Grønlandsbloggen

Forholdet til Grønland er værdifuldt for Danmark

Århundreders opbygning af viden om Grønland og arktiske forhold og det tætte bånd til Grønland er i dag endnu mere værdifuldt for Danmark, end det nogensinde før har været. Men er den danske polarforskning blevet støvet og glemt? Og hvad skal der til, for at Danmark og Grønland kan udnytte værdien, som ligger i polarforskning?

Arktis, klimaforandringer og hermed Grønland er vigtige storpolitiske emner. Det kan vi takke forskningen for. Isen smelter, isbjørnen sulter og oliekatastrofen lurer i det sårbare Arktis. Det ved vi alle, fordi forskere har sat tal og ord på de forandringer, som ses så tydeligt bl.a. i Grønland.

Som grønlænder er man vant til, hvis man bevæger sig udover Rigsfællesskabets grænser, at folk ved meget lidt eller ingenting om den store ø i det nordamerikanske kontinent. Bor der mennesker? Hvilke mennesker? Har de et sprog? Hvor er Greenland? Sådan er det ikke i forskerverdenen. Da jeg første gang var til konference for forskere med interesse i klodens kolde egne og klimaforandringer, var det en stor overraskelse, at alle vidste hvad Grønland var. Mange havde oven i købet været der, flere gange. Hele vejen fra Japan og Sydafrika vidste de en masse om Grønland. Forskersamfundet er nemlig et blandt få samfund med stor interesse for og viden om Grønland.

Danmark kan være stolt af, at være en nation med tradition for polarforskning, hvor man gennem århundreder har opbygget værdifuld viden og logistik op omkring Grønland. Viden og logistik som i dag er blevet endnu mere relevant for hele verden.

Derfor bliver der i disse dage råbt vagt i gevær, fordi nedskæringer på Københavns Universitets nu blandt andet rammer eskimologi-studiet, der lukker for optag af nye studerende i år. Det ses som et udtryk for, at Københavns Universitet ikke prioriterer forskning om Arktis og Grønland.

Også inden disse nedskæringer har det virket som om, Københavns Universitet ikke lader til at prioritere forskning og undervisning om Arktis i lige så høj grad som andre danske universiteter. Det har undret mig, da Københavns Universitet sandsynligvis er et af de universiteter i verden med bedst kendskab og adgang til polarforskning gennem for længst etableret infrastruktur som eksempelvis Arktisk Station på Diskoøen. Både Aarhus og Aalborgs universiteter og DTU satser stort på Arktis og polarområdet i disse år. DTU har stor succes med samarbejdet med Grønlands Tekniske Skole i Sisimiut om Arktisk Ingeniør-studiet (ARTEK), der fortsat udvikler sig og tiltrækker mange grønlandske såvel som danske studerende. Man kan ofte i DTU’s kantine se grupper af grønlandske studerende, der er tilknyttet ARTEK. DTU har udover ARTEK også Polar DTU, som samler DTU’s aktiviteter og ekspertise indenfor polarforskningen.

Men måske er der forandringer på vej. Københavns Universitet har indgået et samarbejde med universitetet i Grønland, Ilisimatusarfik, og Naturinstituttet i Nuuk om en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i Grønland. Der har ikke været meget oplysning om udviklingen, men lige netop i disse dage diskuteres denne uddannelse i Nuuk.

Det er helt oplagt at lave et tættere samarbejde mellem det yderst velfungerende naturvidenskabelige forskersamfund i Nuuk og universitetet i Grønland, så man får muligheden for at uddanne unge grønlændere i den grønlandske natur. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Der er i virkeligheden for få mennesker i Grønland til at udfylde hele årgange på universitetets studieretninger. Det vil også gælde en eventuel naturvidenskabelig uddannelse. Det kan have den konsekvens, udover at det bliver enormt dyrt at uddanne meget få personer, at niveauet ikke kan leve op til kravene for en universitetsuddannelse. Derfor håber jeg, at man tør være ambitiøse nok til at forsøge at skabe en studieretning, som kan tiltrække en stor andel udenlandske studerende. Med tidens store fokus på Arktis og klimaforandringer tiltrækker de nuværende studier i klimaforandringer og Arktis studerende til fra hele verden. Det kan bl.a. ses på Københavns Universitet, hvor man har etableret en kandidatuddannelse i klimaforandringer med mange udenlandske studerende. Der er også flere grønlandske studerende, som tager til Paris for at læse Arktiske studier.

Hvilket sted i verden ville det være bedre at læse Arktis og klimaforandringer end i Grønland? Det kunne være fantastisk spændende, hvis Nuuk kunne blive stedet, hvor fremtidens klimaforskere udklækkedes.

