projekt globalt bloghoved

Følg min dagbog fra COP21 i Paris

Kl. 10 her mandag blev COP21 åbnet i Paris. Ingeniøren er tilstede de kommende to uger ved klimatopmødet i Paris, som foregår fra 30. november til 11. december. Håber at I vil læse min daglige blog - dagbog - fra det store konference center i den gamle lufthavn ved Le Bourget nord for Paris.

Denne gang er det sandsynligt, at verdens regeringsledere fra hele verden bliver enige om en international klimaaftale, som glippede ved COP15 i København for seks år siden. Denne gang tror de fleste, at der kommer en aftale, fordi USA, Kina, Indien, Brasilien og andre centrale lande er langt mere indstillet på det, end de var i København. Dernæst at fremgangsmåde denne gang er "bottom-up tankegang" (modsat COP15 hvor reduktionsmålene var tænkt sat "top-down", hvilket mange lande modsatte sig). Spørgsmålet i Paris er alene, hvor god den bliver? Et godt gæt er, at vi i weekenden 11.-12. december vil høre politikere, NGO’ere og andre klimakyndige udtale, at det er godt, der kommer en aftale, men skidt at den ikke er bedre. Lad os se.

For seks år siden tilbragte jeg to uger i Bella Centret, hvilket var en stor oplevelse (trods resultatet). Tænkte at jeg må til Paris for at opleve, hvordan forhandlingerne nok ender med en international klimaaftale.

Fra klokken 11 i dag mandag vil regeringsledere fra hele verden være tilstede i konference-centret - med Barack Obama og Xi Jinping i spidsen (Kinas præsident, det er svært at huske hans navn). Disses topledere er denne gang placeret i starten af de to uger for at give et "boost" til de embedsmænd og ministre, som forhandler klimaaftalen. Den tragiske begivenhed i Paris vil nok også sætte sit præg på samtalerne mellem verdens ledere.

Jeg er i Paris især følge forhandlinger om teknologi, om den private sektor, finansiering og løsninger til gavn for klima og fattige mennesker i verden. Dernæst vil jeg opsøge deltagere fra danske virksomheder, som er i Paris for at påvirke forhandlingerne eller vise deres produkter frem. Således er der 3. december "Building Day", som en række danske virksomheder har været med til at få på benene.

Kort baggrund

COP21 er en forkortelse for den 21. årlige "Conference of the Parties", som har været afholdt 21 gange siden 1995.

163 lande har forud for klimatopmødet afgivet løfter om reduktioner i udledningen af klimagasser, at man kan holde den globale opvarmning på et plus på 2,7 grader celsius. Det er 0,7 grader celsius mere, end videnskaben anbefaler som den kritiske grænse. Dvs. der er brug for, at lande og industrier melder flere reduktioner ind!

I morgen aften en ny blog fra konferencens første dag. Indtil da anbefales I at læse to artikler af Jens Ramskov fra Ingeniøren, som giver en god baggrund for at forstå topmødet - bl.a. fra videnskabens side.

a) "Derfor rokkes der ikke ved to-graders målet (om det videnskabelige)"

b) Global klimaaftale bliver kun et skridt på vejen (om en mulig aftale, der ikke vil tilfredsstille forskernes forhåbninger).

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.. COP21 er en forkortelse for den 21. årlige "Conference of the Parties", som har været afholdt 21 gange siden 1995....

"Partikongres", Tjaaah... betegnelsen vækker association hos mig til de gammelkommunistiske systemer i Sovjetunionen og Mao - Kina. Disse gigantiske partikongresser, der vel nærmest havde ceremoniel karakter uden særlig meget indhold.

Og hvad med "overvågningssamfundet"?? I Sovjet havde man KGB, og i Østtyskland Stasi, så hvad sker der mht overvågning i Vesten??.

Og igen, Hvad med borgernes demokratiske rettigheder??? I Sovjet og Kina var folket frataget enhver demokratisk indflydelse, og styredes af en lille elite. Jeg synes der er en uhyggelig tendens til, at vi som almindelige danskere er ved at blive frataget nogle basale rettigheder.

  • 3
  • 1

...Kina, Indien, Brasilien og andre centrale lande er langt mere indstillet på det, end de var i København.

More than 2,400 coal-fired power stations are under construction or being planned around the world, a study has revealed two weeks after Britain pledged to stop burning coal. The new plants will emit 6.5 billion tonnes of carbon dioxide a year and undermine the efforts at the Paris climate conference to limit global warming to 2C. China is building 368 plants and planning a further 803, according to the study by four climate change research bodies, including Ecofys ans the Potsdam Institute for Climate Impact Research. India is building 297 and planning 149…

Kilde:

http://www.thetimes.co.uk/tto/environment/...

Så hvorfor i grunden ikke fra begyndelsen forholde sig lidt mere jordnært til sagerne??:

http://imgur.com/qkMUnid

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten