Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

Den første patentkrig

Patenter har eksisteret i flere hundrede år og naturligvis har der været stridigheder undervejs i al den tid. Den slags opstår, når der er uenighed om hvem, der har ret til en opfindelse, eller når folk slet og ret vælger ikke at respektere de patenter, der er udstedt.

Når man går så langt som til at kalde noget en patentkrig, er det de samme to ting der er gået galt, men så er det ofte gået rigtig galt. To eller flere konkurrenter sagsøger hinanden, fordi de begge mener, at den modsatte part krænker dem. Ud over at lægge sag an, er det andet våben, der bliver grebet til i sådan en krig, at tage så mange patenter som muligt inden for feltet, i håb om at kunne spærre den anden ude.

Symaskinekrigen

Den første store krig af den slags fandt sted i USA omkring 1850 og blev kendt som symaskinekrigen.

De store spillere, der primært huskes fra krigen, var E. Howe og I. M. Singer, men de var langt fra de første til at finde på symaskiner, og de var heller ikke de eneste spillere i 1850’ernes krig.

For at give en fornemmelse af hvor længe symaskinen har været under udvikling, og hvordan det pludselig eksploderede i midten af 1800-tallet har jeg lavet en simpel tidslinje med nogle af de store udviklinger (men jeg er sikker på, at jeg ikke har fået alle symaskineudviklinger med).

Illustration: Louise Floor Frellsen

Krigens forløb

Hvad tidslinjen ikke afslører er, hvordan krigen egentlig startede, eller hvordan den udviklede sig. Så nu prøver jeg, om ikke jeg kan fortælle historien i overordnede træk. Krigen har været vigtig nok for patentverdenen til, at der er skrevet diverse videnskabelige artikler om den. Så jeg må hellere med det samme advare om, at der selvfølgelig er masser af nuancer, jeg ikke får med her.

Det første patent på en mekaniseret symaskine kom helt tilbage i 1755. Det var en meget anderledes symaskine end den slags, man ser i dag, og det blev ved ideen, for den kom aldrig rigtig på markedet.

Vi skal helt frem til 1830, før symaskiner for alvor blev taget i brug i stor skala, nemlig da den franske B. Thimonnier brugte sin variant til at lave militæruniformer i massevis.

Når det er Howe og Singer man fremhæver som symaskineopfindere, er det altså mere et spørgsmål om, at det var dem, der for alvor var med til at få dem ud til privatbrugere, og ikke så meget fordi de faktisk opfandt symaskinekonceptet – de udviklede dog begge en del på det, så det er ikke helt urimeligt at de bliver fremhævet i den sammenhæng.

Howes maskine kom først, og den havde nogle vigtige innovationer, der blev essentielle for symaskineudviklingen. Det gælder for eksempel nålen med øjet ved spidsen og måden at lave stikkesting på.

Illustration: E. Howe, Jr.

Så det store spørgsmål er, når nu Howe kom først, hvordan kunne krigen så overhovedet opstå?

Det simple svar er, at Howe ikke fik markedsført sin maskine. Den var dyr, og folk så den mere som en finurlig gadget end et værktøj, de selv kunne have. Slukøret rejste Howe fra USA til England, hvor han sammen med en lokal samarbejdspartner forsøgte at finde sig et marked i Europa.

Da Howe nogle år senere kom hjem til USA igen, fandt han til gengæld symaskiner over alt og mente nu nok, at han stadig havde ret til en del af den kage.

Singer var en af de store spillere, der havde været med til at skabe vejen for markedet i USA, imens Howe var væk. Singer havde lavet nogle forbedringer på en symaskine udviklet af Lerow & Blodgett, der til gengæld var en videreudvikling af Howes design– deriblandt at stoffet nu lå fladt på et bord og nålen kørte lodret, hvor Howe altså havde haft stoffet til at hænge lodret ned og nålen til at køre vandret (og det tror jeg mange af os, der syr, er taknemmelig for).

Illustration: I. M. Singer

Men mest af alt var Singer en showmand (helt bogstaveligt, han havde en tidligere karriere som skuespiller), og han havde i modsætning til Howe formået at overbevise folk om, at de godt kunne lære at bruge en symaskine og havde den som et værktøj i deres eget hjem.

Singer var ikke den eneste anden, der havde udnyttet markedet, imens Howe var væk, men han var den eneste, der nægtede at betale licenspenge til Howe, da han kom tilbage til USA og krævede det. Og Singer fortsatte også og tog selv patenter efter Howe kom og krævede, at han stoppede med at lave sin symaskine.

Det var det, der ledte til at Howe og Singer mødtes for en domstol. Det var en meget lang og indviklet procedure, hvor Singer fandt flere folk, der angiveligt skulle have opfundet symaskinen længe før – i datidens praksis i USA ville det kunne ugyldiggøre Howes patent, men den slags kan være utroligt svært at bevise. (Ændringer i det system og forskellen til Europa er et større emne, som vi tager ved en senere lejlighed).

Howe vandt retssagen i 1854, men det blev langt fra slutningen på det kapløb. I stedet blev det faktisk begyndelsen på at samarbejde. For Howe holdt på sin ret, men det var Singer der havde en produktion af symaskiner. Så efter den juridiske strid imellem de to var afsluttet, slog de sig sammen imod andre symaskineproducenter. Antallet af retssager eksploderede.

Selvom Howe nu sad på det første store patent, som de andre ikke kunne komme udenom, var der mange flere patenter at tage højde for. Alle spillerne på markedet søgte nemlig beskyttelse for lige deres spidsfindige forbedring. Det gjorde, at ingen af dem kunne lave en hel symaskine (i hvert fald ikke med alle de smarte dele som kunderne ville have) uden at komme i karambolage med mindst en af de andre.

Der var opstået et vildnis af patenter, som det ikke var til at kæmpe sig igennem.

Krigens afslutning

Krigen sluttede ikke med en vinder men med et samarbejde.

I 1856 blev der lavet den såkaldte Sewing Machine Combination (den første såkaldte ”patent pool”). En række symaskineproducenter, deriblandt Howe og Singer, lavede en aftale, der grupperede ni patenter, som dækkede essentielle komponenter af en fornuftig symaskine. Alle producenterne, der var med i aftalen, havde nu lov til at lave symaskiner med de komponenter. Andre kunne købe sig tilladelse igennem licens åben for alle til en fastsat pris.

På den måde kunne de hver især videreudvikle ud fra en fornuftig basis frem for konstant at sagsøge hinanden. De kunne heldigvis se, at det var bedre for alle, at de brugte deres energi og penge på innovation fremfor søgsmål.

Aftalen var bindende frem til 1877, hvor det sidste af de ni patenter udløb.

Nutidens symaskinepatenter

Symaskiner har udviklet sig meget siden da, og der er stadig utallige patenter inden for feltet – bare i 2019 er der blevet publiceret hundredvis af patenter om symaskiner verden over.

Hvad, de nye patenter (og brugsmodeller) dækker, varier meget. Det kan for eksempel være en handskeholder, som vist nedenfor, der gør det nemmere at sy sømmen langs kanten. Den slags opfindelse kunne nok også være kommet brugerne til gode tilbage i 1850’erne.

Fig. 2 fra brugsmodel TWM 581122 (U) gengivet fra patentdatabasen Espacenet Illustration: Gu Fei-Long

Der er også mange symaskinepatenter, der aldrig havde kunne ladet sig gøre den gang, fordi de bygger på, at maskinerne nu er elektroniske og gerne har masser af software indbygget. Det kan for eksempel være sådan noget som US2019340784 A1, der går på hvordan man bedst styrer og tilpasser nålens position.

Fig. 1 fra patentansøgning US 2019340784 A1 gengivet fra patentdatabasen Espacenet Illustration: Sadeh Yaacov

Kender du nogen teknologier, der er opfundet og patenteret eller på anden vis kendte, men som vi endnu ikke rigtig har forstået, at vi godt selv kan bruge?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentgrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De kunne heldigvis se, at det var bedre for alle, at de brugte deres energi og penge på innovation fremfor søgsmål.