Der vil også være oplagte løsninger på det ellers store problem med at tiltrække kompetent undervisningskraft til Grønland. Hvert år kommer masser af klimaforskere som nævnt til Grønland. Det udnytter man med stor succes hver sommer på Kangerlussuaq Science Field School (KSFS) for grønlandske, danske og amerikanske gymnasieelever. Her kommer internationale forskere forbi og står for undervisningen indenfor diverse naturvidenskabelige emner. Det er ikke mange steder, man kan tilbyde samme palet af top-forskere indenfor så mange områder til disse få privilegerede elevers undervisning. Universitetet kan måske tilbyde kontorplads, logistik og transport mod at besøgende forskere deltager i temadage i løbet af undervisningsåret. På den måde kan man tilrettelægge en tidssvarende, forskningsfunderet undervisningsplan.

For at sådan en løsning kan blive en succes skal man sætte målet højere end at Grønland skal have en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Man skal satse på at have en uddannelse, som kan tiltrække internationale studerende og undervisere. Til gengæld har man mulighed for, at disse studerende og tilknyttede forskere på sigt kan være med til at forankre mere af den globale klimaforskning i Grønland, og lige netop deri ligger den største værdi for Grønland.

Samarbejdet mellem Danmark og Grønland omkring polarforskning med fokus på Grønland rummer et potentiale, som forhåbentlig kan inspirere til flere og mere vidtrækkende samarbejder.

Sådan som Grønland har underprioriteret forholdet til Danmark de seneste år, så er det dog ikke underligt, at man fra dansk side ikke investerer i Grønlandsforskning, særligt i en nedskæringstid. Begge parter skal være interesserede i et samarbejde, før det kan blive frugtbart. Men der er også grunde nok til at lægge fortidens spøgelser bag sig og bruge energien på i samarbejde at støve polarforskningen af.

For Grønland kan investering i forskning i den grønlandske natur måske være det, der skal til for at danne grundlaget for en vedvarende og selvforstærkende samfundsudvikling. Hvis man via eksempelvis universitetet kan tiltrække internationale top-forskere i endnu højere grad end man allerede gør og samtidig i højere grad forankre forskningen i Grønland, kan Grønland ikke bare som en smeltende isblok, men som samfund få en vigtig international rolle. For Danmark er det et es i ærmet, man lige nu ikke udnytter optimalt.

Polarforskning er et område, hvor der er fantastisk grobund for at videreudvikle et værdifuldt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Værdifuldt for begge parter. Det kan måske oven i købet blive grundlaget for et fornyet forhold mellem Grønland og Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan kun være enig i, at DK fortsat bør være engageret i Arktisk forskning - vis a vis Grønland - såvel som stolt af den viden der allerede foreligger. Og dette uagtet at både den erhvervede viden er opnået ved en "kolonial tilfældighed" samt at interessen i fremtidig forskning er territorial og/eller økonomisk vinding.

Grønlands interesser i arktisk forskning er åbenlys, men både den økonomiske finansiering - såvel som vedligeholdelsen af forskningsmiljøet- er så tynd at Grønland ikke selv kan løfte opgaven. Derfor er det også stærkt bekymrende når den oplagte partner DK er underlagt et politisk regime der nok mest sandfærdigt er i gang med at minimere landets internationalt anerkendte forskningssektor til den politiske sandkasse.

Et er at man i overensstemmelse med minimalstatsdogmerne kaster forskningsinstitutionerne i armene på erhvervslivets forgodtbefindende - såvel som de højere læreanstalters decimering af de studerendes kvaliteter indenfor deres fagområder for at få studietiden begrænset mest muligt.

Tilsammen medfører den danske indstilling til videnskab at arktisk forskning alene er et strategisk indsatsområde af økonomiske årsager og dette harmonerer dårligt med grønlandske interesser. Man skal naturligvis ikke forkaste forskningens økonomiske spin-off, men det er helt uholdbart at lade forskningen begrunde i økonomiske afkast.

En højt estimeret banebrydende forsker som Eske Willerslev har meget logisk forklaret at forskning ikke kan baseres på frygt - underforstået som frygt for konsekvenserne af forskningen - og på samme måde kan man ikke basere forskningen på forudbestemte krav om økonomisk udkomme.

Dette logiske udgangspunkt kræver naturligvis et samfundsøkonomisk overskud - som et af verdens rigeste DK udenfor enhver tvivl er i besiddelse af hvorfor dette politiske standpunkt må begrundes i andre uoplyste forhold - og som Grønland antageligvis ikke råder over. Tilbage står ekstern finansiering af arktisk forskning - og den kan givetvis findes - hvis man kan overbevise fonde og mæcener om at kvaliteten kan holdes højt. Og udenfor nationale særinteresser indenfor Rigsfællesskabet jvnf. en forceret urealistisk grønlandsk selvstændighed.

Med venlig hilsen

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten