Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Folketinget presser regeringen

Fredag var Folketingets sidste dag inden sommerferien, og sidste punkt på dagsordenen var De Radikales beslutningsforslag, B103, om anvendelse af åbne standarder for it i det offentlige.

Beslutningsforslaget blev vedtaget af et enstemmigt Folketing ovenpå en hektisk uge med forhandlinger.

"Jeg er meget, meget glad i dag. Det er en god dag for it-politikken," konkluderede Morten Helveg Petersen (RV), som står bag beslutningsforslaget.

"Hvor er det dejligt, at det er lykkedes at komme et stykke videre med fri konkurrence, åben adgang for alle brugere, og et system hvor man har mulighed for at kommunikere med hinanden. Åbne standarder er kommet for at blive," sagde Anne Grete Holmsgaard, SFs it-ordfører.

Ved 1. behandlingen i starten af maj blev forslaget mødt af støtte fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, men ikke fra Venstre og Konservative. Også Dansk Folkeparti udtrykte visse bekymringer så sent som i forrige uge, bl.a. under et åbent samråd i Videnskabsudvalget.

I den forgangne uge har der været forhandlinger i Videnskabsudvalget, og i forbindelse med udvalgsbetænkningen fremsatte Dansk Folkeparti et ændringsforslag, som forslagsstillerne tilsluttede sig, og som indgår i Folketingsbeslutningen. Ingeniøren erfarer at ændringsforslaget, som i skrivende stund endnu ikke er offentligt tilgængeligt på Folketingets netsted (sagens dokumenter), indebærer at fristen for at indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder nu hedder "1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt".

Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, udsendte torsdag en pressemeddelelse hvor han skrev: "Forslaget fra Det Radikale Venstre indeholder gode intentioner om at skabe øget åbenhed, konkurrence og sammenhæng for åbne standarder. Derfor trykker vi også på den grønne knap i morgen. Men forslaget har ingen betydning, da det formentlig ikke er tilstrækkeligt til at understøtte målene for den digitale forvaltning."

"Beslutningsforslaget er reelt en status quo tilkendegivelse. Det er tom symbolpolitik af værste skuffe," sagde han under andenbehandlingen i Folketingssalen.

"Vi er nødt til at lægge pres på regeringen. Det er ikke bare ren symbolpolitik. Nu har vi sendt nogle klare signaler," responderede Jørn Dohrmann (DF).

Andenbehandlingen varede ca 34 minutter. Afstemningsresultat: 113 For, 0 Imod, 0 hveken for/imod.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først