Historien lyder som endnu et eksempel på at innovation hindres af patenter i stedet for at fremmes. Der er ikke noget i historien som fortæller at Singer rent faktisk havde gavn af Howes patenter, eller overhovedet læste dem.

For øvrigt mener jeg at patenter bør afskaffes.

  • 7
  • 2

For øvrigt mener jeg at patenter bør afskaffes.


Benny Amorsen kommer med et argument som i sin intellektuelle formulering kunne være skabt på et værtshus.
Det er en realitet at en meget stor del af verdens nationer er blevet enige om et regelsæt som er meget standardiseret og på mange områder er juridisk meget ens.
Dette er et kraftigt signal om at patenter bliver taget seriøst af ganske mange.
Patenter er dog ikke en nem vej til rigdom - Tværtimod vil 93 % af af alle meddelte patenter være en underskudsforretning for dem som har fået meddelt patent.
For den lille private opfinder er succesraten endda markant lavere.

  • 0
  • 6

Da patenter blev indført var det for at beskytte den "lille opfinder" mod "de store virksomheder", der ellers kunne bruge deres store ressourcer til at udkonkurrere den lille opfinder, som måske ikke selv havde ressourcer til at starte produktion, distribution og markedsføring. Og uden beskyttelse kunne opfinderen ikke engang søge om lån til at starte en virksomhed -- de banker eller rigmænd, som opfinderen kontaktede kunne afvise lånet men selv starte produktionen.

Det er en fin motivering for et patentsystem, men verden har ændret sig. Næsten alle patenter i dag er udtaget af store virksomheder eller (i mindre grad) af universiteter, der patenterer deres ansattes forskning. Den lille opfinder vil typisk ikke have råd til at søge patent, da det koster en formue -- blandt andet på grund af en hastigt voksende patentdatabase, der skal afsøges for "prior art", før et patent gives.

Så man kan sagtens argumentere for, at patentsystemet ikke har fulgt med tiden og ikke længere opfylder sit formål. Man kunne sagtens afskaffe det helt, uden at det gør nogen forskel for den lille opfinder.

Men man kunne også overveje andre måder at belønne den lille opfinder. En mulighed er at opfindere, der har vist deres kunnen ved at have lavet en brugbar opfindelse, ansættes offentligt til at lave udvikling og/eller forskning, lidt ligesom universitetsforskere. Alle de penge, som offentligheden betaler for patenter (og patentkrige) i form af fordyrede varer kunne sagtens skydes i offentlig forskning og udvikling i stedet. Argumentet om, at medicinalindustrien ikke ville udvikle ny medicin uden patentbeskyttelse falder til jorden, hvis denne medicin i stedet bliver udviklet offentlig for de penge offentligheden sparer ved ikke at skulle betale overpris for medicin. Endvidere kunne den offentlige medicinforskning rettes mod medicin, der helbreder, i stedet for medicin, der blot bekæmper symptomer -- sidstnævnte er en langt bedre forretning for medicinalindustrien og derfor der, fokus lægges.

Man kan indvende, at nogle lande så ville vælge at lade de andre om at betale for forskningen. Men det tror jeg ikke holder. Industri foretrækker i forvejen at ligge tæt på forskningsinstitutioner, og det vil blot forstærkes af øget offentlig forskning. Derudover kan man lave alliancer (ligesom EU), hvor medlemslande forpligter sig til at bruge en vis procentdel af deres BNP til offentlig forskning.

  • 6
  • 1

Patenter er dog ikke en nem vej til rigdom

Nej, men de er fantastisk effektive til at fastholde ens rigdom, så andre ikke kan komme til.

Tværtimod vil 93 % af af alle meddelte patenter være en underskudsforretning for dem som har fået meddelt patent.

Hvilket bare understreger ovennævnte pointe.

For den lille private opfinder er succesraten endda markant lavere.

Jamen halløj, det er jo ellers altid den lille opfinder som behændigt trækkes frem når der skal argumenteres for patenter.

Så måske det hellere var dig der skulle droppe bodegaretorikken.

  • 5
  • 3

Jamen halløj, det er jo ellers altid den lille opfinder som behændigt trækkes frem

Jeg slår selv mine folder i et "større" Dansk medicinalfirma. Hvis det ikke var for patenter var der ingen der ville financiere udvikling og godkendelse af nye medicintyper.
Hvem gider at poste milliarder af $$ i et nyt drug, hvis det bliver kopieret dagen efter det kommer på markedet?
Tingene er ikke så sort/hvide som man umiddelbart skulle tro.

  • 3
  • 3

Jamen det gjorde jeg, hvad han skriver er utopisk.

Og hvorfor er det det - mon ikke nærmere det meget snart er en tvingende nødvendighed at omstille vores verden?

Den globale ulighed er ved at eksplodere, og medicinal industrien er en af forklaringerne.

Det kan undre mig at lige netop du mener det skulle være umuligt at lave om på, når du i andre debatter kan være meget højrøstet om at vi på det nærmeste skal ændre på jordens rotation for at redde kloden.

  • 1
  • 1

Det kan undre mig at lige netop du mener det skulle være umuligt at lave om på, når du i andre debatter kan være meget højrøstet om at vi på det nærmeste skal ændre på jordens rotation for at redde kloden.

Jeg siger ikke at det er umuligt - intet er umuligt, det er bare meget, meget svært. Prøv at se på sygdomme som malaria eller bilharziose. Der er ikke penge i skridtet og ingen gider at løfte en finger, selvom de sygdomme slår millioner ihjel hvert år.

Med hensyn til beskyttelse fra patenter, så har jeg en ret stor aktie i et start-up. Jeg taler af erfaring: havde vi ikke haft patentbeskyttelse af vores vitale ideer, så havde vi aldrig fået investorer med om bord. Havde vi ikke fået investorer om bord, så havde ideen været død...

Man kan syntes det er uretfærdigt, men hvis private penge skal drive verdenen, så er vi nødt til at have mekanismer der beskytter dem der tager risici, ellers sætter de bare pengene i obligationer og sikre aktier.
Hvad mener du realistisk man kunne gøre anderledes, har du en bedre ide til et system der beskytter de risikovillige i en periode så deres investering giver mening? Husk på, at det skal være et system alle kan blive enige om, inklusive USA, Kina, Rusland, Brasillien.

Sidst men ikke mindst: jeg har efterhånden været i start-up miljøet en rum tid. Når folk render alene rundt med en ide har de oftest en hel urealistisk fornemmelse af dens værdi. Det er helt åbenlyst hvorfor så mange små-opfindere fejler; de fleste ideer er dårlige, men opfinderene nægter at se realiteterne i øjnene - længere er den ikke (jeg har flere gange forsøgt at tale folk fra at bruge en formue på en ide der er decideret dårlig. Rygmarvsreaktionen er altid: Uhh, han forsøger at stjæle den fra mig).

  • 4
  • 1

Det er beskæmmende at se både at US Navy ikke tror på videnskab og at patentmyndighederne ikke forlanger at opfindelser som minimum skal virke.

Engang var Einstein patentundersøger. Han afviste mange umulige "opfindelser" i sin tid. I USA er der specifikt krav om at evighedsmaskiner kun kan patenteres hvis man kommer med en fungerende prototype. Det burde indføres for alle patenter, ikke kun evighedsmaskiner.

For øvrigt mener jeg at patenter bør afskaffes

  • 3
  • 0

Hvis det ikke var for patenter var der ingen der ville financiere udvikling og godkendelse af nye medicintyper.


Det absurde er at det typisk er det offentlige (universitetsforskere) der opfinder medicintyper, mens det er det private erhvervsliv der står for godkendelsen.

Det er bagvendt. Det bør være private der står for opfindelserne, mens det er en oplagt offentligt opgave at stå for godkendelsesprocessen. Kontrolfunktioner bør som hovedregel ikke lægges over til private eller til nogen som er tæt forbundet med private (se også Boeing).

