Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Folketingsvalg, tak!

Hollands meteologiske institut har regnet sig frem til at dette efterår har været så varmt at det skal klassificeres som et 10.000 års event.

IDAs energinørder siger at vi i Danmark kan skære 60% af vores CO2 udslip væk i 2030 og samtidig tjene penge på det.

Danske politikere går meget op i hvem der har betalt for statsministerens løbetøj.

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er du nu ikke gået hen og blev lidt mere politisk i denne blog end meningen var til at starte med? "Skomager, bliv ved din læst." 

  • 0
  • 0

Hvad vil du med et folketingsvalg? Have de tåber der går op i, hvem der har betalt Foghs løbetøj til at styre landet? Men som Henrik siger, hvad er det for et emne og tage op på ing.dk. Det virker mere som noget der hører til i dk.snak.politik - eller hvad den nu hedder.  

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om jeg egentlig har lovet at PHloggen er apolitisk eller upolitisk ? I den foreliggende sag er det for mig at se ikke så meget et politisk spørgsmål som et spørgsmål om kompetence og om de folkevalgte har fattet hvad deres job er. Synes du ikke vi burde begynde at blive mere politiske hvis dem der burde være det endnu engang bare arkiverer et relevant input fra det teknologiske hold ?Poul-Henning

  • 0
  • 0

Henrik og Peter, PH plejer da om nogen at være politisk i sine blog indlæg. Det her indlæg holder efter min mening bare stilen. PH hvad vil du med et folketingsvalg nu? Det er jo overhovedet ikke trendy at snakke energipolitik for alvor på Christiansborg for tiden? Skal vi ikke hellere vente et halvt års tid og lade IDAs energi oplæg rodfæste sig lidt, så vi kan se hvem der skal stemmes på, eller har du allerede lagt dig fast på det? Jeg er enig med dig i at viden forpligter. Så bliv bare ved, du plejer såmænd nok at kunne få modspil her. Henrik  PS: Hvis dit forrige indlæg om energibesparelser dækker potentialet for en gennemsnitsvirksomhed, så er de 60% CO2 vel ikke helt ved siden af! 

  • 0
  • 0

Grunden til at jeg vil have et valg er stort set alt kompetent teknologisk input bliver til kompost før der får en chance for at rodfæste sig.IDAs oplæg ser meget fornuftigt ud (jeg har kun hurtigt bladret igennem det endnu) men det har jo ikke en jordisk chance i en regering hvor økonomer bestemmer alt og kun pensionistpleje og indvandrepolitik kan få opmærksomhed, f.eks anbefaler det jo investeringer der ikke tjener sig hjem i samme valgperiode. Jeg synes det er et meget stort problem at landet styres af politikere der ikke kan kende forskel på ting man kan forhandle om (skattetrykket, hvor mange timer ungerne skal gå i skole, hvor mange timers hjemmehjælp) i modsætning til ting man ikke kan forhandle om (togskinners holdbarhed, CO2 og metans inflydelse på klimaet, klimaændringers konsekvens for landet). Hvis folketinget indholdt noget andet end Cand.Polit'er, f.eks nogle folk der faktisk vidste noget om hvordan verden virker, på andre planer end det økonomiske og politiske, så kunne det jo være at nogle af Cand. Polit'erne fik forklaret nogle ting over en kop kaffe ind imellem.Men som det er nu har jeg utroligt svært ved at identificere de medlemmer af Folketinget der ved noget om andet end politik og økonomi.Har vi f.eks en eneste meteolog eller geofysiker i folketinget når de (en sjælden gang) taler klimaændringer ?  Er der et medlem der kan gå på talerstolen og sige "nu skal i høre hvad der her handler om..." ?  Det nytter jo tydeligvis ikke noget at de begraves i papir og pdf'er fra alle mulige kanter, den slags er jo "partsindlæg" fra "smagsdommere"  og så kan man jo forhandle om deres troværdighed og hvis troværdigheden er til forhandlinger er deres tal sikkert også.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på at et folketingsvalg kan påvirke den politik som du gerne ser påvirket. Alle politikerne har samme mål, nemlig at blive genvalgt efter 4 år, og her er energipolitik og miljøhensyn slet ikke højt nok på listen til at kunne hjælpe til. Den eneste måde at blive genvalgt er, at man har taget nogen beslutninger som påvirker den største delmængde af vælgerne på en god måde. Så hvis der er mange pensionister og lign. så er det effektivt at gøre livet for denne gruppe mennesker bedre. Hvis der er mange børnefamilier, så er det dem der skal have det godt. Hvis der er mange middelklasse stemmer, så er det skattelettelser og lign. der trækker. Sådan fungere vores politiske system desværre. Der er ikke nok stemmer i at gøre jordet et godt sted at være, for om 4 år kan man stadig ikke se effekten af de beslutninger der kan tages i dag.Så hvis vi fik et valg idag, så ville det IMO blot være spild af penge og borgernes tid for selvom regeringen nok ville blive smidt på porten så tror jeg ikke en anden regering vitterligt kan/tør/vil tage nogen beslutninger som virkelig betyder noget. Først når V og S sætter sig sammen og danner en regering, så er der måske basis for at tage beslutninger om noget der er mere langsynet end 4-5 år. Men det sker jo nok ikke lige foreløbigt at det kan lade sig gøre?Thomas 

