Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Formel 1: Kevin er tilbage - og motorerne bliver indtil 2020

Illustration: Renault

Mens vi er nogen, der sidder og godter os over, at K-Mag er tilbage i F1 - og tillykke med det - så sker der noget langt mere interessant på motorfronten.

For efter en årrække med avancerede ERS-systemer og nu også med turbo, så har der været oprør mellem motorproducenterne, FIA og Formel 1-konsortiet.

Endnu engang skal vi have fat i lyden og kræfterne. Fans klager over at en F1-bil ikke længere lyder som en F1-bil - de vil vist helst have, at den lyder som en V10 med 18.000 omdrejninger.

Kørerne klager over, at bilerne ikke kører hurtigt nok. Faktisk er omgangstiderne faldet. Det er der måske ikke noget at sige til hvis man sammenligner sidste års biler med 1,6 liter V6 og fortiden 3,0 V10 med helt op til 1.000 hk. Til gengæld bruger de 40 procent mindre brændstof end den generation af motorer de afløste.

Nå, men fred med det - F1-konsortiet med Bernie Ecclestone, i spidsen vil af med turbo og avanceret udstyr i bilerne. De skal tilbage til gammeldags sugemotorer og masser af kubik, cylindre og larm. Men også for at få udviklingsomkostningerne ned, så der kan komme andre motorproducenter på banen.

Det vil motorproducenterne bare ikke. De kan faktisk se en ide i at udvikle avanceret teknik, som de kan bruge de deres gadebiler. Det er vist velkendt, at nogle af producenterne faktisk gerne havde set en firecylindret rækkemotor i stedet for den nuværende V6. Men hvis det var blevet vedtaget ved den sidste motorrevision, ville Ferrari trække sig ud af F1 - og det kunne man ikke leve med.

Nu er der så skabt en form for våbenhvile - i 2016 og 2017 er der meget få ændringer og V6’erne med turbo og ERS får lov til at leve indtil 2020.

Lige nu er man så i gang med at forhandle om, hvad der skal ske i 2018. Noget tyder på, at producenterne går med til at lægge en del af teknologien ned i standardbokse, som kan gøres billigere, samtidig med at der gives flere mulighed for at udnytte kræfterne i motoren. Måske kommer vi op på 1.000 hk igen og omgangstider fem sekunder hurtigere end i dag.

De uafhængige teams bliver også garanteret, at de kan få adgang til motorer fra de fire store motorleverandører: Mercedes, Renault, Ferrari og Honda (selvom jeg ikke tror, at nogen har lyst til at få en Honda-motor ombord lige nu).

Og til alle dem som savner lidt lyd i F1, så kan de glæde sig til 2016, for her får bilerne lov til at have hele to afgangsrør - det skulle give meget mere lyd.

Men hvorfor er det overhovedet, at vi holder fast i ICE'erne? Hvorfor ikke gå hele vejen og kaste os over Formula E? Her er Renault også tæt involveret - faktisk vandt de sidste år team-mesterskabet for Formula E.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i den løbsserie nu, hvor udviklingen af drivetrain har fået mere frie tøjler.

Bjørn Godske er redaktør på IndustryTech og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor ikke gå hele vejen og kaste os over Formula E?

Du svarede selv på det tidligere (2 gange):

"Fans klager over at en F1-bil ikke længere lyder som en F1-bil - de vil vist helst have, at den lyder som en V10 med 18.000 omdrejninger."

"Nå, men fred med det - F1-konsortiet med Bernie Ecclestone, i spidsen vil af med turbo og avanceret udstyr i bilerne. De skal tilbage til gammeldags sugemotorer og masser af kubik, cylindre og larm."

  • 2
  • 0

Hvis det virkelig er det eneste, som holder tilskuerne til F1 i stedet for FE, så sæt dog nogle store højtalere på FE-bilerne.

Nej, jeg tror, at der er mere i det - for eksempel vanens magt.

Eller også er det fordi, at risikoen for at F1-biler bryder sammen og i brand er langt større - det drama vil vi gerne have.

FE-bilerne kan måske ikke køre så langt på en opladning, men mit indtryk er, at det er meget mere teknologisk stabile.

  • 0
  • 0

Da jeg var til Gran Prix i Abu Dhabi i 2011, sad alle tilskuere omkring os med ørepropper i, jeg var undtagelsen (jeg havde givet mine propper til min nevø, der havde bortkommet sine egne).

Nuvel, det var da blown diffuser larmen var på sit højeste, men at bede om larm og derefter tage høreværn på virker idiotisk.

Jeg tror de fleste ser F1 fordi alting er på højeste niveau. Teknologien, teamorganisationen og kørernes færdigheder (og egoer !)

Ang. ændringer, er restriktionen på totalt 100 kg brændstofforbrug fjernet ? Det vil gavne teams der har problemer med termodynamisk effektivitet (Honda).

  • 3
  • 0

Fans klager over at en F1-bil ikke længere lyder som en F1-bil - de vil vist helst have, at den lyder som en V10 med 18.000 omdrejninger.

Men FE har haft held med at kunne lægge løbende midt i byen fordi bilerne ikke larmer som en F1 bil, og så kan man tage hele familien med uden at de bliver jaget væk af larmen.
Så er spørgsmålet hvem der er flest af og hvem det bedst kan betale sig at satse på som målgruppe nu og i fremtiden? Den moderne hippe bybo der selv kører elbil eller elcykel? Eller Brian, der er vokset op på landet med traktor og tunet knallert?

Interessant nok, så havde FE sidste år større seertal på TV i USA end F1 !
Gider potentielle tilskuere om 10 år se en bilserie med forældet teknologi? Jeg er i hvert tilfælde ret sikker på, at de store bilproducenter ikke gider kaste store penge i en udvikling af racerbiler med en teknologi, der ikke er relevant i fremtidens biler (elbiler).

Måske F1's fremtid er som Nascar. Ingen fabriksteam og primitiv teknologi.

Jeg tror kun det vil gå en vej for FE, og det er frem. Om og hvordan det så vil påvirke F1 er jeg meget mere i tvivl om.
I mellemtiden vil jeg så nyde at følge begge serier. Sjovt at Kevin er tilbage og husk at se FE løbet i næste weekend. Eurosport viser FE-løbene.

  • 1
  • 0

Sidste år kørte Formula E med fan styret "power to pass", det er lige så kunstigt som tilsat lyd.
Kørerne havde to biler, så de skulle ind og skifte, det må alt andet lige give et sikkerheds problem.

  • 0
  • 2

I forhold til skiftet af bil er det ikke meget værre end dækskifte (+ tankning) i Formel 1.
Bilen kører helt ind i "garagen", kører stiger ud, sætter sig i den nye bil, bliver spændt fast og så afsted det går.
Det mest farlige er sådan set "unsafe release", hvilket er et stort problem i både Formel 1 og WEC (og nok alle andre serier hvor pitstop kræves.
Du kan se det her: https://youtu.be/SbVM24Jiqn8?t=363

'Power to Pass' vil jeg godt give dig ret i er en forfærdelig ide - i hvert fald ud fra et konkurrencemæssigt aspekt.
Det blev vidst indført fordi bilerne var ens i den første sæson, så for at "hjælpe" overhalingene på vej skabte man konceptet - man mente også at det kunne øge publikums indlevelse i og interaktion med sporten igennem sociale medier og dets lige. Man ville gerne give FE end dimension som F1 ikke har.
Det ønske kan jeg faktisk godt forstå og synes det er rigtigt set... Synes bare måde de løste det på var elendig.

Jeg synes Formula E er virkelig spændende og kunne da godt forestille mig at man kunne lave et løb i f.eks. København eller Århus en dag.
Det ville jo passe perfekt både rent branding mæssigt og desuden at løbene holdes som gadeløb.

Vestas som hovedsponsor for et hold eller et løb. Synes den ligger lige til højre-benet.

  • 2
  • 0

Burde være en boost-knap alle kører kunne bruge, i f.eks. 10 sekunder pr. omgang.
og ikke kun når de er 1 sek, fra forankørende.. Så kan de vælge om de brænder det af på langsiden, ud af pit, eller på en overhaling.

  • 2
  • 1

Jeg synes at FE ligner radiostyrede biler i deres køredynamik. Og lyden er bare helt forkert. Omvendt har f.eks Indycar rigtige motorer, men bilerne er 'ens' hvilket lader det være op til team og kører at sætte bilen op. Bare behold FE, og Indycar (og jeg skal indrømme at jeg ser begge hvis ikke der er andet interessant) men for mig skal der være et F1 hvor der er forskellige biler og måder at løse de begrænsninger et reglement giver.
Jeg er enig i at de nuværende motorer er tamme at høre på og vi så omgangstider sidste år som var mange sekunder langsommere end de lap-records som var sat af Montoya og Schumi..
Så slip lidt af motorbegrænsningerne fri og lad os få noget larm i gaden.
Jeg har set flere F1 løb med larmende motorer og det er en himmelsk lyd med en V10 uden begrænsning. Men selvfølgelig tager man propper i under løbet. Der er ikke meget fornuft i det, men det skal der ikke være i F1.
Har også set Le Mans live og må sige at Audis støvsugermotorer bare lød forkert. Mens f.eks Corvetternes dybe groooowl får nakkehårene til at rejse sig. Bare der er plads til det hele.
Fadbamser og motorlarm til folket !

  • 4
  • 0

Jeg citerer:

Kørerne klager over, at bilerne ikke kører hurtigt nok. Faktisk er omgangstiderne faldet.
.......citat slut.

Hvis bilerne ikke kører hurtigt nok, er omgangstiderne vel steget?

  • 0
  • 0

Har i nogensinde set et FE løb ? Det er det kedeligste motorløb jeg har set længe. De har måttet indføre regler for minimumshastighed på opvarmningsomgangen fordi kørerne ellers ville være halvde formiddage om at komme en omgang rundt for at spare på strømmen.

Så længe vi ikke har en strømkilde der muliggør fuld skrald på bilerne i mindst 1 time (helst 2) så vil der ikke være nogen som helst mulighed for at F1 bliver elektrisk. Når vi når dertil vil vi til gengæld se de hurtigste racer-biler nogensinde.

  • 1
  • 0

Så længe vi ikke har en strømkilde der muliggør fuld skrald på bilerne i mindst 1 time (helst 2) så vil der ikke være nogen som helst mulighed for at F1 bliver elektrisk. Når vi når dertil vil vi til gengæld se de hurtigste racer-biler nogensinde.

Det kommer nok til at vente på videre udvikling af f.eks. Lithium-luft batterier. Men så skulle det vel også være muligt.
At drive udvikling af elbiler er jo også et af formålene med FE. Godt nok er batteriet standard idag i FE, men det vil også blive frigjort til fri udvikling på et tidspunkt. Jeg kan ikke huske om der allerede er sat dato på.
Det vil vel være oplagt at bruge FE til udviklingsplatform af nye batterityper, da et batteri her ikke skal holde til så mange opladningscykler som i en almindelig personbil men til gengæld skal kunne yde mere.

Det interessant spørgsmål er så om F1 til den tid bliver elektrisk. Eller om FE bliver stort og F1 bliver en serie med simpel ICE-teknologi og ingen fabriksteam.

  • 0
  • 0

Det som WEC har haft de sidste par år, som F1 mangler, er den store mangfoldighed. Der er diesel elektriske biler, bensin elektriske, baghjulstræk, firhjulstræk og forhjulstræk. Samme ting med GT3 klassen, McLaren, Bently, Aston, Porsche, Ferrari, BMW osv.

For at måske dyrke mangfoldigheden, så burde man sætte en begrænsning på hvor meget energi man må benytte i et løb. Nu er det 100 kg bensin, men hvorfor ikke lave det om til X kJ, også må man selv bestemme hvad slags brændstof man vil bruge.

  • 0
  • 0

Byg formel 1 bilerne omkring et batteri ala Teslas, der kan skiftes når bilerne alligevel er I pit for at skifte dæk. 2 batteriskift bør kunne klare et løb for fuld power og det passer med dækskift. Der kan så indbygges div. regler om max peak effekt mm. Det kunne hurtigt indføres.

  • 0
  • 3

Byg formel 1 bilerne omkring et batteri ala Teslas, der kan skiftes når bilerne alligevel er I pit for at skifte dæk. 2 batteriskift bør kunne klare et løb for fuld power

Et batteri, der kan passes ind i en F1 racer, vil have samme størrelse som det FE racerne kører med i øjeblikket. Det vil kunne klare 5-10 min race i F1 tempo.
Fuld race-længde i F1 tempo bliver først muligt med ny batteriteknologi som f.eks. lithium-luft.

  • 1
  • 0

At drive udvikling af elbiler er jo også et af formålene med FE. Godt nok er batteriet standard idag i FE, men det vil også blive frigjort til fri udvikling på et tidspunkt. Jeg kan ikke huske om der allerede er sat dato på.
Det vil vel være oplagt at bruge FE til udviklingsplatform af nye batterityper, da et batteri her ikke skal holde til så mange opladningscykler som i en almindelig personbil men til gengæld skal kunne yde mere.


Der er allerede lavet ændringer til sæson 2:

The 2015–16 FIA Formula E season is the second season of the FIA Formula E championship held from 24 October 2015 to 3 July 2016. The season sees the introduction of eight manufacturers, who are allowed to develop new powertrains, specifically the e-motor, the inverter, the gearbox and the cooling system.

Link: https://en.wikipedia.org/wiki/2015%E2%80%9...

  • 0
  • 0

I sport vil vi se dem der er bedst. Ingen gider se serie 3 fodbold, der bliver ikke transmitteret live fra børnebakken i skiløb og ingen vil se langsomme ens biler køre korte løb med tvivlsomme kørere.

Jeg har selv været flittig tilskuer til live motorsport og tilstrækningen er instinktivt større hvis man sidder bag et plankeværk 2 meter fra kurben og bilerne brager forbi på kanten af kontrol.

Formel 1 er blevet for langsomt, for kontrolleret og for dyrt. Derfor gider vi ikke se det mere. De første omgange kan stadig være kaotiske nok til at være spændende, men derfra falder intensiteten til to streger over ligemeget.

Jeg vil ikke tilbage til 80ernes gruppe B rally og 70ernes F1 med årliige dødsfald, men jeg synes dagens F1 er for meget i den anden grøft.

Jeg har ikke løsningen for sporten. Jeg tror færre sider i reglementet vil hjælpe - billigere at være med og hurtigere biler. Jeg har ikke noget mod hybriddrivlinier og små motorer, men de skal være en opgradering, og ikke en tvungen drosling.

Jeg vil umiddelbart være tilhænger af en effektbegrænsning og minimumsvægt samt de generelle regler for racerens opbygning og så ellers frie rammer til at finde den mest konkurrencedygtige teknologi. F1 skulle så nok blive FE når batterierne vejer og fylder 1/10 af i dag.

  • 2
  • 0

I sport vil vi se dem der er bedst. Ingen gider se serie 3 fodbold, der bliver ikke transmitteret live fra børnebakken i skiløb og ingen vil se langsomme ens biler køre korte løb med tvivlsomme kørere.

Den sammenligning synes jeg ikke holder.
- Bilerne er ikke ens (drive train udvikling er helt frit).
- Jeg kan ikke se, at kørerne er spor mere tvivlsomme end i andre klasse ( i F1 kan man købe sig til et sæde!).
- OK, løbene er korte. Men det er vel ikke længeden der er afgørende? Hvem husker ikke F1 løbende for nogle år tilbage, hvor de kørte pænt i kø i 2 timer uden en overhaling.
- Det er bestemt de bedste biler i verden du ser. Altså de bedste elbiler. Lige som du i rally ser de bedste rally biler og ikke F1 biler.

Så nej, sammenligningen med serie 3 fodbold holder ikke.

Jeg synes da også at løbet her i aftes/nat var ganske underholdende. Godt med overhalinger. Måske man altid burde lade Buemi starte bagerst :)

Men larmer gør de ikke. Det er nogle kede af og andre glade for. Løb i byerne hvor flok bor synes jeg er en god ide,

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten