Førerløse busser på vej – om end langsomt

Her er der til gengæld mulighed for at bruge større, førerløse busser, der kører i egen tracé (BRT-strækninger). I København er der en BRT-strækning fra Sortedamssøen forbi Rigshospitalet og indtil Haraldsgade. Her kører busserne ad en veldefineret rute, i egen vognbane adskilt fra øvrig trafik – hvilket vil gøre det væsentligt enklere at køre med førerløse busser.

Men det kræver vel, at man prioriterer længere BRT-strækninger, hvad man ikke hidtil har ønsket. Der er ikke meget fidus i en førerløs bus, der kører de få km fra Sortedamssøen til Haraldsgade og retur. Skal der alligevel en chauffør med, der kan køre resten af ruten blandt biler, så er der intet sparet.

I øvrigt kan man diskutere komforten - både de førerløse og ikke førerløse vil rumle rundt i afløbsristene, som man har været så ugeniale at plante i højre side af busbanen. Lige der, hvor bussens højre hjul kører. Begge busser vil også i tide og utide skulle standse for rødt, fordi man ikke har ønsket at prioritere "grøn bølge" for busserne. Heller ikke på BRT-strækningen.

I min optik er prioritering af bussens fremkommelighed, busbaner, komfort og udskiftning af dieselbusserne til elbusser langt vigtigere end fremtidsdrømme om "metro på gummihjul".

Er der egentlig nogen fordel i at køre med større busser hvis de er førerløse? De mindre er vel mere fleksible, og måske også billigere hvis man kommer ned i en størrelse hvor det ligner almindelige biler og derfor kan produceres med robotter?

det behøver ikke nødvendigvis være lange strækninger.

Projektet i Ballerup handler om en 2 km lang pendulstrækning, der forbinder Malmparken S-togsstation med de store arbejdspladser i Lautrupgård.

En BRT-strækning her vil både betyde bedre fremkommelighed for de eksisterende busser og være et godt test-site for en kort, førerløs pendulstrækning. Målet er at vise, om førerløse busser på BRT-strækninger kan hjælpe til at forbedre de kollektive transportmuligheder i bolig- og erhvervsområder, der ligger lidt længere fra togstationerne.

Det er sandt. På små "lukkede" strækninger som i Malmparken eller Slagelse Sygehus/Køge Sygehus kan det give mening. Men som i København, hvor busbanen fra søerne til Haraldsgade er del af et større netværk, der giver det ikke mening.

Hvis man ville her, så skal busbanen forlænges fra søerne til Nørreport og fra Haraldsgade til Ryparken, så strækningen blev hel. Det må man formode, at ingen er interesseret i - for ellers havde man jo gjort det for få år siden, da "BRT"-strækningen blev lavet. I stedet blev det endnu en halv løsning, som ikke gavner den kollektive trafik.

Jeg kan sagtens se ideen i driver assistance og lignende, men det giver ingen mening at hige efter at man ikke skal have et menneske til at betjene bussen og give borgerene en vis form for menneskelig tryghed.

Med den robottisering der er ved at ske, er det jo ikke fordi arbejdsudbuddet øges i det private erhvervsliv, så hvad skal almindelige mennesker leve af i fremtiden.

Og i sin yderste ende, har man så forstillet sig at de førerløse busser skal køre rundt med robotter, så man helt slipper for de besværlige mennesker?

Samme argumentation som for hundrede år siden. Hvad skal alle dog lave, hvis vi har traktorer til at ordne marken og maskiner i fabrikerne?

Der er ingen vej tilbage. Simple chaufførjobs vil forsvinde før eller siden.

Samme argumentation som for hundrede år siden.

Verden har bare ændret sig, så du kan ikke ekstrapolere - og så er det lige det lille problem med ulighed og (skæv) fordeling af kapital som gør billedet endnu mere mudret.

Jeg kan godt se rationalet i en lille personflytter som futter rundt på et hospitalsområde med lav hastighed (rullende fortove kunne såmænd også gøre det), men ude i den pulveriserende trafik er det kun en drøm for teknokratiet - og se bare hvor store problemer man har med at få tingene til at fungere i et lukket skinnebårent miljø, så at tro det er lykken ude i en trafik med mange flere faktorer er umådeligt naivt.

Men kunne du ikke være så venlig at fortælle mig hvad chauffører mv. skal leve af i fremtiden, for de får næppe løn for at tælle storkapitalens penge (tjent på fuldautomatiske fabrikker)?

Og tror du gamle fru Hansen føler sig mere tryg i bussen, når der ikke er en chauffør, men kun et overvågningskamera - man kan også betale for høj en pris for at spare (service væk).

Det er godt, når det øger den samlede velstand i samfundet.

Hor, hov, hov, du begår en meget stor fejl her - for hvis den samlede velstand i samfundet øges på den måde som den gør nu, så er det altså kun for de få rigeste procent af befolkningen den øges - for de resterende 90-99% så er der ingen velstandsfremgang, tværtom.

En gennemsnitsbetragtning kan ikke bruges til noget som helst.

Afstanden mellem den rigeste 1% og resten har aldrig inden for de sidste 100 år været så stor som den er i dag.

Hej Michael

Du har ret i, at længere strækninger vil være godt. Men vi har fået positive effekter på rejsetid og især regularitet på stærkkningen ved Rigshospitalet:

Tak for svaret. Papir er taknemmeligt, desværre er virkeligheden ikke helt så rosenrød. De gange jeg har taget bussen ad den nye strækning, enten den ene eller anden vej, er det mere reglen end undtagelsen, at bussen holder for rødt i de fleste kryds - blot for at skulle standse ved stoppestedet efter krydset. Den psykologiske effekt af de sølle 55-90 sekunder sparet køretid matcher ikke helt investeringen. Slet ikke, når bussen alligevel standser ved de fleste lyskryds og man ser, hvordan bilerne kommer langt hurtigere frem.

Det kender vi også fra S-banen. Turen fra fx København til Køge er "kun" 4 minutter længere i weekenden, når linje A kører i stedet for linje E. Men det, at toget standser ved enhver station undervejs gør turen dræbende og meget lidt attraktiv. Så er det sådan set ligegyldigt, at toget kører hvert 10. minut, eller i fremtiden med førerløse S-tog hvert 2-3 minut.

Hor, hov, hov, du begår en meget stor fejl her - for hvis den samlede velstand i samfundet øges på den måde som den gør nu, så er det altså kun for de få rigeste procent af befolkningen den øges - for de resterende 90-99% så er der ingen velstandsfremgang, tværtom.

Det der er der ikke noget belæg for. Ja uligheden er øget men er det på grund af teknologi eller politik og grådighed?

Vi kunne også bruge en øgede produktivitet til at fastholde jobs i Danmark og til at finansere velfærdssamfundet. Alternativet er ikke status quo. Resten af verden flytter sig og vi er nødt til at følge med. Ellers ender vi som de gamle sovjiet stater, hvor der måske nok var lighed, men de var fattige.

Det der er der ikke noget belæg for.

Aha, så du er altså klogere end Oxfam et al?

Ja uligheden er øget men er det på grund af teknologi eller politik og grådighed?

Den er selvfølgelig øget pga. grådighed, men teknologien er et fantastisk værktøj til at hjælpe den grådige - og det bliver kun værre, bla. i takt med dataherremændene, finansbranchen, mv. får mere og mere magt.

Vi kunne også bruge en øgede produktivitet til at fastholde jobs i Danmark og til at finansere velfærdssamfundet.

Det kan vi kun, hvis vi får en radikal omfordeling, herunder flytning af beskatning fra arbejde til kapital.

Herudover, så er du måske ikke klar over det fra din veluddannede position i elfenbenstårnet, men der er rigtig mange "almindelige" mennesker som ikke bare lige kan omskoles til højt specialiserede jobs, som der i øvrigt kun kommer et af, for hver gang man nedlægger hundrede i bunden.

Alternativet er ikke status quo.

Det har jeg heller ikke sagt, men omvendt så er det status quo at tro at vi stadig kan løses vores problemer ved beskatning af lønindtægter, som vil blive færre og færre i fremtiden.

Resten af verden flytter sig og vi er nødt til at følge med.

Det er det evige forvrøvlede mantra om vækst, vækst, vækst - men på et tidspunkt så kollapser enten naturen pga. det mantra, eller samfundet når uligheden er kørt for vidt, og så er det fløjtende ligegyldigt om der sidder chauffører i busserne eller ej, der vil være langt alvorligere problemer vi skal forholde os til.

Ellers ender vi som de gamle sovjiet stater, hvor der måske nok var lighed, men de var fattige.

Vrøvl, og i øvrigt udtryk for simplificering af historien.

Det er pudsigt at man kører et projekt med føreløse busser. En alm HT bus ligner sig selv, den mest signifikante ændring er vel navnet? Nu kommer jeg med en lille portefølje af forbedringsforslag til en alm bus, alle med eksisterende eller "lige om hjørnet" teknik: - El drift - Påbyggede stærekasser til bilister, der kke overholder deres vigepligt. - Kameraer omkring bussen, så førene slipper for at køre folk ned. - Afmærking/signal/bom når afstigning er over en cykelsti. - Launch control (lukke døre, blinke ud starte etc) for jævn og hurtig opstart og aflastning af chauffør - Land control. Modsat launch og for parkering 100 % korrekt. - Styrende baghjul for nemmere at komme rundt om hjørner. - Bygget i kulfiber og eller aluminium for at spare vægt og reducere vejslid, støj, partikelforurening, energiforbrug etc. - Kommunikation med trafiklys. - Proaktiv affjedring ifb vejbump.

Og så selvfølgelig BRT, som altid nævnes som alternativ til skinnebaserede transport, er der egentlig nogen projekter?

Ny udvikling i Norge

https://www.forusprt.com/post/ketil-solvik...

Tja - så sker der nok noget i Norge ...