  • 0
  • 0

Kære PHK, Ja, smid de dumme borgerlige for porten. Lad os få gode socialdemokrater ind, som synes at det er synd for brugerne af undgomdhuset at de skal følge landets love og domsafsigelser.Brugernes trusler om vold bliver besvaret med at man da må kunne snakke sammen, og fluks sidder Ritt-øøhh-Bjerregård og snakker igen. Lad endelig voldelige subkulturer vise, at deres radikale adfærd bærer frugt. Alle er jo lige for lov (med mindre, altså, at man er tilpas voldelig). Samtidig kan vi da også bare bruge milliarder på velfærd. Ikke at vi har dem, men vi kan jo bare låne os frem ligesom tidligere.Det lyder som en interessant udsigt for fremtiden. Jens

  • 0
  • 0

Kære Jens, Jeg har ikke nævnt partipolitik med et ord, for det er ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg klager alene over at der ikke sidder nogen derinde der har forstand på andet end politik og økonomi, i den forbindelse er partipolitik inderlig ligegyldig.Poul-Henning

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved om man kan finde en samlet oversigt over folketingsmedlemmernes uddannelse et sted, eller er man nødt til at "data-mine" på ft.dk? Kunne være interessant at vide om min fordom om at det meste af venstre side af folketinget består af huminaniora kandidater og seminarie-uddannede har noget på sig... Umiddelbart skulle jeg mene at forstand på (national)økonomi giver god mening hvis man skal styre et land. At der er en håbløs mangel på politikere med naturvidenskablig (eller ingeniørmæssig) baggrund er klart.

  • 0
  • 0

Der skal nok data-mining til Morten. Hvis jeg starter ved A og du starter ved N så kan vi hurtigt klare den del.  Vi  skal bruge parti+navn+uddannelse Poul-Henning 

  • 0
  • 0

OK, det var nemt, resultatet er her:http://phk.freebsd.dk/misc/ft.txt sorteret efter uddannelse:http://phk.freebsd.dk/misc/ft2.txt Jeg kan finde 8 medlemmer med hvad der ligner en relevant teknisk/videnskabelig uddannelse:Gjerskov , Mette (S) Cand.agro.Arnold, Elisabeth (RV) Cand.scient. (biokemi)Dybkjær, Lone (RV) CivilingeniørKaalund, Per (S) Edb-uddannelse, Kommunedata 1956-1959.Mortensen, Kim (S) ElektrikerChristensen, Peter (V) ElektrikeruddannetTrøjborg, Jan (S) Ingeniør, bygnings- og miljølinjenHedeboe, Poul Henrik (SF) Kemi og legemsøvelser, KU.Poul-Henning

  • 0
  • 0

Martin Juhl Sørensen skrev:Det var meget interessant, men hvorfor mon der ikke er flere tekniske hoveder i tinget?   Den er heldigvis ikke svær (imho) - det er jo som regel ikke det teknisk/videnskablige argument, der vinder derinde, men politiske handler af større eller mindre lødighed - uanset partifarven på regeringspartierne.Hvis bare man lufter tanken om saglige tekniske argumenter, kan man hurtigt få prædikadet "Teknokrat" puttet på sig.Hvis det ikke lige var fordi aftensmaden står og venter på mig, kunne jeg sikkert finde en statistik over fordelingen af Ingeniører (og lign.) fordeling i samfundet, men er ret sikker på at den er højere end de 4.4% som PHK har listet.På den anden side kan vi nok ikke (heldigvis) finde samme koncentration af Cand. Polit'er  i det omkringliggende samfund.

  • 0
  • 0

Godt arbejde PHK, men du kunne nu godt have været lidt mere regulær i formatet :) Jeg har været lidt large i min kategorisering, og også inkluderet dem der blot er studerende på en uddannelse under kategorien.  Nogle af dem kunne dog godt bruge et kursus i ærlighed i markedsføring! "Universitetsstudier fra 19xx til 19xx " Ok, right! 5 års indskrivning på et universitet gør ingen kandidat.  Mht. mit oprindelig spørgsmål så ser det ud til at fordeligen af humaniora er nogenlunde ligelig imellem blokkene, imens ud af de 17 lærere, så tilhører de 12 oppositionen. Og imens lærerstanden udgør omkring 2% af arbejdsstyrken (60k udaf 3M) så udgør de 10% af folketinget.  /Morten 

  • 0
  • 0

Morten,Den rå uforkortede fil er her: http://phk.freebsd.dk/misc/ft_raw.txt Min afkortning af feltet var baseret på at bibeholde det højeste niveau plus eventuelt teknisk relevante stumper.  Således at f.eks student og folkeskole cut'et af hvis folk havde universitets niveau etc.

  • 0
  • 0

Smukt arbejde PHK, meget interessant data. Jeg er enig i, at vi skal have nogle flere teknikkere på tinge, men jeg tvivler på det vil hjælpe så meget. Men under all omstændigheder, så kan vi jo selv starte, ved at sætte kryds ved en teknikker næste gang.Desværre så har dansk politik (specielt op til et valg) en kedelig tendes til at være fokuseret på 1-4 områder som er stukket ud af enten oppositionen eller den siddende regering. Hvilket resultere i (som jeg ser det) at 8/10 sætter deres kryds efter hvordan deres holdning er til disse få punkter. Men mon ikke det helt grundlæggende problem er, at alt for mange, ikke gider sætte sig ind partiernes politik og istedet sætter deres kryds ud fra disse alt for få punkter, som tilgengæld bilver gennemgået til døde i diverse dueller op til valget. Peter

  • 0
  • 0

Peter, Det er jo derfor jeg synes IDA burde gå ind i sagen, ellers er der jo ikke nogen potientielle kandidater at stemme på. Men spørgsmålet er om det ville være nemmest for IDA at påvirke de gamle partier i den rigtige retning eller starte en helt ny liste "T(eknik)" ? Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Ærlig talt så tror jeg ikke IDA ville egne sig som et politisk parti, problemet er at hvis du kun sætter teknikere, ingeniører og lign. sammen så vil disse som regel glemme lidt af den menneskelige faktor. Som du jo selv siger, så har vores politikere idag ikke en døjt grundlag for at tage tekniske beslutninger og lign. Det samme kan man vel sige om en flok ingeniører der skal bestemme socialpolitik eller lign. mere 'bløde' værdier?Istedet tror jeg på at vi skulle have opdraget politikerne sådan at de frivilligt kontaktede de RELEVANTE interesseorganisationer (med vægt på organisationer og ikke firmaer) når der fx. skal tages beslutning om dokumentformat og lign. virkelig vigtige og fremtidspåvirkelige beslutninger. Istedet er det IDA & Co der er nød til at banke politikerne ned NÅR de har eller næsten har taget en dum beslutning. Og der er nok lang tid til at vi vil se en politiker velvilligt droppe en beslutning han/hun selv har taget selvom der er kommet virkelig gode argumenter for at ændre den... 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten