menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Universiteterne har svært ved at fange alt det, der rører sig i civilsamfundet, og de kritiseres for manglende innovation. Derfor er der opstået nye videns-, forsknings- og folkeforskningsnetværk, hvor der eksperimenteres med åbne former for forskning, uddannelse og innovation. Til april erstatter Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd det nuværende Danmarks Forskningspolitiske Råd. Jeg vil stærkt opfordre til, at de nye netværk og trends bliver repræsenteret i dette nye råd.
Sociologer, der forsker i STS dvs. Science and Technology Studies, beskæftiger sig netop med, hvordan videnssamfundet og forskningsverdenen ser ud nu, og hvilken udvikling og trends, der er på vej. De undersøger blandt andet, hvilke ord forskerne bruger om sig selv, og forskernes egen forestilling om deres arbejdes fremtidige samfundseffekt. Jeg synes altid, det bidrage til stor selvindsigt at læse disse artikler. Specielt, når det studerede emne er én selv! Jeg er ofte blevet interviewet af STS forskere, der er interesserede i folkeforskningsmiljøets dynamiske netværk, dets interdisciplinære remix af ideer og tanker, og vores ønske om at publicere i open access og open review journals. Det er motiverende, at det vi laver giver inspiration er “værd” at studere, og at det skaber en debat. Dette blog-indlæg fortæller lidt om denne debat, og vil forhåbentlig udbrede denne diskussion og debat fra STS forskernes fagcirkler til flere forskere og samfundet generelt. Den seneste tid har debatten fået momentum, så meget, at de store gamle journals er begyndt at blande sig.
Biohackers. The politics of open science” Allesandro Delfanti
For nyligt blev jeg interviewet ifm. research til en Nature-artikel med titlen: “Independent streak - Scientists willing to take a risk are setting up individual research operations in rented lab space”. (Nature, Juli 2013.) Denne artikel fokuserede på de unge forskeres brud med den klassiske forskningsverden, og deres forsøg på at skabe nye, mere fleksible, uafhængige vidensdelinger, review og indkomstmodeller til deres forskning og arbejde, i stedet for den klassiske forskningsbevillings- og publicerings-model. Som en sidekommentar skal her nævnes, at vi bestemt stadig holder fanen højt for peer review, som et fundament for kvalitetssikring af forskningen, men vi synes bestemt også, at det er sundt at undersøge nye måder at udføre denne reviewprocess på.
At Nature har svært ved at forstå vores motivationer, og hvem vi er, fremgår også af denne Nature editorial “The DIY Dilemma”. Her fremgår det, at “god forskning” er lig med “offentlig finansieret forskning”. Det virker, som om de ikke tror, at man kan lave folkeforskning, hvilket vi jo ikke er enige i. Denne editorial affødte en lang og glimrende diskussion på diybio.eu maillisten. En åben mailliste, hvor ALLE kan deltage i vores diskussioner og snak om hjemmebygget laboratorieudstyr, bioart, fusion af kunst og videnskab, og deling af de seneste folkeforskningsprojekter. Jeg har samlet denne specifikke diskussion i et åbent dokument, hvis nogen har lyst til at få et indblik i, hvad de aktive folk på diybio.eu maillisten synes om denne Nature editorial. Ganske underholdende og værdifuldt, hvis man selv er forsker og involveret i diverse journals eller reviewprocesser. Dokumentet er åbent, så alle kan komme med kommentarer eller skrive direkte i det, og jeg inviterer alle til at gøre dette, for at få flere gode holdninger frem.
Der er ingen tvivl om, at “videnssamfundet” som det normalt forstås er udfordret, både ift. vidensskabelse, deling, innovation og uddannelse. “Universitetet og dets læringsmetode og videnskabsidealer, må erkende, at de ikke længere er den eneste kilde til læring og videnstilegnelse og i nogle tilfælde, er de ligefrem den sekundære”, her med filosoffen Alfred Birkegaards ord. Han er Ph.d. i filosofi på Roskilde Universitetscenter. Hans artikler sætter alt, hvad jeg har forsøgt at beskrive her, og hvad jeg laver, ind i et større samfunds- og uddannelsesperspektiv, meget bedre, end jeg selv kan gøre det. Citatet er fra hans seneste artikel “Hackerspaces kan give os en ny læringskultur”; men læs også hans artikel “Kan unge netværkere revolutionere videnskaben”:
På grund af mit engagement var jeg derfor også meget beæret over, at jeg i sidste uge blev indstillet af studenterorganisationerne under FTF og Prosa til at blive medlem af Danmarks fremtidige forsknings- og innovationspolitiske råd. De skrev en indstilling der begrundede og redegjorde for, hvorfor de ville indstille mig, som det var beskrevet i opslaget fra ministeriet. Da den blev sendt ind via FTFs hovedgruppe, blev den desværre kraftigt forkortet, så der næsten kun var et CV tilbage. Heldigvis er det en åben indstilling, og efterfølgende har studenterorganisationerne selv indsendt indstillingen i sin fulde længde.
Her vil jeg blot synliggøre, at der er alternative læringsmiljøer, som allerede bobler og syder med nye ideer og tiltag, og over hele verden. Der er i disse miljøet en dynamik og fleksibilitet, der kan komplementerer det nuværende universitetssystem. Jeg håber, at dette blogindlæg finder vej til bedømmelsesudvalget i forskningsministeriet, så disse ny trends og tanker, af mig eller en anden, kan blive repræsenteret i Danmarks fremtidige forsknings- og innovationspolitiske råd.
Nedenfor er indstillingen bragt i en blogvenlig version. (uden kontakt info og CV)
FTF & FTF-stud indstiller Martin Malthe Borch til: “Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd”
Indstillingen er indsendt af hovedorganisationen for FTF - Hovedorganisationen for offentlige og privat ansatte. Efter indstilling gennem FTF-stud og dennes medlemsorganisationer. På det nuværende forskningspolitiske råds hjemmeside, står at rådet skal : “... sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser.” Motivationen hos FTF-Stud har netop været at finde en yngre forsker til rådet, der har overblik over, og er del af disse nye internationale tendenser indenfor forskningsverdenen, som Open Access, Open Science og Citizen Science.
Martin er ikke kun tilknyttet disse internationale bevægelser, men er med til at drive dem via hans projekter og inspiration. Han har vist et stort engagement i sit arbejde med at sætte forskning og innovation til debat i Danmark. Han har allerede et bredt netværk blandt professorer og undervisere på de danske Universiteter og er i dialog med dem om, hvordan der kan skabes synergi mellem et åbent kreativt vidensmiljø, og universiteternes klassiske dyder. Hans baggrund i både design og den bioteknologiske forskning, har givet ham en unik mulighed, for at se hvordan ny viden og teknologi kan designes og vinkles, så der skabes ny viden og innovativ teknologi.
DIYbio: Do-it-yourself biology eller gør det selv biologi, beskriver enkeltpersoner eller gruppers eksperimentering og arbejde med bioteknologi, typisk i hjemmelaboratorier, køkkener eller foreningslaboratorier.
Hacking og Biohacking: Et godt hack er en god teknologisk løsning, der bruger eller kombinerer eksisterende teknologi til at skabe nye funktioner. Begrebet bliver ofte blandet sammen med “cracking”, der dækker over IT-kriminalitet ofte med et ønske om personlig vinding i forbindelse med ulovlig indbrud i it-systemer.
Folkeforskning / Citizen Science: Den eksperimentering og undersøgelse der foregår i det civile samfund. Folkeforskning tager ofte udgangspunkt i individets problemer, udfordringer og ønsker til dagligdagen. Ofte deles erfaringerne i foreninger eller på blogs. Et stigende antal forskningsprojekter på universiteter forsøger i partnerskab med specifikke civile grupper at engagere, systematisere og indsamle denne viden til deres forskning og til fælles bedste.
På kort tid har Martin blandet sig i debatten om forskernes og universiteternes rolle i fremtidens videnssamfund. Han viser i fællesskab med et dansk og internationalt foreningsmiljø, hvordan man med simple midler kan samle og inspirerer nysgerrige borgere, universitetsforskere og industrien. Folkeforskermiljøet skaber et tiltrængt supplement til den eksisterende videnskabsformidling og er katalysator for kreativ vidensdeling af ny teknologi.
»Fra alle sider hører vi at videnssamfundet skal redde os, og at vi skal have mere forskning. Men den almindelige borger tør ikke at stille spørgmålstegn ved forskeren og hans konklusioner. Videnskab må ikke være forbeholdt forskere i elfenbenstårnet, vi har brug for at alle kan få teknologien i hænderne, kritisere den eller selv foreslå hvordan den kan anvendes i deres hverdag. Ideer og tanker der er vigtige for at fremtidig kommercialisering af viden og teknologi, giver mening for selv samme folk der skal bruge den.« - Martin Malthe Borch
Med udgangspunkt i et fuldstændigt åbent foreningsmiljø, har han været med til at give den almene borger adgang til den nyeste teknologi, fra elektronik og 3Dprintere til Nordic cooking og genteknologi.
Martin har skrevet videnskabelige artikler i avisen Ingeniøren, samt mere personlige blogindlæg på hans “Folkeforsker”-blog hos samme avis. Det har ført til andre publikationer i populær videnskabelige medier i Danmark og Internationalt. Bland andet i weekendavisen med artiklen “Videnskab for Gentlemen” og i Information med “Universiteter har ikke monopol på nysgerrighed” Han har også medvirket i podcasts i videnskabsprogrammer i national radio i både Danmark og Italien.
Fra de sociologiske videnskaber er der fokus på hvordan diybio, maker og open source hardware bevægelserne kan transformere videnskaben og samfundet i fremtiden. Martin er blevet interviewet af flere antropologer og sociologer, der har beskrevet hans projekter i flere videnskabelige publikationer, blandt andre postdoc Alessandro Delfanti i sin bog “Biohackers. The politics of open science”. Det videnskabelige tidsskrift Nature har også i flere artikler beskrevet miljøet og de unge forskere, der går nye veje og etablerer uafhængige og åbne forskningsgrupper. “Independent streak - Scientists willing to take a risk are setting up individual research operations in rented lab space” Nature, juli 2013.
Martin Malthe Borch var initiativtager til Biologigaragen, der blev etableret i 2010. Biologigaragen er et åbent laboratorium og folkeforskingscenter, der arbejder på at demokratisere videnskaben, ved at give alle adgang til laboratorier og eksperimentering. Dogmet er at alle kan lave forskning, det kræver ikke specialudstyr eller viden, alt det kræver er en undren, nysgerrighed eller fascination af den natur og verden der omgiver os, tilsat lidt systematik når man undersøger den.
Denne legende kerne og lysten til at lære kendetegner, og er udgangspunktet for, alle biologigaragens og Martins projekter. Det handler omat bringe forskningen ned på jorden, bygge bro til borgerne og give dem forskningen i hånden. Så de selv kan engagere sig, undres og sammen løse deres dagligdagsproblemer. Konkret gøres dette igennem Biololgigaragens ”Group Experiment Nights“. Det er workshops hvor en forsker bringes sammen med en kunstner eller designer for at se på alt fra lampeskærme af svampemyselium, hjemmefementering eller kinesiskurtemedicin. Det er specielt kunstnere og designere der søger nyviden, teknologi og inspiration til deres arbejde i disse miljøer. Som et eksempel på et større folkeforskningsprojekt kan nævnes Biostrike.
Alge eksperimenter i Biologigaragen, test af forskellige gør-det-selv vækst medier.
Biostrike er et eksempel på et kollaborativt, åbent forskningsprojekt. Her samarbejder universitetsforskere med hobby entusiaster der udfører forsøg og samler data. Udover at lære om bioteknologi, bidrager forsøgene til et fælles forskningsprojekt. Målet er at kortlægge og identificere nye mikroorganismer, der producer antibakterielle molekyler, og på sigt et potentielt nyt lægemiddel. (Biostrike one-pager, Biostrike wiki)
Samtidig er alle deltagerne og arrangørerne med til at udvikle og teste nye gennemskuelige måder at lave forskning på. Alt kommunikationen foregår på en åben mailliste og alle dokumenter er delt on-line. Projektet tester samtidig nye forskningsplatforme der muliggør at man kan udføre forsøg, diskutere resultaterne, lave review og publicerer, det hele mere eller mindre samtidigt. Der er designere og grafikere tilknyttet projektet, de undersøger formidlingsaspekterne samt udtryk og design af interfaces. En gruppe elektronik entusiaster arbejder også på at udvikle billigt udstyr, der kan bruges til at dokumentere forsøgene. Dette udstyr er bygget billigt af en laserskåretkasse med et webcam, og nogle LEDer. På nuværende tidspunkt har der været workshops i København , Berlin og Tel Aviv, og der er ved at blive planlagt workshops i Manchester og i Yogyakarta i Indonesien.
Biostrike workshop under "Re-new Digitals Arts Festival", På Prags Boulevard 43 (PB43), København Nov. 2013
Mikroorganismer fra en jordprøve, udpladet på en suppe af kinesisk agar-agar, kartoffelmel og plantegødning.
I Labitat og Biologigaragen mødes civilsamfundet, og professionelle fra forskningsverdenen og industrien, men man er der som sig selv ikke på vegne af ens arbejdsplads. De fleste kommer efter arbejde, for at kunne blive inspireret af, og lære af hinanden. Udgangspunktet er, at man kan tale frit, om de projekter man laver, at resultatene deles, samt at tanker og påfund remixes i en stor kreativ suppe. Et eksempel på åben kollaboration er Baessy - Open source tools & assays for citizen science. Dette projekt bringer netop civilsamfund, hobby entusiaster, industri og forskere sammen.
I øjeblikket arbejder en gruppe omkring biologigaragen og Labitat, på at arrangerer Kopenlab.dk en folkeforskningsfestival der skal finde sted som en del af ESOF2014 - science in the city. Her vil der være diskussioner af de nævnte tendenser og trends. Der vil også være en udtilling hvor universiteter og hobby entusiaster kan udstille hacks og installationer, der demonstrerer hvad man kan med digital fabrikationsteknologi og bioteknologi. Samtidig arbejder Biologigaragen og Labitat på at etablerer et folkeforskningscenter i København, der skal styrke de nuværende fysiske rammer, for at bringe endnu flere borgerne, forskerne og erhversfolk sammen. Små kreative og produktive virksomheder, inviteres med i dette fællesskab, for at opnå mest mulig deling af viden og kompetencer.
»Vi er allerede forbi videnssamfundet, viden skal ikke længere ses som det eneste mål og som bergrænsningen for samfundets udvikling. Vi skal i stedet se på hvordan den viden kan anvendes, designes, gives form og sættes i spil i samfundet, sådan at løsningerne på samme tid er bæredygtige og giver mening for den enkelte borger. Dette vil kræver meget mere samarbejde mellem håndværkere, akademikere og designere, og flere fysiske steder hvor samarbejdet kan foregå.” … “Danmark er i en unik situation, til at bringe denne bevægelse videre, og fører an internationalt. Det skyldes vores tillid til hinanden og en lang erfaring med forenings- og andelsselskaber.« - Martin Malthe Borch FTF-stud håber at Martin kan overføre noget af sin erfaring og engagement fra disse åbne kollaborative vidensdelingsnetværk til rådets arbejde og bidrage til mere fuldstændige vurderinger og anbefalinger.