Den bagvendte konstruktion gør at udvikling af medicin er urimeligt dyr. Samtidigt går kun en brøkdel af medicinalfirmaers indtægter til forskning, mens der går mere til markedsføring, udbytte til ejerne, opkøb af konkurrenter og den slags.

For øvrigt mener jeg at patenter bør afskaffes

  • 4
  • 0

I USA er der specifikt krav om at evighedsmaskiner kun kan patenteres hvis man kommer med en fungerende prototype. Det burde indføres for alle patenter, ikke kun evighedsmaskiner.

I den Europæisk patentlov er det netop indført for alle opfindelser, at de skal virke, før de kan godkendes. Selve ansøgningen skal gøre det muligt at udføre opfindelsen, hvilket ikke kan lade sig gøre hvis den ikke virker (i praksis er det, at det skal være plausibelt, at de virker, da sagsbehandleren sidder med en beskrivelse ikke med selve den fysiske ting). Det kommer vi nærmere ind på - hvis jeg husker ret så allerede i det første indlæg i det nye år :)

Det absurde er at det typisk er det offentlige (universitetsforskere) der opfinder medicintyper, mens det er det private erhvervsliv der står for godkendelsen.

Nu er min spidskompetence bestemt ikke lægemidler eller medicinsk udstyr, men så vidt jeg forstår, står det offentlige godkendelsen af begge dele – navnligt i lægemiddelstyrelsen.

”Lægemidler skal være godkendt af Lægemiddelstyrelsen eller Europa-Kommissionen, før de må sælges i Danmark.” (Citat fra den linkede side om godkendelsesprocessen).

Samtidigt går kun en brøkdel af medicinalfirmaers indtægter til forskning, mens der går mere til markedsføring, udbytte til ejerne, opkøb af konkurrenter og den slags.

Det er efterhånden en ret stor brøkdel af medicinalfirmaernes indtægter, der går til forskning – jeg er skam enig i, at det ville være dejligt, hvis det var en større del, men jeg synes også det er vigtigt at anerkende, at private virksomheder bakker op om forskningen.

For universiteterne kommer lige over 45% af forskningsmidlerne fra private fonde og her er landets to største spillere Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden – altså begge fra medicinalindustrien.

Fordelingen på universiteterne kan man grave frem fra deres egne rapporter, dem har jeg dog selv kun lige skimmet, men tag evt. et kig på dokument A. om indtægter i række 26 og 27 har man danske offentlige kilder og danske private kilder. Dette går kun på støttet til universiteterne, oveni det kommer så den forskning de selv laver internt i deres virksomheder.

Kunne vi støtte mere op om forskning både i det offentlige og det private? Ja! Men lad os ikke fornægte, at der bliver gjort en indsats.

  • 1
  • 0

Patenter findes og har medvirket til teknologiens eksponentielle vækst over de sidste 200 år, fordi de er offentliggjorte hemmeligheder, som andre dermed har kunnet bygge videre på, enten når de udløb eller når teknikken blev brugt i andre anvendelser. Mod en kortvarig eneret til ejeren gives teknologien frit til hele samfundet for eftertiden. (Hvis man kan læse patentet!). DET er patentets eksistensberettigelse, og dens styrke.

Uden patenter ville udviklingen ophøre og vi ville være tilbage til laug, hvor mestre i lukkede rum uddanner svende med hemmelige ritualer og mord i gaden til følge. Middelalderligt ville jeg mene, mørkt og laaaangsomt.

Iøvrigt mener jeg, du ikke har argumenteret godt nok for, at patentsystemet skal ophøre/ændres: Hvorfor? Og nej, det er ikke en opfordring til, at du skal trolle tråden her mere med din opinion, men med argumenter. Og venligst brug ikke disse gamle travere: For dyrt, for langsomt, for svære at læse, for kortvarige/langvarige, uholdbare/holdbare, o.s.v.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten