse og da der ikke aktuelt- ej heller ikke i overskuelig fremtid - er alternative fødegrundlag bliver det umådeligt svært at bortse fra dette kulturelle udgangspunkt.

Når vi hvide mænd m/k fremhæver biologiens videnskabelige grundlag så er det alene en statistisk gennemsnitsbetragtning der ikke er naturvidenskabelig men derimod en mere eller mindre begrundet antagelse som kan vise sig at være rigtig eller forkert. Gisninger kan aldrig dokumenteres men kan kun efterfølgende retfærdiggøres i bagklogskabens ulidelige lys.

Tilbage i 80´erne fiskedes der 4000 tons hellefisk i Diskobugten ligesom at rejekutterne fiskede adskillige millioner rekrutter af hellefisk og dette påpegede biologerne som et akut problem. Senere steg fangstmængden hvert år indtil ca. 12.000 tons uden at bestanden tilsyneladende blev mindre. Fangstudbyttet holdt sig på de kendte fangstfelter til det sædvanlige når man kompenserer for redskabstypernes differencerede kapacitet.

Biologiernes metode til bestemmelse af bestandene er bagudskuende konservativ baseret på statistik ud fra devisen at fanger biologerne intet på deres kendte survey-pladser så er der ingen fisk! Og dette uanset om fiskerne stadig kan hente overvældende fangster på deres kendte fiskepladser.

Naturligvis skal et samfund ikke bare give los overfor et erhvervs selektivt økonomiske udkomme af en naturresourse, men omvendt kan man heller ikke ignorere et samfunds kulturelle idegrundlag blot fordi den vestlige verden selv har problemer med deres industrisamfunds håndtering af naturen.

Nærværende kommentarer belyser nok meget godt den holdning som den akademiske verden har til naturmennesket - også selvom grønlænderne står i en overgangsfase mellem fangersamfund og industri-ditto - og som fra højeste akademiske position foragteligt kaldes gummistøvlefolket, hvalmordere og uansvarlige samfundsborgere.

Med venlig hilsen

Når Biologer OG naturbrugere slår sig sammen, som man har gjort længe her på Grønland, så er resultaterne altid de allerbedste. For det er i den grønlandske fisker og fangers lod at være klar over, at de farvande de fisker i eller fanger deres fangstdyr, vil have en bestand, som de kommende generationer også vil kunne nyde godt af, sådan har det været i tusinder af år. Og i samarbejde med biologerne, har resultatet så været, at der i allerhøjeste grad fiskes og fanges dyr iflg. bærdygtighedsprincippet.

Kære Aviaja, tak for den artikel, den understreger nogle rigtig gode pointer og problematikker. Keep up the good work!